Klagen vedrører et bindende svar på følgende spørgsmål:

"1.
Kan det bekræftes, at Spørger har fuld fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen?

2.
Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "nej", kan det da bekræftes, at Spørger har delvis fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen?"

Skatterådet har besvaret de stillede spørgsmål med et "Nej".

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.

Faktiske oplysninger
Af punktet "Beskrivelse af de faktiske forhold" i det bindende svar fremgår følgende:

"Spørger er en momsmæssig fællesregistrering, med H1 A/S (CVR-nr.: […]) som afregnende enhed. Fællesregistreringen består, foruden H1 A/S, af følgende selskaber:

-           H1 Fonden (CVR-nr.: […])
-           H1 Holding A/S (CVR-nr.: […])
-           H2 ApS (CVR-nr.: […])
-           H3 ApS (CVR-nr.: […])   

Den altoverskyggende aktivitet i fællesregistreringen er H1 A/S’ momspligtige salg af [X-varer] til blandt andet […] og […], samt teknisk rådgivning om [varerne] til kunderne. Derudover har fællesregistreringen aktiviteter indenfor […], udlejning af fast ejendom (både momspligtig og momsfritaget), donationer, holdingaktivitet og investeringsaktivitet.

Der forekommer også salg af ydelser mellem de enkelte enheder i fællesregistreringen, hvilket ikke er leverance mod vederlag i momsmæssig forstand.

For så vidt angår H1 Fonden, indkøber denne momspligtig porteføljeforvaltning af eksterne kapitalforvaltere. Vederlaget for denne diskretionære porteføljeforvaltning beregnes dels som et fast fee baseret på værdien af porteføljen dels som et performanceafhængigt fee.

I henhold til H1 Fondens fundats er fonden erhvervsdrivende og har følgende formål i § 3:

"Fondens formål er at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for de af H1 A/S med tilsluttede selskabers drevne virksomheders forsatte beståen og udvikling på en sund, forretningsmæssig og økonomisk basis."

Følgende fremgår af Fondens fundats vedr. anvendelse af overskud:

"I den udstrækning Fondens formål, som angivet i § 3 er opfyldt, skal Fonden af sit overskud yde støtte til kulturelle, humanitære, videnskabelige, kunstneriske eller andre almennyttige formål, i første række indenfor […], men i øvrigt efter Fondsbestyrelsens nærmere bestemmelser. Fondsbestyrelsen kan uddele de til rådighed værende beløb uden hensyn til, om der foreligger ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen.
Ingen skal ved domstole kunne rejse krav på støtte fra Fonden, idet Fondsbestyrelsen suverænt afgør, hvem der skal komme i betragtning ved uddeling af Fondens midler.

Det beløb, der årligt kan disponeres over til uddeling i overensstemmelse med de ovenfor i stk. 1 anførte bestemmelser, fastsættes af Fondsbestyrelsen under hensyntagen til Fondens formål, som angivet i § 3, herunder foretagelse af de investeringer, som er nødvendige til Fondens og H1 Koncernens konsolidering og sikring af deres indtægter. Fondsbestyrelsen er ikke forpligtet til at uddele hele det disponible beløb hvert år, men kan bestemme, at det overskydende beløb skal overføres til næste år eller henlægges til Fondens kapital".

Det er således H1 Fondens primære formål, at understøtte den momspligtige aktivitet i H1 A/S. Dette realiseres ved, at H1 Fonden løbende giver tilskud til H1 A/S.

I 2012 har der været uddelinger på i alt x mio. kr. H1 Fondens skyldige uddelinger pr. 31.12.2012 udgjorde ca. x mio. kr. hvoraf H1 A/S´s andel udgjorde ca. x mio. kr.

Problemstillingen kan illustreres som følgende:

[…]"

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har besvaret de stillede spørgsmål med et "Nej". Skatterådet tiltrådte herved SKATs indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 1
Af SKATs begrundelse for at svare nej til spørgsmål 1 fremgår bl.a. følgende:

"Spørger har oplyst, at H1 Fonden indkøber diskretionære porteføljeforvaltningsydelser fra eksterne kapitalforvaltere i tilknytning til forvaltning af H1 Fondens formue. Det oplyses endvidere, at porteføljeforvaltningsydelserne relaterer sig til køb af værdipapirer, den løbende administration af disse værdipapirer og eventuel salg heraf.

H1 Fonden indgår i en momsmæssig fællesregistrering med en række selskaber i H1 Koncernen. Fondens hovedformål er, at give økonomisk tilskud til H1 Koncernens selskaber. Sekundært yder Fonden tilskud til en række almennyttige formål af blandt andet humanitær og kulturel karakter.

Med henvisning til praksis fra EU-Domstolen fremgår det af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed og afsnit D.A.5.11.8.5 Erhvervelse-, besiddelse- og afhændelse af selskabsandele, at erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele som udgangspunkt ikke i sig selv udgør økonomisk virksomhed. Disse finansielle transaktioner kan dog under visse forudsætninger udgøre økonomisk virksomhed og i forlængelse heraf være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

EU-Domstolen har i flere afgørelser anført, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurdering af, om en given omkostning eller udgift er omfattet af momsfradragsretten i henhold til momslovens §§ 37 eller 38, stk. 1 og 2.

Det følger blandt andet af EU-Domstolens sag C-4/94, BLP, præmis 19 og sag C-29/08, AB SKF, præmis 57, at fradragsretten for indgående afgift forudsætter en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner der giver ret til fradrag.

Endvidere fremgår det af præmis 59 i sag C-29/08, AB SKF, at når en indgående transaktion har tilknytning til afgiftsfritagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der ikke indrømmes fradrag for den indgående afgift.

Findes der ikke en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner følger det imidlertid af blandt andet præmis 58 i sag C-29/08, AB SKF, præmis 20 i sag C-104/12, Becker og præmis 55 i sag C-651/11, X BV, at en afgiftspligtig person ligeledes har ret til fradrag når en given omkostning i stedet kan henføres til den pågældendes generelle omkostninger. Sådanne omkostninger har i stedet en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed som helhed.

EU-domstolen har i sag C-98/98, Midland Bank, præmis 25, anført, at når det angår indholdet af den "direkte og umiddelbare tilknytning", der skal foreligge mellem en indgående transaktion og en udgående transaktion, er det ikke realistisk at give en mere præcis formulering der kan omfatte alle tilfælde, og derfor skal alle omstændigheder tages i betragtning. EU-domstolen har dog i sag C-104/12, Becker, præmis 22- 24, understreget, at det er i forhold til dens objektive indhold, at det skal afgøres, om der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en given indgående transaktion og en udgående transaktion.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers udgifter til diskretionær porteføljeforvaltning har en direkte og umiddelbar tilknytning til H1 Fondens formueforvaltning. Der lægges i den forbindelse vægt på, at porteføljeforvaltningsydelserne i forhold til deres objektive indhold har en klar direkte og umiddelbar tilknytning til forvaltning af Fondens formue/køb, salg og administration af værdipapirer. Fondens formueforvaltning anses for at være en aktivitet, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, som passiv kapitalanbringelse. Udgifterne er således ikke en del af Fondens eller fællesregistreringens generalomkostninger, da der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning til en eller flere udgående transaktioner, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Det er således SKATs opfattelse, at Spørger ikke kan fradrage momsudgifter vedrørende køb af diskretionære porteføljeforvaltningsydelser med baggrund i momslovens § 37, da udgifterne ud fra deres objektive indhold kan henføres til transaktioner der falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Udgifterne kan derfor ej heller give anledning til momsfradrag jf. momslovens § 38.

SKAT finder således ikke, at nærværende sag er sammenlignelig med EU-Domstolens sag C-26/12, PGG.

SKAT kan vejledende udtale at i det tilfælde, at H1 Fondens investeringsaktivitet i stedet kunne anses for, at være økonomisk virksomhed, omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, ville Spørgers udgifter til porteføljeforvaltningsydelserne i forhold til deres objektive indhold stadigvæk blive anset for, at have en klar direkte og umiddelbar tilknytning til forvaltning af Fondens formue/køb, salg og administration af værdipapirer. Udgifterne ville således relatere sig til en momsfritagen aktivitet og derfor ej heller i et sådant tilfælde givne anledning til momsfradrag efter momslovens §§ 37 eller 38. "

Spørgsmål 2
Af SKATs begrundelse for at svare nej til spørgsmål 2 fremgår bl.a. følgende:

"Der henvises til det anførte under punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse, at Spørger ikke har mulighed for delvis fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningsydelser efter momslovens § 38, da udgifterne ud fra deres objektive indhold kan henføres til transaktioner der falder udenfor momslovens anvendelsesområde."

Til støtte for begrundelsen har SKAT bl.a. henvist til momslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1 og 2, § 47, stk. 4, momssystemdirektivets artikel 11 samt 168 og 173.

Fra praksis har SKAT bl.a. henvist til EU-domstolens domme i følgende sager: C-4/94, BLP, præmis 19 og 28; C-98/98, Midland Bank, præmis 25; C-29/08, AB SKF, præmis 57-60 samt 71 og 72; C-104/12, Becker, præmis 20 og 22-24; C-651/11, X BV, præmis 55; C-26/12, PGG, præmis 25-28. Endvidere har SKAT bl.a. henvist til uddrag af Juridisk Vejledning, afsnit D.A.5.11.8.5, D.A.3.1.4.2.4 og D.A.14.1.7.

Klagerens opfattelse
Fællesregistreringens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, fællesregistreringen er berettiget til fuldt fradrag for den moms, der belaster fondens indkøb af porteføljeforvaltning, således at det stillede spørgsmål besvares med et "Ja". Den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed, hvorfor fradragsretten skal opgøres på baggrund af en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at fællesregistreringen er berettiget til delvist fradrag for den moms, der belaster fondens indkøb af porteføljeforvaltning, således at det stillede spørgsmål 2 besvares med et "Ja". Den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed, og fradragsretten skal derfor opgøres ved et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Til støtte for den principale påstand er bl.a. anført følgende (uddrag):

"Reglerne om fællesregistrering indebærer - som anført - at flere selvstændige juridiske enheder momsretligt "fusionerer" til en afgiftspligtig person. Dette er senest bekræftet af EU-Domstolen i sag C-7/13, Skandia America Corp., præmis 28-29 (henholdsvis): 

"Det er imidlertid ubestridt, at Skandia Sverige er medlem af en momsgruppe etableret på grundlag af momsdirektivets artikel 11 og danner følgelig sammen med de øvrige medlemmer en afgiftspligtig person. Med henblik på moms er denne momsgruppe blevet tildelt et momsnummer af den kompetente nationale myndighed.

Det skal i denne forbindelse bemærkes. at ligestilling med en enkelt afgiftspligtig person udelukker, at medlemmerne af momsgruppen vedbliver med selvstændigt at underskrive momsangivelser og vedbliver med uden for deres koncern at blive anset for afgiftspligtige personer, da kun den ene afgiftspligtige person har beføjelse til at underskrive nævnte angivelser ... Det følger heraf, at tjenesteydelser leveret af en tredjepart til et medlem af en momsgruppe i en sådan situation i momsmæssig henseende skal betragtes som gennemført ikke til fordel for dette medlem, men for den momsgruppe i sig selv, som selskabet tilhører."…

Fællesregistrerering indebærer således at gruppeinterne transaktioner, og aktiebesiddelser i datterselskaber, ignoreres i momsmæssig sammenhæng, og at momsfradragsretten opgøres på baggrund af fællesregistreringens samlede udgående transaktioner. Disse transaktioner består primært af momspligtigt salg af [varerne] og rådgivning herom. Herudover har fællesregistreringen en mindre aktivitet i form af momsfritaget udlejning af fast ejendom (aktiviteten udgør langt under en promille af fællesregistreringens samlede omsætning).

Skatterådet - og SKAT - har i det bindende svar gjort gældende, at

"... udgifterne til porteføljeforvaltning har en direkte og umiddelbar tilknytning til H1 Fondens formueforvaltning. SKAT lægger i denne sammenhæng vægt på, at porteføljeforvaltningsydelserne i forhold til deres objektive indhold har en klar direkte og umiddelbar tilknytning til forvaltning af Fondens formue/køb, salg og administration af værdipapirer. Fondens formueforvaltning anses for at være en aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, som passiv kapitalanbringelse. Udgifterne er således ikke en del af Fondens eller fællesregistreringens generalomkostninger ... ."

Vi er ikke enige i denne vurdering.

De væsentligste karakteristika ved EU's momssystem har været uændrede siden EU's 1. momsdirektiv (direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967) og er beskrevet således i artikel 1:

''Ved enhver transaktion svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen, med fradrag af det afgiftsbeløb, der direkte er blevet pålagt de forskellige omkostningselementer. "…

Som det fremgår, er begrebet "omkostningselementer" central ved vurdering af spørgsmålet om momsfradragsret. Begrebet er i praksis søgt operationaliseret således, at fradragsretten afhænger af, om indkøbte varer og ydelser er anvendt til brug for den afgiftspligtige persons momspligtige (udgående) transaktioner. I henhold til momssystemdirektivets artikel 168 har en afgiftspligtig person således fradragsret for købsmoms, i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms.

Der skal med andre ord påvises et link mellem de indkøbte varer og ydelser og virksomhedens udgående transaktioner. Dette link kan, jf. EU-Domstolens faste praksis, være 1) mellem de omhandlede indkøb og bestemte udgående momspligtige transaktioner (direkte omkostninger), eller 2) mellem de omhandlede indkøb og den afgiftspligtige persons samlede økonomiske aktivitet (generalomkostninger).

Vedrørende sondringen mellem direkte omkostninger og generalomkostninger har EU-Domstolen i sag C-651/11, X BV, præmis 55, udtalt, at kategoriseringen vil afhænge af, om

"... prisen på de indgående ydelser er medregnet i henholdsvis prisen for de enkelte udgående transaktioner eller i prisen på de goder eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed." …

Jf. EU-Domstolens praksis vil der således alene være tale om en direkte omkostning (der konkret afskærer retten til fradrag), såfremt udgiften til porteføljeforvaltning er medregnet i prisen på udgående transaktioner i form af salg af aktier.

Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Udgifterne til porteføljeforvaltning er således ikkeindregnet i prisen på de aktier som H1 Fonden sælger i forbindelse med formueforvaltningen. Salgssummen og dermed prisen på aktierne fastsættes på baggrund af forventningerne til den enkelte virksomheds fremtidige drift og dermed indtjeningspotentiale.

Det er derfor ikke korrekt, når Skatterådet anfører "... at porteføljeforvaltningsydelserne i forhold til deres objektive indhold har en klar direkte og umiddelbar tilknytning til forvaltning af Fondens formue/køb, salg og administration af værdipapir".

Udgifterne til porteføljeforvaltning afholdt af H1 Fonden udgør derimod en generalomkostning. Dette er bekræftet af EU-Domstolen i sag C-465/03, Kretztechnik AG, præmis 36, hvor Domstolen udtalte følgende:

"... henset til, at udstedelsen af aktier dels er en transaktion, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, dels blev foretaget af Kretztechnik med henblik på at forøge selskabskapitalen til fordel for dets økonomiske aktivitet i almindelighed, at omkostningerne i forbindelse med de ydelser, selskabet har erhvervet i forbindelse med den omhandlede transaktion, indgår i selskabets generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på dets produkter. Sådanne tjenesteydelser har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed (jf. BLP Group-dommen, præmis 25, Midland Bank­ dommen, præmis 31, Abbey National-dommen, præmis 35 og 36, og Cibo Participationsdommen, præmis 33)."…

Nærværende sag er sammenlignelig med EU-Domstolens dom i sag C-465/ 03, Kretztechnik AG. Fondens formueforvaltning anses således for at være en aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, som passiv kapitalanbringelse.

Dette forhold er Skatterådet enig i.

Formueforvaltningen foretages med henblik på at forøge kapitalen til fordel for dets økonomiske aktivitet i almindelighed. Det fremgår af fundatsens § 3, at Fondens formål er at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for de af H1 A/S tilsluttede selskabers drevne virksomheders forsatte beståen og udvikling på en sund, forretningsmæssig og økonomisk basis. Det er således H1 Fondens primære formål at understøtte den momspligtige aktivitet i H1 A/S. Dette realiseres ved, at H1 Fonden løbende giver tilskud til H1 A/S.

At udgifterne til porteføljeforvaltning afholdt af H1 Fonden udgør en generalomkostning, støttes desuden af EU-Domstolens dom i sag C-29/08, AB SKF, præmis 72:

"... der er fradragsret med hensyn til indgående moms erlagt for ydelser, der leveres i forbindelse med finansielle transaktioner, hvis den kapital, der erhverves ved sidstnævnte transaktioner, er blevet anvendt til den pågældendes økonomiske virksomhed."

I AB SKF-sagen var der tilmed tale om udgifter afholdt i forbindelse med salg af aktier i datterselskaber.

På baggrund af ovenstående gør H1 Fonden gældende, at den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed.

Det gøres videre gældende, at H1 Fondens aktivitet med eksterne uddelinger ikke skal indvirke på fradragsretten. Det er således ikke muligt at udskille disse uddelinger som en selvstændig aktivitet, der kan betegnes som en ikke-økonomisk virksomhed, jf. således også Landsskatteretten kendelse af 20. december 2002, refereret i SKM2003.43.LSR.

H1 Fondens aktivitet med uddelinger har således utvivlsomt en reklamemæssig værdi for H1 Koncernens momspligtige aktiviteter. En lang række af de tredjelande, hvor H1 Fonden støtter […]projekter, er lande hvor H1 i øvrigt er repræsenteret (eller er ved at […] mv.). H1 Fonden har således tillige et klart forretningsmæssigt sigte med uddelingerne.

I lyset af ovenstående består fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed således primært af momspligtigt salg af [varerne] og rådgivning herom (fællesregistreringen har en mindre aktivitet i form af momsfritaget udlejning af fast ejendom - aktiviteten udgør langt under en promille af fællesregistreringens samlede omsætning).

På baggrund af ovenstående gør H1 Fonden gældende, at den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed, og at fradragsretten skal opgøres på baggrund en omsætningsfordeling, hvilket konkret indebærer, at H1 Fonden har fuld fradragsret."

Til støtte for den subsidiære påstand er bl.a. anført følgende:

"I det omfang H1 Fonden ikke skulle få medhold i den principale påstand, gør Fonden subsidiært gældende, at den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed, og at fradragsretten skal opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Der henvises til argumentationen fremført under den principale påstand vedrørende det forhold at den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed.

Under den principale påstand har H1 Fonden desuden gjort gældende, at Fondens aktivitet med uddelinger (ud af fællesregistreringen) ikke skal indvirke på momsfradragsretten. Idet omfang H1 Fonden ikke får medhold heri, vil det i sagens natur indebære, at fradragsretten skal opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Fællesregistreringen vil således både have momspligtige aktiviteter og aktiviteter der falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Det gøres gældende, at en andel på mindst 75 % af udgifterne skal anerkendes som fradragsberettiget. Dette skal ses i lyset af, at udgifterne til kapitalforvaltning primært relaterer sig til fællesregistreringens momspligtige aktiviteter. Først når dette formål er realiseret, kan der ske uddeling til andre formål som beskrevet i fundatsen. Hertil kommer, at uddelinger til andre formål end H1 Koncernens momspligtige aktiviteter, har en reklamemæssig værdi, hvilket ligeledes er et fradragsberettiget formål.

Endelig fremgår det af regnskabet for 2012, at uddelinger til andre formål udgjorde ca. x mio. kr. hvor den samlede momspligtige omsætning i 2012 udgjorde ca. x mio. kr. Uddelingens størrelse set i forhold til omsætning ville således indebære et fradragsberettiget skøn på 93 %.

På baggrund af ovenstående gør H1 Fonden gældende, at den indkøbte porteføljeforvaltning udgør en del af generalomkostningerne i forbindelse med fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed, og at fradragsretten skal opgøres på baggrund af et skøn, og at der skal anerkendes et skønsmæssigt fradrag på mindst 75 %."

I forbindelse med det i sagen afholdte retsmøde blev bl.a. videre anført vedrørende den principale påstand, at fonden har et kapitalberedskab, og at der nu er ny praksis for holdingaktivitet og økonomisk virksomhed.

Der blev i denne forbindelse henvist til SKM2015.711.SKAT, SKATs udkast til styresignal 17-0084918 samt EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-108/14 og C-109/14, Larentia + Minerva og Marenave.

Holdingaktivitet er således økonomisk virksomhed, såfremt der foretages indgriben i datterselskaber, og denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Begge ovenanførte betingelser er opfyldt, idet der faktureres administrations-/management fee fra fonden til 3 selskaber i koncernen.

Der eksisterer således ikke nogen ikke-økonomisk virksomhed.
Der blev videre henvist til EU-Domstolens afgørelse i sagen C-465/ 03, Kretztecknik, præmis 36.

I denne forbindelse blev anført, at fonden passer på koncernens formue, idet fondens formål er "at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for de af koncernen med tilsluttede selskabers drevne virksomheders forsatte beståen og udvikling på en sund, forretningsmæssig og økonomisk basis." Fondens formål er således at sikre momspligtig aktivitet i koncernen.

Alt fonden gør i relation til kapitalberedskabet kommer hele koncernen til gode - alternativt skulle koncernens selskaber have skaffet kapitalen andre steder. Dette formål er direkte sammenligneligt med sagen vedrørende Kretztechnik og dermed er der fradragsret.

Landsskatterettens afgørelse
Efter momslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., anses flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, som én afgiftspligtig person.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 1, kan en registreret virksomhed for varer og ydelser, som anvendes både til fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden, foretage fradrag for den del, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registrerede del af virksomheden.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Ifølge momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt., kan skattemyndighederne tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under ét med personer med ikke-registreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. I momslovens § 47, stk. 4, 3.-5. pkt., er de nærmere betingelser herfor angivet.

Det er bl.a. en grundlæggende betingelse for fradragsret efter momsloven, at udgifterne afholdes af en afgiftspligtig person, og at udgifterne er til brug for en momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1.

EU-domstolen har i sagen C-437/06, Securenta, bl.a. taget stilling til spørgsmålet om fradragsret for udgifter til en kapitaludvidelse i et tilfælde, hvor en afgiftspligtig person både drev økonomisk virksomhed (momspligtig såvel som momsfritaget) og ikke-økonomisk virksomhed. Af EU-domstolens præmis 30 fremgår følgende:

"30. Indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person kan imidlertid ikke give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde."

Det følger endvidere af EU-domstolens praksis, at erhvervelse, besiddelse og afhændelse af kapitalandele som udgangspunkt ikke udgør økonomisk virksomhed, og derfor som udgangspunkt ikke er omfattet af momssystemets anvendelsesområde. jf. f.eks. EU-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments, C-155/94, Wellcome Trust, C-142/99, Floridienne og Berginvest, samt C-8/03, BBL.

En vurdering af, om og i hvilket omfang fællesregistreringen har fradrag for moms af de i sagen omhandlede udgifter, beror bl.a. på en vurdering af, hvilke aktiviteter, fællesregistreringen udøver, og hvilke af disse aktiviteter, udgifterne vedrører.

Det fremgår af sagens oplysninger, at fællesregistreringen driver momspligtig og momsfritaget økonomisk virksomhed, jf. herved det oplyste om datterselskabernes aktiviteter. Hertil kommer fondens aktiviteter, som bl.a. består i formueforvaltning og støtte til bl.a. almennyttige formål. Det lægges til grund, at aktiviteten med formueforvaltning ikke udgør en momspligtig aktivitet, ligesom aktiviteten med uddeling af støtte må anses at udgøre en aktivitet, der henset til den ikke-økonomiske karakter falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Det er oplyst, at fonden indkøber porteføljeforvaltning af eksterne kapitalforvaltere, og at disse udgifter er momsbelagte.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at der er en umiddelbar og direkte tilknytning mellem de omhandlede indkøb og fællesregistreringens aktivitet i form af porteføljeforvaltning, og der er derfor ikke fradrag for moms af udgifterne. Porteføljeforvaltningsindkøbene har således i forhold til deres objektive indhold en klar tilknytning til selve porteføljeforvaltningen og indgår som et omkostningselement i porteføljeaktiviteten.

Det af repræsentanten anførte om, at udgifterne ikke er medregnet i selve prisen på udgående transaktioner i form af salg af aktier kan derfor ikke føre til et andet resultat, ligesom de indkøbte ydelser derfor heller ikke udgør en generalomkostning for hele fællesregistreringen.

Den omstændighed, at fonden indgår i en fællesregistrering med datterselskaber, der bl.a. driver momspligtig virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at fællesregistreringen ikke medfører nogen ændring i fondens - og dermed fællesregistreringens - aktivitet med porteføljepleje. Denne aktivitet er således uafhængig af fællesregistreringen, og fællesregistreringen har følgelig ikke nogen betydning for fradragsretten i den foreliggende situation.

Derfor stadfæstes det bindende svar.