Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage halvdelen af driften af sin personligt drevne udlejningsvirksomhed til sin ægtefælle, med virkning fra og med indkomståret 2021?
2. I forlængelse af spørgsmål 1 bedes Skatterådet bekræfte, at når halvdelen af driften af udlejningsvirksomheden overdrages til Spørgers ægtefælle, så kan halvdelen af virksomhedsordningen også overdrages til hans ægtefælle, uden skattemæssige konsekvenser?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i en årrække drevet selvstændig udlejningsvirksomhed med en ejendom, og han har i den forbindelse anvendt virksomhedsordningen. Ejendommen er udlejet til beboelse og til erhverv. Spørger har i forbindelse med udlejningsvirksomheden forestået administration af udlejningsejendommen, herunder kontakt til lejerne samt bogføring af regnskab og andet forfaldende arbejde omkring udlejningen.

Imidlertid har Spørger ønsket, at hans ægtefælle fremover skal deltage i driften af udlejningsvirksomheden, hvorefter denne videreføres for fælles regning og risiko fra og med 1. januar 2021. Det er således begge ægtefæller, som hæfter for den drevne udlejningsvirksomhed, hvilket også omfatter hæftelse i forhold til 3. mand, herunder bank og realkredit.

Aftalen mellem parterne er imidlertid betinget af, at overdragelsen af driften ikke udløser beskatning af det opsparede overskud, og at dette bliver bekræftet fra Skattestyrelsen i form af et bindende svar.

Underskrevet aftale om overdragelse af driften er fremsendt med anmodningen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Den skatteretlige regulering om ægtefællers erhvervsvirksomheder fremgår af bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 25 A og 26 A.

Det følger af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, at resultatet af ægtefællers virksomheder beskattes hos den af ægtefællerne, der driver virksomheden.

Den særlige regulering i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2 omhandler overdragelse af virksomhedsaktiver mellem ægtefæller. Herudover indeholder kildeskattelovens § 26 A, stk. 4-7 særlig regulering om virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, når der sker overdragelse af virksomhedsaktiver mellem ægtefæller.

Da der ikke sker overdragelse af virksomhedsaktiver, men alene overdragelse af driften, finder bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2 ikke anvendelse.

Spørgsmålet er herefter, om kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 også omfatter ægtefællers passive virksomheder. Dette bekræftes i Den juridiske Vejledning, afsnit C.C.6.7.1, hvor følgende anføres:

"Anvendelse af KSL § 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlejningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven."

Da der sker overdragelse af driften af virksomheden, og da der samtidig sker overdragelse af halvdelen af virksomhedsordningen, vil der ikke opstå en situation, som vil være omfattet af indgrebet mod skatteundgåelse ved overdragelse i virksomhedsordningen, som anført i lovforslag L133, fremsat af Skatteministeren den 22/12 2020.

På dette grundlag er det Spørgers opfattelse, at begge spørgsmål kan besvares med "Ja".

Spørgers høringssvar af 26. marts 2021.

Spørger er ikke enige i Skattestyrelsens indstilling i udkast til bindende svar.

Efter Spørgers opfattelse kan bestemmelsen om hæftelse for de kommunale ejendomsskattekrav ikke ændre på det faktum, at rette indkomstmodtager er den ægtefælle, som driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, og at dette også gælder i relation til passive virksomheder, jf. afsnit C.C.6.7.1 i Den juridiske vejledning, hvor det anføres, at såvel bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, som bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8 om fælles virksomhed, også gælder for så vidt angår passive virksomheder i relation til virksomhedsskatteloven.

For så vidt angår den fælles hæftelse henviser spørger til den indgåede aftale, hvoraf det fremgår, at begge ægtefæller hæfter for virksomhedens forpligtelser, og at bestemmelserne om kommunens fortrinsstilling for kommunale skatter og afgifter ikke ændrer på, at begge hæfter for de kommunale skattekrav.

Spørger skal derfor anmode Skattestyrelsen om en fornyet gennemgang af sagsbehandlingen, og hvis det efter Skattestyrelsens opfattelse er et krav for den fælles drift og den fælles hæftelse, skal Spørger anmode om en stillingtagen til, om Skattestyrelsen kan indstille et "Ja" til begge spørgsmål, hvis Spørger ændrer adkomsten i tingbogen, så begge ægtefæller har adkomst på ejendommen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage halvdelen af driften af sin personligt drevne udlejningsvirksomhed til sin ægtefælle, med virkning fra og med indkomståret 2021.

Begrundelse

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Hvis ægtefæller driver en erhvervsvirksomhed som et interessentskab, vil det som udgangspunkt skattemæssigt blive betragtet som om, den ene ægtefælle driver virksomheden. Ægtefællerne har dog mulighed for at fordele virksomhedens resultat mellem sig på baggrund af virksomhedens drift ("den friere fordelingsregel"), jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, kan ægtefæller efter anmodning fordele resultatet af en erhvervsvirksomhed mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed. Det er endvidere en betingelse, at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser.

Hensigten med reglen er, at den skattemæssige behandling af ægtefæller i disse tilfælde svarer til den skattemæssige behandling af erhvervsfællesskaber, hvor der ikke er interessefællesskab mellem deltagerne.

Som nævnt ovenfor, fremgår det af bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, at fordelingen af virksomhedens resultat skal kunne begrundes sagligt. Udgangspunktet for fordelingen er, at ægtefællerne deler resultatet ligeligt imellem sig. Dette følger af, at de virker som ligeværdige partnere i virksomheden. Skattestyrelsen anser derfor altid en ligelig fordeling for sagligt begrundet. Der henvises til Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.8.4.2.

For at anvende reglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, om deling af virksomhedens resultat, er det en betingelse, at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Ægtefællerne er dog ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører. Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Der henvises til Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.8.4.2.

Spørger har oplyst, at udlejningsvirksomheden fra og med indkomståret 2021 sker for ægtefællernes fælles regning og risiko, hvilket også omfatter hæftelse i forhold til 3. mand, herunder bank og realkredit. Det videre oplyst, at der pt. ikke er gæld til hverken bank eller realkredit.

Det er oplyst, at der ikke sker overdragelse af virksomhedsaktiver mellem ægtefællerne. Spørger vil fortsat eje udlejningsejendommen 100%.

Det følger af ejendomsbeskatningslovens § 29, at de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhviler den ejer, der har tinglyst adkomst til ejendommen. De kommunale ejendomsskatter og afgifter vil således alene påhvile Spørger. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at ægtefællerne ikke hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og at de dermed ikke har mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Da ægtefællerne ikke opfylder betingelserne for at anvende reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, skal virksomhedens resultat beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Det vil samtidigt være den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, som kan anvende virksomhedsordningen på hele virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne der ejer virksomheden. Kapitalafkastet beskattes dog hos den ægtefælle, der har rådighed over (ejer) virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2. Konto for opsparet overskud, indskudskonto og evt. mellemregningskonto vil dermed fuldt ud henføres til denne ægtefælle. Det vil således ikke være muligt at overdrage en andel af opsparet overskud og indskudskonto.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at skatteministeren d. 22. december 2020 har fremsat lovforslag nr. L 133. I lovforslaget foreslås blandt andet, at kildeskattelovens § 26 A, stk. 5 ændres, således at den forholdsmæssige del af opsparet overskud, der kan overtages af ægtefællen, skal beregnes ud fra kapitalafkastgrundlaget (og ikke ud fra aktiverne), og at der i den forbindelse ikke længere skal ses bort fra finansielle aktiver. Endvidere foreslås det, at ægtefællen ikke kan overtage et opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget i den overdragne virksomhed. Det foreslås, at reglerne også skal finde anvendelse, når det alene er driften af virksomheden, eller en andel heraf, der overgår til ægtefællen, jf. kildeskatteloven § 25 A, stk. 1. Det foreslås, at loven får virkning for overtagelser, der sker den 22. december 2020 eller senere.

Som nævnt ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens resultat skal beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, og at det ikke vil være muligt at overdrage en andel af opsparet overskud, når Spørger fortsat ejer ejendommen 100%, og det dermed alene er Spørger, der hæfter for de kommunale ejendomsskatter og afgifter. Lovforslag nr. L 133 vil derfor ikke umiddelbart have betydning for svaret på spørgsmål 1.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 og 8 også gælder for såkaldt "passiv virksomhed", som for eksempel en udlejningsejendom.

Skattestyrelsen er endvidere enig med Spørger i, at spørgsmålet om hæftelse for kommunale ejendomsskatter og afgifter ikke har relevans i relation til bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, om at virksomhedens resultat skal medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Denne bestemmelse giver imidlertid ikke mulighed for, at ægtefællerne skattemæssigt kan dele resultatet mellem sig. Dette er alene muligt, såfremt kildeskattelovens § 25 A, stk. 8 finder anvendelse, og her er det som nævnt en betingelse, at ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Betingelsen anses for opfyldt, såfremt ægtefællerne hæfter i samme omfang over for hovedleverandører, herunder bl.a. det offentlige.

Spørger har oplyst, at ægtefællerne indbyrdes har indgået en aftale, hvoraf det fremgår, at de begge hæfter for virksomhedens forpligtelser, og de således også begge hæfter for de kommunale skattekrav. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hæftelse for virksomhedens forpligtelser er et forhold mellem på den ene side virksomhedsindehaverne og på den anden side leverandører, det offentlige, banker m.fl. Hæftelse for virksomhedens forpligtigelser indebærer, at der foreligger en retlig forpligtigelse til at betale et krav, som påhviler virksomheden. Vedrørende de kommunale ejendomsskatter og afgifter følger det af ejendomsbeskatningslovens § 29, at de påhviler den ejer, der har tinglyst adkomst til ejendommen. De påhviler derfor alene Spørger, og det er således Skattestyrelsens opfattelse, at ægtefællerne ikke hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og at de dermed ikke har mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

På den baggrund er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens resultat skal beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, og at det ikke vil være muligt at overdrage en andel af opsparet overskud, når Spørger fortsat ejer ejendommen 100%, og det dermed alene er Spørger, der hæfter for de kommunale ejendomsskatter og afgifter.

Spørger har anmodet om stillingtagen til, om der kan svares "Ja", såfremt Spørger ændrer adkomsten i tingbogen, så begge ægtefæller har adkomst på ejendommen. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at ændre de stillede spørgsmål, men at det er muligt at indsende en ny anmodning om bindende svar til Skattestyrelsen på disse spørgsmål. Skattestyrelsen bemærker dog, at det fremgår af ovenstående, at det alene er den manglende fælles hæftelse for kommunale ejendomsskatter og afgifter, som hindrer ægtefællerne i at dele virksomhedens resultat ligeligt efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

I forlængelse af spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at når halvdelen af driften af udlejningsvirksomheden overdrages til Spørgers ægtefælle, så kan halvdelen af virksomhedsordningen også overdrages til hans ægtefælle, uden skattemæssige konsekvenser.

Begrundelse

Der henvises til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Lov om kommunal ejendomsskat § 29, stk. 1

Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 2 og 8.

Stk. 1. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.

Kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, 5 og 6.

Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Stk. 6. Overtagelse efter stk. 4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk. 5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen. Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Praksis mv.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.8.4.2:

"Deltagelse i væsentlig og ligeligt omfang

Ægtefællerne skal yde tilnærmelsesvis den samme arbejdsindsats i virksomheden. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsindsatsen er nøjagtig den samme. Omvendt er det ikke hensigten, at ægtefællerne skal kunne benytte fri fordeling, hvis den ene af ægtefællerne har lønarbejde i ikke uvæsentligt omfang ved siden af arbejdet i virksomheden. Hvis den ene ægtefælle deltager heltids i virksomhedens drift, mens den anden ægtefælle har lønnet arbejde ved siden af, fx 15 timer om ugen ud over deltagelse i virksomheden, er der en formodning for, at ægtefællerne ikke deltager i virksomhedens drift i ligeligt omfang.

Der er kun tale om en formodningsregel og ikke en absolut tilladt grænse for lønarbejdets omfang. Reglen kan derfor fraviges, hvis ægtefællerne kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de trods den ene ægtefælles lønarbejde deltager væsentligt og ligeligt i driften.

Der kan ikke opstilles en præcis grænse for det acceptable antal syge- og orlovsdage. Det må vurderes konkret, om syge- og orlovsfraværet har haft et sådant omfang, at ægtefællerne ikke kan antages at have deltaget væsentligt og ligeligt i virksomhedens drift. Hvis en af ægtefællerne har modtaget sygedagpenge eller orlovsydelser i en betydelig del af året, er der en formodning for, at ægtefællerne ikke har deltaget ligeligt i virksomhedens drift, hvorimod kortere sygdomsperioder ikke forhindrer reglens anvendelse.

Deltager begge ægtefæller heltids i driften uden samtidig at have lønarbejde, må det derimod antages, at ægtefællerne deltager ligeligt i virksomhedens drift. Selvom ingen af ægtefællerne deltager heltids, gælder reglen alligevel, hvis begge deltager væsentligt og ligeligt i driften.

Hæftelse i samme omfang

Begge ægtefæller skal hæfte i samme omfang for virksomhedens forpligtelser.

Begge ægtefæller bærer derved en økonomisk risiko i forhold til virksomheden. Dette understreger det ligeværdige partnerskab mellem ægtefællerne. Se SKM2008.738.BR, hvor retten ikke fandt det dokumenteret, at ægtefællen i indkomståret 2003 hæftede for virksomhedens forpligtelser.

Da der er tale om ægtefæller, som driver virksomhed sammen, er der ikke indgået en egentlig interessentskabskontrakt, sådan som det er tilfældet for andre, der driver virksomhed sammen. Det er heller ikke givet, at ejerskabet til virksomheden nødvendigvis er fælles.

Det er ikke en betingelse, at ægtefæller skal indgå en formel indbyrdes aftale eller have fælles ejerskab for at kunne benytte den friere fordeling. Ægtefællerne skal derfor på anden måde hæfte som ligeværdige partnere. Ejer den ene ægtefælle virksomheden, må ægtefællerne ikke benytte friere fordeling, med mindre den anden ægtefælle hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, fx ved at påtage sig en kautionsforpligtelse.

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører.

Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Derfor er det en betingelse, at begge ægtefæller hæfter for indeholdt A-skat, AM-bidrag, skyldig moms og punktafgifter mv., som vedrører virksomheden. Ægtefæller, der ikke i forvejen hæfter solidarisk for sådanne beløb, kan opfylde hæftelsesbetingelsen ved at indsende en erklæring til Skattestyrelsen om, at de begge hæfter solidarisk for indeholdt A-skat og AM-bidrag, skyldig moms og punktafgift mv., som vedrører virksomheden. Erklæringen, som skal være underskrevet af begge ægtefæller, vedlægges kopi af et eventuelt tidligere udstedt registreringsbevis.

Som bevis for registreringen af den ændrede hæftelse udskriver Skattestyrelsen et registreringsbevis med samme SE-nr., men med en supplerende oplysning om, at der hæftes efter KSL § 25 A, stk. 8. Hvis ægtefællerne ønsker at ophæve hæftelsen, skal det også meddeles Skattestyrelsen. Skattestyrelsen udskriver så et nyt registreringsbevis med samme SE-nr., men hvor den supplerende oplysning om hæftelse er slettet.

Reglen i KSL § 25 A, stk. 8, gælder kun, hvis ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser i hele indkomståret. Betingelsen skal være opfyldt ved indkomstårets begyndelse. Erklæringen om den fælles hæftelse for virksomhedens gæld til det offentlige skal derfor være modtaget af Skattestyrelsen inden indkomstårets begyndelse. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt, at ægtefællerne på et tidspunkt efter indkomstårets begyndelse, påtager sig at hæfte for virksomhedens forpligtelser tilbage fra indkomstårets begyndelse. Derfor er det heller ikke muligt på et senere tidspunkt at vælge at gøre brug af reglen, Se KSL § 25, stk. 9. I det år virksomheden etableres eller ophører, skal der dog kun hæftes i samme omfang i den periode, hvor virksomheden er i drift.

Det er kun den fælles drevne virksomheds forpligtelser ægtefællerne skal hæfte for i samme omfang. Driver den ene ægtefælle en anden virksomhed ved siden af, kræves det ikke, at begge hæfter i samme omfang for denne virksomhed.

Fordelingen af virksomhedens resultat skal kunne begrundes sagligt

Udgangspunktet for fordelingen er, at ægtefællerne deler resultatet ligeligt i mellem sig. Dette følger af, at de virker som ligeværdige partnere i virksomheden. Skattestyrelsen accepterer derfor altid en ligelig fordeling. Se dog SKM2008.738.BR, hvor retten fandt, at der for indkomståret 2003 forelå sådanne særlige omstændigheder, at en selvangiven ligelig fordeling måtte fraviges. Ægteskabet var opløst i 2004, og hustruen havde ved indgivelsen af selvangivelsen for 2003 ikke benyttet deleordningen. Retten fandt derfor, at hun ikke havde godkendt den indkomstfordeling, som manden havde selvangivet for indkomståret.

Det er imidlertid ikke et krav, at virksomhedens resultat deles i et bestemt forhold. En skævdeling af resultatet kan accepteres, hvis fordelingen er sagligt begrundet. Dette kan fx være tilfældet, hvis den ene ægtefælle har foretaget et større kapitalindskud i virksomheden end den anden. Tilsvarende kan to interessenter, der bliver gift, bevare samme fordelingsnorm, hvis virksomheden drives uændret videre efter ægteskabet.

Hvis fordelingen mellem ægtefællerne bliver ændret fra et indkomstår til et andet, skal dette kunne begrundes med en reel udvikling i virksomhedens drift.

Hvis den faktiske fordeling ikke kan begrundes i en sammenhæng mellem ægtefællernes økonomiske og arbejdsmæssige indsats i virksomheden, kan skattemyndighederne korrigere resultatet.

Benytter ægtefællerne sig af muligheden for at fordele resultatet mellem sig, skal virksomhedens aktiver og passiver også fordeles mellem ægtefællerne. Fordelingen sker i samme forhold, som ægtefællerne fordeler virksomhedens resultat mellem sig.

…"

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.6.7.1:

…

"Anvendelse af KSL § 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlejningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven."

…