Spillemyndigheden kan afvise etablering af eller fastsætte regler om særlige betingelser for datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark af spiludbydere, der har hjemsted i et land, der er opført på EU-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Se hvidvasklovens § 31 a.
Spillemyndigheden kan desuden forbyde spiludbydere at etablere filialer eller repræsentationskontorer i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, ligesom Spillemyndigheden også kan fastsatte regler om, at spiludbyderen skal tage højde for, at en filial eller et repræsentationskontor vil komme til at ligge i et land, der ikke har tilstrækkelige ordninger til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Se hvidvasklovens § 31 b, stk. 2 og 3.