Spørgsmål:

1. Er det årlige beløb, som i henhold til egnsteateraftalen med kommunen skal prioriteres til udgifter forbundet med Spørgers engagement i undervisning på en dramaskole, omfattet af momsloven?

Svar:

1. Nej

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et egnsteater med hjemsted i X Kommune.

Følgende fremgår blandt andet af teatrets vedtægter:

"§ 2.

Spørgers formål er at drive stationær og opsøgende teatervirksomhed - fortrinsvis for børn og unge - i X Kommune, hele Danmark og i udlandet samt at være initiativtager til og samspilspartner i lokale, regionale og landsdækkende kulturelle aktiviteter.

Virksomheden drives ved midler, der hidrører fra indtægter på salg af billetter og forestillinger samt offentlige tilskud efter teaterloven."

Spørger har indgået en egnsteateraftale med X Kommune for perioden 2017-2020.

Aftalen er indgået i henhold til Lov om scenekunst (LBK nr. 30 af 14.01.2014), lov om ændring af lov om scenekunst (nr. 458 af 14.05.2014) og bekendtgørelse om egnsteatre (LBK nr. 759 af 24.06.2014).

I Teaterlovens kap. 7 (om Egnsteatre), stk. 2 står der:

"Stk. 2. Et egnsteaters primære opgave er at producere teater for voksne, børn og unge, danseteater, musikteater, opera, performanceteater eller eksperimenterende teater. Turné-virksomhed kan indgå i egnsteatrenes aktiviteter, men en del af virksomheden skal være stationær. Egnsteatrene skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i."

Som egnsteater er Spørger underlagt Teaterloven.

Rent praktisk betyder det, at kommunen indgår en aftale med teatret, som derefter skal godkendes af Kulturstyrelsen.

Som et led i en ny egnsteateraftale er det aftalt mellem X Kommune og Spørger, at Spørger i aftaleperioden skal prioritere at anvende et beløb på 625.000 kr. (i 2017 og i årene frem reguleret med 1 % årligt) til udgifter forbundet med teatrets engagement i Y.

Følgende fremgår blandt andet af egnsteater aftalen:

"Talentudvikling:

Spørger deltager i talentudvikling i og af et professionelt kunstnerisk miljø i X gerne med internationalt sigt. Dette realiseres bl.a. også gennem teatrets engagement i Y.

Udviklingselement

Spørger vil præsentere publikum for det bedste indenfor moderne børneteater.

For at være i stand til at gøre det, skal teatret følge med den samfundsudvikling, der er. Vi er i en tid, hvor især digitaliseringen har ændret verden, og også den måde publikum og ungdommen går til og opfatter teater på; alle er eksperter og publikum vil i højere grad være en aktiv aktør i teatret, modsat den blotte tilskuer.

For at være i stand til at opnå sine mål udvikler teatret hele tiden strategier for at tænke teater på og måden at lave teater på.

Y er et nøgleelement i både den strategiske og kunstneriske udvikling af Spørger.

Strategisk udvikling

Involvering af unge mennesker i alle dele af organisationen og interaktionen med lokale grupper af unge åbner op for et kunstnerisk udfoldelsesrum og for nye måder a t lave og tænke produktion på.

Y er et skridt på vejen i udviklingen af publikumsinddragelse; Eleverne er hovedaktører, Spørger leverer rammerne og produktionsevner.

Kunstnerisk udvikling

Publikumsdeltagelse er en vigtig del af den moderne måde at tænke teater på. Igennem Y åbnes kunstneriske døre ind til at afdække det udviklingspotentiale, der er i netop dette element i forhold til Spørgers målgruppe.

Gennem deltagelsen i Y dygtiggør teatret dets kunstneriske viden gennem lederskab, forbedrer mulighederne for at kreere tidssvarende produktioner og gør dets evner endnu skarpere.

Spørgers overordnede funktion i Y

Spørger varetager i aftaleperioden den overordnede koordination af Y, herunder koordinationen af interne og eksterne undervisere til Y.

Samarbejde med Z

Spørger vil i aftaleperioden videreføre og udvikle det gode og tætte samarbejde med Z til gavn for begge byens teatre og for teaterlivet i X Kommune som helhed.

Deltagelse i Y

Begge teatre tilbyder deres faglige kunnen til Y´s projekt forløb Scenisk Grund Kursus (SGK), ligesom de begge stiller egnede lokaler til rådighed for dele af den praktiske undervisning.

Teatrene understøtter forløbet i form af tilrettelæggelse af undervisning, mentorordning og teaterundervisning. Dette sker også igennem teatrenes arbejde i Ys ledelse. Således deltager teatrene aktivt i realiseringen af SGK´s formål, som primært er:

• At øge elevens bevidsthed om eget kunstneriske potentiale, og derved opnå en realistisk afklaring af hvorvidt eleven fremadrettet skal arbejde indenfor professionelt teater.
• At styrke elevens kulturelle kompetencer ved at udvikle forståelsen for samfund, kunst, kultur og egen identitet.
• Begge teatre arbejder for at sikre en lokal forankring af Y i X Kommune
• Begge teatre arbejder for at skabe national og international bevidsthed om Y."

Følgende fremgår om det kommunale tilskud i egnsteateraftalens punkt 8. Økonomi:

"8. Økonomi

Driften finansieres af teatrets egen indtægter og af driftstilskud fra X Kommune, hvortil der modtages teaterrefusion fra staten.

Eventuelle kommunale tilskud ud over det aftalte tilskud kan ikke udløse statsrefusion.

Det er aftalt mellem X Kommune og Spørger, at Spørger prioriterer i 2017 - 625.000 kr. i 2018 - 631.250 kr. i 2019 - 637.562 kr. og i 2020 - 643.938 kr. til udgifter forbundet med Spørgers engagement i Y.

Det kommunale driftstilskud til Spørger (til både primære aktiviteter og øvrige aktiviteter i tæt tilknytning hertil) udbetales direkte til Spørger og prioriteres og administreres af Spørger.

Det årlige kommunale driftstilskud udbetales forud 2 gange årligt den 2. bankdag i januar og juli måneder ved overførsel til Spørgers nem-konto."

Det er anført, at beløbene er fremskrevet med en årlig regulering på 1 %.

Spørgers engagement i Y er i et notat beskrevet således af X kommune:

"De statsanerkendte egnsteatre Z og Spørger har de seneste år arbejdet sammen med et gymnasium om at udvikle og etablere et undervisningstilbud målrettet unge med særligt talent og interesse i scenekunst - det såkaldte Y.

Formålet med Y er, at tilbyde og udvikle et scenisk grundkursus, der udvikler unges talent for dramatik, skuespil og formidling i et eksperimenterende og professionelt kunstnerisk miljø og forbereder og inspirerer fremtidens aktører inden for scenekunst og beslægtede erhverv såvel nationalt som internationalt.

X Kommune har valgt at understøtte udviklingen af dette tilbud, som led i kommunens fokus på at understøtte udviklingen af scenekunstmiljø, lokale vækstlag og tværgående samarbejder blandt kulturaktører.

Y vil i 2017 være forankret hos Spørger. Derfor har X kommune besluttet at yde et ekstraordinært tilskud på 625.000 kr. i 2017 til Spørger. X Kommune ønsker at understøtte teatrets ambition om at skabe og videreudvikle Y. X kommune modtager ikke en konkret modydelse fra Spørger.

X Kommune har valgt at investere i dette projekt, da X Kommune ønsker at styrke de kreative fødekæder og stedbunde kreative miljøer samt og sikre et tæt samarbejde på tværs af kulturinstitutioner og uddannelsestilbud.

Tilskuddet til Spørgers engagement i Y er en del af det samlede kommunale tilskud til Spørger, som følger af lov om Scenekunst og bekendtgørelse om egnsteatre. Denne tilskudsaftale godkendes i Kulturstyrelsen."

Hensigten med ekstraordinære tilskud er, at X Kommune har et ønske om, at teatret skal engagere sig i Y for derigennem at kunne være med til at opfylde kommunens fokus på at understøtte udviklingen af scenekunstmiljø, lokale vækstlag og tværgående samarbejder blandt kulturaktører.

Som udgangspunkt anser Spørger tilskud i henhold til egnsteateraftalen med X Kommune for et momsfrit tilskud, idet det er givet som et generelt driftstilskud til Spørger.

Spørgers anmodning om bindende svar omhandler, om det forhold, at det i egnsteateraftalen er aftalt, at Spørger skal prioritere en del af tilskuddet til en særskilt aktivitet, vil medføre, at det pågældende beløb bliver et momspligtigt tilskud.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at hele det fremtidige tilskud i henhold til den nye egnsteateraftale med X Kommune ligeledes kan anses for at være momsfritaget.

Men da aftalen omfatter en særskilt prioriteringsaftale, og da det vil få store økonomiske konsekvenser for Spørger og Spørgers aktiviteter, hvis en del af tilskuddet bliver momspligtigt, er det væsentligt for teatret at få et bindende svar på, hvorvidt hele tilskuddet er momsfritaget eller ej.

Spørger har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 5. februar 2016 (SKM2016.109.LSR).

Det er Spørgers opfattelse, at forholdene omkring de ydede driftstilskud i Landsskatterettens kendelse er sammenlignelige med de af X Kommune ydede driftstilskud til Spørger.

Egnsteateraftalen er en rammeaftale indenfor hvilken teaterlederen tilrettelægger aktiviteterne.

Der er ikke fastsat konkrete modydelser i aftale i forhold til hverken X Kommune eller 3. mand.

Teatret har en primær teatervirksomhed, og skal i den forbindelse blandt andet producere og udbyde to årlige forestillinger, drive turnevirksomhed både lokalt, nationalt og internationalt.

Teatrets øvrige aktiviteter er blandt andet at afvikle et antal gæstespil, deltage i talentudvikling i og af et professionelt kunstnerisk miljø i X, gerne med internationalt sigte. Dette realiseres bl.a. også gennem teatrets engagement i Y.

I egnsteateraftalen er det aftalt, at teatret skal prioritere at anvende et beløb på 625.000 kr. til udgifter forbundet med teatrets engagement i Y.

Baggrunden herfor er, at X Kommune gerne vil understøtte udviklingen af dette tilbud, som led i kommunens fokus på at understøtte udviklingen af scenekunstmiljø, lokale vækstlag og tværgående samarbejder blandt kulturaktører.

X Kommune ser altså opgaven som et naturligt led i teatrets øvrige drift og formål.

Teatret har oplyst, at beløbet primært vil blive anvendt til at kunne ansætte en koordinator i teatret, som skal arbejde med teatres engagement Y, samt til andre hermed forbundne omkostninger.

Det at "udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i" er en primæropgave for teatrene ifølge teaterloven.

Spørger gør blandt andet dette med deres engagement i Y.

Spørger er - udover at man har tilkendegivet at ville prioritere beløbet til udgifter vedrørende Y - ikke direkte forpligtet til at bruge hele beløbet, og omvendt kan teatret risikere, at udgifterne ved deres engagement i Y kan vise sig at blive større end forventet.

Der er således, efter Spørgers opfattelse, ikke en tilstrækkelig konkret indbyrdes sammenhæng mellem tilskuddet og ydelserne, ligesom tilskuddet ikke er tilstrækkeligt direkte forbundet med ydelsernes pris.

Der er i stedet tale om et generelt driftstilskud til at sikre, at teatret kan opfylde deres primære og øvrige aktiviteter i henhold til egnsteateraftalens punkt 6.

Dette understøttes endvidere af, at Kulturstyrelsen allerede har godkendt egnsteateraftalen, og dermed vurderet, at der er tale om et driftstilskud, samt at Y er en del af Spørgers daglige drift og aktiviteter til opfyldelse af "at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det årlige beløb, som i henhold til egnsteateraftalen med X Kommune skal prioriteres til udgifter forbundet med Spørgers engagement i Y, ikke er omfattet af momsloven.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt

• modtageren er en momspligtig person, jf. momslovens § 3
• tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 4 og § 27.

Omfattes tilskuddet af momsloven er tilskuddet som udgangspunkt momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Det er oplyst, at Spørger driver et egnsteater, samt at Spørger mod vederlag bl.a. sælger adgang til teaterforestillinger.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må på denne baggrund anses for opfyldt.

Vederlag for leverance

Tilskud skal medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at til momsgrundlaget ved levering af varer og tjenesteydelser skal medregnes den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris.

Det bemærkes, at formålet med momssystemdirektivets artikel 73 er at momspålægge hele den værdi af godet eller tjenesteydelsen, som leveres, og herved undgå, at udbetaling af tilskud resulterer i et lavere momsprovenu, jf. EU-domstolens dom i sagen C-381/01, Kommissionen mod Italien.

Sammenfattende følger det af momslovens § 27 og momssystemdirektivets artikel 73, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses for direkte forbundet med leverancernes pris, jf. også EU-domstolens dom i sagen C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med leverancens pris skal tilskuddet særligt være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod, at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse, ligesom aftageren af ydelsen eller varen skal drage fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er omfattet af momsloven, jf. også EU-domstolens dom i sagen C-184/00, Office des produits wallones.

Det bemærkes, at ydes tilskuddet som et generelt driftstilskud eller til flere opgaver, skal der foretages en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet udbetales til samlet dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger. I disse tilfælde vil tilskuddet falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke kan påvises nogen direkte og umiddelbar tilknytning til en bestemt momspligtig leverance fra tilskudsmodtageren.

Det bemærkes, at Spørger udover det almindelige egnsteatertilskud, der i medfør af SKM2016.109.LSR falder uden for momslovens anvendelsesområde, tillige modtager et ekstraordinært tilskud på 625.000 kr. i 2017 fra X Kommune.

Beløbet skal i henhold til egnsteateraftalen indgået med X Kommune prioriteres til Spørgers engagement i Y.

Videre fremgår det af aftalen, at Spørger i aftaleperioden bl.a. varetager den overordnede koordination af Y, herunder koordination af interne og eksterne undervisere til Y og stille lokaler til rådighed for Y.

Spørger skal endvidere gennem arbejdet med Y dygtiggøre sin kunstneriske viden gennem lederskab mv., realisere en udvikling af publikumsinddragelse, skabe national og international bevidsthed om Y samt deltage i talentudvikling.

Det er SKATs vurdering, at der ikke består en tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem tilskuddet på de 625.000 kr. i 2017 og konkrete modydelser fra Spørger. Tilskuddet kan således efter en konkret vurdering ikke antages at være betinget af, at Spørger leverer konkrete modydelser til hverken X Kommune eller tredjemand.

SKAT har herved bl.a. lagt vægt på, at Spørger i henhold til egnsteateraftalen med X Kommune er pålagt en flerhed af opgaver i relation til engagementet med Y, hvortil ingen bestemt del af tilskuddet kan henføres. Flere af aktiviteterne i relation til arbejdet med Y ses endvidere at indgå som en integreret og uadskillelig del af Spørgers generelle virke som egnsteater, herunder eksempelvis at bidrage til det kunstneriske miljø i kommunen, sikre tværgående samarbejde bland kulturaktører, øge talentudvikling og sikre publikumsinddragelse mv.

SKATs samlede vurdering ændres endvidere ikke af, at aftalen indeholder enkelte elementer af ydelser som til en vis grad kan konkretiseres, herunder eksempelvis tilrådighedsstillelse af lokaler for Y.

Der ses endelig ikke at være grundlag for at antage, at tilskuddet skulle være vederlag for, at Spørger til stadighed står til rådighed med henblik på, på givne tidspunkter, at levere de ydelser, som kunden har behov for, hvorved det ikke nødvendigt for at fastslå en direkte sammenhæng mellem den nævnte ydelse og den modtagne modydelse at godtgøre, at en betaling vedrører en individualiseret, enkeltstående ydelse leveret på anmodning fra en kunde, jf. EU-domstolens dom i sag C-151/13, Le Rayon d'Or SARL.

Tilskuddet på 625.000 kr., som Spørger skal prioritere til udgifter forbundet med Spørgers engagement i Y kan på denne baggrund ikke anses for vederlag for en leverance.

Den anden betingelse er derfor ikke opfyldt, og tilskuddet omfattes derfor ikke af momsloven, og er derfor ikke momspligtigt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Af momslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Af momssystemdirektivets artikel 73 fremgår følgende:

"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Praksis

C-184/00, Office des produits Wallons ASBL

For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med transaktionernes pris i sjette direktivs artikel 11, punkt A's forstand, skal tilskuddet endvidere særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende organisation mod, at den leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt tjenesteydelse. Det påhviler således den forelæggende ret at tage stilling til, om der består en direkte forbindelse mellem tilskuddet og den pågældende vare eller tjenesteydelse. Dette indebærer i første omgang en undersøgelse af, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, der forlanges af sælgeren eller tjenesteyderen.

C-381/01, Kommissionen mod Italien

Tilskuddet skal for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag ("modværdi") for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en momspligtig transaktion.

C-151/13, Le Rayon d'Or SARL

EU-domstolen udtalte, at når den omhandlede tjenesteydelse, som var karakteriseret ved, at tjenesteyderen til stadighed stod til rådighed med henblik på givne tidspunkter at levere de plejeydelser, som beboerne havde behov for, var det ikke nødvendigt for at fastslå en direkte sammenhæng for at godtgøre, at betalingen vedrørte en individualiseret, enkeltstående plejeydelse leveret efter anmodning fra en beboer.

Endvidere kunne heller ikke den omstændighed, at plejeydelserne til beboerne hverken var defineret i forvejen eller individualiserede, og at vederlaget betaltes i form af et fast beløb, påvirke den direkte sammenhæng mellem leveringen af ydelserne og den modtagne modydelse, hvis størrelse blev fastsat på forhånd efter faste kriterier.

Domstolen konkluderede på denne baggrund, at udbetalingen af tilskuddene til plejehjemmet blev oppebåret som vederlag for plejeydelser, som plejehjemmet efter forskellige modeller leverede til sine beboere, og tilskuddene var derfor omfattet af momssystemdirektivets anvendelsesområde.

SKM2016.109.LSR

Tilskud fra en kommune til et teater som egnsteaterstøtte skulle ikke indgå i momsgrundlaget.