Regel
Efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra d, er der en situation med et hybridt mismatch, når en betaling giver anledning til fradrag uden medregning som følge af et tilsidesat fast driftssted.
Mismatchet udløses af en betaling, der giver anledning til fradrag uden medregning som følge af et såkaldt tilsidesat fast driftssted. Et tilsidesat fast driftssted forudsætter, at de relevante jurisdiktioner har forskellige opfattelser af, hvorvidt den givne aktivitet udgør et fast driftssted.
I praksis vil der bl.a. være en situation med et tilsidesat fast driftssted, hvor reglerne i det land, hvor selskabet har sit hovedsæde, medfører, at der er et fast driftssted beliggende i et andet land, men der ikke er et fast driftssted i henhold til reglerne i det pågældende andet land. Når det land, hvor selskabet har hovedsædet, anvender et territorialprincip, bliver indkomsten i det tilsidesatte faste driftssted ikke beskattet i nogen af de to lande.
Bemærk
Der er kun tale om et hybridt mismatch, når mismatchet opstår mellem tilknyttede personer, mellem et skattesubjekt og en tilknyttet person, mellem enheden og det faste driftssted, mellem to eller flere faste driftssteder af samme enhed eller i forbindelse med et struktureret arrangement. Se SEL § 8 C, stk. 4.
For hybride mismatch omfattet af SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra d, er ejerskabskravet 50 pct. for tilknyttede personer, jf. SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17, 6. pkt.
Resultat
Når bestemmelsen finder anvendelse, imødegås det pågældende fradrag uden medregning ved SEL § 8 D, stk. 2, ved enten at nægte fradraget hos betaleren eller ved at medregne en tilsvarende indkomst hos betalingsmodtageren, afhængigt af den konkrete situation. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis det land, hvor selskabet har hovedsædet, er et EU-land, der anvender den særlige bestemmelse, der findes i direktivets artikel 9, stk. 5, som er indført i SEL § 8 D, stk. 4. Efter denne regel skal hovedsædet medregne indkomst fra et tilsidesat fast driftssted. Se herom afsnit C.D.2.4.7.3
Eksempel:
Selskab A har hovedsæde i land A, hvor selskabet er hjemmehørende. Selskab A har en filial A i land B. I henhold til reglerne i land A, hvor selskab A har sit hovedsæde, udgør filial A et fast driftssted beliggende i land B. Land A anvender - ligesom Danmark - et territorialprincip (dvs., landet medregner ikke selskabets indkomst, der optjenes i faste driftssteder uden for landets grænser). Efter reglerne i land B har selskab A dog ikke en tilstrækkelig tilstedeværelse i land B til, at filial A anses for at udgøre et fast driftssted. Land B har derfor ikke intern hjemmel til at beskatte selskab A for selskabets aktiviteter i land B. Filial A er derfor et tilsidesat fast driftssted efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra d.
Selskab A ejer endvidere 100 pct. af kapitalen i selskab DK beliggende i Danmark, som derfor er en tilknyttet person.
Da selskab DK har brug for yderligere investeringskapital, optager selskab DK et lån hos filial A, da filial A har overskydende likvid kapital. Lånet til selskab DK udstedes på armslængdevilkår med en markedsrente.
Selskab DK fradrager rentebetalingerne på lånet i sin skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler i Danmark.
Land A, hvor selskab A har sit hovedsæde, og land B, hvor selskabet har et tilsidesat fast driftssted via filial A, allokerer renteindtægten forskelligt som følge af det tilsidesatte faste driftssted. Dette indebærer, at land A allokerer rentebetalingen til land B, hvor land A mener, at der er et fast driftssted. Modsat allokerer Land B rentebetalingen til hovedsædet i land A, idet selskab A ikke har en skattemæssig tilstedeværelse i land B efter lokale regler. Denne forskel i allokeringen af rentebetalingen medfører således, at den ikke medregnes noget steds. Der er således tale om fradrag uden medregning og et hybridt mismatch omfattet af SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra d.
Hvis land A er et EU-land, skal hovedsædet medregne indkomst fra et tilsidesat fast driftssted efter reglen i skatteundgåelsesdirektivet, som er indført i SEL § 8 D, stk. 4.
Hvis land A ikke er et EU-land, skal Danmark nægte fradrag for betalingen efter SEL § 8 D, stk. 2.
Se også