Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012:
Straksfradrag, kornsilo	17.956 kr.	125.181 kr.	17.956 kr.
Bygningsafskrivning, kornsilo	18.832 kr.	14.544 kr.	18.832 kr.
Indkomståret 2013:
Bygningsafskrivning, kornsilo	18.832 kr.	14.544 kr.	18.832 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren driver landbrugsvirksomhed med slagtesvin.

Klageren har i 2012 anskaffet en ny stålsilo til opbevaring af korn. Kornet læsses af i en korngrav i laden og føres via et rørsystem til en ældre kornsilo. Herfra kan kornet transporteres via rørsystem til den nye kornsilo, når dette er nødvendigt. Kornet opbevares i siloen, til det skal anvendes til foder, hvorefter det føres via et rørsystem til foderblandingsanlægget, som står i laden. Når kornet er malet og blandet med mineraler, opbevares det i mindre fodersiloer i laden, og herfra føres det via rørsystemer ud i staldene. Der er to rørforbindelser til hver stald.

De samlede udgifter til anskaffelse af kornsiloen udgjorde ifølge SKATs afgørelse 922.765 kr. + moms. I den samlede pris indgår udgifter til nedrivning af hus, fundament, kornsilo, inventar i kornsilo og diverse el-arbejde.

Klageren har fordelt anskaffelsessummen med 270.000 kr. til bygningsbestanddele og 652.765 kr. til inventar. Af den del, der er henført til bygningsbestanddele, er 125.181 kr. straksafskrevet, og den resterende del på 144.819 kr. er optaget som nyt afskrivningsgrundlag, hvorpå der afskrives med 4 % om året.

Som grundlag for beregning af straksfradrag er anvendt afskrivningsgrundlaget året før for alle bygninger på ejendommen. Det samlede afskrivningsgrundlag udgør 3.384.753 kr. Det beregnede straksfradrag er reduceret med årets udgifter til vedligeholdelse af bygninger på 44.057 kr.

Der foreligger plantegning over bygninger på ejendommen.

Klagerens repræsentant har beskrevet sagens faktiske forhold således:

"Sagens faktiske forhold:

A driver selvstændig virksomhed indenfor landbrug med hovedvægten på svineproduktion.

Landbruget drives fra ejendommen adresse Y1 i by Y1, der er en ejendom uden stuehus.

Hovedparten af driftsbygningerne er sammenbyggede, dog er en enkelt stald alene forbundet til de øvrige bygninger via rørforbindelse fra foderanlægget. Nedenfor er angivet bygningernes beliggenhed:

[Plantegning udeladt]

Det bemærkes, at tegningen ikke er målfast.

Korn leveres i korngraven, hvorfra det det snegles op i rør og transporteres over i den gamle kornsilo. Herfra transporteres kornet videre over i den ny silo, der blev opført i 2012, når dette er nødvendigt. I siloerne er der snegle placeret på en bom, hvorved kornet blandes. Dette sikrer, at kornet tørres jævnt.

Fra den nye silo er der rørforbindelse over til bygningen med foderanlægget, hvor kornet blandes med mineraler mv. inden det oplagres i fodersiloerne, hvorfra den færdige foderblanding via rørforbindelser transporteres ud i svinestaldene. Der er to rørforbindelser til hver stald.

Rørforbindelserne, der transporterer korn til og fra de store kornsiloer kan transportere ca. 40 tons korn i timen, de mindre rør kan transportere 500 - 1500 kg foderblanding i timen.

Der er således tale om en fuldstændig integreret produktionsproces.

Ved beregning af straksfradraget, har SKAT alene godkendt, at en andel af anskaffelsessummen for bygningen, hvor foderanlægget er placeret, og den gamle silo til at kunne indgå i beregningsgrundlaget for straksfradraget."

SKATs afgørelse
SKAT har vedrørende de påklagede forhold forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 med 107.225 kr. vedrørende delvist nægtet straksfradrag for kornsilo og som konsekvens heraf godkendt yderligere bygningsafskrivning vedrørende kornsilo med 13.039 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"Det er SKATs opfattelse, at der ved opgørelse af de skattemæssige fradrag vedrørende investering i ny kornsilo er:

• Anvendt for stort grundlag for beregning af straksfradrag.
• Henført for stor en andel af anskaffelsesudgifterne til inventardelen (driftsmidler).

Straksfradrag

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens meddelelse, TfS 1999,536, at der ved beregning af straksfradrag på gyllebeholdere kan henføres afskrivningsgrundlag fra de bygninger, som gylletanken er rørforbundet med, og som gylletanken betjener i et ikke uvæsentligt omfang.

De bygninger som gylletanken ikke betjener, kan ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvilket også blev fastslået i Landsskatterettens kendelse af 30. maj 2005, som din revisor henviser til.

Som det anføres af din revisor, har Landsskatteretten i kendelse af 10. december 2002 godkendt straksfradrag for en kornsilo. Der var tale om en kornsilo, som var rørforbundet med et korntørreri.

På din ejendom anvendes kornsiloen til at opbevare uforarbejdet korn, indtil det skal anvendes til foder. Når kornet skal anvendes, føres det via rør over i foderanlægget, hvori der sker en forarbejdning af kornet, før det føres over i foderbeholderne. Fra foderbeholderne føres foderet via rørforbindelser ud til svinestaldene.

Kornet vil ikke kunne transporteres direkte fra kornsiloen og ud til svinestaldende. Kornet skal først forarbejdes før det kan anvendes til svinefoder. Derudover er der tale om to forskellige dimensioneringer af rørsystemerne, idet det uforarbejdede korn og foderet har forskellig konsistens.

Det er SKATs opfattelse, at den nye kornsilo på din ejendom er rørforbundet med den bygning, hvori korngraven og foderblandeanlægget er placeret, ligesom den også betjener denne bygning. Derudover er kornsiloen forbundet med/og betjener den ældre kornsilo.

I Landsrettens dom (SKM2010.524.VLR) er to bygninger forbundet til øvrige bygninger via mellemgange, og desuden deler bygningerne varme-, el- og foderforsyning.
Landsretten godkendte ikke, at de to bygninger kunne betragtes som en naturlig del af den eksisterende bygningsmasse, selv om de var indrettet med en hensigtsmæssig drift for øje, og de kunne derfor ikke medregnes i grundlaget for straksfradrag.
SKAT udleder af afgørelsen, at det tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt for at kunne medregne bygninger/bygningsbestanddele til grundlaget for straksfradrag, at der produktionsmæssigt er en sammenhæng, og det er heller ikke tilstrækkeligt, at bygningerne er forbundet via (varme-, el- og) foderforsyning.

SKAT har valgt at anvende Landsrettens dom om mellemgange og foderforsyning som nævnt ovenfor, fordi den er nyere, offentliggjort og afsagt af en højere instans end de øvrige afgørelser/kendelser, der er henvist til.

Din revisor bemærker i mail af 18. oktober 2015, at Landsrettens dom (SKM2010.524.VLR) ikke kan anvendes analogt, fordi sagen primært drejede sig om, hvorvidt "afskrivningsbroer" berettigede til straksfradrag.
Vi er enige i, at det var sagens primære spørgsmål, men vi vurderer stadig, at Landsretten har taget stilling til alle faktiske oplysninger i sagen, og dermed også har vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt, at bygninger er forbundne via varme-, el- og foderforsyning.
Vi fastholder derfor, at dommen kan anvendes analogt i dette tilfælde.

SKAT vurderer herefter, at afskrivningsgrundlaget for den ældre kornsilo og bygningen med korngrav og foderblandeanlæg tilsammen danner grundlaget for beregningen af straksfradraget ved opførelsen af den nye kornsilo, og de øvrige bygninger indgår derfor ikke i grundlaget, alene fordi de er forbundet med rør via foderanlægget eller via en mindre mellemgang med frokoststue.

SKAT har tidligere bedt om en opgørelse af afskrivningsgrundlaget for de nævnte bygninger, men har ikke modtaget svar.
SKAT vurderer derfor i mangel af nærmere oplysninger og med udgangspunkt i teksten i regnskabet, at følgende konti kan danne grundlag for beregning af straksfradrag:

Konto	Tekst fra regnskab		Grundlag
[…]	Stålsilo (50% af investering)		178.612
[…]	Blæsehus stålsilo (50%)		1.802
	Forlods afskrevet		8.930
[…]	Brovægt, bygningsdel (50%)		48.978
[…]	Maskinhus (50% af investering)		24.280
[…]	Maskinhus (50% af investering) 1998		16.407
[…]	Maskinhus m.m.1978		42.612
[…]	Brovægt 2006		46.027
[…]	Lade 1973		25.201
[…]	Vognport 1973		4.755
[…]	Stålsilo 2004		5.927
	Forlods afskrevet		172.500
[…]	Blæserhus Silo 2006		1.811
I alt			577.842

Straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2 kan herefter beregnes således:
5 % af 577.842 kr. = 28.892 kr.
Årets vedligeholdelsesudgifter vedrørende lade/maskinhus -10.936 kr.
Godkendt straksfradrag 17.956 kr.

Det er i alt bogført 44.057 kr. vedrørende vedligeholdelse af driftsbygninger.
Efter gennemgang af de fremsendte bilag, vurderes det, at faktura fra elektriker på 10.936 kr. vedrører bygningen, hvori foderblandeanlægget er placeret. De øvrige vedligeholdelsesudgifter vurderes at vedrøre andre bygninger eller installationer.

Fordeling imellem inventar og bygning
SKAT har gennemgået omkostninger vedrørende opførelse af kornsiloen. Det er vores opfattelse, at den selvangivne fordeling imellem inventar (driftsmidler) og bygningsbestanddele er forkert.

Det er SKATs opfattelse, at følgende udgifter skal henføres til bygningsbestanddele:

• Klargøring af grund, fjernelse af stuehus
• Etablering og støbning af fundament/sokkel til kornsilo
• Selve stålsiloen
• Transportanlæg til og fra siloen - jf. nedenfor.
• Andel af elinstallationer jf. Landsskatterettens kendelse - se nedenfor.

Transportanlæg til og fra siloen henføres til bygningsbestanddele, da siloen nødvendigvis må være sammenbygget med laden og den ældre kornsilo ved hjælp af bygningsbestanddele.

Landskatteretten har i en ikke offentliggjort kendelse taget stilling til fordelingen imellem driftsmidler og bygningsbestanddele i forbindelse med opførelse af en "amerikanersilo" med indbygget korntørringsanlæg.

Ifølge Landskatteretten er korntørringsanlægget ikke sædvanligt tilbehør i en kornsilo, men må anses for at være en installation til brug for en særlig erhvervsmæssig udnyttelse af bygningen (driftsmiddel). Det fremgår endvidere af kendelsen, at elinstallationer vedrørende selve siloen anses for at være en del af bygningen og derfor skal afskrives sammen med denne. Landsskatteretten har anset 25 % af udgifterne til elinstallationer for at kunne henføres til siloen og 75 % til korntørringsanlægget.

SKAT har i mangel af andre holdepunkter vurderet, at samme fordeling kan anvendes i dette tilfælde, dvs. at 25 % af udgifterne til elektriker kan henføres til selve bygningens elinstallation, og de resterende 75 % kan henføres til de driftsmidler, der er indlagt til brug for en særlig erhvervsmæssig udnyttelse af bygningen. Den del af regningen fra G1, som vedrører udgifter til el-tavle er ligeledes anset for at kunne henføres til de indlagte driftsmidler.

Af vedlagte bilag 2 fremgår de samlede udgifter til opførelse af kornsiloen. Udgifterne er listet op i samme rækkefølge og med samme tekst, som fremgår af de indsendte kontospecifikationer. På baggrund af oplysninger fra de indsendte udgiftsbilag har SKAT med rød skrift tilføjet supplerende tekst, som er relevant for vurderingen af udgiftens placering som driftsmiddel eller bygningsbestanddel.

Som det fremgår af bilag 2, er det SKATs vurdering, at de samlede udgifter til anskaffelse af kornsilo skal fordeles med 433.987 kr. til anskaffelse af inventar/driftsmidler og 488.778 kr. til bygningsbestanddele.

Ovennævnte medfører følgende ændringer i indkomsten i 2012:

Selvangivet straksfradrag 125.181 kr.
Godkendt straksfradrag jf. ovenfor -17.956 kr.
Ændring i straksfradrag (reduktion af fradrag) 107.225 kr. 107.225 kr.

Tilgang bygninger, kornsilo 488.778 kr.
Godkendt straksfradrag jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2 -17.956 kr.
Afskrivningsgrundlag kornsilo 470.822 kr.

Selvangivet bygningsafskrivning, kornsilo 5.793 kr.
Godkendt afskrivning 4 % af 466.418 kr. jf.
afskrivningslovens §§ 14 og 17 -18.832 kr.
Ændring i bygningsafskrivning (yderligere afskrivninger) -13.039 kr. -13.039 kr.

Selvangivet tilgang af driftsmidler 1.044.100 kr.
Du har valgt at afskrive årets tilgang efter reglerne i
afskrivningslovens (AL) § 5 D og saldoen er derfor tillagt 15 % 156.615 kr.
Selvangivet afskrivningsgrundlag særskilt inventarsaldo 1.200.715 kr.
Heraf vedrører tilgang på kornsilo -652.765 kr.
Godkendt tilgang vedrørende kornsilo jf. bilag 2 433.987 kr.
Regulering af tilgang af driftsmidler -218.778 kr.
Regulering af tillæg på 15 % -32.817 kr.
Reduktion i afskrivningsgrundlag -251.595 kr. -251.595 kr.
Ansat afskrivningsgrundlag særskilt inventarsaldo 949.120 kr.

Selvangivet afskrivninger særskilt saldo (AL § 5 D) 300.179 kr.
Godkendt afskrivninger 25 % af 949.120 kr. -237.280 kr.
Ændring i afskrivninger på driftsmidler (reduktion i afskrivninger) 62.899 kr. 62.899 kr.
Samlede skattemæssige reguleringer vedrørende dette punkt 183.163 kr.

Ovennævnte får ligeledes betydning for de skattemæssige afskrivninger på særskilt driftsmiddelsaldo (AL § 5 D) for indkomstår 2013.

Godkendt saldo primo jf. ovenstående (949.120-237.280) kr. 711.840 kr.
Selvangivet tilgang i 2013 inkl. tillæg på 15 % 47.924 kr.
Ansat afskrivningsgrundlag særskilt driftsmiddelsaldo 759.764 kr.

Selvangivet afskrivninger særskilt saldo 237.115 kr.
Godkendt afskrivninger 25 % af 759.764 kr. -189.941 kr.
Ændring i afskrivninger på driftsmidler (reduktion i afskrivninger) 47.174 kr. 47.174 kr.

Særskilt driftsmiddelsaldo ultimo 2013 udgør (759.764-189.941) kr. = 569.823 kr."

Klagerens opfattelse
Der er fremsat primær påstand om straksfradrag på 125.181 kr. i indkomståret 2012 og som konsekvens heraf årlig bygningsafskrivning på 14.544 kr. for hvert af indkomstårene 2012 og 2013.

Der er nedlagt subsidiær påstand om straksfradrag på 95.649 kr.

Til støtte for påstandene har klagerens repræsentant anført følgende:

"Vores opfattelse og begrundelse herfor:

Straksfradrag kan godkendes jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2. Den 2. juni 1998 blev der fremsat lovforslag om ændring af afskrivningsloven, herunder blev reglerne om straksfradrag skærpet, idet man ville komme praksis med de såkaldte afskrivningsbroer til livs. Told og Skattestyrelsen udtalte ved TfS1999.536, at stramningerne vedrørende straksfradrag ikke skulle gælde gyllebeholdere mv. i landbruget.

Primær påstand
Vores primære påstand er, at der skal godkendes straksfradrag på grundlagaf afskrivningsgrundlaget for alle bygninger og gyllebeholdere undtagen den del, der vedrører maskinhuset, da der er tale om sammenhængende bygninger. Gyllebeholdere kan jf. Landsskatterettens og domstolenes praksis indgå ved beregning af straksfradraget, når der er rørforbindelse. Dette fremgår endvidere af TfS1999.536.

Beregningsgrundlaget for straksfradraget udgør herefter 3.384.753 kr. svarende til det samlede afskrivningsgrundlag ifølge regnskabet undtagen 83.299 kr. som udgør afskrivningsgrundlaget for maskinhuset.

Herved kan straksfradraget opgøres til 169.237 kr. Dette skal nedsættes med vedligeholdelse på 44.057 kr. Maksimalt straksfradrag udgør herefter 125.181 kr. som selvangivet.

Den samlede udgift til stålsiloen udgør 488.878 kr. jf. SKAT, og denne fordeling anerkender vi.

Der er herefter et afskrivningsgrundlag for siloen på 488.778 kr.
-Straksfradrag 125.181 kr.
Afskrivningsgrundlag herefter 363.597 kr.

Årlig bygningsafskrivning i 2012 og 2013 skal herefter udgøre 14.544 kr.

SKAT har godkendt 18.832 kr.

Den årlige afskrivning skal således nedsættes med 4.288 kr.

Begrundelse:

SKAT mener ikke, der er tilstrækkelig produktionsmæssig sammenhæng til, at beregningsgrundlaget for straksfradrag kan godkendes som alle driftsbygningerne på ejendommen. Dette kan vi ikke tilslutte os.

SKAT har anført, at det ikke er det samme produkt, der kommer ind i siloen, som derefter transporteres videre som det endelige foderprodukt, idet der foregår en forarbejdningsproces undervejs - dette er efter vores opfattelse netop det, der begrunder, at der kan godkendes straksfradrag.

Kornet læsses af i korngraven, snegles op i siloerne, hvor det tørres og opbevares, hvorefter det i takt med forbruget føres tilbage til foderanlægget, hvor kornet blandes med soyaskrå og mineraler og opbevares i fodersiloer, hvorfra det via rørforbindelser transporteres ud til grisene som foder.

I Juridisk Vejledning fremgår det af afsnit A.C.2.4.4.2, at som et eksempel på at en tilbygning udgør en naturlig del af en eksisterende bygning, kan nævnes pakke- og kølerum, der opføres i forbindelse med væksthuse. Dette er tilfældet fordi, der foregår en produktionsproces, der starter i væksthusene, fortsætter i pakkerummet og ender i kølerummet. Ofte foregår produktionen i et væksthusgartneri på den måde, at nye kulturer er placeret ét sted, mens ældre kulturer er placeret et andet sted. I løbet af produktionsprocessen flyttes kulturerne således fra et sted til et andet. Også i denne situation må kravet, om at den allerede eksisterende bygning og det nye tilbyggede væksthus fungerer som et hele, anses for at være opfyldt. For så vidt angår udbygning med nye væksthuse, vil vurderingen afhænge af, hvordan disse er indrettet og anvendt.

I et gartneri starter processen enten med et frø eller en stikling, og det ender med en færdig plante. Dette er ikke anderledes end på en produktionsejendom med slagtesvin. Grisene skal have foder, og foderet skal forarbejdes på grundlag af det indhøstede korn. Den lille gris, der ender som et fuldvoksent slagtesvin skal på samme måde, som planterne skal gødes og vandes, også næres ved fodring og vanding.

I TfS1999.536 er der følgende beskrivelse vedrørende gylletankes rørforbindelser:
"Ved opførelse af en gylletank, der skal betjene flere bygninger, skal den færdigopførte gylletank efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse anses for en bygningsbestanddel af begge bygninger, idet gylletanken ikke fungerer selvstændigt, men fungerer som et hele med hver af bygningerne. Afskrivningsgrundlaget for alle de bygninger, som gylletanken betjener, skal derfor indgå i opgørelsen af det beløb, som straksfradraget maksimalt kan udgøre. Det forudsættes dog, at gylletanken ikke betjener nogen af bygningerne i helt uvæsentligt omfang."

I As situation er der tale om et produktionsmæssigt hele, hvorfor men ikke kan konkludere, at siloen betjener de øvrige bygninger, som indgår i beregningsgrundlaget, i uvæsentligt omfang.

Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0130 af 10. december 2002. Skatteankenævnet anførte, at det, at kornet ved høst transporteres fra en eksisterende grav i det gamle korntørreri over i siloen, og at aftømningsstudsen er placeret i et hjørne af det gamle korntørreri, medfører efter Skatteankenævnets vurdering ikke, at man kan sige, at det gamle korntørreri og den nye silo fungerer som et hele. Landsskatteretten anførte i afgørelsen følgende:

"Det er herved givet til kende, at tidligere praksis på dette område for så vidt angår siloer fortsat er gældende efter ændringerne i Afskrivningsloven, ligesom det er tilfældet for gyllebeholdere, ajlebeholdere, ensilagesaftbeholdere og møddingpladser, når anlægget placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen Der vil derfor kunne gives medhold i påstanden, hvis talmæssige størrelse er uomtvistet."

Landsskatteretten har således tidligere anset rørforbindelse i forbindelse med siloer, hvor der er tale om et produktionsmæssigt hele kan indgå ved bedømmelsen af straksfradrag og beregningsgrundlag.

Som anført kan rørene til og fra siloerne transportere en anseelig mængde korn, hvorimod rørforbindelserne ud til de enkelte foderanlæg er noget mindre. Dette skulle, ifølge SKAT, diskvalificere den produktionsmæssige sammenhæng, hvilket forekommer absurd. Grunden til, at rørene fra fodersiloen og ud i stalden er mindre, er, at der ikke er behov for transport af så store mængder foder til grisene, som de rør, der betjener kornsiloerne skal kunne klare. Hvis rørene til transport af foder, var lige så store, som silorørerne, ville det medføre en overophobning af foder i foderanlæggene.

Der er således nøje sammenhæng mellem dimensionering og anvendelse af rørene.

SKAT henviser til SKM2010.524.VLR som begrundelse for afgørelsen. I den sag var der tale om stalde med videre, der var sammenbyggede ved afskrivningsbroer, hvilket ikke er tilfældet her. Der er indvendig naturlig gennemgang i hele det sammenhængende bygningskompleks, og foderanlægget er placeret centralt på ejendommen. Det er ikke den samme situation, som var gældende i sagen, hvor Vestre Landsret traf afgørelse.

Subsidiær påstand:
Såfremt Landsskatteretten ikke vil anerkende den primære påstand ønsker vi, at der skal beregnes straksfradrag på grundlag af det selvangivne dog bortset fra den fritliggende stald, hvis afskrivningsgrundlag udgør 1.471.760 kr. Herved vil beregningsgrundlaget udgøre 1.912.993 kr.

Maksimalt straksfradrag udgør herefter 95.649 kr.

Begrundelsen er den samme som anført ovenfor dog henset til, at der er tale om en fritliggende bygning, som er forbundet til de øvrige bygninger med rørforbindelsen til foder.
Det skal dog slås fast, at alle bygninger betjenes fra det samme foderanlæg, hvorfor det er vores opfattelse, at Landsskatteretten skal anerkende straksfradrag i overensstemmelse med det selvangivne og yderligere afskrivning på siloen i overensstemmelse med det under den primære påstand opgjorte."

Repræsentanten har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

"Vi kan ikke tiltræde det fremsendte forslag til sagens afgørelse, som vi ikke mener er korrekt.

Det er vores opfattelse, som også fremført i klagen, at der er tale om en situation, hvor hele afskrivningsgrundlaget for bygninger og bygningsbestanddele kan indgå ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag på amerikaner silo og tag på svinestald forbundet ved rørforbindelse.

Som fremført både ved indsendelse af klage, ved møde med sagsbehandler og mail af 25. september 2017, er det vores ønske at der afholdes retsmøde om sagen, da der ifølge vores opfattelse træffes afgørelse på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag, hvis der ikke afholdes retsmøde i sagen. Dette begrundes blandt andet med, at det ikke har været muligt at få Landsskatteretten til at besigtige ejendommen.

I forslaget til afgørelse af sagen er der henvist til, at man ved L102 ønskede at fjerne adgangen til at forøge beregningsgrundlaget for straksfradrag ved de såkaldte afskrivningsbroer. Følgende fremgår:

"For så vidt angår stramningen af 5 pct.s straksfradraget er baggrunden den, at praksis efterhånden har ført til, at egentlige nybygninger camoufleres som tilbygninger med adgang til at fradrage udgifterne hertil under 5 pct.s straksfradraget. Ved at forbinde en egentlig nybygning med den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende eller såkaldte afskrivningsbroer kan man straksfradrage hele udgiften. Dette har ikke været meningen med straksfradraget."

Det er således indirekte nævnt, at hvis der er en driftsmæssig begrundelse for en mellemgang med videre, er der ikke tale om en afskrivningsbro. i As tilfælde er der ikke tale om, at der er opført en såkaldt afskrivningsbro. Der er opført en ny svinestald som er selvstændigt beliggende af sikkerhedsmæssige, sygdomsbekæmpende og forsikringsmæssige årsager.

Stalden er forbundet med de øvrige bygningskomplekser via rørforbindelser, idet fodringssystemet, som er er placeret centralt i det sammenhængende bygningskompleks, forbinder bygningerne.

Der vedhæftes en video, som A har optaget. Her forklarer han i detaljer hvordan sammenhængene er i forhold til forarbejdningen af foderet og selve fodringsprocessen.
Der må igen henvises til Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0130 af 10. december 2002, som Skatteankestyrelsens sagsbehandler end ikke har kommenteret i forslaget til sagens afgørelse. Det fremgår meget klart i præmisserne for afgørelsen, at der ikke er noget fordægtigt i den måde produktionsprocessen fungerer på As ejendom.

Der er jo netop ikke etableret en afskrivningsbro i form af en mellemgang uden driftsmæssig betydning.

Der er skabt et sammenhængende produktionsmæssigt hele, hvilket berettiger til straksfradrag jf. det i klagen anførte omkring produktionsprocessen i et gartneri. Således er der nøje sammenhæng mellem rørenes dimensionering og anvendelsen af rørene i forbindelse med forarbejdningen af korn og fodring af dyrene.

For så vidt angår siloerne kan henvises til praksis for gyllebeholdere, hvor følgende er fremført i Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 26. maj 1999, j.nr. 99/99-4240-00017:
…
"Styrelsen bemærker, at en gylletank, der opføres i tilknytning til en driftsbygning, efter hidtidig praksis er blevet anset for en tilbygning, forudsat at gylletanken er forbundet med driftsbygningen via en rørledning. Den færdigopførte gylletank udgør således en bygningsbestanddel af driftsbygningen. Udgiften til opførelse er derfor blevet anset for omfattet af reglerne i den tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2-4, om straksafskrivning (nu straksfradrag) for ombygnings- og forbedringsudgifter.
Denne praksis videreføres med den ny afskrivningslov (lov nr. 433 af 26/6 1998), idet en gylletank anses for at opfylde det krav, der nu stilles i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., hvorefter udgifter til en tilbygning kun kan behandles som ombygnings- og forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Forudsat at der er en rørforbindelse mellem gylletank og bygning, kan der således foretages straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2. Denne retsstilling er beskrevet i afsnit 5.4.4.1 i Told- og Skattestyrelsens vejledning "Afskrivningsloven - indkomståret 1999".
Ved opførelse af en gylletank, der skal betjene flere bygninger, skal den færdigopførte gylletank efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse anses for en bygningsbestanddel af begge bygninger, idet gylletanken ikke fungerer selvstændigt, men fungerer som et hele med hver af bygningerne. Afskrivningsgrundlaget for alle de bygninger, som gylletanken betjener, skal derfor indgå i opgørelsen af det beløb, som straksfradraget maksimalt kan udgøre. Det forudsættes dog, at gylletanken ikke betjener nogen af bygningerne i helt uvæsentligt omfang."

Siloerne betjener ikke nogen af bygningerne i underordnet omfang, idet der er tale om forarbejdning af korn og fodring af grisene. Grisenes vækst og trivsel er vejen til sund økonomi i bedriften, hvorfor foderforarbejdningen og fodring er altafgørende i en virksomhed som As.

Amerikanersiloer funger på samme måde som gyllebeholdere ikke selvstændigt. De fungerer som et hele med de bygninger, de betjener. Hele det bygningskompleks, hvor korngraven og foderanlægget er placeret er sammenbygget. Der er indrettet et overvågningsrum, hvor temperaturer etc. i staldene kan følges fra. Rummet tjener også til frokostrum og opholdsrum for medarbejderne. Rummet tjener derfor driften af svineproduktionen. Det skal i den forbindelse bemærkes at der ikke er noget stuehus på ejendommen, der er således kun driftsbygninger på ejendommen.

For så vidt angår den svinestald, der er forbundet med de øvrige stalde via rørforbindelse, må det igen pointeres, at SKM2010.524.VLR ikke kan bruges som løftestang for, at der ikke er tale om et samlet produktionsmæssigt hele.

Det spørgsmål, der var til bedømmelse i den afgørelse var om der var tale om afskrivningsbroer. Ejendommene kan på ingen måde sammenlignes. Afgørelsen var principiel i forhold til bedømmelsen af rene afskrivningsbroer, men den kan ikke bruges til generelt at afvise straksfradrag i forhold til produktionsmæssig sammenhæng på en virksomhed med produktion af svin.

At afgøre beregningsgrundlaget for et straksfradrag i denne sag på grundlag af udtalelse fra en syns- og skønsmand i en sag, der angik et helt andet forhold, strider mod retssikkerheden.

Vi fastholder, at der er tale om et produktionsmæssigt hele, og der derfor kan godkendes straksfradrag som selvangivet og anført i klagen. Såvel den primære som den subsidiære påstand opretholdes vedrørende dette forhold."

Landsskatterettens afgørelse
Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. punktum, fremgår, at der er straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedringer af afskrivningsberettigede bygninger, og beregningsgrundlaget er afskrivningsgrundlaget for den bygning, som udgifterne vedrører.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 102-2 1997/98 til afskrivningsloven fremgår blandt andet, at "Endvidere foreslås en ændring af beregningsgrundlaget for straksfradraget således, at beregningsgrundlaget fremover kun bliver afskrivningsgrundlaget for den bygning, som de pågældende udgifter vedrører."

Landsskatteretten finder, at det med vedtagelse af den ændrede afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998, var lovgivers hensigt at ændre på den hidtidige lov, hvor afskrivningsgrundlaget for samtlige afskrivningsberettigede driftsbygninger indgik i beregningsgrundlaget for straksafskrivning, til at beregningsgrundlaget for straksfradrag kun skulle omfatte driftsbygningen, hvorpå der er foretaget ombygning.

Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. punktum, fremgår, at udgifter til tilbygning behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 102-2 1997/98 om afskrivningsloven fremgår følgende herom:

"At tilbygningen »udgør en naturlig del af den eksisterende bygning« indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til gældende praksis."

Det forhold, at den nye kornsilo er etableret med rørforbindelse til svinestaldene via bygningen med foderanlægget, findes ikke i sig selv at kunne føre til, at kornsiloen og svinestaldene indgår i ét samlet bygningskompleks, hvor kornsiloen fungerer som et hele med svinestaldene - heller ikke selvom en sådan rørforbindelse giver en fordel for produktionen på ejendommen. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 1. juli 2010, gengivet i SKM2010.524.VLR, hvor der var fælles foderforsyning til to tilbygninger via rørforbindelse. Landsretten lagde til grund, at det ville være muligt at etablere fælles varme-, el- og foderforsyninger, selvom tilbygningerne ikke havde været sammenbygget med det øvrige bygningskompleks, hvorfor tilbygningerne fandtes at kunne fungere selvstændigt.

Landsskatteretten finder, at forarbejdningsprocesserne fra leveringen af kornet i korngraven til tørring af kornet i siloerne og efterfølgende blanding af kornet med mineraler mv. foregår i en produktionsproces mellem henholdsvis bygningen med foderanlægget og kornsiloerne, hvorfor beregningsgrundlaget for straksfradrag er afskrivningsgrundlaget året før for bygningen med foderanlægget og den gamle kornsilo.

Svinestaldene indgår ikke i produktionsprocessen af foderet. Det færdigforarbejdede foder transporteres ud i svinestaldene fra foderladen via rørforbindelser. Uanset at rørforbindelserne er indrettet med en hensigtsmæssig drift for øje, anses kornsiloerne og bygningen med foderanlægget at være et selvstændigt bygningskompleks, som ikke udgør en sådan naturlig del af de øvrige stalde m.v., at staldene kan medregnes i beregningsgrundlaget for det omhandlede straksfradrag.

Med samme begrundelse godkendes der ikke straksfradrag beregnet i henhold til klagerens subsidiære påstand.

SKATs afgørelse stadfæstes.