Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt. (om privatpersoners beskatning ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån) ikke finder anvendelse ved en privatpersons ekstraordinære indfrielse af et prioritetslån med fast rente som beskrevet nedenfor?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgernes repræsentant har fremført følgende:

A Bank og B Bank påtænker i fællesskab at udbyde et nyt låneprodukt til privatpersoner - Prioritetslån med Fast Rente.

Prioritetslån med Fast Rente er et banklån med karakteristika i lighed med obligationslån. Produktet tilbyder kunderne en høj grad af fleksibilitet i lån med sikkerhed i fast ejendom kombineret med fordelene ved at kunne få fast rente. Låneproduktet giver samme fordele som et obligationslån ydet af et realkreditinstitut, men der er ingen obligationshandler forbundet med optagelsen af lånet.

Prioritetslånet kan tilknyttes en kontant indlånskonto, hvorved låntager opnår mulighed for at renteoptimere sine udlån og indlån. Samtidig kan låntager via en tilknyttet indlånskonto spare op på fordelagtige vilkår til fx boligforbedringsudgifter og derved undgå først at skulle afdrage ekstraordinært på lånet for derefter at skulle afholde omkostninger til oprettelse af et tillægslån. Bankerne ønsker på den måde at sikre sine kunder smidig tilgang til deres nettoformue.

Banken kan som långiver vælge at afdække lånet efter reglerne om fælles funding i lov om finansiel virksomhed.

Låntager oplever kun at have én aftalepart - banken - og har ikke behov for at indgå en låneaftale med realkreditinstituttet med tilhørende afregning af obligationer ved lånets optagelse eller køb af obligationer til indfrielse etc.

Lånet optages af kunden i banken. Renten på lånet er en referencerente på en realkreditobligation eller en kurv af realkreditobligationer tillagt en marginal til banken.

Lån udbudt på en kurv af obligationer, er lån baseret på et antal referenceobligationer med samme pålydende rente og samme løbetid. Kurstab ved udstedelse af lånet baserer sig på en gennemsnitsberegning af de tilhørende referenceobligationer.

I den følgende beskrivelse og vedlagte eksempel er der alene henvist til lån udbudt på grundlag af en enkelt referenceobligation.

Lånet kan beskrives således i hovedtræk:

• Hovedstolen svarer til den nominelle værdi af den valgte referenceobligation. Hvis kunden f.eks. har et lånebehov på 1 mio. kr. og kursen på referenceobligationen f.eks. er 95, optages lånet i banken med en hovedstol på 1.052.631,60 DKK og et udbetalt provenu på 1 mio. DKK. Kunden bærer således kurstabet på lånet på 52.631,60 DKK (uden fradrag herfor).
• Der foretages ikke udstedelse og salg af obligationer ved lånets optagelse. 
• Lån kan ikke optages med reference i obligationer, der er over kurs 100 på lånets optagelsestidspunkt. 
• Lånet forrentes med en fast rente svarende til pålydende rente på referenceobligationen + en variabel marginal - alt beregnet af hovedstolen. 
• Lånet sikres ved pant i fast ejendom. 
• Løbetiden svarer til referenceobligationen. 
• Lånet kan indfris ekstraordinært på forskellige måder:
• Hvis kursen er under 100, vil långiver vælge mellem 
• Kontant indfrielse på dagen beregnet på baggrund af kursen på referenceobligationen. Hvis referenceobligationen på lånet ovenfor f.eks. er 92 på indfrielsestidspunktet, kan kunden indfri lånet med 968.421,07 DKK kontant på dagen. 
• Indfrielse til fremtidig dato svarende til kursen på referenceobligation. 
• Hvis kursen er over 100, vil långiver vælge mellem
• Indfrielse til termin efter varsel til kurs 100.
• • • Indfrielse på dagen til kurs 100 mod betaling af dekortrenter. Se vedlagte bilag med eksempler og beskrivelse af produktet.

 I henhold til god skik reglerne skal bankerne kunne redegøre for de skattemæssige konsekvenser af produkter, der tilbydes privatkunder. Der er tale om et nyt produkt på markedet og bankerne ønsker et bindende svar, således at der ingen usikkerhed er i forhold til ekstraordinære indfrielser på lånet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har fremført følgende som sin opfattelse:

Skatterådet bør svare bekræftende på spørgsmålet, da Prioritetslån med Fast Rente ikke er et kontantlån i kursgevinstlovens forstand.

Efter en almindelig forståelse af kontantlåns karakteristika adskiller de sig fra obligationslån som følger:

Obligationslån er lån, der udbetales i obligationer, og som indebærer, at lånets vilkår svarer til obligationernes vilkår med hensyn til rente, afdrag og indfrielse. I disse tilfælde er det således låntager, der bærer risikoen for kurstabet ved salget af obligationerne, og kurstabet er ikke fradragsberettiget for den pågældende personlige låntager. 

Kontantlån finansieres også ved salg af obligationer, men her er det realkreditinstituttet, der står som sælger af obligationerne, og låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, det vil sige kursværdien af de udstedte obligationer. Ved kontantlån er det realkreditinstituttet, der bærer kurstabet ved salg af obligationerne, og instituttet opnår ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager, og denne renteindbetaling svarer til instituttets pligtige betaling til obligationsejerne i form af rente og kursgevinst ved udtrækning af obligationerne til pari. En del af renteindtægten fra låntagerne svarer således til det kurstab, instituttet lider i relation til obligationsejerne.

Set fra låntagernes side betyder kontantlånsordningen, at det ikke fradragsberettigede kurstab konverteres til en højere, fradragsberettiget renteudgift.

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3 - ordlyd og forarbejder

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., indeholder en undtagelse til hovedreglen om, at privatpersoner ikke beskattes af gevinst på gæld. Bestemmelsen omhandler ekstraordinære indfrielser af kontantlån og har nu følgende ordlyd:

"Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering."

Selve bestemmelsen indeholder ikke en definition af, hvad der skal forstås ved "kontantlån".

Oprindelig lov

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3, blev oprindeligt indsat ved lov nr. 429 af 14. juni 1995 (L 259 A&B 1994/1995) og tilsigtede at indføre en beskatning af ekstraordinære gevinster som konsekvens af den indbyggede konvertering af kurstab til fradragsberettiget rente på kontantlån, jf. således fra bemærkningerne herom:

"En permanent indførelse af den nuværende kontantlånsordning vil dog samtidig indebære, at kurstab konverteres til en fradragsberettiget renteudgift. Dette er ikke i overensstemmelse med de af kursgevinstlovens regler, der bygger på, at privates kursgevinster og -tab på gæld er indkomstopgørelsen uvedkommende.

For at imødegå spekulation i konverteringsgevinster ved fremtidige rentefald/rentestigninger på grund af denne asymmetri i beskatningen foreslås der indført en regel om, at personlige låntagere er skattepligtige af en eventuel debitorgevinst ved ekstraordinær førtidig indfrielse af kontantlån. Der kan alene forekomme kursgevinster og -tab ved førtidig indfrielse af kontantlån, da de ordinære afdrag på kontantlån pr. definition ikke rummer kursgevinster eller tab."

Reglen tilsigter således at hindre spekulation i, at der både opnås fradragsret for kurstabet, idet det konverteres til en fradragsberettiget rente og samtidig er generel skattefrihed for personer på gevinster ved ekstraordinær indfrielse af lån. Dette er specifikt for kontantlån.

Bestemmelsen gjaldt oprindeligt kun kontantlån ydet af realkreditlån og var i sin ordlyd formuleret med henvisning til realkreditlovens bestemmelser:

"§ 5...

Stk. 7. Gevinst, som en skyldner opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån som nævnt i § 8 A, stk. 1, nr. 6 og 7, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst...

§ 8 A stk.1..

6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6,

7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6."

Lovrevision i 1997

Kontantlån blev ligeledes defineret i bemærkningerne til kursgevinstlovens § 10 om realkreditinstitutterne ved lovrevisionen i 1997 - herfra bemærkningerne til L 194 (1996/1997), pkt. 100:

"Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne."

Udvidelse i 2007 til SDO

Bestemmelsens område blev ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 (L 199 2006/2007) om særligt dækkede obligationer udvidet til også at omfatte lån ydet af blandt andet banker - således den nye formulering af § 22, stk. 3, 1. pkt.:

"Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering." (referencerne til sikkerhedsstillelserne er senere ændret i forhold til den nugældende ordlyd).

Kredsen af långivere blev således udvidet ved bestemmelsen, men dens oprindelige ordlyd med kontantlån blev bibeholdt. Her defineres i bemærkningerne kontantlån generelt som følger:

"Til nr. 9 

Kursgevinstlovens § 22 , stk. 3 og 4, omhandler beskatning af gevinst ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af kontantlån i danske kroner. Det vil sige lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer.

Ifølge § 22, stk. 3, 1. pkt., skal gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, medregnes.

Efter forslaget skal gevinst, som en debitor opnår ved hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed med finansiering, medregnes." (vor fremhævelse).

Kontantlån defineres her som lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer - altså lån med indbygget rentefradrag for kurstabet, jf. det oprindelige sigte med bestemmelsen.

Andre bidrag

Denne forståelse understøttes af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.3.5 som følger:

"Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ingen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, i rente og i kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne."

Kontantlån er ligeledes i ligningslovens nu § 6 om bevarelse af fradragsret for kurstab for kontantlån optaget før 19. maj 1993 defineret i overensstemmelse med ovenstående, idet bestemmelsen angiver, at "..kurstab ved indfrielse af kontantlån... fradrages.."

I den juridiske vejledning afsnit C.A.11.3 om kurstabsfradrag ved omlægning er kontantlån defineret som:

"Kontantlån dækker både kontantlån, der er ydet som nominallån, herunder lån der kun kan indfris med obligationer og kontantlån, der er ydet som indekslån.

Ved et realkreditinstitut forstås Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et institut, der var undergivet realkreditlovens bestemmelser. "

Det synes ligeledes at være i overensstemmelse med ovennævnte fortolkning af kontantlån, som lån "hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer."

Konklusion

Vurderingen af om et lån er et kontantlån i § 22, stk. 3, 1. pkt.'s forstand må derfor skulle ske i overensstemmelse med de oprindelige lovbemærkninger til kursgevinstlovens revision i 1997 samt bidraget i lovbemærkningerne fra 2007 som følger:

"Det vil sige lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer."

Vurdering af Prioritetslån med Fast Rente

Det skal herefter vurderes, om Prioritetslån med Fast Rente kan anses for at være et kontantlån, jf. ovenfor.

Prioritetslån med Fast Rente er et lån, hvor

• Hovedstolen svarer til den nominelle værdi af de til lånet svarende referenceobligationer - og ikke kursværdien af referenceobligationerne. 
• Kurstab ved optagelse af lånet ikke konverteres til en fradragsberettiget rente, men bæres af kunden direkte - svarende til et traditionelt obligationslån. 

Prioritetslån med Fast Rente bør derfor IKKE anses for et kontantlån omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., (om privatpersoners beskatning ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån) ikke finder anvendelse ved en privatpersons ekstraordinære indfrielse af et prioritetslån med Fast Rente som beskrevet ovenfor?

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3 og 4

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra kreditor. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en længstlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved indfrielse, som sker, i forbindelse med at en efterladt samlever, jf. dødsboskattelovens § 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis den afdøde samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

Forarbejder

Reglen i kursgevinstlovens § 22, stk. 3, om skattepligt af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån blev oprindeligt indsat ved lov nr. 429 af 14. juni 1995 i den tidligere kursgevinstlovs § 5, stk. 7. Lovbestemmelsen blev indsat på grundlag af lovforslag L 259 i folketingsåret 1994/1995. Bemærkningerne til dette lovforslag indeholder ikke nogen definition af begrebet kontantlån, men det fremgår af bemærkningerne, at en permanent indførelse af kontantlånsordningen ville indebære, at kurstab blev konverteret til en fradragsberettiget renteudgift. Baggrunden for forslaget om skattepligt af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån var derfor at imødegå spekulation i konverteringsgevinster, jf. ovenfor.

Bemærkningerne til den nuværende kursgevinstlovs § 22, stk. 3, (lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997) indeholder heller ikke nogen definition af begrebet kontantlån.

Bemærkningerne til den nuværende kursgevinstlovs § 10 (lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997) om realkreditinstitutters beskatning indeholder imidlertid en bemærkning om, at kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet, men til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente og dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til § 11, nr. 9, i lovforslag L 199 i folketingsåret 2006/2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (gennemført som lov nr. 577 af 6. juni 2007), der ændrede kursgevinstlovens § 22, stk. 3, at et kontantlån er et lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser, der definerer, hvad der skal forstås ved et kontantlån som omhandlet i kursgevinstlovens § 22, stk. 3.

Begrundelse

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3, eller bemærkningerne til det oprindelige lovforslag herom, indeholder ikke nogen klar definition af begrebet kontantlån.

Den juridiske vejledning (2013-2), afsnit C.B.1.4.3.6, om gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån indeholder heller ikke nogen definition af begrebet kontantlån.

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 10 og til § 11, nr. 9, i lov nr. 577 af 6. juni 2007, der ændrede kursgevinstlovens § 22, stk. 3, at et kontantlån er et lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning (2013-2), afsnit C.B.1.3.5, om realkreditinstitutters beskatning, jf. kursgevinstlovens § 10, at et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ingen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, i rente og i kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

I de i nærværende sag påtænkte lån svarer hovedstolen til den nominelle værdi af den valgte referenceobligation og således ikke til kursværdien af obligationerne. Hvis kunden f.eks. har et lånebehov på 1.000.000 kr., og kursen på referenceobligationerne f.eks. er 95, optages lånet i banken med en hovedstol på 1.052.631,60 kr., medens der kun udbetales et provenu på 95 pct. heraf = 1.000.000 kr. Kurstabet bæres således af kunden, der ikke har fradragsret for dette. Låntagerens hovedstol overstiger således provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer.

De påtænkte lån kan derfor ikke anses for kontantlån i relation til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 22, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. 

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.