Parter

A

(v./ advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Jette-Marie Sonne.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 11. januar 2019.

Sagen drejer sig om den skattemæssige forhøjelse af As aktieindkomst for 2013.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at hendes aktieindkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 439.305 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

A stiftede i 2010 G1 ApS. A har ikke været ansat i selskabet, og hun har ikke været beskæftiget med den daglige drift. Hun har således alene været ejer af selskabet.

IK, som er As samlever, har været selskabets direktør og daglige leder.

G1 ApS blev taget under konkursbehandling den 29. juni 2015.

IK foretog i 2013 en række kontanthævninger.

I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2013 havde revisor angiveligt ikke fået udleveret al relevant dokumentation for, hvad kontanthævningerne drejede sig om, og revisor måtte derfor benytte mellemregningskontoen. Dette har angiveligt medført, at der på mellemregningskontoen ultimo 2013 er opstået en saldo på 528.733 kr. i selskabets favør mellem selskabet og IK.

SKAT har den 17. maj 2016 truffet afgørelse om, at A - som nærtstående til IK skal beskattes af dette beløb.

Revisor har i forbindelse med skattesagen modtaget yderligere dokumentation og har derfor udarbejdet en revideret opgørelse over mellemregningskontoen. Saldoen ifølge den reviderede mellemregning udgør 89.428 kr. i selskabets favør.

Forskellen mellem den oprindelige saldo på mellemregningskontoen og saldoen på den reviderede mellemregningskonto udgør 439.305 kr., svarende til det påstævnte beløb.

Spørgsmålet er herefter, hvilken saldo der skal indgå i årsrapporten for 2013.

Selskabets årsrapport for 2013 er godkendt på generalforsamlingen den 2. juli 2014. Af årsrapportens revisorerklæring fremgår:

"…

Forbehold

Grundlag for manglende konklusion

Vi tager forbehold for målingen af tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, der i balancen er målt til 4,9 mio. kr. samt for leverandører af varer, der i balancen er målt til 7,6 mio. kr. Det har ikke været muligt at afstemme disse poster. Dette har indvirkning på resultatopgørelsen, aktiverne og passiverne. Selskabets bogføring udgør, som følge af væsentlige mangler, ikke et pålideligt grundlag for udarbejdelse af årsrapporten. Der er ikke foretaget en pålidelig rekonstruktion af alle registreringer, og der henstår væsentlige uafklarede differencer, hvorfor vi tager forbehold for regnskabsgrundlaget.

…

Manglende konklusion

På grund af betydeligheden af de forhold, der er beskrevet i afsnittet Grundlag for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion. Vi udtrykker derfor ingen konklusion om årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsregnskabet.

…

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold

Selskabet har i strid med lov om aktie - og anpartsselskaber § 210 ydet lån til selskabets hovedanpartshaver.

…

Det er vor opfattelse, at ledelsen vil kunne ifalde erstatningseller strafansvar for overtrædelse af lovgivning om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

…

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

…"

Af ledelsesberetningen fremgår, at der ikke er usædvanlige forhold, og at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling.

Af balancen pr. 31. december 2013 fremgår, at der var et tilgodehavende hos IK på 528.733 kr., som i note 6 er angivet til "Optagede lån i året". Det fremgår desuden, at der af kortfristede gældsforpligtelser var leverandører af varer og tjenesteydelser med 7.732.031 kr. mod året før 5.146.000 kr.

Af specifikationer og bilag til selvangivelsen for indkomståret 2013 fremgår følgende:

"..

Vi har godkendt efterfølgende specifikationer til årsrapporten og selvangivelsen, herunder opgørelsen af den skattepligtige indkomst for G1 ApS for indkomståret 2013. Vi kan bekræfte, at der os bekendt ikke foreligger forhold af betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, udover hvad der fremgår af efterfølgende opgørelser.

…"

Af specifikationerne, punkt 7, fremgår et samlet vareforbrug på 7.433.781 kr., hvoraf 5.765.669 kr. udgjorde indlejning af materiel.

Af specifikationerne, punkt 14, fremgår et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 528.733 kr.

G1 ApS lejede jævnligt materiel af G2 A/S.

Af G2 A/S’ kontoudtog vedrørende G1 ApS for 2013 fremgår, at der blev udstedt 16 fakturaer til G1 ApS i 2013, svarende til et samlet beløb på 561.956,41 kr. Ud for nogle af overførslerne er der på kontoudtoget angivet et fakturanummer. Samtlige løbende udstedte fakturaer fra G2 A/S for 2013 er medtaget i årsrapporten. Der er således i alt hos revisor bogført og medtaget i årsrapporten for 2013 posteringer for 561.956,41 kr. vedrørende G2 A/S.

Af G2 A/S’ kontoudtog vedrørende G1 ApS for 2013 fremgår desuden, at der af G1 ApS vedrørende 2013 er foretaget 56 kontante indbetalinger. Disse indbetalinger udgør i alt 607.500 kr. Der er for 12 af disse betalinger fremlagt dags dato-kvitteringer, svarende til et samlet beløb på 110.000 kr.

Af SKATs telefonnotat af 12. marts 2018 vedrørende en samtale mellem revisor KJ og NS fra SKAT, fremgår:

"…

Jeg talte med KJ og fortalte ham, at alle de bilag han havde omkring den kontante betaling til G2, gerne måtte sendes til mig. Endvidere fortalte jeg ham, at jeg gerne ville have grund bilaget til regnskabet for 2013, særligt mellemregningskontoen. Vi aftalte at han ville forsøge at sende det inden den 23. marts.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun og IK har levet sammen i 30 år. De er ikke gift.

IK startede virksomhed i 1997. Da finanskrisen kom, gik han konkurs med virksomheden. Han gik desuden personligt konkurs. Derfor startede afhørte G1 ApS. Hun stod som ejer, fordi IK var gået konkurs.

Afhørte har udelukkende hjulpet med fakturering i G1 ApS. IK er ikke god til papirer. Han arbejder ude i marken. Han styrer også alt med banken og revisor. Afhørte har i snart 25 år haft samme arbejde i en produktionsvirksomhed. Hun blev forfremmet i 2010 og kunne derfor ikke påtage sig så meget arbejde for G1 ApS.

Hun husker, at det skulle gå stærkt med at få årsregnskabet færdigt og underskrevet - ellers ville selskabet blive sendt til tvangsopløsning. I august 2014 kiggede hun i regnskabet og stødte da på mellemregningen med IK. Hun kontaktede revisor og spurgte, hvordan hun skulle forholde sig til det. Hun spurgte også IK, hvad han havde brugt en halv million kroner til. IK var overrasket over dette og kunne heller ikke gennemskue det. Afhørte gik i banken og skaffede bilag for at finde ud af, hvad der var op og ned. Alt blev indsendt til revisor. Hvordan revisor har bogført det - og hvordan han har rettet op på det - ved hun ikke. Inden de nåede at blive færdige med det, gik selskabet konkurs. De gennemgik det efterfølgende, da SKAT kom ind over. Afhørte føler, at hun bare er blevet fejet af bordet, og de ca. 528.000 kr. er blevet fastholdt, selvom de har gennemgået alt med revisor.

Vedrørende betalingerne til G2 var det IK, der var inde over. Der har været tale om kontante hævninger, ofte i den samme automat. I kraft af at IK skyldte G2 penge efter en tidligere konkurs, skulle IK betale kontant up front. Når IK skulle have arbejde udført, var han ikke i nærheden af en PC. Han kørte derfor til en automat og hævede penge og betalte herefter kontant. Han betalte typisk til OL og fik en dags dato-kvittering. I nogle tilfælde har han betalt chaufføren.

Adspurgt af sagsøgte har afhørte forklaret, at det var G2, der krævede, at IK skulle betale kontant på grund af en tidligere konkurs.

Afhørte læste ikke årsrapporten forud for, at den blev godkendt. Alting skulle gå så stærkt.

OL har forklaret, at hun også i 2013 var ansat hos G2. Hun er bogholder.

I 2013 lejede G1 ApS lastbilkraner hos G2. IK kom og bestilte kraner og betalte nogle gange á conto, nogle gange ved en overførsel via banken. IK betalte mest kontant. Som regel blev de store beløb betalt over banken, men ellers betalte IK kontant.

Foreholdt G2s kontoudtog for G1 ApS forklarede afhørte, at der som regel var tale om kontante betalinger på 5.000 kr. eller 10.000 kr. Baggrunden for den kontante betaling kender hun ikke. Der var ikke noget krav fra G2 om kontant betaling. IK skulle nogle gange akut bruge en kran. Hvis saldoen var højt oppe, ville G2 have penge. Der var typisk tale om kontant betaling, når udeståender med G2 var højt.

Foreholdt dags dato-kvittering, bilag nr. 301, af 22. februar 2013, på 10.000 kr., forklarede afhørte, at dette er et eksempel på en dags dato-kvittering, hun udstedte til IK. IK fik en sådan hver gang, han betalte kontant. Afhørte har ikke længere opbevaret alle dags dato-kvitteringerne, idet lovgivningens opbevaringskrav kun er 5 år, så kvitteringerne fra 2013 var ikke tilgængelige. Hun har tidligere indsendt eksempler på dags dato-kvitteringer til revisor KJ.

Adspurgt af sagsøgte har afhørte forklaret, at revisor KJ anmodede om at få bilagene i 2018. Der var ingen, der kontaktede afhørte før 2018.

Adspurgt af sagsøger har vidnet forklaret, at i starten af 2013 var de fleste indbetalinger kontante, men der blev også overført elektronisk. Hun kan ikke huske hvor ofte.

IK har forklaret, at han var direktør for G1 ApS. En af leverandørerne var G2. Afhørte havde haft med G2 at gøre i sit tidligere firma, som gik konkurs, da finanskrisen kom i 2008. For at han igen kunne have et mellemværende med G2, skulle han betale kontant. Når han havde en opgave, ringede han til G2, og han kørte herefter ned i F1-bank i Y1-by, hvor han hævede penge, som han afleverede til OL. OL gav ham en dags dato-kvittering. Når OL ikke var der, var det en anden, der tog imod penge og gav ham en kvittering. Hver torsdag kørte OL i banken og afleverede pengene - både fra ham og fra andre.

Dags dato-kvitteringen fra den 22. februar 2013, bilag nr. 301, på 10.000 kr. er et eksempel på en sådan kvittering.

Foreholdt G2s kontoudtog over det løbende mellemværende med G1 ApS, har afhørte forklaret, at når han betalte kontant til G2, var der nogle gange penge i overskud. De penge, der var i overskud, gik ind på kontoen. G2 havde ind imellem et tilgodehavende. Hvis han f.eks. fik kørt for en dag mere, end han havde betalt for, hobede det sig op. Han var den andenstørste kunde hos G2. Han købte krankørsel for 500.000-1.000.000 kr. om året hos G2. Der var altid tale om et akut opstået behov for en kran. Det var typisk derfor, at han skulle betale kontant.

Det var revisor KJ, der forestod både bogføringen og udarbejdelsen af årsrapporten. A hjalp med fakturering. Afhørte afleverede bilagene hos revisor - det gør han stadigvæk - og så ordnede revisor det selv.

Han talte ikke med revisor om tilgodehavendet i årsrapporten for 2013 på 528.733 kr. De talte heller ikke om opgørelsen af mellemregningskontoen. Afhørte har aldrig blandet sig i dette. Det er jo derfor, han sætter en revisor til arbejdet. Det var også revisor, der stod for ledelsesberetningen m.v.

Adspurgt af sagsøgte har afhørte forklaret, at han nok flygtigt har læst årsrapporten, inden han godkendte den. Han har aldrig rigtigt sat sig ind i det. Han husker ikke, om han læste sætningen i årsrapporten om, at generalforsamlingen ikke burde godkende regnskabet. Det var meget begrænset, hvor meget han læste i regnskabet. Sådan er det stadig i dag.

Han kunne ikke betale G2 på andre måder end kontant. De skulle have penge up front, fordi de havde tabt penge på afhørtes tidligere firma. Desuden skulle det foregå så akut, så han kunne ikke nå hjem og lave en betaling. Derfor valgte de, at betaling skulle ske kontant. Det skete, at han ind imellem afleverede pengene til chaufføren. Han fik så dagen efter en dags dato-kvittering af OL. Han fik ingen faktura med det samme. Den kom bagefter. Han lagde fakturaerne i mappen til revisor, som herefter fik bilagene.

Adspurgt af sagsøger har afhørte forklaret, at han i 2013 boede i Y2-by. G2 ligger i Y3-by. Afstanden er således omkring 25-30 km. Afstanden var årsagen til den kontante betaling. Han brugte for meget tid, hvis han skulle hjem først. Det hele udsprang dog af, at han skyldte G2 penge fra en tidligere konkurs. Hvis han skulle bruge 3-4 timer, før han kunne komme ud til kunden, ville han have mistet tid og penge. G2 krævede, at han betalte kontant. Han kunne ikke lave en straks-overførsel, fordi det krævede, at han skulle til Y2-by for at overføre penge via en computer. Derfor hævede han penge kontant.

Adspurgt af retten har afhørte forklaret, at der altid var tale om betaling for samtidige ydelser. Der var ikke tale om betaling for gamle tilgodehavender.

KJ har forklaret, at han har været revisor i 25-30 år.

Han udarbejdede årsrapporten for 2013 for G1 ApS. Han forestod også bogføringen. Sådan var det i mange år.

Vedrørende tilgodehavendet på 528.733 kr., som fremgår af årsrapporten for 2013, har afhørte forklaret, at der var hævninger i banken, som der ikke var fuldgyldig dokumentation for. Disse hævninger blev derfor ført på mellemregningen med kapitalejer/ledelse, fordi han ikke vidste, hvad det var.

Afhørtes konto-1 "Indlejning af materiel" viser, hvordan der blev bogført. Han fik bilag fra G1 ApS, fx en faktura, som herefter blev bogført som omkostninger og bogført ned som kreditor, indtil de konstaterede, om et beløb blev betalt. Herefter blev beløbet modposteret på skyldige kreditorer. De anførte tal vedrørende G2 er indgået i årsrapporten for 2013.

Vedrørende posteringen på 202.627,02 kr. på konto-2 vil han tro, at dette dækker over 3-4 fakturaer, der er slået sammen. Da årsrapporten er udarbejdet, har han formentlig lavet en efterpostering. Denne efterpostering er indgået i årsrapporten for 2013.

Han tog i årsrapporten for 2013 en række forbehold, blandt andet for målingen af tilgodehavender samt leverandører af varer. Han gjorde det, fordi han sad i 2014 og skulle færdiggøre bogholderiet, men han havde ikke fået alt det materiale, han havde bedt om. Regnskabet blev godkendt i sidste øjeblik, ellers ville selskabet overgå til tvangsopløsning. Årsrapporten skulle have været indleveret senest 5 måneder efter regnskabsafslutningen. Han kunne blandt andet ikke få afstemt kreditorerne, og derfor måtte han tage forbehold. Fakturaerne fra G2 på konto-2 var indgået i årsrapporten, men det var ikke afstemt, hvordan der var sket betaling til kreditorerne.

Foreholdt, at de kortsigtede gældsforpligtelser er på 7.732.031 kr., har afhørte forklaret, at dette beløb var så højt, fordi betaling på kreditorerne ikke er med. De kontante betalinger og overførsler er ikke afstemt, for det har han ikke kunnet.

Foreholdt, at vareforbruget er opgjort til i alt 7.433.781 kr., har afhørte forklaret, at dette er udtryk for det, der er brugt i løbet af året, og beløbet er så højt, fordi der ikke er sket afstemning.

Årsrapporten for 2013 blev afleveret, og selskabet blev 1-2 år efter udsat for en sædvanlig ligningsproces, hvor alt materiale blev sendt til SKAT, som foretog en ligning ud fra deres vurdering af sagen. Der var møde med SKAT, hvor afhørte sagde, at han havde gennemgået mellemregningen og fundet ud af, at der var beløb på mellemregningen, som skulle have været enten driftført eller modregnet på G2s mellemværende. Gælden til G2 ville dermed blive reduceret pr. 31. december 2013. Dette forsøgte han at forklare SKAT, som imidlertid holdt fast i sagsfremstillingen og traf en afgørelse, som blev påklaget.

Hvis han oprindeligt havde haft tilstrækkeligt materiale, havde der stået de 89.428 kr. på mellemregningen. Mellemregningen blev altså ikke helt fjernet, men den blev reduceret fra 528.733 kr. til 89.428 kr. Afhørte sendte til SKAT alene et par eksempler på dags datokvitteringer, fordi den pågældende skattemedarbejder under et møde, hvor afhørte, A og IK deltog, gav udtryk for, at hvis de mente, at det forholdt sig sådan med mellemværende og kontantbetalinger til G2, ville han gerne have eksempler på det. Den pågældende medarbejder stoppede hos SKAT, og der gik så noget tid, før afhørte hørte mere.

Afhørte husker ikke telefonsamtalen med SKAT den 12. marts 2018. Han husker, at han blev ringet op af den sagsbehandler, som de havde haft møde med, som sagde, at han havde fået et andet arbejde og derfor fragik sagen. Afhørte har til SKAT indsendt den oprindelige mellemregningskonto og den korrigerede mellemregningskonto og dags dato-kvitteringer.

Da han fik ligningen fra SKAT, indhentede han et kontoudtog fra G2, hvor han kunne se hævningerne. Dette havde han ikke til rådighed på det tidspunkt, da årsrapporten blev udarbejdet. Havde han haft det, havde han udarbejdet en anden årsrapport. Han forsøgte at parre kontoudtog fra banken med kontoudtog fra G2. Han forsøgte herefter over for SKAT at redegøre for, at der var tale om en bogføringsfejl.

Adspurgt af sagsøgte har afhørte forklaret, at årsrapporten blev udarbejdet i sidste øjeblik, fordi han ikke fik de relevante bilag. Valget stod mellem at aflevere en forkert årsrapport på det grundlag, han havde, eller ikke at aflevere en årsrapport med den konsekvens, at selskabet ville blive sendt til tvangsopløsning. Der blev ikke taget skridt til at rette op på fejlene umiddelbart herefter. Han ved ikke hvorfor. Han kan kun bekræfte, at processen med at få rettet tingene og forholde sig til indholdet af årsrapporten først skete, da SKAT henvendte sig.

Det materiale, der ligger til grund for hans udarbejdede reviderede mellemregning, er kontoudtog fra F2-bank og kontoudtog fra G2. Han var ikke i tvivl om, at de omkostninger, der er driftført, er der grundlag for.

Adspurgt, om han modtog fakturaerne fra 2013, udstedt af G2, der viste, at ydelserne var blevet leveret, har afhørte forklaret, at han fik disse bilag.

Han ved ikke, hvor bilagene er henne i dag, fordi selskabet blev erklæret konkurs, og i den forbindelse blev alt materiale afleveret til kurator. De forsøgte at komme i kontakt med kurator, men der skete ikke rigtig noget. Han ved ikke hvorfor.

Adspurgt af sagsøger har afhørte forklaret, at forbeholdet gik på debitorer og kreditorer. Afhørte skal i forbindelse med forbehold skrive, hvad der egentlig tages forbehold for. Han er sikker på, at fakturaerne er kommet ind, og at der er bogført. De har løbende bogført. Det er betalingsstrømmen til sidst, der ikke blev afstemt i forbindelse med årsrapporten.

Han husker ikke, at A henvendte sig til ham i 2014, da hun så årsrapporten.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand anført følgende:

At de hævninger, der er omfattet af nærværende sag, er blevet anvendt til betaling til G2 A/S,

At der således er tale om betalinger foretaget for at "erhverve, sikre og vedligeholde" indkomsten i G1 ApS,

At hævningerne - og således betalingerne - er foretaget i selskabets interesse,

At det forhold, at betalingerne foreløbigt blev posteret på mellemregningskontoen med IK ikke kan ændre herpå, når henses til, at der i øvrigt er fremlagt behørig dokumentation for hævningernes overlevering til G2 A/S,

At beløbene er modtaget af G2 A/S,

At G2 A/S har udstedt sædvanlig kvittering for modtagelsen af beløbene,

At G2 A/S’s bogholder personligt har underskrevet de omhandlede kvitteringer,

At der på hvert bilag er anført G1 ApS’ debitornummer, således at man på hvert bilag kan se, at beløbet er blevet overleveret kontant fra IK,

At G2 A/S har indbetalt beløbene på deres bankkonto og har angivet disse som værende modtaget fra G1 ApS,

At G2 A/S har bogført de kontant modtagne beløb på debitorkontoen tilhørende G1 ApS, hvilket alene gøres, fordi beløbet betales kontant som følge af G1s ApS´ leje af materiel,

At skattemyndighederne på intet tidspunkt har anfægtet regnskaberne for G2 A/S,

At betalingerne er blevet beskattet i regi af G2 A/S og derfor også bør medføre et tilsvarende fradrag hos G1 ApS, og

At det derfor er ubetænkeligt at lægge til grund, at hævningerne i G1 ApS har været foretaget og anvendt i selskabets interesse og derfor er at betragte som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, og at der derfor ikke er holdepunkter for at gennemføre en beskatning af A.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført følgende:

At det overordnet gøres gældende, at hævningerne, som er foretaget af IK, fra selskabets mellemregningskonto, skal anses som et aktionærlån, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvorfor A, som er hovedaktionær i selskabet og nærtstående til IK, skal beskattes af lånet som udbytte,

At det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab yder et lån, stiller sikkerhed eller stiller midler til rådighed for en fysisk person, behandles lånet, sikkerhedsstillelsen eller de stillede midler efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem giver og modtager er en relation omfattet af ligningslovens § 2,

At hovedanpartshaveren beskattes af lånet efter bestemmelsen, uanset hvad der måtte passere efterfølgende, herunder hvis gælden f.eks. indfries eller eftergives,

At bestemmelsen er indsat ved lov i 2012 og har virkning for lån ydet fra og med den 14. august 2012,

At bestemmelsen efter forarbejderne også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn,

At det desuden fremgår af forarbejderne, at en låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også omfattes af forslaget,

At A således er skattepligtig af det omhandlende lån i medfør af ligningslovens § 16 E,

At der er foretaget et aktionærlån over mellemregningskontoen, hvilket følger allerede af selskabets årsrapport for 2013,

At det fremgår af note 6 til selskabets årsrapport, at der er et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 528.733 kr.,

At årsrapporten er både godkendt og underskrevet af selskabets ledelse,

At det følger af årsregnskabslovens § 11, 1. pkt., at årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Derudover følger det af årsregnskabslovens § 11, 2. pkt., at ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. På den baggrund skal årsrapporten tillægges betydelig vægt,

At selskabets årsrapport utvetydigt angiver, at der er ydet et lån, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16 E, stk. 1,

At As repræsentant på et møde i SKAT den 21. april 2015 oplyste, at IK i løbet af 2013 havde foretaget en række kontanthævninger, som er bogført på selskabets mellemregningskonto mellem IK og selskabet, og at disse oplysninger underbygger, at der er tale om et lån, der er skattepligtig som udbytte,

At det forhold, at det er IK, som har foretaget hævningerne, ikke kan føre til andet resultat, da bestemmelsen også omfatter lån ydet af selskabet til hovedanpartshaverens nærtstående,

At det af A fremlagte kontoudtog fra G2 A/S ikke viser, at G2 A/S har udstedt fakturaer til selskabet,

At G2 A/S ikke krævede betaling "up-front" for at undgå tab, men derimod lod G1 ApS stifte gæld løbende, som selskabet efterfølgende afdrog på,

At der ikke foreligger oplysninger i sagen, som underbygger As forklaring om, at afdragene skulle ske kontant,

At A der under de foreliggende omstændigheder, hvor der er konstateret betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogføringsog regnskabsforhold, og hvor A har bestemmende indflydelse i selskabet, må føre et sikkert bevis for, at hævningerne på i alt 439.305 kr. er anvendt til at afholde konkrete driftsomkostninger,

At der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at årsrapporten, som er underskrevet af ledelsen, skal tilsidesættes,

At dette i hvert fald kræver, at A godtgør, hvilke driftsrelaterede omkostninger der er betalt, og at disse ikke allerede indgår i selskabets regnskabsmateriale i øvrigt,

At A ikke har løftet denne bevisbyrde,

At Skatteankestyrelsen i forbindelse med styrelsens behandling af sagen har efterspurgt alle de bilag, der vedrørte den kontante betaling til G2 A/S som dokumentation for, at hævninger på mellemregningskontoen var anvendt til afholdelse af driftsomkostninger, og at sådanne driftsomkostninger ikke allerede var fratrukket ved opgørelsen af selskabets udgifter,

At A ikke har fremlagt fakturamateriale fra leverandøren, som ligger til grund for de driftsudgifter, som A påstår, at hævningerne på mellemregningskontoen er brugt til at betale,

At A ved ikke at have fremlagt dette materiale og dermed ikke har medvirket til at oplyse sagen, må tillægges processuel skadevirkning med den konsekvens, at retten ved sagens pådømmelse må lægge til grund, at hævningerne på mellemregningskontoen i 2013 ikke er anvendt til at betale de påståede driftsomkostninger til G2 A/S, og at selskabets tilgodehavende på mellemregningskontoen ved udgangen af 2013 udgør et aktionærlån i overensstemmelse med det anførte i årsrapporten,

At da A ikke kan fremlægge fakturaer for de påståede driftsomkostninger, er bevisbyrden allerede af den grund ikke løftet, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse,

At det eneste, A har fremlagt, er indtægtsbilag fra G2 A/S, og disse stemmer imidlertid ikke engang overens med hævningerne, som er foretaget på selskabets mellemregningskonto med IK. Som et eksempel kan nævnes de tre første indtægtsbilag fra G2 A/S, bilagsnr. 83 af 6. januar 2013 på 5.000 kr.; bilagsnr. 301 af 22. februar 2013 på 10.000 kr., og bilagsnr. 554 18. april 2013 på 10.000 kr.,

At hvis indtægtsbilagene fra G2 A/S sammenholdes med selskabets mellemregningskonto, ses det, at der ikke er foretaget nogen hævninger på mellemregningskontoen på 5.000 kr. i dagene op til d. 6. januar 2013. Der er heller ikke foretaget nogen hævninger på mellemregningskontoen på 10.000 kr. i dagene op til d. 22. februar 2013, og der er ligeledes heller ikke foretaget nogen hævninger på 10.000 kr. i dagene op til den 18. april 2013, og at det samme gør sig gældende for samtlige fremlagte indtægtsbilag fra G2 i forhold til hævningerne på selskabets mellemregningskonto,

At det dermed kan konstateres, at de fremlagte indtægtsbilag ikke vedrører de kontanthævninger, som er genstand for nærværende sag,

At det derfor hverken er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at hævningerne på mellemregningskontoen er blevet brugt til at betale driftsomkostninger til G2 A/S, og

At det forhold, at G2 A/S’ indtægtsbilag stemmer overens med de bogførte poster på G2 A/S’ kontoudskrift ikke dokumenterer, at hævningerne fra mellemregningskontoen mellem selskabet og IK i 2013 er anvendt i den forbindelse.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

A har desuden - ud over det, der er anført i påstandsdokumentet - gjort gældende, at samlevende ikke er omfattet af definitionen "nærtstående" i ligningslovens § 2.

Skatteministeriet har bemærket, at der er tale om et nyt anbringende, men har ikke protesteret imod, at det fremsættes på dette sene tidspunkt.

Rettens begrundelse og resultat

SKAT traf afgørelse den 17. maj 2016. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten den 12. oktober 2018.

Det kan lægges til grund, at A var hovedanpartshaver i selskabet G1 ApS. Det kan desuden lægges til grund, at hun har været samlevende med selskabets direktør, IK, i ca. 30 år. På denne baggrund er A omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, jf. § 16 A. Af forarbejderne til ligningslovens § 16 E, stk. 1, fremgår, at bestemmelsen også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en anpartshaver, idet lån f.eks. kan opstå ved, at selskabet låner til nærtstående personer. "Nærtstående" er i forarbejderne eksemplificeret som ægtefæller eller børn, og omfatter efter rettens opfattelse på grund af interesseforbindelsen også samlevende, idet et lån må antages at komme en samlever til gode på samme måde som f.eks. en ægtefælle.

Det kan videre lægges til grund, at den af ledelsen underskrevne og indleverede årsrapport for 2013, som blev fremlagt og godkendt af generalforsamlingen den 2. juli 2014, angiver et ulovligt anpartshaverlån og udviser en mellemregning i selskabets favør på 528.733 kr. Først i forbindelse med skattemyndighedernes ligningsprocedure i 2015 blev der udarbejdet en revideret opgørelse over mellemregningskontoen, hvorefter mellemregningen blev reduceret til 89.428 kr. i selskabets favør.

Der har ikke over for skattemyndighederne været fremlagt fakturaer fra 2013 fra G2 A/S som dokumentation for de kontante hævninger og dermed dokumentation for driftsrelaterede udgifter. Sådan dokumentation er heller ikke fremlagt under denne retssag. Der er således ikke fremlagt en eneste faktura fra G2 A/S som dokumentation for udgifterne til de påståede driftsomkostninger. At der af G2 A/S’s kontoudtog fremgår indbetalinger i form af kontanthævninger er ikke afgørende, idet det nærmere indhold af de påståede driftsomkostninger, herunder karakteren og tidspunktet for levering m.v., ikke fremgår. Revisors forklaring om udarbejdelsen af den reviderede mellemregning og de herfor tilgrundliggende forhold, findes heller ikke afgørende, idet forklaringen ikke understøttes af dokumentation, hvilket er påkrævet i en situation som denne, hvor der foreligger en årsrapport, der er underskrevet af ledelsen og godkendt af generalforsamlingen, og hvor der ikke blev taget skridt til at rette op på forholdene, før skattemyndighederne indkaldte til ligning.

A har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at kontanthævningerne er anvendt til afholdelse af driftsudgifter, og at den reviderede mellemregning skal lægges til grund frem for den mellemregning, der er medtaget i årsrapporten for 2013.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr., hvilket beløb er inklusive moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.