Spørgsmål

1. Kan spørgerne afskrive på afholdte udgifter til et rådgivende ingeniørfirma for at beregne tagets evne til at bære et solcelleanlæg ved at tillægge beløbet solcellepanelernes anskaffelsessum?
2. Kan spørgerne afskrive på afholdte udgifter til at sikre taget mod indtrængende vand i forbindelse med installationen af solcelleanlægget ved at tillægge beløbet solcellernes anskaffelsessum?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerne har siden 1996 ejet et parcelhus, hvis hovedhus er bygget i 1929, og som har fået en tilbygning i 1979. Spørgerne bor i huset og benytter huset fuldt ud til private formål.

Spørgerne traf den 9. oktober 2012 bindende aftale med en leverandør om at købe et solcelleanlæg på 5,45 kW, som denne skulle levere og montere på deres parcelhus, nærmere bestemt på tilbygningen, som dog viste sig kun at have plads til de 19 ud af 24 solcellepaneler, hvorfor de resterende måtte placeres på hovedhusets tag.

Solcelleanlægget er i forbindelse med leveringen den 10. oktober 2012 forhåndstilmeldt til DONG, som den 12. december 2012 har sendt spørgerne et velkomstbrev. Anlægget er dog først blevet sluttet til el-nettet 2. juni 2013 på grund af en række problemer med at få hustaget gjort egnet til at modtage solcellepanelerne.

Spørgerne agter skattemæssigt at behandle solcelleanlægget efter den erhvervsmæssige metode, jf. dagældende ligningslovens § 8 P, stk. 5. Da anlægget først blev sluttet til el-nettet i juni 2013, begynder spørgerne at afskrive på anlægget for indkomståret 2013.

Spørgernes "solcelleprojekt" har, som nævnt, påført spørgerne problemer og dermed yderligere omkostninger i forbindelse med, at solcelleanlægget skulle anbringes på deres parcelhustag. Det er den skattemæssige behandling af disse yderligere omkostninger, som er denne sags fokus.

Omkostningerne udgør nærmere:

• Udgifter til rådgivende ingeniør for at beregne parcelhustagets bæreevne
• Udgifter til at sikre parcelhustaget mod indtrængende vand som følge af, at solcelleanlægget skulle fastgøres på taget.

Om baggrunden for disse yderligere omkostninger har spørgerne oplyst følgende:

Umiddelbart før monteringen af solcellepanelerne viste det sig, at parcelhustaget var fejlagtigt konstrueret, fordi der ikke var sat afstandslister mellem spær og taglægter. Derfor kunne solcelleleverandøren ikke garantere for, at der ikke ville trænge vand ned gennem taget, når der blevet boret huller i taget til beslag. Spørgerne lod derfor taget lægge om, så afstandslisterne kom på plads. Udgifter (tømrer) til dette arbejde har andraget ca. XX tusinde kr. (inkl. moms).

Efter at taget var lagt om, kom solcelleleverandøren i tvivl, om taget overhovedet kunne bære solcelleanlægget; taget viste sig dog at være stærkt nok hertil. Udgifterne til den rådgivende ingeniørs beregning af parcelhusets bæreevne har andraget ca. XX tusinde kr. (inkl. moms).

Spørgerne har oplyst, at de ikke har anlagt erstatningssag mod sælger og derfor heller ikke har modtaget erstatning for konstruktionsfejlen. De har skønnet, at en retssag ville være formålsløs.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerne mener, at såvel ingeniørudgifterne som tømrerudgifterne kan afskrives efter samme regler som udgifterne til selve solcelleanlægget, således at ingeniør- og tømrerudgifterne tillægges solcelleanlæggets afskrivningsberettigede anskaffelsessum og på den måde forøger afskrivningsgrundlaget tilsvarende.

Som begrundelse har spørgerne henvist til, at de omhandlede udgifter knytter sig tæt til udgifterne til selve solcelleanlægget, fordi de udgør en afgørende forudsætning for, at solcelleanlægget kan sættes op på taget og monteres her - en slags monteringsudgifter - med henblik på at sikre solcelleanlæggets produktion og dermed erhvervsvirksomhedens drift.

Specielt med hensyn til ingeniørudgifterne og dermed udgifterne til at undersøge tagets bæreevne har spørgerne henvist til, at de har afholdt disse udgifter, fordi de ikke mente at kunne ignorere en tvivl om bæreevnen, som solcelleleverandøren som fagmand havde rejst.

Herudover er spørgerne ikke enige i, at der, som af SKAT anført i begrundelsen (5. bombe), nødvendigvis er en sammenhæng mellem omlægningen af taget og ingeniørudgiften og har til illustration heraf oplistet hændelsesforløbet i kronologisk rækkefølge:

• 07-03-2013 konstaterede solcellefirmaet, at der var risiko for indtrængende vand på grund af de manglende afstandslister. Da vi ikke ville risikere at ødelægge bygningen, indhentede vi tilbud på omlægning af taget
• 15-03-2013 startede omlægningen af taget. Den blev afsluttet 10-04-2013
• 15-04-2013 udtrykte solcellefirmaet tvivl om tagets bæreevne
• 24-04-2113 havde vi besigtigelse af rådgivende ingeniør
• 17-05-2013 fik vi erklæring fra rådgivende ingeniør om, at taget ville kunne bære
• 02-06-2013 blev solcelleanlægget tilslutte el-nettet

Spørgerne forudsætter, at udgifterne til solcelleanlægget kan afskrives, herunder at spørgerne kan bruge virksomhedsordningen, hvis de ønsker det, og henviser til støtte herfor til det, som SKAT har anført på sin hjemmeside.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan spørgerne afskrive på afholdte udgifter til et rådgivende ingeniørfirma for at beregne tagets evne til at bære et solcelleanlæg ved at tillægge beløbet solcellepanelernes anskaffelsessum?

Lovgrundlag

De (tidligere) regler, herunder ligningslovens § 8 P, stk. 5, som er citeret nedenfor, gælder for ejere af vedvarende energianlæg, fx solcelleanlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af energi-anlæg, og hvor anlægget er sluttet til nettet i 2013 eller 2014.

Da spørgerne har købt deres solcelleanlæg den 9. oktober 2012 og i øvrigt fået anlægget sluttet til el-nettet den 2. juni 2013, gælder de nu ophævede regler i ligningslovens § 8 P, herunder den tidligere affattelse af stk. 5. Spørgerne kan derfor bruge disse tidligere regler.

Ligningslovens § 8 P
Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås.
Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende benyttet til private formål.
Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.
(...)

Bestemmelsen i den for det aktuelle solcelleanlæg, men nu ophævede § 8 P, stk. 5, betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg bliver anset for at være erhvervsdrivende, hvis blot ejeren fravælger den skematiske opgørelsesmetode, jf. stk. 2 og 3.

Reglen betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg kan bruge de skatteregler, der gælder for drift af erhvervsvirksomhed, selv om vedkommende ikke driver energianlægget erhvervsmæssigt og dermed ikke opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed. Det samme gælder således spørgerens drift af det solcelleanlæg, som han har købt i oktober 2012.

Efter reglerne for almindelig erhvervsvirksomhed vil et solcelleanlæg, der anses for at være et driftsmiddel, kunne afskrives med op til 25 pct. pr. år efter de regler, der gælder for saldoafskrivninger på driftsmidler.

Afskrivningsloven § 1
Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Afskrivningslovens § 2
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
(...)

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3
Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. (...)

Praksis

SKM2008.926.SR. Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel.

SKM2011.619.SR. Skatterådet anså skattemæssigt et solcelleanlæg for et driftsmiddel og bekræftede, at spørger, ud over udgiften til selve solcellepanelerne, kunne afskrive på monterings- og tilslutningsudgifter, der således indgik i det samlede afskrivningsgrundlag.

Begrundelse

Spørgerne er private personer, der bruger deres allerede købte solcelleanlæg fuldt ud privat. Solcelleanlægget anses, som nævnt, for et driftsmiddel, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt i solcellevirksomheden, således at udgiften til solcelleanlægget i sig selv samt udgifter til montering og tilslutning til el-nettet anses for fuldt afskrivningsberettigede omkostninger efter den dagældende ligningslovs § 8 P, stk. 5, og afskrivningslovens §§ 1 og 2.

Herudover kan spørgerne vælge at bruge reglerne i virksomhedsordningen, fordi solcellevirksomheden anses for drevet fuldt ud erhvervsmæssigt. Se virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Derimod finder SKAT ikke, at ingeniørudgifterne til beregning af tagets bæreevne kan anses for en udgift, der knytter sig til solcelleanlægget, således at disse udgifter kan sidestilles med monteringsudgifter.

SKAT finder derimod, at ingeniørudgiften må betragtes som en ikke afskrivningsberettiget privat udgift og derfor ikke kan afskrives efter afskrivningslovens §§ 1 og 2, men henhører under statsskattelovens § 6 in fine.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på følgende:

• Parcelhustaget tjener først og fremmest bygningen, som benyttes privat.
• Bygningen anses ikke i sig selv for erhvervsmæssig, fordi solcelleanlægget som følge af en undtagelsesregel er gjort erhvervsmæssigt.
• Solcelleanlægget anses for et driftsmiddel og ikke for en installation, der tjener en erhvervsmæssig bygning.
• Et parcelhustag i almindelig stand forudsættes at kunne bære et solcelleanlæg.
• Undersøgelsen hænger i den foreliggende sag nært sammen med fejlkonstruktionen af taget.
• Udgiften kan ikke anses for at være en almindelig monteringsudgift.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Kan spørgerne afskrive på afholdte udgifter for at sikre taget mod indtrængende vand i forbindelse med installationen af solcelleanlægget ved at tillægge beløbet solcellernes anskaffelsessum?

Lovgrundlag

Se ovenfor.

Praksis

Se ovenfor.

Begrundelse

SKAT finder ikke, at udgiften til at lægge parcelhustaget om kan anses for en udgift, der knytter sig til solcelleanlægget, således at denne udgift kan sidestilles med monteringsudgifter.

SKAT finder derimod, at tømrerudgiften skal anses for en ikke afskrivningsberettiget, privat udgift, som derfor ikke kan afskrives efter afskrivningslovens §§ 1 og 2, men henhører under statsskattelovens § 6 in fine.

Ud over den anførte begrundelse under spørgsmål 1, er tømrerudgiften tillige medgået til at forbedre taget og dermed parcelhuset - en forbedring, der - uanset solcelleanlæggets skæbne - tjener det privatanvendte parcelhus og indgår i vurderingen af dette.

Der henvises i øvrigt til det, der er anført under spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.