Hvis de indsamlede personoplysninger på et senere tidspunkt anvendes til andre formål end dem, de oprindeligt blev indsamlet til, skal den dataansvarlige oplyse den registrerede om disse nye formål. Se DBF artikel 13, stk. 3, og DBF artikel 14, stk. 4.
Det betyder i praksis, at den dataansvarlige skal opfylde oplysningspligten over for den registrerede på ny, når allerede indsamlede personoplysninger anvendes til et nyt formål. Disse informationer skal gives på samme måde, som det er beskrevet i afsnit A.A.6.4.1.
Den dataansvarlige kan undtage fra fornyet oplysningspligt, når den nye behandling af personoplysninger sker på baggrund af regler fastsat efter proceduren DBL § 5, stk. 3. Se DBL § 23.
Undtagelsen gælder dog ikke, hvis det nye formål er sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. I disse situationer skal oplysningspligten derfor fortsat opfyldes.