Spørgsmål

1. Kan spørger anvende elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5 (el-patronordningen), hvis spørger på et tidspunkt demonterer værkets gasturbineanlæg, der producerer elektricitet og varme.
2. Hvis første spørgsmål besvares med ja - har det så nogen betydning for svaret, om spørger opfylder kravet om kraftvarmekapacitet pr. 1. oktober 2005, eller spørger har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet i et år på et senere tidspunkt i perioden fra 1. oktober 2005 og frem til i dag.

Svar

1. 1. Nej
   2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et selskab, der forsyner boliger og erhverv med fjernvarme i Y.

Spørger leverer varme til forbrugere, og varmen er produceret ved anvendelse af flis, træpiller, fyringsolie og naturgas. Samproduktion af elektricitet og varme sker i dag på spørgers gasturbineanlæg.

Spørger opfylder kravet om kraftvarmekapacitet, som fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, og de tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove. Kravet om kraftvarmekapacitet er opfyldt i 2010.

Spørgsmål 1.

Spørger opfylder i dag kravet om kraftvarmekapacitet, der fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, og de tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove.

Spørger får derfor tilbagebetalt energiafgift efter el-patronordningen.

Kraftvarmeværker får indtil udgangen af 2018 udbetalt grundbeløb for at stå til rådighed for det offentlige elforsyningsnet.

Spørger skal konstant finde den økonomisk mest optimale metode til at fremstille den varme, som leveres til værkets kunder.

Når udbetaling af grundbeløbet ophører med udgangen af 2018, vil spørger derfor vurdere, om det vil være økonomisk at fortsætte med at producere elektricitet og varme på kraftvarmeværket eller alene at producere varmen på andre anlæg.

Derfor er det afgørende, om spørger kan fortsætte med at anvende de bestemmelser, som fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, og de tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove, i perioden efter at kraftvarmeværket eventuelt er blevet demonteret.

Spørger ønsker derfor et bindende svar på, om spørger også fremover kan anvende de bestemmelser, som fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, og de tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove, i perioden efter at kraftvarmeværket er demonteret.

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares med et ja, se begrundelse nedenfor.

Spørgsmål 2

Af afgiftslovene fremgår, at værkerne enten skal have kraftvarmekapacitet eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Spørger ønsker derfor et bindende svar på, om det gør nogen forskel, om værket opfylder kravet om kraftvarmekapacitet pr. 1. oktober 2005, eller om værket har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet for en periode på et senere tidspunkt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1.

Det fremgår følgende af stk. 16 og 17, i § 11 i lov om afgift af elektricitet (lov 310/2011 med senere ændringer):

"Stk. 16. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 74,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 17. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen." (spørgers fremhævning)

Bestemmelserne om el-patronloven er indsat ved lov nr. 1517/2005.

Af loven fremgår det helt klart, hvad betingelsen er, for at værkerne er omfattet af el-patronordningen. Værket skal:

• være varmeproducent
• levere varme til det kollektive fjernvarmenet uden samtidig produktion af elektricitet
• have kraft-varme-kapacitet eller
• havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Kravet 1. oktober 2005

Det fremgår således klart af loven, at værket er omfattet af el-patronordningen, hvis værket opfylder ovenstående betingelser den 1. oktober 2005. Der fremgår ikke nogen "slutdato" af loven. Værket vil således være omfattet af el-patronordningen, så længe værket leverer varme til det kollektive varmenet.

Dette kan kun ændres ved at ændre ordlyden i loven.

Når loven er så klar, er det uden betydning, hvad der fremgår af forarbejderne til loven og hensigten med loven.

Krav til kraftvarmkapacitet efter 1. oktober 2005 og frem

Af lovforslaget og bemærkninger fremgår der ikke nogen supplerende fortolkninger af, hvornår værker skal have opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet. Der fremgår således ikke af lovforslaget en nærmere definition på, hvad lovgiver har ment med "har kraftvarmekapacitet".

For så vidt værker, som eventuelt ikke har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005, men som opfylder kravet senere, har Skattestyrelsen - logisk nok - valgt at følge samme linje som er gældende for de værker, der havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Hvis værket en gang har dokumenteret, at værket har kraftvarmekapacitet, er værket efter Skattestyrelsens praksis omfattet af el-patronordningen, så længe værket leverer varme.

Når værkerne først én gang har dokumenteret, at værket opfylder kravet om kraftvarmekapacitet, har Skattestyrelsen - så vidt det er spørger bekendt - aldrig stillet spørgsmål ved, om værkerne opfylder kravet om kraftvarmekapacitet i det år, der går forud for det år, hvor virksomheden har anmodet om at få godtgjort energiafgift efter el-patronordningen.

Skattestyrelsen har således haft en fast praksis for, at værkerne er omfattet af elpatronordningen, hvis blot værkerne én gang - i perioden fra 2005 og frem - kan dokumentere, at værket har kraftvarmkapacitet.

Der er derfor ikke noget krav til værkerne om at dokumentere kravet om kraftvarmekapacitet i de efterfølgende år. Det må også gælde fremover - selvom værket demonterer motoranlægget - idet der i loven ikke er indsat bestemmelser om, hvornår værker ikke længere er omfattet af ordningen.

Lovgiver har netop ikke indsat i loven, at værkerne senere kan blive frataget muligheden for at være omfattet af el-patronordningen.

Af Den juridiske vejledning - afsnit E.A.4.3.9.1 fremgår følgende i afsnittet om dokumentation af kraftvarmekapacitet:

"Når en virksomhed anmoder om afgiftslempelse, skal den kunne dokumentere, at kraftvarmekapaciteten er opfyldt for en periode på et år frem til første opgørelsesperiode.

Virksomheder med kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 kan dokumentere kraftvarmekapaciteten for perioden 1. oktober 2004 til 1. oktober 2005."

Der er således to muligheder (perioder) for at opgøre kraftvarmekapaciteten.

1. Enten for perioden 1. oktober 2004 - 30. september 2005.
2. En periode forud for første gang værket anmoder om at få godtgjort afgiftsbeløb efter elpatronloven. Det kan i princippet være et "tilfældigt" år fra 2005 og frem til dato.

Skattestyrelsens praksis er derfor således:

Hvis et værk - enten for perioden 1. oktober 2004 - 30. september 2005 eller f.eks. i 2011 - kan dokumentere, at værket har kraftvarmekapacitet, kan værket få godtgjort afgiften efter elpatronloven enten fra 1. oktober 2005 eller fra 2012 og frem - uden der er nogen form for bagkant.

Der er således hverken i loven eller i Skattestyrelsens praksis nogen bagkant eller noget krav om, at værket fremover skal have kraftvarmekapacitet eller skal dokumentere, at værket har kraftvarmekapacitet for efterfølgende perioder. Med praksis menes, hvornår virksomheden skal dokumentere kraftvarmekapacitet - kun en gang - og kun året forud for det år, hvor virksomheden - for første gang anmoder om godtgørelse af afgift efter el-patronordningen.

Der er spørger bekendt ikke værker, der er omfattet af el-patronordningen, der har demonteret kraftvarmeanlæg i perioden fra 2005-2018. Der er derfor spørgers vurdering, at der ikke er nogen praksis på området.

Skattestyrelsen henviser til, at lovgiver har fremsat et lovforslag, hvor det var lovgivers hensigt, at alle varmeværker, der alene producerer varme - uden elproduktion -, skulle være omfattet af ordningen. Skattestyrelsen fremfører, at el-patronordningen - for "rene" varmeværker - ikke kunne godkendes af EU, hvorfor det samme også er gældende for værker, der demonterer motoranlæggene.

Det er en helt anden situation, idet varmeværkerne aldrig har produceret elektricitet. Værker der demonterer motoranlægget har - modsat varmeværkerne - tidligere haft el og varmeproduktion. Endvidere har kraftvarmeværkerne tidligere dokumenteret, at værket opfylder kraftvarmekravet.

Vi mener derfor, at spørgsmål et skal derfor besvares med et - ja.

Spørgsmål 2

Som det fremgår af ovenstående, kan værker enten dokumentere, om kraftvarmekapaciteten er opfyldt den 1. oktober 2005 eller for en efterfølgende periode - inden værket får godtgjort afgift efter el-patronordningen.

Ved den første mulighed er det alene en betingelse, at værket opfylder kravet om kraftvarmekapacitet pr. 1. oktober 2005. Herefter kan værket anvende bestemmelserne efter el-patronordningen i alle årene fremover - uden nogen begrænsning.

For den anden mulighed skal værkerne opfylde kravet om kraftvarmekapacitet i et år, og herefter kan værkerne - ligesom ved den første mulighed - anvende bestemmelserne efter el-patronordningen i alle årene fremover - uden nogen begrænsninger.

Det er således ikke et krav til værkerne, at værkerne på et senere tidspunkt skal dokumentere, at værkerne stadig har kraftvarmekapacitet.

I henhold til loven og Skattestyrelsens praksis er det således - for begge muligheder - alene et krav om, at værkerne én gang kan dokumentere, at værket opfylder kravet om kraftvarmekapacitet.

Vi mener derfor at spørgsmål to skal besvares med et - nej.

Svaret ønskes gældende fra

Spørger ønsker, at svaret er gældende fra 1. januar 2019, idet grundbeløbet ophører fra denne dato.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan anvende elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5 (el-patronordningen), hvis spørger på et tidspunkt demonterer værkets gasturbineanlæg, der producerer elektricitet og varme.

Begrundelse

Spørger er et fjernvarmeselskab, som påtænker at sætte sit gasturbineanlæg ud af drift og alene producere fjernvarme på andre anlæg.

Skattestyrelsen lægger til grund, at gasturbineanlægget er det eneste anlæg, hvorpå spørger producerer elektricitet. Gasturbineanlægget er derfor spørgers eneste kraftvarmeenhed. Skattestyrelsen lægger endvidere til grund som oplyst af spørger, at spørger først har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet i 2010.

El-patronordningen i elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, blev indført ved lov nr. 1417 af 21. december 2005. El-patronordningen blev dog først sat i kraft i 1. januar 2008, efter Danmark havde modtaget EU-kommissionens godkendelse af ordningen.

Skattestyrelsen finder ikke, at spørger kan anvende afgiftslempelsen efter el-patronordningen, hvis spørger demonterer sit gasturbineanlæg, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16, gasafgiftslovens § 8, stk. 4, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4.

Dette skyldes, at spørger derved alene fremstiller varme og ingen elektricitet, hvorved spørger ikke længere driver et kraftvarmeværk.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lovens ordlyd, når den sammenholdes med de almindelige forarbejder, forudsætter, at varmeproducenten skal drive et kraftvarmeværk, for at el-patronordningen kan finde anvendelse. Dette fremgår endvidere af EU-Kommissionens godkendelse.

Ved vurderingen er der således lagt vægt på, at det er en forudsætning for anvendelsen af elafgiftslovens § 11, stk. 16, gasafgiftslovens § 8, stk. 4, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, at den omfattede varmeproducent driver en kraftvarmeenhed, der på et tidspunkt fra og med den 1. oktober 2005 har kraftvarmekapacitet - dvs. et kraftvarmeværk.

De oplistede værker, der kan omfattes af el-patronordningen, understøtter ligeledes, at varmeproducenten skal drive et kraftvarmeværk.

Således kan værker kun omfattes af ordningen, hvis værket enten pr. 1. oktober 2005 eller senere opfylder kraftvarmekapacitetskravet, som defineret efterfølgende i loven, eller hvis det varmeproducerende værk er omfattet af bilag 1 i brændselslovene, som omhandler centrale kraftvarmeværker.      

Ved vurderingen har Skattestyrelsen endvidere lagt vægt på lovforslag nr. 81 af 16. november 2005. Af lovforslaget fremgår det klart og flere steder, at regelsættet vedrørende el-patronordningen alene angår kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion. Formålet med reglerne var, at nedsætte afgifterne for kraftvarmeværkernes produktion af varme uden samtidig el-produktion for derved at forhindre overproduktion af elektricitet. Således medførte de dagældende regler, at kraftvarmeværkerne producerede elektricitet på baggrund af varmebehovet og ikke ud fra lønsomheden ved elproduktion. Skatteministerens svar af 1. december 2005 på spørgsmål 27 i forbindelse L 81 understøtter ligeledes, at det alene er kraftvarmeværker, der kan omfattes af el-patronordningen. Her ud over fremgår det af lovforslag nr. 162 af 4. juni 2010, at ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 (el-patronloven) blev vedtaget en nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkes produktion af varmeleverancer.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen desuden lagt vægt på statsstøttesagen vedr. EU Kommissionens godkendelse af indførslen af el-patronordningen, jf. N 391/2006, samt Energibeskatningsdirektivets art. 15, stk. 1, litra c. Af statsstøttesagen fremgår, at el-patronordningen alene er tiltænkt kraftvarmeværker, jf. nr. 3-14, og at anvendelsen af el-patronordningen kun finder anvendelse på virksomheder med højeffektive kraftvarmeanlæg, jf. nr. 16. Endvidere fremgår, at formålet med ordningen er at støtte opretholdelsen og udbygningen af kraftvarmekapaciteten, hvilket af Kommissionen findes foreneligt med energibeskatningsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra c), jf. nr. 56. Efter energibeskatningsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til kraftvarmeproduktion. Dermed vil art. 15, stk. 1, litra c), ikke kunne finde anvendelse for varmeproducerende virksomheder, som ikke driver et kraftvarmeværk. Det betyder, at medlemsstaterne ikke har den nødvendige hjemmel i energibeskatningsdirektivet til at indrømme særlig afgiftsfritagelse for afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler, der udelukkende anvendes i forbindelse med almindelig varmeproduktion.    

Ved vurderingen har Skattestyrelsen endelig lagt på SAU Alm. Del - 2015-2016 - Bilag 51. Heraf fremgår, at el-patronordningen kun omfattede kraftvarmeværker, men ordningen ønskedes udvidet til også at omfatte almindelige fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet, herunder virksomheder der ikke driver et kraftvarmeværk. Bestemmelserne herom blev imidlertid aldrig sat i kraft. Dette skyldes, at bestemmelserne ikke umiddelbart var forenelige med EU-retten, og det blev vurderet, at det var udelukket, at Danmark af EU ville få den nødvendige tilladelse til at indføre bestemmelserne.

Spørger har anført, at efter styrelsens praksis skal en virksomhed alene dokumentere kraftvarmekapacitetskravet en enkelt gang for at være omfattet af el-patronordningen. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at denne praksis alene kun angår dokumentationen for opfyldelse af kraftvarmekapacitetskravet. Skattestyrelsens praksis vedrører derimod ikke den situation, hvori en varmeproducent, der udelukkende producerer varme, men ikke længere elektricitet, forsat kan være omfattet af el-patronordningen. Skattestyrelsen henviser ligeledes til det ovenstående, hvorefter det er en betingelse for afgiftslempelsen, at virksomheden driver et kraftvarmeværk.

Spørger har endvidere anført, at lovgiver ikke udtrykkeligt i loven har skrevet, at værkerne senere kan blive frataget muligheden for at være omfattet af el-patronordningen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den anvendte formulering i loven betyder, at et værk alene kan være omfattet af godtgørelsen efter el-patronordningen, såfremt værket opfylder forudsætningerne i bestemmelsen herfor, herunder at værket er et kraftvarmeværk.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, hvis første spørgsmål besvares med ja, om det så har nogen betydning for svaret, om spørger opfylder kravet om kraftvarmekapacitet pr. 1. oktober 2005, eller spørger har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet i et år på et senere tidspunkt i perioden fra 1. oktober 2005 og frem til i dag.

Indstilling

Spørgsmålet bortfalder, se svaret på spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Elafgiftsloven

Af elafgiftslovens § 11, stk. 16, og 17, fremgår:

"Stk. 16. Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 58,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 58,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 17. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Gasafgiftsloven

Af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, og 5, fremgår:

"Stk. 4. Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

 Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Mineralolieafgiftsloven

Af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, og 5, fremgår:

"Stk. 4.

Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4, kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 5.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelser for beskatning af energiprodukter og elektricitet (Energibeskatningsdirektivet)

Af energibeskatningsdirektivets artikel 15, stk. 1, fremgår:

"Medmindre andet gælder i henhold til andre EF-bestemmelser, kan medlemsstaterne under afgiftsmyndighedernes kontrol indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for:

(…)

c) energiprodukter og elektricitet, der anvendes til kraftvarmeproduktion

(…)

Stk. 2. (…)"

 Forarbejder

Lovforslag nr. 81 af 16. december 2005

Bestemmelserne om el-patronordningen i elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, blev indført ved lov nr. 1417 af 21. december 2005. Bestemmelserne herom blev dog først sat i kraft 1. januar 2008 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007, efter Danmark havde modtaget EU- kommissionens godkendelse af ordningen.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (2005/1 LSF 81) fremgår:

"1. Almindelige bemærkninger

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas (eloverløb), er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

(…)

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske el- og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme.

De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. De høje afgifter på el hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor elmarkedsprisen er lav. Resultatet er, at der i dag eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske tab og med negative miljøkonsekvenser for Danmark.

Denne uhensigtsmæssige situation foreslås ændret på følgende måde:

• Afgiften på brændsler til fjernvarme produktion bliver reduceret ned mod samme niveau som ved kraftvarme produktion. Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne reduceret.
• Afgiften på brug af el til elpatroner (»store dyppekogere«) i forbindelse med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget til en fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eleksport.

(…)

3. Teknisk gennemgang af forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

De nuværende afgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. Dette problem kaldes ulønsom elproduktion eller uøkonomisk eloverløb. De høje afgifter på el (herunder PSO-pristillæg på el) hindrer brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Afgiftsreglerne giver således anledning til et samfundsøkonomisk tab.

Om ulønsom elproduktion

Gennem afgiftsreglerne gives der et indirekte tilskud til produktion af el på kraftvarmeværker på 7-12 øre pr. kWh el. Afgiften på kraftvarme (el og varme produceret sammen) er lavere end afgiften på ren fjernvarme (varme produceret alene). Tilskuddet bevirker, at der typisk også fremstilles el sammen med varme også i de tilfælde, hvor prisen på el er under ekstraomkostningerne herved. Endvidere er der en særlig høj afgift, når el anvendes som energikilde til varmeproduktionen i f.eks. såkaldte elpatroner. Dette medfører, at man undlader at bruge el til fjernvarmeproduktion, selv om el i visse tilfælde er en billigere energikilde end gas eller kul.

De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår f.eks. når det er meget blæsende og meget koldt herhjemme. Da producerer vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan eksporteres til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder, først og fremmest når der falder store mængder nedbør i Norge og Sverige.

Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsvilkår, betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget for disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere kraftvarme eller fik en kunstig høj afregningspris for el. Efter 1. januar 2005 er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom elproduktion, når elprisen er lav.

(…)

Forudsætningerne for de nuværende afgifter ved kraftvarmeværker m.v. er således fundamentalt ændret fra 1. januar 2005. Det blev derfor i Energistrategi 2025, der blev offentliggjort i juni 2005, bebudet:

»Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne, når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald skal være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende.«

(…)

For at reducere ulønsom elproduktion foreslås det indirekte tilskud, der forårsager overproduktion af el, reduceret ved at afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion sættes ned mod niveauet for kraftvarme. I øjeblikket bliver fjernvarmen belastet med energi- og CO2 -afgifter på 20-25 øre pr. kWh, hvis der bruges gas, olie eller kul til varmeproduktion, men 66,6 øre pr. kWh, hvis der bruges el til varmeproduktion. Disse afgiftssatser foreslås sat ned til 18 øre pr. kWh svarende til 50 kr. per GJ. Derimod ændres der ikke på afgiftsreglerne for kraftvarme, hvor afgifterne varierer, men typisk udgør omkring 16 øre pr. kWh varme. Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

(…)"

Af de specielle bemærkninger til bestemmelserne fremgår:

"(…)

 Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

Herved afskæres bl.a. rent industrielle anlæg (uden kraftvarmekapacitet) og husholdninger fra adgang til de lavere afgifter, mens nyopførte kraftvarmeværker vil blive omfattet af tilbagebetaling.

(…)"

SAU L 81 - svar af 1. december 2005 på spørgsmål 27 fra Skatteministeren

Spørgsmål 27:

Lovforslaget må forstås således, at det kun er ejere af kraftvarmeværker, der kan få afgiftsreduktion på fjernvarme.  Hermed udelukkes andre organisationer, som indkøber varme, hvilket fører til, at disse i endnu højere grad end i dag bindes til de store kraftvarmeværker. Er dette en ønsket effekt - eller en utilsigtet effekt, der evt. vil blive ændret ved et ændringsforslag?

Svar 27: Isoleret set ville intentionerne med L 81 blive fremmet endnu mere, hvis andre end dem med kraftvarmeværker fik reduceret afgifterne på el til varmefremstilling eller afgiften på varme. Således vil ulønsom kraftvarmeproduktion sandsynligvis blive reduceret lidt mere, hvis også fjernvarmeleverandører uden kraftvarmekapacitet blev omfattet. En del fjernvarmeselskaber køber hovedparten af varmen fra andre, men ejer også i visse tilfælde en fjernvarmekedel, der bruges som reserve samt til produktion, når det er særligt koldt. Disse kedler vil ikke få nedsat afgiften. Omkostningsforholdene på sådanne reserve - og spidslastcentraler kan indgå ved beregningen af prisen på varme fra andre leverandører. En udvidelse af ordningen vil derfor kunne få utilsigtede virkninger for de andre varmeleverandører. Ligeledes er det fordelingsmæssigt vanskeligere at forklare det rimelige i at nedsætte afgiften for varme specielt for fjernvarmeværker. Derfor er det gjort til en betingelse, at værket har eller har haft kraftvarmekapacitet. Der henvises i øvrigt til kommentaren til Dansk Fjernvarmes høringssvar.

Statsstøttesag nr. N 391/2006 - Danmark - Afgiftslempelser: Varme fra kraftvarmeværker, varme fremstillet ved el og procesvarme

Af Kommissionens godkendelse af Danmarks anmeldte statsstøttesag N 391/2006 vedr. varme fra kraftvarmeværker, varme fremstillet ved el og procesvarme fremgår:

"(…)

2. BESKRIVELSE

2.1 Formålet med foranstaltningerne

(3) Danmark har indført et omfattende energiafgiftssystem, der fremmer

kraftvarmeproduktionen i højeffektive kraftvarmeværker. Kraftvarmeværker er generelt gavnlige for miljøet (der kræves mindre energi end ved særskilt produktion af varme og el).

(4) Danmark har ydet støtte til højeffektive kraftvarmeværker, fortrinsvis driftsstøtte i form af nedsættelse af de gældende energiafgifter. De relevante ordninger, som Kommissionen har godkendt i denne forbindelse, er hovedsagelig ordningerne til fordel for decentrale kraftvarmeværker, der senest blev godkendt ved statsstøttebeslutning N 602/2004 - Støtte til miljøvenlig elproduktion1.

(5) Danmark fremfører nu, at der i spidsbelastningssituationer er overforsyning af elektricitet i Danmark, nemlig når vindforholdene er gunstige, og/eller når der er gode vandkraftforhold i de nordiske nabolande (Norge og Sverige). Samtidig er der efterspørgsel efter varme og varmt vand.

(6) Varme og varmt vand fremstilles næsten udelukkende af de såkaldte decentrale kraftvarmeværker. Disse værker er højeffektive (effektiv samproduktion) og eksisterer som følge af den driftsstøtte, der ydes i form af afgiftslempelser for samproduktion. De generelle afgiftssatser for varmeproduktion er meget høje i forhold til afgifterne på samproduktion, og det ville derfor ikke være økonomisk rentabelt kun at fremstille varme. Konventionelle varmeværker bruges primært kun til balancerings- og reserveformål.

(7) Da efterspørgslen efter varme er konstant, producerer man varme og el samtidig, selv på betrængte el-markeder. Det forøger udbuddet af elektricitet, som der ikke er nogen efterspørgsel efter i spidsbelastningsperioder.

(8) Når elpriserne er lavere end de marginale omkostninger ved el-produktionen i et kraftvarmeværk, konkurrerer denne elektricitet ifølge de danske myndigheder med el-produktion på grundlag af vedvarende energikilder, såsom vindenergi, hvor marginalomkostningerne næsten er lig nul. Et konventionelt kraftværk, der kun producerer elektricitet, har generelt en langt lavere effektivitet end et kraftvarmeværk. Selv om der anvendes et billigere brændsel end gas, vil marginalomkostningerne være højere for elektricitet fra et værk, der kun fremstiller el.

(9) Der er derfor ingen substitution mellem konventionel elektricitet og el, der fremstilles ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, men kun mellem sidstnævnte og el fra vedvarende energikilder. Miljømæssigt set er dette ikke den bedste løsning.

(10) De danske myndigheder vil med den anmeldte ordning korrigere de samlede virkninger af forsyningssituationen, kraftvarmeproduktionens art og skattelempelserne for kraftvarmeproduktionen.

(11) Varmeproducenterne vil kun skifte fra samproduktion i kraftvarmeanlægget til varmeproduktion alene, når prisen på el til varmeproduktion eller priserne på andre energiprodukter til samme formål ligger på det rette niveau i forhold til prisen på energiprodukter til samproduktion.

(12) De danske myndigheder ønsker især at fastsætte afgifterne på el og fossilt brændsel, der anvendes til varmeproduktion, på samme niveau, forudsat at varmeproducenten har højeffektiv kraftvarmekapacitet.

(13) Nedsættelse af el-afgiften og små justeringer med hensyn til fossilt brændsel, der anvendes til varmeproduktion i et kraftvarmeværk, vil betyde øget anvendelse af elektricitet til fjernvarme, når det nordiske marked er mættet med elektricitet. Omkostningerne ved varme, der fremstilles ved elektricitet, vil i så fald kunne konkurrere med omkostningerne ved varmefremstilling og samproduktion på grundlag af fossilt brændsel.

(14) I denne situation modvirker foranstaltningerne unødig el-produktion og ansporer samtidig til opretholdelse og udbygning af kraftvarmekapaciteten. De nye regler giver som helhed et incitament til energibesparelser, da der vil blive produceret energi - elektricitet - i mindre omfang.

(15) På årsbasis er det kun i begrænsede tidsrum, hvor der udelukkende produceres varme.

2.2 De anmeldte foranstaltninger

(16) Retsgrundlaget for foranstaltningerne er to særskilte lovforslag, nemlig L81 og L156, som kun finder anvendelse på virksomheder med højeffektive kraftvarmeanlæg. De anmeldte foranstaltninger skal gælde fra 1.7.2006 til 1.7.2010.

(…)
(22) De danske myndigheder fremfører, at afgifterne på varmeproduktionen opkræves på input til produktionen i Danmark i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet)

(…)

 2.3 De danske myndigheders argumenter

(…)

(31) Ved den anmeldte ordning justeres afgiften på elektricitet, der anvendes til varmeproduktion, så den kommer til at svare til afgiften på fossilt brændsel. Afgifterne på fossilt brændsel justeres dog også, men kun i forbindelse med varmeproduktion. For at være omfattet af de anmeldte foranstaltninger skal producenterne have kraftvarmekapacitet.

3. VURDERING

3.1 Er der tale om statsstøtte?

(…)

(44) Begrundelsen for de anmeldte afgiftslempelser er, at man vil favorisere opretholdelsen og udbygningen af kraftvarmekapaciteten ved at forbedre virkningerne af de eksisterende forenelige statsstøtteforanstaltninger. Dette er ikke i overensstemmelse med det danske energiafgiftssystem.

(45) De eksisterende fordele for kraftvarmekapaciteten kan heller ikke siges at være i overensstemmelse med det danske energiafgiftssystem. Den anmeldte ordning supplerer disse fordele.

(…)

3.3 Er støtten forenelig med fællesmarkedet?

(…)

(56) Formålet med ordningen er at støtte opretholdelsen og udbygningen af kraftvarmekapaciteten. I henhold til energibeskatningsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til kraftvarmeproduktion.

(…)"

Lovforslag nr. 162 af 4. juni 2010

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev indført en udvidelse af el-patronordningen, hvorved denne bl.a. skulle gælde almindelige fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet. Dette skete ved indførslen af elafgiftslovens § 11 f, gasafgiftslovens § 8 a og mineralolieafgiftslovens § 9 a. Den nye afgiftslempelse for almindelige fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet blev dog aldrig sat i kraft, da den foreslåede afgiftslempelse skulle godkendes af Kommissionen forinden ikrafttrædelse.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (2009/1 LSF 162) fremgår:

"

2. Forslagets formål og baggrund

2.1. Elpatronordningen

(…)

Med lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varmeleverancer uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres på basis af el, kul, olie eller gas.

(…)

3.1. Ændringer i elpatronordningen

3.1.1. Gældende ret

Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet.

(…)

Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Efter energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven har en momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.

Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindelige fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarmekapacitet. (…)

3.1.3. Forslagets indhold

(…)

Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser for både el og brændsler også skal gælde for varme, som almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet. (…)"

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår:

(…)

"Endvidere foreslås, at elpatronordningen tillige kan gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. (…)."

SAU, Alm. Del - 2015-2016, Bilag 51

Skatteministeren orienterede den 20. november 2015 Skatteudvalget om, jf. SAU Alm. del Bilag 51, at ændringen af el-patronordningen, som vedrørte fjernvarmeværker, ikke blev sat i kraft. Reglen om afgiftslempelse for fjernvarmeværker ville i stedet blive foreslået ophævet ved lejlighed.

"Elpatronordningen (…) trådte i kraft den 1. januar 2008.

Det blev efterfølgende aftalt, at ordningen skulle ændres, jf. den politiske aftale om bedre integration af vind fra oktober 2009 (…). Som et af elementerne i aftalen skulle elpatronordningen (afgiftslempelse) udvides til også gælde for fjernvarmeværker. Hidtil havde elpatronordningen kun omfattet kraftvarmeværker.

På den baggrund fremsatte skatteministeren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (…) (lovforslag nr. L 162). Lovforslaget er vedtaget som lov nr. 722 af 25. juni 2010.

Med loven blev elpatronordningen udvidet, idet loven indeholder en ny regel om, at også fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet omfattes af elpatronordningens relativt lave afgiftssatser for bl.a. elektricitet til fjernvarmeproduktion i elpatroner.

Skatteministeren er ifølge loven bemyndiget til at sætte den nye afgiftslempelse i kraft.

Det fremgår af lovforslaget, at Skatteministeriet var i dialog med Europa Kommissionen om, hvorvidt denne afgiftslempelse for fjernvarmeværker skulle statsstøttenotificeres, og at den i givet fald først kunne træde i kraft, når Kommissionens godkendelse forelå.

(…) Under dialogen med Kommissionen blev det klarlagt, at der ikke er hjemmel til den nye afgiftslempelse for fjernvarmeværker i energibeskatningsdirektivet. Kommissionen nævnte dog, at direktivet giver mulighed for, at Rådet efter forslag fra Kommissionen kan give en særlig tilladelse til afgiftslempelse, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for det. Denne tilladelse kan gives for en periode på højest seks år, men med mulighed for forlængelse. Ønsker en medlemsstat en sådan tilladelse, kan medlemsstaten sende en ansøgning til Kommissionen.

Kommissionen bad derpå om supplerende oplysninger i sagen, herunder oplysning om,

(…)

Det har imidlertid ikke været muligt for Skatteministeriet at tilvejebringe disse oplysninger, (…).

Når Kommissionen således ikke kan få de efterspurgte supplerende oplysninger, stiller Kommissionen ikke forslag om tilladelse til afgiftslempelsen for danske fjernvarmeværker i Rådet. Dermed er det udelukket, at Danmark kan få tilladelsen.

Skatteministeren er på den baggrund afskåret fra at sætte afgiftslempelsen for fjernvarmeværker i kraft.

Skatteministeriet og Dansk Fjernvarme har drøftet dette. Dansk Fjernvarme har forståelse for, at afgiftslempelsen ikke kan sættes i kraft.

Reglen om afgiftslempelse for fjernvarmeværker vil blive foreslået ophævet ved lejlighed."

Praksis

Af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.3.9.1, fremgår bl.a. følgende:

"Regler for afgiftslempelse for fjernvarme 

Varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet.

(…) 

Varmeproducenter, der leverer varme, har ret til afgiftslempelse for varme, der leveres til kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet, hvis

• de ikke samtidigt producerer elektricitet
• de har kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

(…)

Varmen må ikke være fremstillet på et anlæg, som samtidig producerer elektricitet (kraftvarmeanlæg).

Det er dog uden betydning, at der på samme tid både produceres elektricitet og varme på et kraftvarmeanlæg og varme på et varmeproduktionsanlæg. Det er også uden betydning, om varmen produceres på anlæg, der fungerer helt uafhængigt af kraftvarmeanlægget, eller om anlægget fungerer i såkaldt seriedrift med kraftvarmeanlægget. Seriedrift finder sted, når varmeproduktionsanlægget er i direkte forbindelse med kraftvarmeanlægget (fx hvor returvandet fra varmeforsyningsnettet først ledes til kraftvarmeenheden og derfra videre til en gaskedel med det formål, at fjernvarmevandet opnår den ønskede fremløbstemperatur).

(…)

Definition af kraftvarmekapacitet

Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor

• 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeanlægget
• mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeanlægget udgøres af elektriciteten.

Se ELAL § 11, stk. 17, GASAL § 8, stk. 5, KULAL § 7, stk. 4, MINAL § 9, stk. 5 og CO2AL § 7, stk. 7.

Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor Skattestyrelsen.

Det vil sige, at kraftvarmeanlægget skal kunne dække varmeleverancen 75 pct. af årets døgn, og elektriciteten skal udgøre mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeanlægget.

Rene varmeproduktionsanlæg har ikke kapacitet til el-produktion. De kan derfor ikke regnes med ved opgørelsen af kraftvarmekapaciteten.

I situationen, hvor en varmeproducent  

• dels leverer/fakturerer varme til et ledningsnet via egen kraftvarmeenhed og egne varmeproduktionsanlæg - eventuelt egne anlæg, der udelukkende producerer varme (rene varmeproduktionsanlæg) -, 
• dels leverer/fakturerer varme til samme ledningsnet, produceret på fx et eksternt affaldsbaseret kraftvarmeværk,

er det Skattestyrelsens opfattelse, at hvis varmeproducenten ikke via egen kraftvarmeenhed/kraftvarmekapacitet er i stand til at overholde kravet om, at 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, vil varmeleverancer fra andre kraftvarmeenheder til det samme ledningsnet, kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt lovens krav om kraftvarmekapacitet er opfyldt. For at varmeproducenten kan medregne leverancer fra andre kraftvarmeenheder ved opgørelse af kraftvarmekapaciteten efter loven, er det imidlertid forudsat, at varmeproducenten selv bidrager til kraftvarmekapaciteten med varme fra egen/egne kraftvarmeenhed(er).

 Dokumentation for kraftvarmekapacitet

Når en virksomhed anmoder om afgiftslempelse, skal den kunne dokumentere, at kraftvarmekapaciteten er opfyldt for en periode på et år frem til første opgørelsesperiode.

Virksomheder med kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 kan dokumentere kraftvarmekapaciteten for perioden 1. oktober 2004 til 1. oktober 2005.

 Varmeleverancer

Dokumentationen for kraftvarmekapacitet kan ske på døgnbasis. Ved en døgnbaseret dokumentation skal virksomheden/kraftvarmeproducenten kunne oplyse følgende for dokumentations-/opgørelsesperioden:

• Kraftvarmeanlæggets maksimale varmekapacitet pr. døgn
• Den samlede varmeleverance fra hele anlægget pr. døgn. Det vil sige varme fra både kraftvarmeanlægget og fra varmeproduktionsanlæg.

Betingelsen er opfyldt, hvis virksomhedens samlede varmeleverance højst overstiger kraftvarmeanlæggets maksimale varmekapacitet i 91 døgn (svarende til højst 25 pct. af året) i opgørelsesperioden, eller hvis kraftvarmeanlæggets maksimale varmekapacitet kan dække virksomhedens samlede varmeleverance i 274 døgn (svarende til 75 pct. af året) i opgørelsesperioden.

 El-produktion

Virksomheden/kraftvarmeproducenten skal kunne oplyse følgende for dokumentations-/opgørelsesperioden:

• Samlet el-produktion på kraftvarmeanlægget
• Samlet varmeproduktion på kraftvarmeanlægget.

Betingelsen er opfyldt, hvis el-produktionen i kraftvarmeanlægget i opgørelsesperioden udgør mindst 25 pct. af den samlede el- og varmeproduktion i kraftvarmeanlægget.

Dette kan udtrykkes ved følgende formel, hvor resultatet skal være mindst 25:

El-produktion/(el-produktion + varmeproduktion) * 100.

Opbevaring af dokumentation for kraftvarmekapacitet

Virksomheden skal opbevare dokumentation for kraftvarmekapacitet så længe, den anmoder om afgiftslempelse."

(…)

Andre varmeproducenter

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 skete der bl.a. en udvidelse af adgangen til afgiftslempelse for fjernvarme, som almindelige fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenettet. Siden er ændringen af lovtekniske årsager også gennemført ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Bestemmelserne findes i følgende love:

ELAL § 11 f
GASAL § 8 a
KULAL § 7 b
MINAL § 9 a
CO2AL § 7 b.

Det er bl.a. en betingelse, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan forsynes fra virksomheder med kraftvarmekapacitet.

Der gælder derudover tilsvarende betingelser og afgiftssatser mv. som for den øvrige ordning om afgiftslempelse for fjernvarme.

Denne udvidelse af ordningen om afgiftslempelse har afventet EU-Kommissionens stillingtagen.

Skatteministeren har den 20. november 2015, SAU Alm. del Bilag 51, orienteret Skatteudvalget om, at ændringen ikke kan sættes i kraft. Det er oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe de supplerende oplysninger, som Kommissionen har bedt om, og at det derfor er udelukket, at Danmark kan få tilladelsen.

Til sidst i orienteringen er anført, at reglen om afgiftslempelse for fjernvarmeværker vil blive foreslået ophævet ved lejlighed."