Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant A af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant B af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek?

Svar

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

[...]

Spørger tilbyder blandt andet, at virksomheder kan betale for, at alle medarbejdere får tilbudt et sundhedstjek. Dette ligger inden for de rammer, der fremgår af SKATs hjemmeside, dels i afgørelsen SKM2004.371.LR og dels i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.5 vedrørende personaleplejefritagelsen, delafsnittet "sundhedstjek i forhold til helbredsundersøgelser", hvor afgørelsen er omtalt.

Tilbuddet om sundhedstjek består af, at alle medarbejderne besvarer et spørgeskema om forhold, der har betydning for sundheden, og får målt vægt, Body Mass Index, talje- og hofteomkreds og - ratio, blodtryk, total kolesterol, blodsukker og fedtprocent, samt får vejledning om resultater af målingerne. Vejledningen varer ca. 30 minutter og bliver givet af en person, der har kendskab til sundhedsforhold, men som ikke er læge.

• Ny variant A

I den ene af de to nye varianter (variant A) bliver det hidtidige tilbud udvidet med, at der i spørgeskemaet er et spørgsmål om to nye emner, som er bevægeapparats- og stressrelaterede problemer, og spørger vil kun give en medarbejder vejledning om disse to nye emner, hvis spørger vurderer ud fra objektive kriterier, at medarbejdernes svar i spørgeskemaet viser, at medarbejderen har sådanne problemer. Den eventuelle vejledning om de to nye emner vil tage ca. 15 minutter og vil dermed udvide varigheden af mødet om resultatet af målinger. Den samlede vejledning i mødet vil fortsat blive givet af en person, der har kendskab til sundhedsforhold, men som ikke er læge.

• Ny variant B

I den anden af de to nye varianter (variant B) bliver det hidtidige tilbud dels begrænset og dels udvidet. Det hidtidige tilbud bliver begrænset ved, at spørger kun ønsker at foretage de nævnte målinger, hvis spørger vurderer ud fra objektive kriterier, at medarbejderens svar i spørgeskemaet viser, at denne muligvis har problemer med sundheden. Samtidig bliver det hidtidige tilbud udvidet som i den nye variant A, med spørgsmål om de to nye emner samt vejledning om disse to nye emner, hvis svarene viser, at der er behov for vejledningen om de to nye emner.

Prisen pr. sundhedstjek på en medarbejder er følgende:

• pris på det hidtidige sundhedstjek er 380,00 kr. + moms 25%, dvs. 475 kr.,
• pris på det nye sundhedstjek - Variant A er 490,00 kr. + moms 25%, dvs. 612,50 kr.,
• pris på det nye sundhedstjek - Variant B er 490,00 kr. + moms 25%, dvs. 612,50 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger stiller spørgsmålene for at få bekræftet, at Skatterådet er enig i, at hver af de to nye varianter skal vurderes som ét samlet tilbud til alle medarbejdere, hvilket er en betingelse for skattefriheden.

Spørger mener, at hver af de to nye varianter er ét samlet tilbud til alle medarbejdere hos en arbejdsgiver, fordi alle medarbejdere får tilbudt at deltage, hvilket indebærer, at alle medarbejdere besvarer det samme spørgeskema, og på baggrund af svarene vurderer spørger ud fra objektive kriterier, hvilke af medarbejderne der muligvis har problemer med sundheden og derfor har behov for at få vejledning om visse spørgsmål og/eller foretaget målinger og vejledning om resultatet af målingerne.

Spørger mener ikke, at det i sig selv udløser en beskatning af medarbejderen, at spørgeskemaet er udvidet med de to nye emner, som er bevægeapparats- og stressrelaterede problemer, samt vejledning om disse hvis der er behov. Det skyldes, at sundhedstjekket fortsat ikke har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, hvilket er en betingelse for beskatning af medarbejderne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant A af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek.

Lovgrundlag

• Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Efter Statsskattelovens principper er forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader skattefri for modtageren. Der skal derfor være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter.

• Ligningslovens § 16

Ligningslovens § 16, stk. 3 fastslår, at personalegoder som udgangspunkt er skattepligtige og skal værdiansættes til markedsværdien.

Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, ligningslovens § 16, stk. 3, 6 pkt.:

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiverene har stillet dem til rådighed.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder, ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt.:

Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Hvis den samlede værdi af de personalegoder overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne.

• Personaleplejefritagelsen

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk værdi, stillet til rådighed for alle på arbejdspladsen, og det skal være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

• Ligningslovens § 30

Under visse betingelser er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling af medarbejdernes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet på 1.000 kr., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet.

Praksis

I SKM2004.371.LR godkendte Ligningsrådet, at medarbejdere, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes. Ligningsrådet har bemærket, at der ikke var tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling, idet der alene måles kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvares spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet imidlertid, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen. I konsekvens heraf blev den påtænkte sundhedsordning betragtet som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Ligningsrådet har således konstateret, at der var tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter var skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

I SKM2010.521.SR fandt Skatterådet, at en sundhedsundersøgelse, der omfattede: vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) og urinprøver, der alene har til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer, og ikke hvorvidt der kan være tale om urinvejslidelser, skulle betragtes som generelle undersøgelser gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Undersøgelsen skulle ikke betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Henset til afgørelsen i SKM2004.371.LR var det derfor Skatterådets opfattelse, at sundhedsundersøgelsen kunne betragtes som et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Det fremgår af sagens oplysninger, at prisen for den samlede undersøgelse udgør ca. 1.500 kr. pr medarbejder.

I SKM2010.618.SR fandt Skatterådet, at arbejdsgiverens betaling for  sundhedsforsikring, der omfattede spørgeundersøgelse om kost, motion, sundheds-  og livsstil, fysiske undersøgelser, såsom måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, kropsvægt, talje omkreds, BMI, fedtprocent og kondition, samt adgang til telefonisk og Internetvejledning, ikke skulle have skattemæssige konsekvenser for de ansatte.

I SKM2012.41.SR blev der spurgt til sundhedsundersøgelser, der bestod af to dimensioner. Den første dimension indeholdte spørgeskema, diverse målinger, lægeundersøgelse og en dialog om resultaterne. Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Skatterådet fandt, at den første dimension kunne anses for at være et gode, der blev ydet på arbejdspladsen som et led i almindelig personalepleje, og den var derfor skattefri for de ansatte. Hvis de ansatte også blev tilbudt spirometri i den første dimension, ville de ikke være skattepligtige af denne måling, da den vil være skattefri efter Statsskattelovens principper om forebyggelse af arbejdsskader. For så vidt angår den anden dimension, forudsatte skattefriheden, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Bestemte internationale rutiner kunne ikke i sig selv medføre, at dette krav var opfyldt, men kunne tale for en vis sammenhæng med arbejdet. Branchens anbefalinger kunne heller ikke medføre skattefrihed i sig selv. Der skulle derfor foretages en konkret vurdering af, om medarbejderne fik undersøgelsen til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme og derved ikke skulle beskattes.

Begrundelse

Det fremgår af Statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter Statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en sundhedsydelse i forhold til medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

For så vidt angår sundhedsordninger, kan disse blive skattefri for medarbejderne, såfremt de bliver anset for at være omfattet af en af nedenstående undtagelser:

• forebyggelse og behandling af arbejdsskader,
• sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30,
• goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder
• goder omfatter af bagatelgrænsen for mindre personalegoder
• skattefri personalepleje

SKAT er enig med repræsentanten i, at de stillede spørgsmål relaterer sig til undtagelsen i form af skattefri personalepleje.

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter og for så vidt angår sundhedstjek skal det ske på arbejdspladsen og have en overordnet og generel karakter.

Ligningsrådet i SKM2004.371.LR og SKM2005.203.LR og senere Skatterådet i SKM2010.521.SR, SKM2010.618.SR og SKM2012.41.SR har taget stilling til den skattemæssige behandling af diverse sundhedspakker.

I sager behandlet af Skatterådet, skulle rådet således forholde sig til pakker med supplerende/yderligere undersøgelser og målinger.

I modsætning hertil vedrører spørgsmålet i denne sag alene ændringer i det spørgerskema, der var anvendt i SKM2004.371.LR.

Ifølge det oplyste indeholder den nye variant A en udvidelse af spørgerskemaet i det hidtidige tilbud med spørgsmål vedrørende bevægeapparats- og stressrelaterede problemer.

De medarbejdere, for hvem de afgivne svar indikerer, at de har den type problemer, vil blive vejledt om emnet.

Den eventuelle vejledning om de to nye emner vil tage ca. 15 minutter og vil dermed udvide varigheden af mødet om resultatet af målinger. Den samlede vejledning i mødet vil fortsat blive givet af en person, der har kendskab til sundhedsforhold, men som ikke er læge.

SKAT er af den opfattelse, at udvidelse af spørgeskemaet med de nye emner eller vejledning vedrørende bevægeapparats- og stressrelaterede problemer ikke indebærer, at sundhedstjekket får en karakter af en egentlig helbredsundersøgelse.

SKAT lægger vægt på, at der udelukkende er tale om en vejledning, ydet af en person, der ikke er læge.

I den sammenhæng er det dernæst uden betydning, at vejledningen kun bliver givet til personer, hvis svar indikerer, at de har bevægeapparats- og stressrelaterede problemer, idet gennemgang af spørgeskemaer som regel vil have en individuel karakter, tilpasset efter de afgivne svar, resultater af målinger eller personalets observationer angående medarbejdernes motorik.

Dernæst bemærker SKAT, at prisen på den nye Variant A udgør 612,50 kr., og ligger således under 1.500,00 kr., svarende til prisen for undersøgelsen i SKM2010.521.SR.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant B af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek.

Lovgrundlag og praksis

Der henvises til indstilling vedrørende spørgsmål 1.

Begrundelse

Som nævnt under besvarelse af spørgsmål 1 forudsætter personaleplejefritagelsen, at et sundhedstjek:

• er et led i den generelle personalepleje
• ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi
• foregår på arbejdspladsen og
• ikke er så omfattende, at der reelt er talt om en helbredsundersøgelse

Ifølge det oplyste indeholder den nye variant B dels begrænsninger og dels udvidelse af det hidtidige tilbud.

Det hidtidige tilbud bliver begrænset ved, at spørger kun ønsker at foretage de nævnte målinger, hvis spørger vurderer ud fra objektive kriterier, at medarbejderens svar i spørgeskemaet viser, at denne muligvis har problemer med sundheden.

Samtidig bliver det hidtidige tilbud udvidet som i den nye variant A, med spørgsmål om de to nye emner samt vejledning om disse to nye emner, hvis svarene viser, at der er behov for vejledningen om de to nye emner.

SKAT skal således fremhæve, at undersøgelsen kan indskrænkes eller udvides, såfremt medarbejdernes svar vil indikere, at det vil være hensigtsmæssigt at undvære visse målinger eller at tilføje en yderligere vejledning.

SKAT forudsætter dog, at alle medarbejderne ved undersøgelsens begyndelse får et tilbud om at gennemgå den samlede undersøgelse. Undersøgelsens eventuelle differentiering vil først ske på baggrund af medarbejdernes besvarelser i spørgeskemaer.

Det forhold, at der under undersøgelsens afvikling afstås fra vise målinger - som skønnes at ville være uhensigtsmæssige i relation til den pågældende medarbejder - eller tilføjes en supplerende vejledning - som konsekvens af medarbejderens svar - ændrer ikke på det faktum, at alle medarbejderne må anses at få det samme tilbud.

Dernæst bemærker SKAT, at prisen på den nye Variant B (i lighed med Variant A) udgør 612,50 kr., og ligger således under 1.500,00 kr., svarende til prisen for undersøgelsen i SKM2010.521.SR.

I lighed med spørgsmål 1 er det SKATs opfattelse, at den foreslående variant B har karakter af sundhedstjek, da der ikke tale om en lægelig behandling.

Indstilling

SKAT indstiller, at begge spørgsmål besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.