For at kunne bruge TIR-ordningen, skal disse betingelser være opfyldt:
- Transporten skal være godstransport med vejkøretøjer, kombinationer af vejkøretøjer eller i containere
- Der må ikke ske omladning undervejs
- Godset skal transporteres over en eller flere grænser mellem et afgangstoldsted og et bestemmelsestoldsted
- En del af rejsen mellem begyndelsen og slutningen af TIR-transporten skal finde sted ad landevejen.
- Godstransporten skal foregå i henhold til TIR-konventionen og være enten påbegyndt eller ophøre uden for EU's toldområde. TIR-transport kan også foregå via et land uden for EU. Se art. 226, stk. 3, litra b, i) og ii) samt EUTK art. 227, stk. 2, litra b. EU's toldområde betragtes som et enkelt territorium, se EUTK art. 228.
De varer, der transporteres under TIR-carnet, anses for at være ikke-unionsvarer, medmindre deres status som unionsvarer er etableret og varerne i TIR-carnetet, hvis der er tale om EU-varer, er markeret med koden T2L, eller T2LF. Dette skal endvidere bekræftes ved afgangstoldstedet og være attesteret af toldmyndighederne der, se GF art. 207.