Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglen om undtagelse fra partshøring i forbindelse med modregning.

Regel
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 298 af 22. marts 2016 er der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige blevet indsat § 9 a. Loven er trådt i kraft pr. 1. april 2016.

Efter bestemmelsen undtages Skatteforvaltningen - hvad enten Skatteforvaltningen optræder som restanceinddrivelsesmyndighed eller som fordringshaver - udtrykkeligt fra pligten til i forbindelse med modregning at gennemføre partshøring af skyldneren efter FLV § 19 eller efter de uskrevne regler om partshøring, ligesom Skatteforvaltningen kan gennemføre modregningen uden forudgående vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, f.eks. efter de principper, som udtrykkes i RPL § 509, med henblik på at vurdere modregningens betydning for skyldneren.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen allerede i dag friholder typer af fordringer, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning som følge af deres forsørgelsesmæssige sigte m.v., fra modregningsadgangen, hvilket sikrer at der som udgangspunkt ikke sker modregning i midler, der skal dække nødvendige leveomkostninger.

De indsigelser, der ville kunne være fremsat under en forudgående høring, vil skyldner kunne fremsætte ved indgivelse af klage over Skatteforvaltningens afgørelse om modregning. Se herom afsnit G.A.2.2.

I forhold til de nye regler om "automatiseret modregning" mv. (se lov nr. 1239 af 11-6-2021 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven), henvises der til afsnit G.A.3.1.4.1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Byretsdomme
SKM2022.365.BR	Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne kunne foretage modregning med overskydende skat i skatteyderens gæld. Det var i sagen ubestridt, at modregningsbetingelserne var opfyldt. Skatteyderen havde til støtte for, at modregningen ikke kunne gennemføres påberåbt sig, at der ikke var foretaget partshøring, trangsbeneficiet, sociale forhold, og at skatteyderen havde søgt om eftergivelse. Retten fastslog, at det udtrykkeligt fulgte af lov om inddrivelse af gæld til det offentliges § 9 a, at modregning kunne ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af skatteyderens økonomiske forhold. Da der ikke var krav om en vurdering af skatteyderens økonomiske forhold, fandt retten, at reglerne i retsplejelovens § 509 om begrænsning i udlægsadgangen ikke fandt anvendelse, idet modregning ikke var udlæg. Skatteyderen havde søgt om eftergivelse, men det havde ikke nogen virkning, før gælden var eftergivet.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Byretsdomme

SKM2022.365.BR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne kunne foretage modregning med overskydende skat i skatteyderens gæld.

Det var i sagen ubestridt, at modregningsbetingelserne var opfyldt.

Skatteyderen havde til støtte for, at modregningen ikke kunne gennemføres påberåbt sig, at der ikke var foretaget partshøring, trangsbeneficiet, sociale forhold, og at skatteyderen havde søgt om eftergivelse.

Retten fastslog, at det udtrykkeligt fulgte af lov om inddrivelse af gæld til det offentliges § 9 a, at modregning kunne ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af skatteyderens økonomiske forhold. Da der ikke var krav om en vurdering af skatteyderens økonomiske forhold, fandt retten, at reglerne i retsplejelovens § 509 om begrænsning i udlægsadgangen ikke fandt anvendelse, idet modregning ikke var udlæg.

Skatteyderen havde søgt om eftergivelse, men det havde ikke nogen virkning, før gælden var eftergivet.