SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013 - 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren (A) købte ejendommen beliggende adresse Y1, by Y1, med overtagelse den 11. oktober 2004. Købesummen udgjorde 1.230.000 kr.

Ejendommen, der var vurderet som enfamiliehus, havde ifølge BBR et beboelsesareal på 150 m² og var opført i 1973. Siden opførelsen har der i BBR ikke været registeret et om- eller tilbygningsår. Ifølge ejendommens vurderingsoplysninger har der i klagerens ejerperiode endvidere ikke været registeret verserende eller afsluttede byggesager på ejendommen.

I 2005 selvangav klageren, at ejendommen var ubeboelig hele året grundet ombygning. Klageren betalte ikke ejendomsværdiskat af ejendommen efter overtagelsen i 2004 og har ifølge folkeregistret beboet sin anden ejendom beliggende adresse Y2, by Y2, siden 1998.

Siden 1998 ejede klageren halvdelen af adresse Y2, by Y2. Den 15. juni 2010 overtog klageren hele ejendommen. Ifølge Boligsiden.dk har ejendommen ikke været udbudt til salg i klagerens ejerperiode.

I 2016 ændrede SKAT klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2013 - 2015. Af forslaget hertil fremgår følgende:

"Der skal som udgangspunkt betales ejendomsværdiskat, uanset om ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej, da det afgørende er, at ejendommen har været til rådighed.

Det bemærkes, at det ikke kan sidestilles med ubeboelighed jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt., hvis en ejendom i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering og istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til en indtruffen skade på hele ejendommen.
Du skal derfor betale ejendomsværdiskat af ejendommen adresse Y1, by Y1.

Såfremt der er indtruffet en skade på hele boligen, som fortsat gør den ubeboelig, bedes du fremsende dokumentation herfor, f.eks. korrespondance med forsikringsselskab.

Vi behandler din opgørelse af skat, da SKAT er i gang med et landsdækkende projekt, der har til formål at undersøge, om den beregnede ejendomsværdiskat på ejerbolig er korrekt medregnet.

Ejendomsværdiskat påhviler ifølge ejendomsværdiskattelovens § 2 og § 4 personer, som ejer fast ejendom i Danmark. Da ejendommen adresse Y1, by Y1 ifølge SKATs oplysninger står til rådighed for dig eller din husstand, skal du betale ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten opgøres efter ejendomsværdiskatteloven §§ 4a og 5:

Indkomstår 2013
Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af 850.000 8.500,00
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 100 % 8.500,00
Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 850.500, pr. 1/1 2002, 880.000, eller pr. 1/10 2013, 850.000

Indkomstår 2014
Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af 850.000 8.500,00
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 100 % 8.500,00
Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 850.500, pr. 1/1 2002, 880.000, eller pr. 1/10 2014, 850.000

Indkomstår 2015
Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af 840.000 8.400,00
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 100 % 8.400,00
Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 850.500, pr. 1/1 2002, 880.000, eller pr. 1/10 2015, 840.000

Du skal efter ejendomsværdiskatteloven § 13 betale ejendomsværdiskat af din ejerandel. Din andel

af ejendomsværdiskatten er derfor beregnet til 100 pct. af 8.500,00 kr. i 2013 og 2014 og 8.400,00 i

2015.

Derfor kan vi ændre din skat efter den korte ligningsfrist
Du er omfattet af den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Dette betyder, at vi som udgangspunktet kun kan ændre indkomståret 2015. Da der er tale om helt tilsvarende forhold for indkomstårene 2013 og 2014 (Fejl i ejendomsværdiskat på samme ejendom), kan vi også ændre ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2013 og 2014, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

(…)
Hvis du er enig
Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter fristen den 19. august 2016 får du i løbet af cirka 14 dage en ny årsopgørelse på skat.dk/tastselv, hvor du kan se, hvad ændringerne betyder for din samlede skat. Hvis du skal betale mere, kan du se hvordan under Betalingsinformation.

Hvis du ikke er enig
Er du ikke enig i forslaget, beder vi dig komme med dine bemærkninger senest den 19. august 2016.
Du kan enten ringe eller skrive til os. Hvis du ønsker et møde, beder vi dig ringe og aftale en tid.
Husk at tage dette brev med til mødet."

Klageren fremkom ikke med bemærkninger i forbindelse med sagens behandling hos SKAT inden fristen den 19. august 2016.

Den 16. december 2016 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 - 2015.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagt billedmateriale udvisende lokaler, hvoraf vægge, loft og gulv fremstår som under renovering. Herunder ses gulv og vægge af betonafstøbning samt et loft, hvor isoleringsmaterialet ikke er tildækket. Billederne er ikke dateret.

Derudover har klagerens repræsentant fremlagt opgørelser over el-, vand- og varmeforbrug for ejendommen. Der er ikke fremlagt opkrævningsskrivelser for de pågældende opgørelser. Ifølge klagerens opgørelser har forbruget været som følger.

Varme:

"Forbrugsperiode kWh
01.01.2015 til 31.12.2015 4.558
01.01.2014 til 31.12.2014 4.786
01.01.2013 til 31.12.2013 2.374
01.01.2012 til 31.12.2012 0"

Vand:

"Forbrugsperiode m3
01.01.2015 til 31.12.2015 1
01.01.2014 til 31.12.2014 1
01.01.2013 til 31.12.2013 2
01.01.2012 til 31.12.2012 2"

El:

"2013 (1. jan - 31. dec)509,1kWh245,4CO2 kg
2014 (1. jan - 31. dec)138,4kWh66,7 CO2 kg
2015 (1. jan - 31. dec)208,1kWh100,3CO2 kg"

Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen siden anskaffelsen har været ubeboelig for klageren grundet ombygningen, og at klageren har boet på sin anden ejendom beliggende adresse Y2, by Y2.
Huset har desuden - ifølge klagerens repræsentant - været uden komplette installationer, uden køkken, uden komplet WC og bad samt uden gulve og har i det hele taget været under ombygning og dermed ubeboeligt.

SKATs afgørelse
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013 - 2015.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

"Ejendomsværdiskat
SKAT har tidligere ved forslag af 27.07.2016 og efterfølgende årsopgørelser for 2013, 2014 og 2015 afgjort, at du skal betale ejendomsværdiskat for ejendommen adresse Y1, by Y1. Årsopgørelserne ses ikke påklaget.

Du anmoder nu om genoptagelse af årene 2013, 2014 og 2015 vedrørende samme forhold.

Du er af den opfattelse, at du ikke skal betale ejendomsværdiskat for ejendommen, da ejendommen siden anskaffelsen ikke har været beboelig grundet ombygning. Du har fortsat din bopæl på hidtidig adresse, adresse Y2, by Y2.

Det fremgår af dine skatteoplysninger, at ejendommen adresse Y1 er anskaffet i 2004 og registreret som en ejerboligejendom.

Ejendomsværdiskatten for adresse Y1, udgør følgende for de år, der ønskes genoptaget:
2013: 8.500 kr.
2014: 8.500 kr.
2015: 8.400 kr.

Du oplyser, at huset er uden komplette installationer, uden køkken, uden komplet WC og bad samt uden gulve - i det hele taget under ombygning og dermed ubeboeligt. Du har 9. april 2017 fremsendt opgørelser over forbrugsafgifter, der viser lavt forbrug af el, vand og varme i de 3 år. Endvidere har du fremsendt 4 fotos, der viser rum under ombygning/renovering.

Du mener, at det fremsendte materiale afspejler, at huset ikke er beboet og ikke har kunnet tjene til bolig efter ejendomsværdiskattelovens § 11 stk. 1, 2. pkt.

Du oplyser, at du ikke er tilflyttet ejendommen adresse Y1 og henviser til ejendomsværdiskattelovens § 11 stk. 1, 4. pkt., hvoraf fremgår:
" Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen."

Regler for ejendomsværdiskat
Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, at ejeren af en ejendom som nævnt i § 4, skal betale ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens §§ 5-10.
Hvis en ejendom ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1.

Det fremgår endvidere af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, at ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsestidspunktet.

Der skal betales ejendomsværdiskat, når ejeren har huset til disposition, selvom den pågældende ikke gør brug af sin beboelsesret.

Udgangspunktet er, at ejeren skal betale ejendomsværdiskat, uanset om ejeren udnytter sin rådighed til beboelse eller ej. Hvis en ejer har flere ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, skal ejeren betale ejendomsværdiskat af alle de ejendomme, hvor boligdelen står til rådighed for ejeren. Der skal ikke betales ejendomsværdiskat, når ejeren midlertidigt er afskåret fra at benytte boligen, fordi ejendommen er ubeboelig.

Praksis er beskrevet i juridisk vejledning, afsnit C.H.3.5.4.

I SKM2012.525.LSR bemærker Landsskatteretten, at på baggrund af den tidligere praksis vedrørende lejeværdi og betænkning over lovforslaget til lov nr. 290 af 15/5 2002 kan EVSL § 11, stk. 1, 2. pkt., herefter ikke anses for at omfatte tilfælde, hvor boligen i en periode har været mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen. Den ulempe, der er forbundet med, at ejendommen i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen, kan herefter ikke sidestilles med ubeboelighed i EVSL § 11, stk. 1, 2. pkt.'s forstand.

Det betyder, at ejeren skal betale ejendomsværdiskat, medmindre der er indtruffet en skade på hele boligen, som gør den ubeboelig, og hvor årsagen hertil ikke skyldes ejerens forhold.

Ejeren skal kunne dokumentere, at ejendommen er fraflyttet midlertidigt, fordi den er ubeboelig, fx ved hjælp af forsikringsdokumenter.

Du oplyser, at ejendommen har været under ombygning siden anskaffelsen og at dette er årsagen til, at den har været ubeboelig. Ubeboeligheden skyldes således dine egne forhold - og ikke en evt. indtruffet skade eller lignende.

Ved køb af en bolig anses ejendommen for at kunne være en bolig for ejeren eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis køberen flytter ind senere end overtagelsesdagen, beregnes der ejendomsværdiskat fra indflytningsdagen i stedet for fra overtagelsesdagen.

Reglen om overtagelsesdagen, henholdsvis indflytningsdagen i ejendomsværdiskattelovens § 11 stk. 1 tager efter SKATs opfattelse ikke sigte på din situation, hvor du har erhvervet ejendommen i 2004 og herefter har ladet den være under ombygning, samtidig med, at du har beboet din hidtidige bolig.

Vi fastholder derfor, at du skal betale ejedomsværdiskat af ejendommen adresse Y1, da du har haft rådighed over ejendommen, og da den ulempe, der er forbundet med ombygningen ikke kan sidestilles med ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.'s forstand.

Det er en betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, at du fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, hvilket du ikke har gjort."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse imødekommes, da klageren ikke skal beskattes af ejendomsværdiskat for ejendommen adresse Y1, by Y1.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

" For 2013 udgør ejendomsværdiskatten 8.500 kr., for 2014 ligeledes 8.500 kr. og for 2015 udgør den 8.400 kr. A kan ikke godkende den pålignede ejendomsværdiskat for de nævnte år vedrørende ejendommen adresse Y1, by Y1.

Huset har siden anskaffelsen ikke været beboeligt grundet ombygning. A har fortsat sin bopæl på hidtidig adresse, adresse Y2. Huset er uden komplette installationer, uden køkken, uden komplet WC og bad samt uden gulve- i det hele taget under ombygning og dermed ubeboeligt.
Ejendommen har således ikke kunne tjene til bolig efter EVSL § 11, stk. 1, 2. pkt.

Hertil kommer bestemmelsen i EVSL § 11 stk. 1, 4. pkt., hvoraf fremgår: "Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen".

Skat henviser i sin sagsfremstilling til SKM2012.525.LSR. Kendelsen stadfæstede betaling af ejendomsværdiskat, men er efter vores opfattelse afsagt på et andet grundlag end det her foreliggende. I den sag var ejeren tilflyttet ejendommen og den blev af retten bedømt som mindre anvendelig til beboelse som følge af ombygning. Her er der tale om de ovenfor nævnte forhold.

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, 2. pkt. var ikke med i den oprindelige ejendomsværdiskattelov fra 1998, og udgangspunktet var således, at der skulle svares ejendomsværdiskat, uanset ejendommen var ubeboelig. Denne retsstilling var udtryk for en ændring til den hidtil gældende praksis knyttet til reglerne om lejeværdi af egen bolig, begrundet i hensynet til at sikre en administrativt enkel metode for beregning af ejendomsværdiskat.

Ved lov nr. 290 fra 2002 blev retsstillingen efter reglerne om lejeværdi af egen bolig imidlertid genindført, da det, som det anførtes i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
" ....... ikke [forekommer] rimeligt, at der skal betales ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen er ubeboelig.
…….

Hensynet til de administrative systemer bør ikke veje tungere end hensynet til den enkelte skatteyders situation, sådan som det er sket i ejendomsværdiskatteloven. Regeringen foreslår derfor som udgangspunkt at vende tilbage til de gamle regler fra før ejendomsværdiskatteloven.
Det betyder helt konkret, at der efter forslaget ikke skal betales ejendomsværdiskat af en bolig, der er ubeboelig. "

Kriteriet "ubeboelig" blev efterfølgende uddybet i udvalgsbetænkningen til lovforslaget, hvor det således bl.a. anføres at:

"B. I det følgende præciseres, hvad det betyder, at en ejendom ikke kan tjene til bolig i de tilfælde, hvor dette skyldes, at ejendommen er ubeboelig.

Praksis for lejeværdireglerne skal lægges til grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1 i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi.

Forslaget betyder, at der lægges vægt på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold ved boligen.

Ved indflytning er det således ikke et krav at alle installationer mv. skal være afsluttede for at ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan ejendommen anses for at være beboelig, selv om en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed er anvendelig som bolig.
Der lægges altså vægt på de samme kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som færdigbygget. Efter indflytning anses boligen for ubeboelig, hvis f eks. huset er styrtet sammen på grund af stormvejr eller en vandskade har gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i et enkelt rum er derimod som udgangspunkt ikke nok til at anse boligen for ubeboelig og heller ikke nok til en forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten.
"

Der sondres således mellem, om kravet om ubeboelighed skal vurderes i tilknytning til indflytning, hvor der anvendes samme kriterier som ved vurderingsmyndighedernes vurdering af, om en ejendom er færdigbygget, eller i tilknytning til en skade opstået efter indflytning, hvor partielle skader ikke er tilstrækkeligt til at anse ejendommen som ubeboelig.

I As tilfælde synes han til fulde at opfylde alle betingelser for fortolkning af loven, sådan at ejendommen kan betragtes som ubeboelig, særligt henset til at han ikke har anvendt bolig til overnatning eller er flyttet ind.

A synes tillige til fulde at opfylde betingelsen i § 11, stk. 1, 4 pkt. om, at hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Vi ser den bestemmelse skal sigte mod at familier ikke skal dobbeltbeskattes af boliger, kun fordi man erhverver en ny bolig, som det er tanken at tilflytte efter klargøring og i forlængelse af den hidtil anvendte bolig. Vi medgiver at perioden har været lang, men det faktum strider ikke mod bestemmelsen og det er vel for så vidt også rimeligt at se bort fra et tidsperspektiv.

A påstår således at der ikke skal ske beskatning af ejerboligen i by Y1, men alene af den ejendom der bebos, adresse Y2."

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af ejendomsværdiskattelovens § 1 fremgår, at ejeren af ejendomme som nævnt i § 4 skal betale ejendomsværdiskat til staten efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom, som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder, uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Af ejendomsværdisskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Reglerne om betaling af ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen ikke kan tjene til beboelse, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002.

Der er i betænkningen til lov nr. 290 af 15. maj 2002 anført følgende om ubeboelighed før ejerens indflytning i ejendommen:

“Praksis fra lejeværdireglerne skal lægges til grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1, i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi. Forslaget betyder, at der lægges vægt på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold ved boligen. Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede før ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være beboelig, selvom en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed anvendelig som bolig. Der lægges altså vægt på de samme kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som færdigbygget."

Repræsentanten har oplyst, at ejendommen siden klagerens overtagelse i 2004 har været ubeboelig grundet ombygning. Herunder har repræsentanten anført, at boligen har været uden komplette installationer, uden køkken, uden komplet WC og bad samt uden gulve. Endvidere er der fremlagt opgørelser over vand-, el- og varmeforbrug samt 4 billeder, der viser en bolig under ombygning. Billederne er udaterede.

Det er klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at ejendommen i de påklagede indkomstår har været ubeboelig.

Henset til den lange periode fra 2004 til 2015, hvor boligen efter det oplyste har været under ombygning, finder Landsskatteretten, at repræsentantens forklaringer, de 4 fremlagte billeder, som er udaterede, samt forbrugsopgørelserne ikke er dokumentation for, at ejendommen har været ubeboelig i de påklagede indkomstår, og at klageren dermed skal fritages for betaling af ejendomsværdiskat.

I øvrigt bemærker Landsskatteretten, at boligen ifølge BBR blev opført i 1973, og at der ikke siden har været registeret ombygninger, ligesom der ifølge vurderingsoplysningerne ikke har verseret byggesager på ejendommen i klagerens ejerperiode.

Repræsentanten har derudover gjort gældende, at klageren opfylder betingelsen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, pkt. 4, om, at hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen i stedet for overtagelsesdagen i relation til tidspunktet for beregningen af ejendomsværdi-skatten.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget af 8. februar 2002 til lov nr. 290 af 15 maj 2002 under punkt 1.2. "Ejendomsværdiskat ved flytning", at formålet med forslaget er at sikre, at ejere af fast ejendom, der flytter fra en ejendom til en anden, ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat. Der skal efter forslaget ikke betales ejendomsværdiskat efter fraflytning af en bolig, der er sat til salg. Efter forslaget skal der heller ikke betales ejendomsværdiskat før indflytning i en nyindkøbt bolig. Det fremgår af de specifikke bemærkninger til bestemmelsen, at det er uden betydning, hvornår aftalen om et køb er indgået, blot den står i forbindelse med flytningen.

Adresse Y1, by Y1, blev erhvervet i 2004, og der foreligger ikke oplysninger om, at klagerens anden ejendom beliggende adresse Y2, by Y2, har været udbudt til salg.

Landsskatteretten finder herefter, at reglerne vedrørende til- og fraflytningssituationer ikke finder anvendelse, og klageren skal derfor i overensstemmelse med hovedreglen betale ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen.

Det er derfor med rette, at SKAT har nægtet genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 - 2015, og Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.