Sagen vedrører beskatningen af et beløb modtaget for deponering af forurenet jord.                  

Der er stillet følgende spørgsmål, og Skatterådet har givet følgende svar:

Spørgsmål nr. 1: "Skal beløb modtaget for deponering af forurenet jord på skatteyders ejendom behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven?"

Skatterådets svar: Nej

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet med "Ja".

Spørgsmål nr. 2: "Vil modtagelse af beløb for forurenet jord omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven være skattefri, når ejendommen tjener som bolig for skatteyder og er vurderet som en beboelsesejendom?"

Skatterådets svar: Spørgsmålet bortfalder som følge af besvarelsen af ovenstående spørgsmål.

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet med "Ja - se begrundelsen".

Faktiske oplysninger
Følgende fremgår under afsnittet "Beskrivelse af de faktiske forhold" i Skatterådets afgørelse:

"Spørger bebor ejendommen Y1.

Ejendommen har mindst siden 1996 i den offentlige ejendomsvurdering været vurderet som en beboelsesejendom.

Ejendommen er beliggende i landzone, har landbrugspligt og omfatter et areal på 5,7 ha. Ejendommens bygninger omfatter (jfr. BBR-meddelelse) et fritliggende enfamilieshus på 109 m2 samt tagetage 68 m2, i alt 177 m2 boligareal, et udhus på 98 m2, der anvendes i tilknytning til boligen og en landbrugshal på 627 m2, der dels anvendes til udlejning, dels anvendes i spørgers fårebrug.

Ejendommens landbrugsjord har tidligere været anvendt til afgræsning af spørgers fårebesætning og til produktion af foder til fårene. Ejendommens jord er placeret langs med X-motorvejen. Arealet er ca. 600 meter langt langs motorvejen og mellem 60 og 120 meter bredt. Spørger har fået miljøtilladelse fra kommunen i Y2 til etablering af en jordvold af forurenet jord langs med motorvejen.

Spørger har fra G1 A/S i 2011 modtaget ca. kr. 175.000 som betaling for modtagelse af den forurenede jord, i 2012 kr. 495.000 og forventer i 2013 at modtage kr. 200.000, hvorefter han ikke vil modtage mere jord. Spørger har hidtil udskrevet faktura på beløbene og modtaget betalingen incl. moms. Momsen er afregnet som en del af salgsmomsen i spørgers virksomhed.
Jordvolden er ca. 450 meter lang, 35 meter bred og 8 meter høj. Den optager således ca. 1,5 ha af ejendommens samlede areal på 5,7 ha. Det er et krav i miljøgodkendelsen, at volden skal beplantes, når den er færdigetableret. For at sikre træernes etablering vil det derfor være nødvendigt at indhegne den.

På grund af en byggelinie på 50 meter fra midten af motorvejen er jordvolden placeret midt på arealet ca. 15 meter fra skellet til motorvejen. Ud over at ca. 1-2 ha. af ejendommens areal fremover vil være optaget af den beplantede jordvold, vil det ikke være muligt at udnytte arealet mellem jordvold og motorvej til hverken afgræsning eller foderproduktion. Arealet er for lille til startomkostningerne ved foderproduktion og en indhegning af det lange smalle areal vil være for dyr i forhold til arealets størrelse.

Jordvolden ligger så tæt på landbrugshallen, at det både påvirker brugsværdien af denne og værdien af hallen i en salgssituation.

Statsaut. ejendomsmægler Q.T. har i vedlagte vurdering anført, at ejendomme ville have haft en handelsværdi på 2.600.000 kr. men efter etablering af jordvolden og registrering af ejendommen med forurenet jord har en handelsværdi på 1.600.000 kr. Betalingen fra G1 A/S svarer således til faldet i ejendommens værdi."

Efter det oplyste modtog klageren fra G1 A/S som vederlag for modtagelse af den forurenede jord i 2011 ca. 175.000 kr., i 2012 495.000 kr. og i 2013 ca. 140.000 kr. Det er endvidere forventet, at klageren i 2014 vil modtage yderligere vederlag på ca. 100.000 kr., hvorefter klageren ikke forventer at modtage mere jord.

Af et eksempel på en faktura, der blev udstedt til selskabet for klagerens modtagelse af jord og pålagt moms, fremgår følgende tekst:

"625 m3 kl. 2 jord modtaget Y1. Pris pr. enhed kr. 30,00. Beløb 18.750,00kr."

Efter det oplyste blev det samlede beløb for indkomståret 2011 selvangivet, mens klageren for indkomståret 2012 afventede det bindende svar. Efter modtagelsen af det bindende svar blev det samlede beløb for indkomståret 2012 selvangivet i overensstemmelse med det bindende svar.

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har besvaret det første spørgsmål benægtende, mens det andet er bortfaldet med henvisning til besvarelsen af det første spørgsmål.

Til støtte for afgørelsen har Skatterådet henvist til, at anvendelsen af ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser forudsætter, at der er sket en hel eller delvis afståelse af ejendommen, og at der ved afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til den faste ejendom. Det er i denne forbindelse anført, at der ved den indgåede aftale om modtagelse af forurenet jord ikke er sket en overførelse af ejendommen eller en middelbar rettighed herover, og at det er uden betydning, hvorvidt jordvolden har medført en varig nedgang i ejendommens handelsværdi.

Skatterådet har endvidere anført, at det modtagne beløb heller ikke har karakter af en erstatningssum, der efter ejendomsavancebeskatningslovens regler sidestilles med en afståelsessum. Der er herved blandt andet henset til, at betalingen er sket løbende i takt med modtagelsen af jord til deponering, at afregning er sket med et fast kronebeløb pr. modtaget kubikmeter jord uden hensyntagen til på hvilken ejendom og under hvilke konditioner deponeringen er sket, samt at de modtagne beløb ikke i sin fremtræden har karakter af erstatningsbeløb.

Herefter har Skatterådet anført, at det modtagne beløb skal behandles efter samme principper, som ved et løbende frasalg af en ejendoms jordforekomster, således at det modtagne beløb er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at begge spørgsmål besvares bekræftende.

Til støtte herfor har klageren gjort gældende, at han har overdraget retten til at deponere forurenet jord på sin ejendom til G1 A/S og modtager en betaling herfor, der er afhængig af mængden af modtaget jord. Overdragelsen af denne ret skal sidestilles med overdragelsen af retten til udvinding af grus, da der i begge tilfælde sker løbende betaling i takt med, at arealet skifter karakter - gruset forsvinder eller jordvolden bliver større - og at betalingen derfor er afhængig af forandringens omfang. I begge tilfælde kan forandringen kun ske én gang. Retten til at deponere forurenet jord på ejendommen skal således beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. SKM2012.78.SR om beskatning af retten til udvinding af grus.

Endvidere har klageren gjort gældende, at vederlaget for retten til deponering af den forurenede jord er en kompensation for den varige forringelse af ejendommen og derfor skal anses for en afståelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. Den juridiske vejlednings afsnit C.H.2.1.5.2.2.

I forhold til Skatterådets afgørelse har klageren anført, at de modtagne beløb ikke skal behandles som vederlag for et løbende frasalg af ejendommens jordforekomster. Klageren har nærmere anført, at det forhold, at betalingen skete i takt med modtagelsen af jorden til deponering, netop viser, at erstatningen blev modtaget og beregnet i takt med, at der skete en forringelse af ejendommen, og at det i denne forbindelse er uden betydning, om der tilføjes eller fjernes materiale på ejendommen. Med hensyn til det forhold, at afregningen skete med et fast kronebeløb per modtaget m³ jord uden hensyntagen til hvilken ejendom, det blev deponeret på, og på hvilke betingelser, har klageren anført, at det kun var muligt at anvende ejendommen Y1, idet alene denne ejendom var blevet miljøgodkendt til projektet, og at det kun var muligt at anvende denne ejendom én gang til et sådant projekt. For så vidt angår det forhold, at de modtagne beløb ikke i deres fremtræden har karakter af erstatningsbeløb, har klageren anført, at den anvendte tekst på fakturaen støtter, at betalingen havde karakter af erstatning for den forringelse, der er påført ejendommen i perioden.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder at måtte lægge til grund, at det omhandlede vederlag, der er erlagt mellem uafhængige parter, må anses for ydet som følge af den ulempe, der er forbundet med at modtage den forurenede jord, ligesom det må lægges til grund, at deponeringen af den forurenede jord må antages at have medført en værdiforringelse af klagerens ejendom.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at vederlaget for deponeringen af den forurenede jord må anses for en kompensation for en varig værdiforringelse af klagerens ejendom, og at vederlaget herefter i skattemæssig henseende må behandles som en modtaget erstatning for værditab på ejendommen omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Landsskatteretten ændrer således besvarelsen af spørgsmål 1, således at det besvares bekræftende.

Såfremt de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, vil beløbet kunne modtages skattefrit.

Under denne forudsætning besvarer Landsskatteretten spørgsmål 2 bekræftende.