Når der er udstedt bevilling til at anvende proceduren for midlertidig import, er det væsentligt, at bevillingshaver fortsat overholder de betingelser, der er fastsat for at have en bevilling, og at de forpligtelser, der gælder for varer, der henføres under proceduren, overholdes.
Konstaterer toldmyndigheden, at en eller flere forpligtelser og betingelser ikke er overholdt, kan toldmyndigheden tilbagekalde eller suspendere bevillingen. Se EUTK art. 23 og 28. Samtidig kan en manglende overholdelse medføre, at der opstår toldskyld for de varer, for hvilke forpligtelserne eller betingelserne for anvendelse under proceduren ikke er overholdt. Se EUTK art. 79, stk. 1, litra b) og c).
Se også
Se også afsnit A.A.5.4 om tilbagekaldelse og suspendering af bevillinger og afsnit F.A.11 om toldskyldens opståen og beregning.
Indhold
Afsnittet indeholder:
-
Henførsel af varer under proceduren for midlertidig import
-
Angivelse til fri omsætning
-
Angivelse til en anden særlig procedure
-
Reeksport
-
Regnskab
-
Frigivelse af sikkerhedsstillelse.
Henførsel af varer under proceduren for midlertidig import
Når henførslen sker ved afgivelse af en toldangivelse, skal toldangivelsen afgives efter de almindelige regler for varers henførsel under en toldprocedure. Se nærmere herom i afsnit F.A.16.1.4.
Ved udfyldning af rubrikkerne i toldangivelsen skal man være særlig opmærksom på følgende:
Varebeskrivelsen skal være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen i det omfang, der er udstedt en bevilling forud for importen. | ►◄ |
Procedurekoden skal angive den særlige procedure, varen importeres midlertidigt til. De første to cifre i procedurekoden skal være 53, som indikerer "Henførsel af ikke-EU-varer bestemt til reeksport under proceduren for midlertidig import". | ►◄ |
Der skal henvises til bevillings nr. ►◄, i det omfang der er udstedt en bevilling forud for importen. | ►◄ |
Her anføres kode "00100", hvis toldangivelsen samtidig er en ansøgning om bevilling til anvendelse af proceduren for midlertidig import. | |
►Vedrørende procedurekoder og dataelementer se toldst.dk◄►◄
Procedure | Artikel i DF | |
Paller (herunder palletilbehør og -udstyr) | 208 og 209 | |
Containere (herunder containertilbehør og -udstyr) | 210 og 211 | |
Transportmidler | 212 | |
Transportmidler til personer, der er etableret uden for Unionens toldområde, eller personer, der forbereder flytning af deres sædvanlige opholdssted uden for dette område (registrering i en suspensiv nummerserie med henblik på reeksport) | 216 | |
Rejsendes personlige ejendele og varer, der anvendes i forbindelse med sportsaktiviteter | 219 | |
Velfærdsmateriel for søfolk | 220 | |
Udstyr til afhjælpning af følgerne af katastrofer | 221 | |
Medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr | 222 | |
Dyr | 223 | |
Varer til brug i grænseområde | 224 | |
Lyd- og billedmedier samt informationsbærende medier | 225 | |
Reklamemateriale | 225 | |
Fagligt (professionelt) udstyr | 226 | |
Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr | 227 | |
Emballage, fuld | 228 | |
Emballage, tom | 228 | |
Forme, matricer, trykforme, måle-, kontrol- og verifikationsinstrumenter og lignende | 229 | |
Specialværktøjer og -instrumenter | 230 | |
Varer, der skal underkastes forsøg eller eksperimenter eller anvendes til demonstrationer | 231, litra a) | |
Varer, der importeres som led i en salgskontrakt med forbehold af tilfredsstillende afprøvning | 231, litra b) | |
Varer, der anvendes ved gennemførelse af forsøg, eksperimenter og demonstrationer uden finansiel gevinst (seks måneder) | 231, litra c) | |
Prøveemner (vareprøver) | 232 | |
Ombytningsproduktemner (erstatningsproduktionsmidler) | 233 | |
Varer til arrangementer eller til salg | 234, stk. 1 | |
Besigtigelsesforsendelser | 234, stk. 2 | |
Kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter | 234, stk. 3, litra a) | |
Varer, der indføres med henblik på auktionssalg | 234, stk. 3, litra b) | |
Reservedele, tilbehør og udstyr | 235 | |
Varer, der importeres under særlige omstændigheder, og som ikke har nævneværdig økonomisk betydning | 236, litra b) | |
Varer, der importeres for en periode på højst tre måneder | 236, litra a) | |
Midlertidig import med delvis afgiftsfritagelse | 206 | ►◄ |
En samlet oversigt over de procedurekoder, der kan anvendes ved angivelse til midlertidig import, kan findes her.
Dokumenter, der er nødvendige for anvendelse af proceduren, skal være til stede hos den, der indgiver toldangivelsen, på tidspunktet for toldangivelsens indgivelse.
Angivelse til fri omsætning
Når varer er henført under proceduren i henhold til DF art. 234 (varer til arrangementer eller til salg), og proceduren afsluttes ved varernes overgang til fri omsætning, fastsættes det, hvor stort et beløb, der skal betales i toldskyld. Beløbet fastsættes ud fra de vurderingselementer, der gælder på det tidspunkt, hvor angivelsen til fri omsætning antages. Se EUTK art. 85.
Angivelse til en anden særlig procedure
Når varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, efterfølgende henføres under en anden toldprocedure, der kan afslutte proceduren for midlertidig import (fx toldoplag, ekstern forsendelse eller frizone), skal toldangivelsen for den efterfølgende procedure indeholde angivelsen "TA" og en henvisning til bevillingsnummeret for den midlertidige import, hvis et sådant er relevant.
Denne bestemmelse gælder ikke, hvis proceduren for midlertidig import er bevilget ved brug af ATA/CPD-carneter.
Se DF art. 238, stk. 1.
Reeksport
For varer, der er henført under proceduren for midlertidig import ved afgivelse af en toldangivelse, skal der ved varernes reeksport afgives en reeksportangivelse. Se EUTK art. 270.
Reeksportangivelsen skal indeholde angivelsen "TA" og en henvisning til bevillingsnummeret for den midlertidige import, hvis et sådant er relevant. Se DF art. 238, stk. 2.
Ved udfyldning af rubrikkerne i reeksportangivelsen skal man være særlig opmærksom på følgende:
Varebeskrivelsen skal være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen til midlertidig import. Dette gælder også i de situationer, hvor bevillingen er udstedt på den toldangivelse, hvor varerne blev henført under proceduren for midlertidig import. | ►◄ |
De første fire cifre i procedurekoden skal angives som "3153". Se samtlige procedurekoder, der kan anvendes i reeksportangivelsen her. | ►◄ |
Der skal henvises til bevillings nr. ►◄ hvis dette er relevant. | ►◄ |
I tilfælde, hvor varerne er importeret i henhold til et ATA-carnet eller et CPD-carnet, fremlægges carnetet ved reeksporten.
For varer, der er importeret ved brug af mundtlig angivelse eller toldangivelse ved enhver anden handling kan samme angivelsesprocedure anvendes ved varernes reeksport. Se DF art. 136, stk. 2, og 139, stk. 2.
Regnskab
Som hovedregel er der ikke krav om, at der føres et bevillingsregnskab over varer, der er henført under proceduren. Se DF art. 178, stk. 4.
Toldmyndigheden kan dog kræve, at der føres et bevillingsregnskab, hvis det skønnes at dette vil gøre det lettere at kontrollere proceduren.
Frigivelse af sikkerhedsstillelse
Hvis sikkerhedsstillelsen er stillet i forbindelse med den enkelte toldangivelse, kan toldmyndigheden frigive sikkerheden på det tidspunkt, hvor proceduren er korrekt afsluttet for de importerede varer.