Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en investering i A Public Limited Company og underliggende subfunde omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
Baggrund
Spørger tilbyder kunderne rådgivning samt porteføljeplejeaftaler. Fremadrettet agter spørger for nogle kunder at yde rådgivning om passivt forvaltede investeringer i form af udenlandske ETF´ere samt lade disse være en fast bestanddel af kundernes porteføljeplejeaftaler.

Spørger ønsker en afklaring af, om den pågældende PLC med tilhørende afdelinger/subfunde kan kvalificeres som selvstændig skattesubjekter, således at investeringsbeviserne for investorer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, kvalificeres som investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Irland har et stort marked for ETF´ere. De ETF´ere, som spørger konkret agter at lade indgå i kundernes investeringsporteføljer, udstedes gennem irske PLC´s (Investeringsinstitutterne).

For overblikket skyld er de omhandlede ETF’eres struktur kort opridset.

• Selve ETF’eren er A Public Limited Company og tilhørende sub-funde
• ETF’erens investeringsforvaltningsselskab er B Investment Management
• En udpeget authorised participant er eksempelvis X Investment Bank

Der er tale om en investering i et helt sædvanligt ETF-setup, hvor investorerne erhverver værdipapirer udstedt af selve fonden. I relation til de omhandlede ETF’er er ejerandelen en aktie (share), men i det følgende er det omtalt investeringsbevis, da det er dette begreb, der generelt anvendes om ejerandele i ETF’er i dansk skatteret.

Investor vil erhverve en ejerandel af ETF’en, og investorerne har herefter en juridiske relation til ETF’en, dvs. det er mod ETF’en, at investor har en juridisk ret/et juridisk krav. Udbetaler ETF’en udbytter, tilfalder disse investor direkte, og investor har ret til at stemme på generalforsamlingen, medmindre de udstedte ejerandele er stemmeløse.

De investeringsbeviser, som investorerne erhverver, er tildelt en specifik ISIN kode, der er tilknyttet den enkelte sub-fond udstedelser af ejerandele.

ISIN, som står for International Securities Identification Number, anvendes globalt og er generelt den primære identifikation verden over. I henhold til det skema, der er udarbejdet efter Kommissionens Delegerede Forordning 2017/585 med hjemmel i Market in Financial Instruments Regulation (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014) artikel 27, skal alle finansielle instrumenter, inden de optages til handel på en markedsplads, tildeles en unik identifikation, som er ISIN koden.

Brugen af ISIN kode som unik identifikation medfører, at hvis der ved siden af investeringsbeviserne (aktierne) i ETF’en blev udstedt et andet instrument fx et GDR-bevis, så skulle disse GDR-beviser have deres egen ISIN kode.

Principielt svarer en ETF i relation til ejerskab og rettigheder til en dansk børsnoteret investeringsforening; der er blot forskel på, hvorledes udstedelse og indløsning af investeringsbeviserne håndteres i det primære marked. Handel med investeringsbeviser i det sekundære marked fungerer ens for danske børsnoterede investeringsforeninger og ETF’ere.

Handel i det primære marked
Handel i det primære marked er, hvor nyudstedelser finder sted. For investeringsfonde er indløsning også en del af det primære marked.

Et særkendetegn for ETF’er (og danske børsnoterede investeringsforeninger) er, at de er open-ended, hvilket vil sige, at modsat et almindeligt aktieselskab, så kan der hele tiden udstedes nye ejerandele, ligesom ejerandelene kan indløses løbende.

Hvis en dansk børsnoteret investeringsforening skal udstede eller indløse investeringsbeviser, så er det investeringsforeningens investeringsforvaltningsselskab, der forestår udstedelsen respektive indløsningen. Når beviserne er udstedt, og investors betaling er modtaget, så sikrer investeringsforvaltningsselskabet, at pengene investeres for investeringsforeningen.

For en ETF er det sædvanligt - og som også er tilfældet i den konkrete forespørgsel - at investeringsforvaltningsselskabet har outsourcet indløsningen og udstedelsen til en såkaldt authorised participant (AP’er). At AP’eren forestår indløsning og udstedelse bevirker ikke, at der for investor opstår en modpartsrisiko på AP’eren, ligesom AP’eren ikke er modpart eller juridisk udsteder af investeringsbeviset/aktien. AP’en agerer alene agent for ETF’en

Da der er tale om fysisk replikering af porteføljen, fremskaffer AP’en værdipapirer og leverer disse til investeringsforvaltningsselskabet, som sikrer, at værdipapirerne bliver lagt i ETF’ens depot hos sin depositar.

Idet AP’en leverer værdipapirerne til ETF-fonden, får den som modydelse tildelt såkaldte ’creation units’, som er store "blokke" af ETF-beviser i en mængde svarende til værdien af de leverede værdipapirer. AP’en sælger derefter ud af disse beviser til investorer - typisk i en rolle som market maker.

Den juridiske udsteder af investeringsbeviset er ETF’en, ligesom det er ETF’en, som investor erhverver en ejerandel i, og som den mod hvem investor i udgangspunkt vil skulle rette eventuelle krav.

Hvor investeringsforvaltningsselskabet for den danske børsnoterede investeringsforening sikrer, at investors indbetaling investeres, så indkøber AP’eren de finansielle instrumenter, som ETF’en investerer i, og indsætter disse på ETF’ens depot.

Forskellen mellem en dansk børsnoteret investeringsforening og en ETF er således udelukkende praktisk. AP’ens rolle består altså i at fremskaffe værdipapirer og levere disse til ETF’en i tilfælde af en såkaldt primær marked transaktion (større køb/salg efterspørgsel end der er beviser i omsætning i det sekundære marked). I tilfælde af indløsning modtager AP’en de nødvendige underliggende værdipapirer fra ETF’en og sælger i udgangspunktet disse i markedet.

Indløsning og emission af ETF-beviser adskiller sig derfor fra traditionelle danske investerings- og kapitalforeninger, hvor det er fonden selv og ikke AP, der styrer processen.

Handel i det sekundære marked
Handel i det sekundære marked for ETF’er og danske børsnoterede investeringsforeninger er principielt set ens. Danske investeringsforeninger har en market maker, og for ETF’er udfylder AP’eren typisk funktionen som market maker i det sekundære marked.

Ved handel i det sekundære marked mødes købs- og salgsinteresser i markedet via brokers eller andre markedsaktører. Market maker’ens rolle er kendetegnet ved, at denne i udgangspunkt altid stiller op til handel - altså tager den modsatrettede interesse.

Handel med ETF’er og danske børsnoterede investeringsforeninger er i udgangspunktet ikke forskellig fra handel med almindelige aktier i form af ejerandele i selskaber som f.eks. Apple INC.

Hvad investoren ender med
Kunderne/Investorerne ender med at modtage et investeringsbevis, der repræsenterer en rettighed mod selve fonden (ETF’en) og således ikke et afledt instrument i form af en ret mod andre markedsaktører.

Investeringsbeviserne bliver opbevaret i nominee depoter, og det skal fremhæves, at dette er sædvanlig praksis for handel med værdipapirer. Det, at beviserne opbevares i nominee depoter, ændrer ikke på, at investor har ejerskab og rettigheder til det underliggende aktiv.

Opbevaring af værdipapirer i nominee depot er også udgangspunktet for almindelige aktier, hvis disse er udstedt i udlandet. Den egentlige aktie ligger i dematerialiseret form i depot hos en central securities depositary (eventuelt en international central securities depositary). Danske aktier vil i mange tilfælde være registreret hos VP, som er en central securities depositary.

For aktier, der opbevares i udlandet i en (international) central securities depositary, er det sædvanligt, at det er et nominee depot. Da det er et nominee depot betyder det, at den enkelte aktionær/investor i praksis ikke kan udøve sine forvaltningsmæssige rettigheder forbundet med aktierne, medmindre den enkelte investor gør et større stykke arbejde med at blive registreret hele vejen gennem "holde kæden". Det ændrer dog ikke ved, at de fulde økonomiske rettigheder til aktien/investeringsbeviser tilfalder aktionæren/investor, og at aktionæren/investor er den juridiske ejer og rettighedshaver mod selskabet.

Et eksempel kan illustrere kæden. Hvis en kunde erhverver en aktie i irske Ryanair, så vil kunden opleve, at han/hun i sit depot i kan se en Ryanair aktie. Hvad kunden ser i sit depot er udtryk for spørgers registreringer. Den egentlige aktie vil ligge i et nominee depot i spørgers navn hos spørgers samarbejdspartner i det pågældende marked. I det pågældende marked vil aktierne typisk stå registreret som ejet af samarbejdspartneren hos den relevante CSD. For Ryanair vil det derfor umiddelbart fremstå som, at ejeren af aktierne inklusiv den indledningsvis omtalte aktie er spørgers samarbejdspartner i det relevante marked, om end det juridiske faktum er, at det er kunden, der er den juridiske ejer af denne aktie. Udbetalt udbytte, hvis Ryanair udlodder udbytte, tilfalder kunden, ligesom kunden vil få udleveret aktien, hvis depotbanken går konkurs.

I den konkrete sag ender vores kunder som investorer i ETF’en, og registreringen i kundens depot hos os af den ISIN kode, der er ETF’en, dokumenterer umiddelbart dette.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Hvis et investeringsinstitut ikke vælger at opgøre minimumsindkomsten som hjemlet i ligningslovens § 16 C, eller investeringsinstituttet i øvrigt ikke er en kontoførende investeringsforening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt. i lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger, er det skattemæssige udgangspunkt, at investeringsinstituttet kvalificeres som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det pågældende irske investeringsinstitut opgør ikke minimumsindkomsten efter ligningslovens § 16 C, og instituttet opfylder heller ikke betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt. i lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger.

Det irske investeringsinstitut er omfattet af UCITS-direktivet og er således et investeringsinstitut, der henvender sig til et stort antal investorer og opererer ud fra et princip om risikospredning. Herudover har investorerne en ret til at lade sig indløse hos investeringsinstituttet.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, er et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1 (UCITS-direktivet) et investeringsselskab.

Der er dog yderligere den betingelse knyttet til vurderingen af den skattemæssige kvalifikation, at investeringsinstituttet skal udgøre et selvstændigt skattesubjekt. Det følger således af SKATs styresignal SKM2016.98.SKAT, at der generelt skal foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Dette gælder såvel danske som udenlandske investeringsenheder. SKAT bemærker således (i overensstemmelse med hidtidig praksis), at udenlandske enheders skattemæssige kvalifikation skal afgøres efter dansk ret.

Skattemæssig kvalifikation af investeringsinstituttet:
Irske PLC Investment Companies har generelt mange lighedspunkter med danske investeringsforeninger. Således kan de inddeles i underliggende subfunde/afdelinger, der hver især udgør separate enheder med begrænset hæftelse.

Der henvises til vedlagte prospekt samt vedtægter, der omfatter selve umbrella fonden og de underliggende subfunde.

Af prospektet fremgår det bl.a., at A Public Limited Company er et:

• "umbrella investment company with variable capital and having segregated liability between its Funds incorporated with limited liability in Ireland".
• Selskabet er godkendt af the Central Bank som UCITS.
• Selskabet er oprettet i overensstemmelse med irsk ret som et public limited company i overensstemmelse med "the corporate act".
• B er udpeget som manager. C er udpeget som depositar.

Herudover kan følgende karakteristika nævnes:

• Der udstedes investeringsbeviser (shares) for den investerede kapital
• Investorerne hæfter begrænset med deres indskud i de enkelte subfunde
• Selskabet har en generalforsamling samt en ledelse (Directors), som agerer i overensstemmelse med reglerne, der fremgår af vedtægt og prospekt.
• Investorernes afkast beregnes i forhold til den investerede kapital
• Selskabet har selvstændige vedtægter, der regulerer selskabet og de underliggende subfunde
• Hver subfund har separate regnskaber, og hver subfund har begrænset hæftelse
• Der er tale om open end fonde, hvor der løbende er mulighed for at udvide antallet af deltagere, som det eksempelvis også er tilfældet i danske investeringsforeninger og SIKAVér
• Selskabet har en indskudskapital, som er variabel afhængig af, om investorerne ind- eller udtræder af fonden
• Investeringsenheden henvender sig til et stort antal investorer.

Den Juridiske Vejledning anviser i afsnit C.D.1.1.3, hvilke kriterier, der taler for og imod, at en enhed kvalificeres som et dansk selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. De nævnte forhold er ikke udtryk for en udtømmende liste, og der skal således foretages en samlet vurdering, hvor enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Med henvisning til den ovenstående beskrivelse af selskabets karakteristika, er det vores opfattelse, at selskabet skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Der henvises herudover til TfS 1994, 815, hvor Ligningsrådet efter en konkret bedømmelse fandt, at kapitalandele i fire investeringsafdelinger i et irsk investeringsforetagende, F Investment Company Public Limited Company, kunne sidestilles med danske investeringsforeninger, der for medlemmernes indskud udsteder omsættelige beviser.

Ved at sidestille irske PLC investeringsforetagender med danske investeringsforeninger, må der tillige ligge en anerkendelse af, at det irske PLC udgør et selvstændigt skattesubjekt.

Der er således ingen forhold, der indikerer, at det pågældende irske PLC, inklusive de underliggende subfunde, ikke svarer til danske selvstændige skattesubjekter.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der allerede foreligger praksis for kvalificering af et sædvanligt ETF setup, jf. SKM2010.316.SR, hvor 2 svenske UCITS EFT-fonde blev kvalificeret som selvstændige skattesubjekter omfattet af ABL § 19. Xact fondene, jf. SKM2010.316.SR ses ikke at afvige fra ovenstående beskrivelse angående, hvorledes beviserne udstedes.

På den baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at en investering i A Public Limited Company og underliggende subfunde omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse
For at en investering i A PLC og underliggende subfunde kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, er det en forudsætning, at der er tale om selvstændige skattesubjekter.

Indledningsvis skal det derfor vurderes, om den udenlandske enhed med tilhørende subfunde efter dansk skatteret kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Den skattemæssige kvalifikation af udenlandske enheder fremgår ikke af lovgivningen, men skal efter praksis foretages på baggrund af en samlet konkret vurdering af enhedens organisatoriske forhold. I udgangspunktet følger enhedens skatteretlige kvalifikation dens civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

Ved vurderingen af, om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, tages der udgangspunkt i de praksisskabte kriterier, der er oplistet i Den juridiske vejledning, 2018-2, C.D.1.1.3 Andre selskaber.

Kan den pågældende enhed, A Public Limited Company (Master enheden), anses for et selvstændigt skattesubjekt?
Om enheden har repræsentanten bl.a. oplyst, at den er etableret i overensstemmelse med irsk ret som en umbrella fund med underliggende subfunde og har selvstændige vedtægter, der regulerer umbrella fonden såvel som de underliggende subfunde.

Det oplyses desuden, at enhedens kapital er variabel og afhænger af antallet af investorer, der alene vil hæfte begrænset med deres indskud. For den investerede kapital udsteder selskabet investeringsbeviser, der både giver investorerne adgang til at stemme på generalforsamlingen og ret til en forholdsmæssig andel af overskuddet. Det er endvidere oplyst, at et evt. likvidationsprovenu vil blive fordelt på baggrund af den indskudte kapital.

Videre oplyses det, at der skal afholdes årlige generalforsamlinger, og at enheden har en selvstændig ledelse (Directors) bestående af mindst 2 medlemmer. Desuden skal der udarbejdes særskilte regnskaber, som skal godkendes og offentliggøres.

Det er på grundlag af ovenstående forhold Skattestyrelsens opfattelse, at master enheden efter dansk skatteret må anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Kan de underliggende subfunde/ETF’er sidestilles med en afdeling i et dansk investeringsinstitut?
Det er oplyst, at vedtægterne tillige er gældende for enhedens subfunde, herunder at subfundene har separate aktiver, der holdes adskilt fra øvrige subfunde og masterenhedens kreditorer, der ikke specifik har krav mod den pågældende subfund.

Derudover fremgår det af vedtægterne, at investorerne alene vil have ret til at modtage afkast fra den subfund, der er investeret i, og at evt. likvidationsprovenuet fra den pågældende subfund kun kan udbetales til de investorer, der har investeringsbeviser fra den specifikke subfund.

Skattestyrelsen finder således efter en konkret bedømmelse, at de enkelte subfunde svarer til en afdeling i en dansk investeringsforening og derfor svarer til et selvstændigt dansk skattesubjekt.

Da det endvidere er oplyst, at det irske investeringsinstitut er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, er A PLC og underliggende subfunde/ETF’er investeringsselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Gevinst og tab på investeringsbeviser, som er udstedt af disse enheder (ETF’er), skal således efter aktieavancebeskatningslovens § 19 medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Repræsentanten har yderligere oplyst, at de egentlige investeringsbeviser lægges til opbevaring i et nominee depot, hvorefter investorerne har de fulde økonomiske rettigheder, men i praksis ikke kan udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, medmindre den enkelte investor gør et større stykke arbejde med at blive registreret hele vejen gennem "holde kæden".

Henset til, at investorerne erhverver investeringsbeviser med en ISIN kode, der er ETF’ens ISIN kode (fondskode), og som derfor giver ret til de økonomiske- og forvaltningsmæssige rettigheder, der efter ETF’ens vedtægter er tilknyttet investeringsbeviserne, at eventuelle krav skal rettes mod ETF’en samt at investorerne vil få udleveret investeringsbeviserne, hvis depotbanken skulle gå konkurs, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i det konkrete tilfælde er tale om en investering direkte i de udstedte investeringsbeviser.

Spørgers kunder skal derfor medregne gevinst og tab på investeringsviserne ved opgørelse af deres skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling
Skattestyrelsens indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 1
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1. […]
2. andre selskaber, i hvilke igen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

[…]

Aktieavancebeskatningslovens § 19
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

[…]

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19
Omfattede selskaber og foreninger m.fl.
Reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, herunder investeringsforeninger/SICAV’er/værdipapirfonde, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV’en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19.

[…]

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er en selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, litra 1). Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber
Hvad er en enhed?
Om der foreligger et selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

SKM2010.316.SR
Skatterådet fandt, at to ETF fonde kunne klassificeres som selvstændige skattesubjekter og var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1 og 19. En tredje ETF fond var en UCITS fond og derfor omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

TfS 1994, 815
Ligningsrådet fandt efter en helt konkret bedømmelse, at kapitalandele i fire investeringsafdelinger i et irsk investeringsforetagende F Investment Company Public Limited Company kunne sidestilles med danske investeringsforeninger, der for medlemmernes indskud udsteder omsættelige beviser. Ligningsrådet henså herved til det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde