Spørgsmål

 

1. Kan SKAT bekræfte, at tab på ikke retserhvervede betingede unoterede optioner til køb af børsnoterede aktier ikke er fradragsberettigede for Investeringsselskabet?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan SKAT da bekræfte, at endnu ikke retserhvervede betingede optioner til køb af børsnoterede aktier beskattes efter realisationsprincippet?
3. Kan SKAT bekræfte, at det er rigtigt at tab på unoterede køberetter til køb af børsnoterede aktier, men som endnu ikke kan udnyttes, ikke er fradragsberettigede for Investeringsselskabet?
4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, kan SKAT da bekræfte, at unoterede køberetter, som endnu ikke kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier beskattes efter realisationsprincippet?
5. Kan SKAT bekræfte, at tab på ubetingede optioner, som kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier, er fradragsberettigede for Investeringsselskabet?
6. Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, kan SKAT da bekræfte, at beskatning af optioner, som kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier, sker efter lagerprincippet?

Svar

1. Afvises
2. Bortfalder
3. Afvises
4. Bortfalder
5. Afvises
6. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Investeringsselskab, der er fuldt skattepligtig til Danmark, påtænker at købe optioner fra en medarbejder i Virksomheden. Disse optioner giver ret til at erhverve aktier i Virksomheden.

Der er tale om to typer af optioner:

1. Ikke retserhvervede betingede unoterede optioner til køb af børsnoterede aktier. Hvis betingelserne ikke opfyldes, erhverves ingen optioner. Hvis betingelserne opfyldes, udstedes der unoterede optioner med ret til at købe aktier i et børsnoteret selskab til en på forhånd fastsat kurs. Der kan dog først købes aktier i det børsnoterede selskab 2 år efter, at de unoterede optioner er udstedt. Optioner, som udstedes, er ikke børsnoterede og kan ikke omsættes på en reguleret markedsplads. Det kan lægges til grund, at det på nuværende tidspunkt er usikkert om betingelserne for udstedelse af optioner bliver opfyldt.
2. Unoterede køberetter til køb af børsnoterede aktier, men som endnu ikke kan udnyttes. På grundlag af køberetterne kan der købes aktier i det børsnoterede selskab 2 år efter, at de unoterede optioner er udstedt. Optioner, som udstedes, er ikke børsnoterede og kan ikke omsættes på en reguleret markedsplads.

Da der er tale om en investering med en ikke uvæsentlig risiko og da prisen på aktierne i Virksomheden er meget volatil, vil vi gerne med denne anmodning afklare de skattemæssige konsekvenser, såfremt Investeringsselskabet skulle købe de pågældende betingede aktieoptioner.

Investeringsselskabet ønsker afklaring af de skattemæssige konsekvenser inden man køber optionerne.

Spørger har oplyst, at Investeringsselskabet ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Spørgers opfattelse og begrundelse

SELSKABET's OPFATTELSE VEDRØRENDE SPØRGSMÅL 1

Da der ikke er udstedt en option og der ikke er erhvervet endelig ret til noget, synes tabet hverken at være omfattet af kursgevinstloven § 30 eller Aktieavancebeskatningsloven. Det er ikke en ret til at erhverve noget på termin endsige en ret til aktier mv.

Til støtte for at reglerne i Kursgevinstloven ikke finder anvendelse, henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 i SKM.2015.140.SR, hvor det af SKAT's indstilling, som blev tiltrådt af Skatterådet, fremgår, at Kursgevinstloven ikke finder anvendelse på optioner, som et selskab har erhvervet. Det var hensigten, at selskabet skulle erhverve optioner fra sin ejer, der var medarbejder i det selskab, som optionen knyttede sig til. På tidspunktet hvor medarbejderen overdrog optionerne til sit 100% ejede selskab, var der ikke erhvervet endelig ret til optionerne. Idet reglerne i Kursgevinstloven ikke fandt anvendelse i SKM.2015.140.SR, bør reglerne i Kursgevinstloven ej heller finde anvendelse i nærværende sag.  

Som anført er det umiddelbart min vurdering, at den betingede option ej heller er omfattet af reglerne i Aktieavancebeskatningsloven. Af Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 4 fremgår det, at gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) skal medregnes efter reglerne i loven. Da den betingede option imidlertid ikke medfører en ret til at købe aktier, kan optionen ikke være omfattet af reglerne i Aktieavancebeskatningsloven.

Dette bekræftes af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.17.2.2.1.3, Beskatning, hvis køberetter udløber uudnyttet, hvoraf det fremgår, at:

En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), men køberetten kan også sælges, afvikles ved differenceafregning eller udløbe uudnyttet.

Er køberetter omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og udløber de uden at blive udnyttede, så beskattes de ikke, fordi køberetterne beskattes sammen med den underliggende aktie, som aldrig bliver købt.

Det er således min opfattelse, at Investeringsselskabet ikke vil have fradrag for eventuelt tab efter reglerne i Kursgevinstloven eller Aktieavancebeskatningsloven, hvorfor spørgsmålet bør besvares med: JA

SELSKABET's OPFATTELSE VEDRØRENDE SPØRGSMÅL 2

Skulle SKAT besvare spørgsmål 1 benægtende, er det vores opfattelse, at beskatning da skal ske efter realisationsprincippet, da optionen er unoteret.

SELSKABET's OPFATTELSE VEDRØRENDE SPØRGSMÅL 3

Som under spørgsmål 1 må det afgøres, om en ubetinget unoteret option, der giver en ret til at købe aktier i et børsnoteret selskab på et senere tidspunkt er omfattet af reglerne i Kursgevinstloven eller Aktieavancebeskatningsloven eller måske falder udenfor begge.

Da optionen ikke er optaget til handel på et reguleret marked og da optionen ikke giver ret til at købe aktier i et børsnoteret selskab før end på et senere tidspunkt, er det umiddelbart vores opfattelse, at der ikke er tale om en finansiel kontrakt omfattet af Kursgevinstloven § 30. Da selskabet, som ejer optionen, ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og da aktierne, som optionen giver ret til at købe ikke kan handles før tidligst 2 år efter optionen udstedes, er det vores opfattelse, at reglerne i Aktieavancebeskatningsloven om aktier m.v. optaget til handel på reguleret marked ikke finder anvendelse.

Der ses således ikke at være hjemlet fradragsret for tabet på optionerne, såfremt der lides tab på dem inden køberetten er trådt i kraft og kan udnyttes.

SELSKABET's OPFATTELSE VEDRØRENDE SPØRGSMÅL 4

Skulle SKAT besvare spørgsmål 3 benægtende, er det vores opfattelse, at beskatning da skal ske efter realisationsprincippet, og spørgsmålet skal besvares med: JA

SELSKABET's OPFATTELSE VEDRØRENDE SPØRGSMÅL 5

Fra det tidspunkt, hvor optionen kan udnyttes, må optionen skattemæssigt behandles på samme måde, som det aktiv, som optionen giver ret til at købe.

Da optionen giver ret til køb af aktier i et børsnoteret selskab, må optionen anses for en børsnoteret aktie.

Da optionen ikke giver ret til køb af mere end 10 % af aktierne i det børsnoterede selskab, er der ikke tale om datterselskabsaktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 1 modsætningsvist.

Da optionen giver ret til køb af aktier i et børsnoteret selskab, er der ej heller tale om skattefri porteføljeaktier, jf. jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk. 1 modsætningsvist.

På den baggrund må tab på optionen være fradragsberettiget efter Aktieavancebeskatningsloven § 9, hvorfor spørgsmålet skal besvares med: JA

SELSKABET's OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 6

Det fremgår af Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 5, at selskaber, der ejer skattepligtige aktier, beskattes efter lagerprincippet, hvorfor det er Investeringsselskabet opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med: JA

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tab på ikke retserhvervede betingede unoterede optioner til køb af børsnoterede aktier ikke er fradragsberettigede for Investeringsselskabet.

Begrundelse

I anmodningen har spørger bedt SKAT lægge til grund, at Investeringsselskabet kan erhverve medarbejderoptioner til køb af børsnoterede aktier i Virksomheden fra en medarbejder i Virksomheden.

Efter en nærmere gennemgang af de fremlagte planer for optionsprogrammet i Virksomheden, er der imidlertid en række forhold, der peger på, at det er overvejende usandsynligt, at optionerne kan overdrages til tredjemand. 

I planernes indledning beskrives det, at optionsprogrammet bl.a. er oprettet med det formål at sikre medarbejderen opnår en række langsigtede mål for Virksomheden.

Derudover fremgår det af planerne, at en person er berettiget til at få tildelt optioner efter programmet, hvis denne er "Deltager" i relation til planen. For at være Deltager er det en betingelse, at den pågældende person (I) har modtaget og accepteret en acceptblanket, og (II) på tildelingsdagen er en medarbejder eller en tidligere ansat i Virksomheden.

Videre i planerne fremgår det bl.a., at Deltageren tildeles optioner, hvis de økonomiske mål opnås. Det er en forudsætning for senere levering af aktierne, at Deltageren opretter et aktiedepot hos en dansk bank, således at Virksomheden kan overføre aktierne til Deltageren.

Det forekommer på baggrund af ovenstående overvejende usandsynligt, at medarbejderoptionerne kan overdrages til tredjemand.

I SKM2016.153.SR afviste Skatterådet en anmodning om bindende svar, idet Skatterådet fandt, at det var overvejende usandsynligt, at en forudsætning som spørgeren bad om blev lagt til grund, kunne anses for opfyldt. 

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at afvisningsmuligheden er tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Efter SKATs opfattelse bør spørgsmål 1 afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, og spørgsmålet må anses at være af teoretisk karakter.

SKAT har anmodet spørger om at fremkomme med bekræftelse fra Virksomheden, om at optionerne de facto kan overdrages til tredjemand. SKAT har ikke modtaget en sådan bekræftelse.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis der svares nej til spørgsmål 1, om endnu ikke retserhvervede betingede optioner til køb af børsnoterede aktier beskattes efter realisationsprincippet?

Begrundelse

Som følge af svaret på spørgsmål 1 bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det er rigtigt at tab på unoterede køberetter til køb af børsnoterede aktier, men som endnu ikke kan udnyttes, ikke er fradragsberettigede for Investeringsselskabet?

Begrundelse

Idet Skatterådet efter SKATs opfattelse bør afvise at besvare spørgsmål 1, bør Skatterådet tillige afvise at besvare spørgsmål 2 om, hvorvidt der er fradrag for tab på unoterede medarbejderkøberetter til køb af børsnoterede aktier i Virksomheden.

Det er derfor SKATs opfattelse, at Skatterådet tillige bør afvise at besvare spørgsmål 2 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

Det indstilles, at spørgsmål 2 besvares med "afvises".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 3 besvares benægtende, at unoterede køberetter, som endnu ikke kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier beskattes efter realisationsprincippet

Begrundelse

Som følge af svaret på spørgsmål 3 bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at tab på ubetingede optioner, som kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier, er fradragsberettigede for Investeringsselskabet.

Begrundelse

Idet Skatterådet efter SKATs opfattelse bør afvise at besvare spørgsmål 1, bør Skatterådet tillige afvise at besvare spørgsmål 5 om, hvorvidt der er fradrag for tab på ubetingede medarbejderoptioner, som kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier i Virksomheden.

Det er derfor SKATs opfattelse, at Skatterådet tillige bør afvise at besvare spørgsmål 2 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

Det indstilles, at spørgsmål 2 besvares med "afvises".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 5 besvares bekræftende, om SKAT kan bekræfte, at beskatning af optioner, som kan udnyttes til køb af børsnoterede aktier, sker efter lagerprincippet?

Begrundelse

Som følge af svaret på spørgsmål 5 bortfalder spørgsmål 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21:

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 3, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører store økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af ny lovgivning,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde, eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse.

Skatteforvaltningslovens § 24:

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

(SKATs fremhævelse)

Forarbejder

Om hensigten med reglerne i skatteforvaltningslovens § 21 - 24 om adgangen til bindende forhåndsbesked fremgår af lovforarbejderne pkt. 4.7.3.:

"Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål."

(SKATs fremhævelser)

Om fortolkningen af Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår af lovforarbejderne, LF 2005-02-24 nr. 110, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser:

"Til § 24

Efter stk. 2 kan Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar. Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om.Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen,f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

(SKATs fremhævelser).

Praksis

Udtalelse fra Ombudsmanden af 26. januar 2009

Ombudsmanden fandt i den konkrete sag, at et skattecenter burde have afvist en anmodning om bindende svar, da der var betydelig uklarhed om fakta i sagen, og hvad det var, spørger ønskede svar på. Ombudsmanden udtalte, at selvom det således må konstateres, at skatteforvaltningsloven ikke indeholder detaljerede regler om hvilke eller hvilken type oplysninger, der skal fremgår af de spørgsmål, der ønskes bindende svar på, så kan der hverken forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en tilstrækkelig præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Spørgsmålet skal indeholde tilstrækkeligt konkrete og præcise oplysninger om den planlagte disposition til at det er muligt at foretage en skatteretlig vurdering af dispositionen. Det har således ikke været hensigten med ordningen om bindende svar, at skatteforvaltningen svar skulle have responderende karakter (...). (SKATs understregning).

SKM2016.153.SR

Skatterådet afviste anmodningen om bindende svar, idet Skatterådet fandt, at det var overvejende usandsynligt, at forudsætningen som spørgeren bad om blev lagt til grund, kunne anses for opfyldt. 

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.