Spørgsmål

1. Er spørger forpligtet til at betale lønsumsafgift for den andel, der vedrører afregning for lands- og landsdelspatienter for højt specialiserede behandlinger?
2. Har spørger siden indgåelsen af driftsoverenskomsten med regionerne været forpligtet til at betale lønsumsafgift for den andel, der vedrører afregning for lands- og landsdelspatienter for højt specialiserede behandlinger?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har siden 2008 haft en driftsoverenskomst med Region A. Dette betyder bl.a. i momsmæssig henseende, at Spørgers momsbelagte omkostninger i tilknytning til de aktiviteter, som er omfattet af driftsoverenskomsten, bliver refunderet direkte via den regionale momsrefusionsordning, jf. herved bekendtgørelse nr. 1593 af 17. december 2017.

Spørger afregnes af regionerne for aktiviteter omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2, efter de samme takster som afregningen i det offentlige sygehusvæsen samt nogle særskilte takster, som Region A godkender på vegne af alle fem regioner.

Henset til, at afregning for lands- og landsdelspatienter ikke er lønsumsafgiftspligtige, da det anses for at være en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem, er der skabt usikkerhed om afregningen for netop denne udgift mellem regionerne og Spørger.

Det ønskes derfor indledningsvist fastslået, hvorvidt der er pligt til at afregne lønsumsafgift af disse ydelser, når der er tale om et privat speciale sygehus omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2, og dermed omfattet af en driftsoverenskomst med regionen.

Det skal hermed bemærkes, at som momsrefusionsordningen for regioner (Bekendtgørelse nr. 1593 af 17. december 2017) er formuleret, kunne det se ud til, at det har været forståelsen, at der ikke var lønsumsafgift på lands- og landsdelspatienter for institutioner omfattet af en driftsoverenskomst.

Der henses herved til positivlisten vedr. regioner herunder note 1 og note 7, hvorefter det må lægges til grund, at regioner ikke har udgifter til moms eller lønsumsafgift ved højt specialiserede behandlinger udført af institutioner med driftsoverenskomst.

Det er således også vores opfattelse, at når en institution er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2 og dermed har en driftsoverenskomst, der gør, at regionen får dækket alle momsomkostningerne direkte via den regionale refusionsordning, så må disse institutioner også i lønsumsafgiftsmæssig henseende anses at være en del af den interne ressourceallokering i det offentlige sundhedssystem og dermed være lønsumsafgiftsfritaget for den del, der vedrører afregning for lands- og landsdelspatienter.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1. Nej - Når en institution er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2 og dermed har en driftsoverenskomst, der gør at regionen får dækket alle momsomkostningerne direkte via den regionale refusionsordning, så må disse institutioner også i lønsumsmæssig henseende anses at være en del af den interne ressourceallokering i det offentlige sundhedssystem og dermed være lønsumsafgiftsfritaget for den del, der vedrører afregning for lands- og landsdelspatienter ved højt specialiserede behandlinger.
2. Nej - Samme argumentation som ved svaret til spørgsmål 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er forpligtet til at betale lønsumsafgift, for den andel der vedrører afregning for lands- og landsdelspatienter.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Lands- og landsdelspatienter er patienter som har brug for en højt specialiseret behandling.

Disse højt specialiserede behandlinger foretages i et vist omfang på offentlige hospitaler. Regionerne har med hjemmel i Sundhedslovens § 79 mulighed for, at henvise lands- og landsdelspatienter til private specialsygehuse.

Landsskatteretten har i SKM2011.303.LSR truffet afgørelse om, at et specialsygehus, der ligesom Spørger er oplistet i sundhedslovens § 79, stk. 2, er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår bl.a.:

"Behandling udført af specialsygehuset, som er drevet af en selvejende erhvervsdrivende fond, i henhold til driftsoverenskomst indgået mellem H1 og Region Y1, omfatter ifølge det oplyste hospitalsbehandling på lands- og landsdelsniveau. Som betaling for ydelserne fakturerer specialsygehuset Region Y1 for udførte behandlinger. Behandlingerne er derfor afgiftspligtige ydelser, hvor der sker levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. Ydelserne er dog fritaget for afgift, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet der er tale om hospitalsbehandlinger.

Landsskatteretten finder tillige, at behandlingerne er afgiftspligtige efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Det fremgår direkte af lovteksten, at virksomheder, der mod vederlag leverer ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal betale lønsumsafgift. Endvidere er ydelserne ikke omfattet af undtagelserne i samme paragrafs stk. 2 og 3. Retten finder dermed ikke, at formuleringen af de almindelige bemærkninger til ændring af lønsumsafgiftsloven kan føre til et andet resultat".

Af de almindelige bemærkninger til ændring af lønsumsafgiftsloven, 2007/2 LSF 46, (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.), som Landsskatteretten henviser til, fremgår bl.a.:

"Offentlig virksomhed inden for f.eks. sundhedsområdet producerer altovervejende public service ydelser, der stilles gratis til rådighed for befolkningen. Sådan virksomhed pålægges ikke lønsumsafgift. Den offentlige virksomhed, som bliver lønsumsafgiftspligtig for salg af ydelser mod vederlag, vil i disse tilfælde bl.a. kunne være sygehuse. Ved ydelser mod vederlag forstås i denne sammenhæng markedsmæssigt salg af bl.a. behandlinger og andre ikke-momspligtige ydelser til såvel private som offentlige købere. Mere konkret vil salg af almindelige behandlinger over regionsgrænserne blive afgiftspligtige. Derimod er afregning for lands- og landsdelspatienter, afregning til regionernes egne sygehuse og lignende særlige ikke-markedsmæssige forpligtelser en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem. Afregning for sådanne aktiviteter er således ikke salg af ydelser mod vederlag, og dermed heller ikke lønsumsafgiftspligtige".

Da Spørgers forhold er direkte sammenlignelige med specialsygehuset i SKM2011.303.LSR, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ligeledes er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Indstilling

Da spørgsmål 1 er besvaret med, at der skal betales lønsumsafgift, bortfalder spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1 har følgende ordlyd:

§ 1

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser".

Forarbejder

Lovforslag 2007/2 L 46

"3. Lovforslagets indhold

… Derimod er afregning for lands- og landsdelspatienter, afregning til regionernes egne sygehuse og lignende særlige ikke-markedsmæssige forpligtelser en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem. Afregning for sådanne aktiviteter er således ikke salg af ydelser mod vederlag, og dermed heller ikke lønsumsafgiftspligtige"…

Momslovens § 4, stk. 1 har følgende ordlyd:

§4

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Leveringen af en ydelse omfatter enhver anden levering".

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 14 i dansk ret som har følgende ordlyd:

Stk. 1. "Ved »levering af varer« forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode".

Praksis

SKM2011.303.LSR

Af de almindelige bemærkninger til ændring af lønsumsafgiftsloven, 2007/2 LFS 46 (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.), som Landsskatteretten henviser til, fremgår:

"Offentlig virksomhed inden for f.eks. sundhedsområdet producerer altovervejende public service ydelser, der stilles gratis til rådighed for befolkningen. Sådan virksomhed pålægges ikke lønsumsafgift. Den offentlige virksomhed, som bliver lønsumsafgiftspligtig for salg af ydelser mod vederlag, vil i visse tilfælde bl.a. kunne være sygehuse. Ved ydelser mod vederlag forstås i denne sammenhæng markedsmæssigt salg af bl.a. behandlinger og andre ikke-momspligtige ydelser til såvel private som offentlige købere. Mere konkret vil salg af almindelige behandlinger over regionsgrænserne blive regionernes egne sygehuse og lignende særlige ikke-markedsmæssige forpligtelser en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem. Afregning for sådanne aktiviteter er således ikke salg af ydelser mod vederlag, og dermed heller ikke lønsumsafgiftspligtige.

Behandlinger udført af specialsygehuset, som er drevet af en selvejende erhvervsdrivende fond, i henhold til driftsoverenskomst indgået mellem H1 og Region Y1, omfatter ifølge det oplyste hospitalsbehandling på lands- og landsdelsniveau. Som betaling for ydelserne fakturerer specialsygehuset Region Y1 for udførte behandlinger. Behandlingerne er derfor afgiftspligtige ydelser, hvor der sker levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. Ydelserne er dog fritaget for afgift, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet der er tale om hospitalsbehandlinger.

Landsskatteretten finder tillige, at behandlingerne er afgiftspligtige efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Det fremgår direkte af lovteksten, at virksomheder der mod vederlag leverer ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal betale lønsumsafgift. Endvidere er ydelserne ikke omfattet af undtagelserne i samme paragrafs stk. 2 og 3. Retten finder dermed ikke, at formuleringen af de almindelige bemærkninger til ændring af lønsumsafgiftsloven kan føre til et andet resultat. "