Der blev ansøgt om tilladelse til en grænseoverskridende fusion af et dansk selskab X (indskydende og ophørende) og et selskab Y (modtagende og fortsættende), der ville blive stiftet forud for fusionen og registreret i enten et EU-land eller Storbritannien. Y ville blive ejet af et holdingselskab H med hjemsted i EU.

H ejes af moderselskabet Z, der har hjemsted i EU. Z ejes af flere aktionærer. En af disse er kapitalfonden K, som har majoritet på ejerandele. K har hjemsted uden for EU, men i et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Som sagen foreligger oplyst, har K et management selskab M i EU. M statuerer fælles ledelse. 12 % af deltagerne i K har hjemme uden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med.

Som hovedregel kræves der ikke tilladelse til en fusion. Dog kræves der tilladelse i den konkrete foreliggende situation. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at der ved bedømmelsen af, om der er bestemmende indflydelse, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Efter det oplyste har de 12 % deltagere uden for EU/DBO-lande sammen med de øvrige deltagere bestemmende indflydelse. Derfor skal der anmodes om tilladelse til skattefri grænseoverskridende fusion, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 6. pkt.

Skattestyrelsen fandt det ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger sandsynliggjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med fusionen ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Der blev derfor givet tilladelse.