Sagen drejede sig om, hvorvidt Landsskatteretten ved korrigeret kendelse kunne foretage berigtigelse af Landsskatterettens oprindelige kendelse. Skatteyderen påstod, at den korrigerede kendelse var ugyldig.
Landsskatterettens oprindelige kendelse indeholdt fejl, da de i kendelsen anførte grundværdier - før nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold - ikke var korrekte.
Ved korrigeret kendelse rettede Landsskatteretten fejlen, og grundværdien - efter nedslag i grundværdien blev herefter opgjort. Grundværdien var ubestridt gengivet forkert i Landsskatterettens oprindelige kendelse.
Af byrettens dom (SKM2015.606.BR) fremgik det, at byretten bemærkede, at skatteyderen fik medhold i den rejste klage for Landsskatteretten, og at den korrigerede kendelse ikke ændrede herpå.
Byretten fandt, at Landsskatteretten var berettiget til at berigtige kendelsen som sket, og lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om en åbenbar fejlskrift ved angivelsen af grundværdien før nedslag, og at berigtigelsen ikke ændrede på afgørelsens materielle indhold, der var i overensstemmelse med skatteyderens påstand under sagen. Grundværdien efter nedslaget var således alene gengivet forkert som følge af, at grundværdien før nedslag for dårlige jordbundsforhold var gengivet forkert.
Byretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke kunne have en berettiget forventning om, at nedslaget i grundværdien skulle være andet end et nedslag i grundværdien, som skatteyderen var eller måtte være bekendt med.
Byretten bemærkede derudover, at det forhold, at der hengik 1½ år fra den oprindelige kendelse til den korrigerede kendelse forelå, ikke kunne føre til et andet resultat, også henset til at Landsskatteretten berigtigede fejlen umiddelbart efter at være blevet opmærksom herpå. Byretten bemærkede endvidere, at det ikke var godtgjort, at korrektionen havde medført en forøget beskatning, eller at den havde betydning for beskatningsgrundlaget for årene efter genoptagelsesårene.
På den baggrund frifandt byretten Skatteministeriet.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, da landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, idet Landsretten bemærkede, at korrektionen ikke havde medført en forhøjet beskatning i forhold til den korrekt opgjorte grundværdi efter nedslag. |