Parter
A
(v/adv Khuram Ahmed)
mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/David Knobel)
Afsagt af retsassessor
Annette Elmer
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren, A, indleverede hverken selvangivelse eller årsregnskab for indkomståret 2009. SKAT fastsatte herefter skønsmæssigt resultatet af As selvstændige virksomhed til 400.000 kr.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Under anbringende af, at SKATs skøn er forkert har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skattegrundlag for 2009 genoptages.
Subsidiært skal Skatteministeriet anerkende, at overskuddet for hans virksomhed for 2009 nedsættes med kr. 195.603.
Mere subsidiært skal Skatteministeriet anerkende, at overskuddet for hans virksomhed for 2009 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Landsskatteretten har den 30. Auar 2015 truffet følgende afgørelse:
"...
Klage over: SKATs afgørelse af 4. februar 2013
...
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
...
Faktiske oplysninger
Af cvr.dk fremgår det, at klageren har drevet virksomheden G1 (Cvr.-nr. ...11). Virksomheden blev påbegyndt i 2000 og er registreret som ophørt pr. 19. marts 2009.
...
Da klageren ikke indsendte selvangivelse for indkomståret 2009 fastsatte SKAT ved afgørelse af 14. oktober 2010 indkomsten efter et skøn.
Resultat af virksomhed blev skønnet til 400.000 kr. med følgende begrundelse:
''...
Beløbet er fastsat ud fra, at der er plads til et passende privatforbrug. De øvrige beløb har andre (for eksempel arbejdsgivere, banker, fagforeninger) indberettet til SKAT for 2009.
..."
Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvordan privatforbruget er beregnet.
SKATs systemer har på baggrund af R75-oplysninger (indberettede oplysninger) beregnet et vejledende privatforbrug som følger:
|
Formue primo ekskl. ejendomsværdi
|
-2.024.505
|
|
Formue ultimo ekskl. ejendomsværdi (nettogæld derfor positivt fortegn)
|
1.978.590
|
|
Kursregulering realkreditlån
|
-51.055
|
|
Indbetalinger inkl. arbejdsmarkedsbidrag
|
-43.660
|
|
Overskydende skat
|
37.998
|
|
Overskydende arbejdsmarkedsbidrag
|
5.662
|
|
Ejendomsskat
|
-13.567
|
|
Skattepligtig indkomst før AM-bidrag og inkl. resultat af virksomhed på
400.000 kr.
|
230.200
|
|
Tilbageførsel af beskæftigelsesfradrag
|
13.600
|
|
Vejledende privatforbrug udgør herefter:
|
133.263
|
|
Vejledende privatforbrug ekskl. resultat af virksomhed på 400.000 kr.
|
-266.737
|
Klagers repræsentant oplyste til retsmødet oplyst, at der var lån for ca. 600.000 kr., der ikke var taget højde for i SKATs privatforbrugsberegning. Der var efter det oplyste tale om både private lån og realkreditlån.
Klagerens repræsentant anmodede i brev af 7. august 2012 SKAT om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009. I brevet var det oplyst, at skønnet på 400.000 kr. var ukorrekt, at genoptagelsesanmodningen var baseret på klagerens mundtlige oplysninger, og at der ikke forelå nogen konkret talmæssig dokumentation.
I brev af 3. december 2012 anmodede SKAT om, at der blev indsendt en selvangivelse og et skatteregnskab, der viste årets driftsresultat samt avanceopgørelser ved ophør. SKAT anmodede endvidere om en kapitalforklaring. Det fremgik af brevet, at SKAT ville henlægge sagen, hvis materialet ikke blev indsendt.
SKAT modtog ikke den ønskede dokumentation.
Sammen med klagen til skatteankenævnet var der vedlagt en udskrift af en saldobalance (råbalance) for perioden 1. Auar 2009 til den 31. december 2009. Saldobalancen var udskrevet den 2. maj 2013 og af saldobalancen fremgik bl.a. følgende oplysninger (beløb er afrundet):
|
Omsætning i alt
|
1.272.177 kr.
|
|
|
Vareforbrug i alt
|
227.637 kr.
|
|
|
Bruttoavance
|
|
1.044.540 kr.
|
|
Øvrige produktionsomkostninger
|
102.568 kr.
|
|
|
Løn og personaleomkostninger
|
449.428 kr.
|
|
|
Kapacitetsomkostninger i alt
|
250.403 kr.
|
|
|
Resultat før afskrivninger
|
|
242.141 kr.
|
|
Afskrivninger
|
34.095 kr.
|
|
|
Nettorenteudgifter i alt
|
3.649 kr.
|
|
|
Resultat
|
|
204.397 kr.
|
Af saldobalancen fremgår det endvidere, at egenkapitalen primo 2009 udgjorde 280.044 kr.
Det er for indkomståret 2008 selvangivet, at virksomheden havde en negativ egenkapital på 569.287 kr. ultimo 2008.
Klagerens repræsentant er anmodet om at fremsende en dokumenteret redegørelse for differencen (849.380,50 kr.) mellem egenkapitalen ultimo 2008 og primo 2009. Repræsentanten har oplyst, at differencen skyldes ændringer i forhold til tidligere revisor, men der er hverken redegjort for eller sendt dokumentation for disse ændringer.
Repræsentanten er endvidere anmodet om at fremsende regnskabet for 2008. Repræsentanten har henvist til, at dette kan skaffes ved at rette henvendelse til klagerens tidligere revisor.
Af den medsendte saldobalance fremgår det endvidere, at udgående moms (salgsmoms) udgjorde 177.044 kr. svarende til en momspligtig omsætning på 708.176 kr.
Den skyldige moms udgjorde 141.000 kr., hvilket svarer til den udgående moms, der er angivet for 1. kvartal af 2009.
Hvis hele omsætningen på 1.272.177 kr. var momspligtig kan den udgående moms beregnes til 318.044 kr.
Repræsentanten har oplyst, at den skyldige moms skal tillægges den udgående moms på 177.044 kr., hvorefter den samlede udgående moms for 2009 udgør 318.044 kr. (141.000 kr. + 177.044 kr.).
Der er hverken registreret ind- eller udgående moms i 2. - 4. kvartal 2009 i klagerens personlige skatteoplysninger for 2009.
Det fremgår også af saldobalancen, at der er betalt B-skatter med 60.000 kr. SKAT har kun registreret indbetalinger på 43.660 kr. i 2009.
Klagerens repræsentant er anmodet om at fremsende dokumentation for tilgodehavende debitorer og dokumentation for evt. tab herpå. Repræsentant har ikke fremsendt dokumentation, men det er oplyst, at:
"driftsmidlerne er tabsført i indkomståret 2010, hvor virksomheden er afsluttet".
SKATs afgørelse
SKAT har fastholdt grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2009.
Der er ikke indsendt selvangivelse eller regnskab for 2009.
Det fremgår heller ikke af genoptagelsesanmodningen, hvad overskuddet kunne opgøres til. Det oplyses kun, at klagerens mundtlige oplysninger om, at skønnet er ukorrekt, skal lægges til grund, og at der ikke findes nogen konkret talmæssig dokumentation. SKAT anser derfor anmodningen for udokumenteret og indholdsløs.
Hvis SKAT skal vurdere grundlaget for klagerens skat for 2009, kræver det en korrekt udarbejdet selvangivelse, et skatteregnskab og en kapitalforklaring.
...
Landsskatterettens afgørelse
En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Den skattepligtige har et retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. SKAT skal i formel henseende vurdere, om oplysningerne kan medføre en ændret skatteansættelse. Hvis skatteansættelsen, uanset de nye oplysninger, fortsat må anses for korrekt, kan en genoptagelsesanmodning afslås.
Genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2009 er fremsat i august måned 2012, og anmodningen er derfor fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Landsskatteretten finder imidlertid, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af klagerens skatteansættelse.
Der er lagt vægt på, at flere forhold tyder på, at den fremlagte balance er fejlbehæftet. For det første svarer egenkapitalen primo ikke til egenkapitalen ultimo for det forudgående år.
I balancen indgår også udgående moms, der tilsyneladende hverken er angivet eller afregnet over for SKAT. Den udgående moms vedrører endvidere en periode efter virksomheden er registreret som ophørt.
Det kan ikke tillægges nogen særlig vægt, at der er selvangivet resultat af virksomhed for det efterfølgende indkomstår, idet denne selvangivelse hviler på uprøvede oplysninger.
Der er desuden henset til, at et virksomhedsoverskud på ca. 200.000 kr. vil medføre, at klagerens beregnede privatforbrug, jf. SKATs vejledende privatforbrug, vil blive negativt.
Oplysningerne om yderligere lån på ca. 600.000 kr. er udokumenterede, og det er endvidere oplyst, at en del af disse lån vedrører realkreditlån, der som udgangspunkt er indberettet til SKAT og dermed indgår i privatforbrugsberegningen.
De nye oplysninger er således forbundet med en sådan usikkerhed, at det ikke er sandsynligt, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget tidligere. Dermed er der ikke grundlag for genoptagelse.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
..."
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
"...
Nærværende sag omhandle efterprøvelse af landsskatterettens afgørelse af 30. januar 2015, jf. bilag 1.
A har drevet virksomheden G1 CVR. nr. ...11, som blev stiftet den 6. juni 2000. Formålet med virksomheden har været at drive landskabspleje.
Den 7. august 2012 blev der anmodet om genoptagelse af As skattegrundlag for indkomståret 2009. I anmodningen anførtes det, at det skønsmæssige fastsatte overskud af virksomhed på kr. 400.000 for sagsøger skulle ændres på baggrund af oplysninger fra A.
SKAT svarede, at anmodningen om genoptagelse er udokumenteret og indholdsløs, og at SKAT på baggrund heraf fastholder As skattegrundlag for indkomståret 2009. Herudover anfører SKAT, at de ikke vil foretage en ny vurdering af indkomståret 2009 før SKAT modtager konkret dokumentation.
Ved landsskatterettens behandling, fremlagde sagsøger nye oplysninger, idet der i forbindelse hermed blev fremlagt til dels en balance jf. bilag 2 samt nye oplysninger ved, at sagsøger havde såvel privatlån og realkredit lån med ca. kr. 600.000. Disse nye oplysninger er ikke blevet behandlet af SKAT og landsskatteretten har behandlet oplysningerne på et meget overfladisk niveau, hvilket ikke er helt tilfredsstillende som også er baggrunden for nærværende stævning.
Såfremt disse oplysninger ikke bliver behandlet af SKAT til bunds, mister sagsøger sine grundlæggende rettigheder jfr. skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor stævningen tillige er nødvendiggjort.
I forhold til subsidiære påstand:
De nye oplysninger som sagsøger fremkom med ved behandling hos landsskatteretten ved en balance, fremgår det at overskuddet af As virksomhed for indkomståret 2009 udgør 204.743,68 jf. bilag 2. SKATs skønsmæssige ansatte overskud af virksomhed på kr. 400.000 for det pågældende indkomstår, er derfor ikke korrekt.
Nedsættelsesbeløbet fremkommer som følgende:
Skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed: kr. 400.000
Korrekt overskud af virksomhed: kr. 204.397
Forskel kr. 195.603
På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 er åbenbart urimelig, hvorfor der skal ske en nedsættelse i henhold til den subsidiære påstand.
Der er tale om en genoptagelse på sagsøgerens initiativ, og i det tilfælde, der efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, har sagsøger krav på genoptagelsen, hvilket ikke er sket ved den administrative behandling.
Det er herfor en betingelse for genoptagelsen, at skatteyderen fremlægger nye oplysninger. Skatteyderen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold. Skatteyderen har et egentligt betinget retskrav på en genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber sandsynlighed for, at sagen ville få et muligt andet udfald end hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingstagen til sagen.
Kravet om oplysninger vil i praksis være opfyldt, allerede når skatteyderen har fremskaffet den fornødne dokumentation der kan erstatte den skønsmæssige ansættelse, hvilket er sket ved bilag 2, jf. som f.eks. U 1982.1177 V.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger har fremlagt den efterspurgte dokumentation i form af en balance for indkomståret 2009, hvorfor sagsøger er berettiget til at få genoptaget indkomståret 2009 ordinært.
For så vidt angår manglende sammenhæng af egenkapitalen fra negativ 569.287 til positivt 280.044, vil dette blive uddybet under partforklaringen fra sagsøger, idet sagsøger mener at tidligere revisor har lavet en fejl.
..."
Skatteministeriethar i sit påstandsdokument anført følgende:
"...
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2009.
Det er betingelse for at tillade genoptagelse, at den, der fremsætter anmodning herom, dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, jf. lovforslag nr. L 6 af 4. oktober 1989, Folketingstidende 1998-99, Tillægs A, spalte 236, og side 28 i betænkning nr. 1426/ 2003 om frist og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet.
I den konkrete sag bygger forhøjelsen på en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens privatforbrug, og sagsøgeren skal derfor løfte bevisbyrden for, at dette skøn hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst for indkomståret 2009 med kr. 400.000, da sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2009 var negativt med kr. 266.737, jf. eksempelvis U.1967.635H og SKM2002.70.HR og Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit A,B.5.3.3.
Sagsøgte lægger til grund, jf. stævningen, side 2, at sagsøgerens eneste indsigelse mod SKATs skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for 2009, er, at virksomheden ikke havde et overskud på kr. 400.000, men kun på det, som fremgår af bilag 2, dvs. på kr. 204.396,84.
Den for Landsskatteretten fremlagte råbalance (bilag 2) udgør ikke bevis for, at SKATs skønsmæssigt fastsatte resultat af virksomheden til kr. 400.000 er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det er bl.a. udokumenteret, hvad råbalancens enkelte posteringer reelt dækker over, da posteringerne ikke er dokumenteret med underbilag. Råbalancen overholder dermed ikke bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), der kræver, at alle transaktioner nøje registreres under hensyn til virksomhedens art og omfang, og kravet i bogføringslovens § 9 om, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.
Råbalancen indgik i Landsskatterettens bedømmelsesgrundlag, men heller ikke Landsskatteretten fandt, at den kunne lægges til grund, jf. nærmere opregningen af væsentlige fejl(kilder) og mangler i afgørelsen (bilag 1, side 5).
Særligt vedrørende posten "egenkapital" bemærkes, at bilag 2 angiver, at egenkapitalen primo 2009 var positiv med kr. 280.044. Dette stemmer ikke overens med indberetningen fra sagsøgerens forhenværende revisor (bilag H), hvorefter virksomhedens egenkapital for ultimo 2008 var negativ med kr. 569.287. Denne uoverensstemmelse har sagsøgeren ikke givet nogen forklaring på.
Endelig skal det fremhæves, at selv hvis råbalancens angivelse af virksomhedens resultat for 2009 på kr. 204.396,84 kunne lægges til grund som dokumenteret, ville det betyde, at sagsøgerens privatforbrug for 2009 stadig vil være negativt, da kr. -266.737 + 204.396,84 = kr. -62.340,16. Selvom bilag 2 lægges til grund, ændrer det altså ikke ved, at forhøjelsen skal stå ved magt, jf. f.eks. SKM2009.342.ØLR og SKM2013.121.ØLR.
For så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstande bemærkes, at hvis sagsøgeren ikke får medhold i sin principale påstand, vil han ikke kunne få medhold i de subsidiære påstande. En materiel prøvelse forudsætter i sagens natur, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret ansættelsen af sin indkomst, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger heraf, at det er en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse har været forkert.
A har gjort gældende, at han ved den fremlagte råbalance af 2. maj 2013 har sandsynliggjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2009 er forkert.
Retten finder imidlertid ikke, at råbalancen sandsynliggør, at der er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009. Det er således ganske udokumenteret, hvad råbalancens enkelte posteringer dækker over, idet posteringerne ikke er understøttet af nogen underbilag.
Der er herefter intet grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009 eller for at nedsætte overskuddet af As virksomhed for indkomståret 2009.
Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.
A skal betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgiften til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
Skatteministeriet frifindes.
Inden 14 dage skal A betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.