Parter

A
(advokat Poul Bostrup, besk.)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Inge Neergaard Jessen og Ulla Otken (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 5. november 2003, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat af ejendommen ..., i perioden 1. april 2000 til 31. december 2000, hvor ejendommen var ubeboelig.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsøger har fri proces.

Skatteministeriet har i brev af 18. august 2003 imødekommet As anmodning om forlængelse af fristen for indbringelse af landsskatterettens kendelse af 28. maj 2003 for domstolene.

Sagen er herefter rettidigt indbragt for landsretten.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 28. maj 2003 følgende kendelse i sagen:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 2000
Ejendomsværdiskat
Ansat ejendomsværdiskat af ejendommen ...	8.600 kr.

Klageren og hendes repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer på et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i lige sameje med sin ægtefælle erhvervede ejendommen ..., den 20. marts 1989. På ejendommen er opført et fritliggende enfamilieshus med et beboet areal på 192 m² og et kælderareal på 30 m² samt en carport og et udhus på henholdsvis 15 m² og 6 m². Pr. 1. januar 2000 var ejendomsværdien ansat til 2.300.000 kr., hvoraf grundværdien udgjorde 842.700 kr.

Enfamilieshuset var den 23. juni 1997 udsat for en vandskade i krybekælderen. Den 22. februar 2000 har en taksator fra forsikringsselskabet Alm. Brand besigtiget enfamilieshuset og konstateret en følgeskade efter vandskaden i 1997. Klagerens ægtefælle har over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at alle møbler med indhold, tæpper, malerier m.v. straks efter besigtigelsen den 22. februar 2000 blev flyttet fra spisestuen på 32 m² til resten af huset, således at et tømrerfirma den 2. marts 2000 kunne fjerne det meste af gulvet i spisestuen, inden betonklaplaget blev hugget op af funderingen til inspektion den 7. marts 2000.

Det var ægtefællens opfattelse, at enfamilieshuset var ubeboeligt på grund af vanskeligheder med at komme omkring i huset, og Alm. Brand erkendte herefter, at hele huset var ubeboeligt på grund af skimmelsvamp og fordi der skulle hamres betonpæle ned for at forhindre, at spisestuen og dagligstuen sank yderligere.

I perioden fra medio marts til ultimo juni 2000 udførte Goritas Bygningsundersøgelser undersøgelser af enfamilieshuset, og udarbejdede i forbindelse hermed 3 rapporter om omfanget af skaderne på huset og kravene til udbedring af disse. Af skadesrapport af 10. april 2000 fremgår, at enfamilieshuset var stærkt angrebet af skimmelsvamp og hussvamp som følge af en vandskade. Det fremgår endvidere, at det var sundhedsfarligt at opholde sig i huset, og at alle bekæmpelser skulle foregå med brug af åndedrætsværn. Som følge heraf flyttede klageren og hendes ægtefælle i perioden 1. april 2000 til 31. december 2000 ind i 2 boligcontainere, der blev opstillet i sydenden af haven ud mod .... G1 sørgede efterfølgende for, at containerne blev forsynet med strøm, vand og afløb.

Skatteankenævnet har for indkomståret 2000 ansat klagerens andel af ejendomsværdiskatten for ejendommen ... til 8.600 kr.

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført, at det af bemærkningerne til lovforslaget om omlægning af lejeværdi af egen bolig til en skat på fast ejendom fremgår, at den omstændighed, at en ejendom er ubeboelig, ikke kan føre til en nedsættelse af ejendomsværdiskatten. Endvidere er der den 8. februar 2002 fremsat lovforslag om ændring af lov om ejendomsværdiskat, hvorefter der ikke skal betales ejendomsværdiskat af ubeboelige ejendomme. Den foreslåede lov skal have virkning fra og med indkomståret 2002. Da der således ikke er hjemmel til for indkomståret 2000 at nedsætte ejendomsværdiskatten som følge af, at ejendommen i en periode har været ubeboelig, har nævnet ikke fundet grundlag for at nedsætte ejendomsværdiskatten, som herefter er opgjort således:

Ejendomsværdi	2.300.000 kr.
10 promille af 2.300.000 kr.	23.000 kr.
Erhvervet før 2. juli 1998
Nedslag 2 promille af 2.300.000 kr.	-4.600 kr.
Nedslag 4 promille af 2.300.000 kr., Maks. 1.200 kr. pr.
lejlighed	-1.200kr.
I alt	17.200 kr.
Heraf klagerens andel, 50%	8.600 kr.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ejendomsværdiskatten for ejendommen ... for indkomståret 2000 nedsættes til 25% af 8.600 kr., eller til 2.150 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at lejeværdien i henhold til den tidligere gældende regel i ligningslovens § 15 G, stk. 1, skulle nedsættes forholdsmæssigt, hvis ejendommen ikke havde været i den skattepligtiges besiddelse og til rådighed i hele det pågældende indkomstår. Efter de tidligere gældende regler om lejeværdi skulle der efter lejeværdipraksis ikke betales lejeværdi af en ejendom, som var ubeboelig. Bestemmelsen i ligningslovens § 15 G, stk. 1, blev gengivet ordret i ejendomsværdiskattelovens § 11, som blev indsat ved lov nr. 425 af 26. juni 1998, og som havde virkning fra 1. januar 2000. Da ejendomsværdiskattelovens § 11 anvender samme sproglige formulering som den tidligere gældende regel i ligningslovens § 15 G, dvs. "besiddelse" og "rådighed", er der ikke foretaget en ændring af loven i forhold til de tidligere gældende regler i ligningsloven, som kan medføre, at der efter ejendomsværdiskatteloven kan opkræves ejendomsværdiskat af et hus, der er ubeboeligt, og der er derfor ikke efter bestemmelsens ordlyd hjemmel til at opkræve ejendomsværdiskat.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til § 11 i lov nr. 425 af 26. juni 1998, at der ikke er tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden ved vedtagelsen af ejendomsværdiskatteloven. Motivudtalelsen til § 1 i lov nr. 425 af 26. juni 1998 kan ikke tillægges betydning, da denne er i modstrid med såvel lovens ordlyd som de specielle bemærkninger til § 11. Selve lovteksten viser tværtimod, at det har været lovgivers hensigt, at ejendommen også efter vedtagelsen af ejendomsværdiskatteloven skal være "i besiddelse og til rådighed" for, at der kan pålægges ejendomsværdiskat. At lægge vægt på motivudtalelsen til § 1 vil således være i strid med grundsætningen om, at der ikke kan lovgives i bemærkningerne.

Der er herved henvist til Skatteministeriets Departements brev af 2. februar 2000 til advokat Bo Lindgren, hvor Departementet giver udtryk for, at det skulle være muligt at få nedsat ejendomsværdiskatten, hvis statslige eller kommunale indskrænkninger i ejendomsretten har en sådan karakter, at boligen ikke kan anses at stå til ejerens rådighed, således at der ikke skal betales ejendomsværdiskat, og at det beror på en konkret fortolkning af indskrænkningerne, om dette er tilfældet. Der er endvidere henvist til Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål 97-101 af 22. februar 2000 (Alm. Del-bilag 383). Det fremgår heraf, at ejendomsværdiskatten nedsættes, hvis man i det relevante indkomstår ikke har haft rådighed over ejendommen. Endelig underbygger også de senere lovændringer klagerens synspunkt, idet ændringen af ejendomsværdiskatteloven ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 alene er en præcisering af gældende ret. Da ejendommen kun var beboelig i de 3 første måneder af 2000, skal ejendomsværdiskatten herefter nedsættes til 3/12 eller 25% af den beregnede ejendomsværdiskat på 8.600 kr., dvs. 2.150 kr.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at skatteankenævnets afgørelse stadfæstes. Ejendomsværdiskatteloven blev indført ved lov nr. 425 af 26. juni 1998 og har virkning fra 1. januar 2000. Af bemærkningerne til lovens § 1 fremgår følgende:

"Ejendomsværdiskatten skal som udgangspunkt betales, uanset om ejeren har gjort brug af sin boligret eller ej. Dette svarer til, hvad der gælder for lejeværdien. Efter lejeværdipraksis - som er nærmere omtalt i LV 1997 A.D.3.1.1. - betales der dog i helt særlige tilfælde ikke lejeværdi. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og ved sine dispositioner tilkendegivet dette. Denne praksis vil som en konsekvens af omlægningen blive ophævet. "Det fremgår således klart af bemærkningerne, at lejeværdipraksis efter de tidligere gældende regler i ligningsloven blev ophævet ved indførelsen af ejendomsværdiskatteloven. Ejendomsværdiskattelovens § 11 blev ændret ved lov nr. 290 af 15. maj 2000, således at der med virkning fra og med indkomståret 2002 ikke længere skal betales ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen er ubeboelig. Det fremgår klart af bemærkningerne til loven, at formålet med lovændringen er at sikre, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat af ubeboelige ejendomme, hvilket var retstilstanden med indførelsen af ejendomsværdiskatteloven. Det fremgår videre, at det ikke forekommer rimeligt, at der skal betales ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen er ubeboelig. Der var således ved lovændringen tale om ændring af loven og praksis efter ejendomsværdiskatteloven. Departementets brev af 2. februar 2000 til advokat Bo Lindgren vedrører i øvrigt et tilfælde, hvor en offentlig myndighed havde indskrænket ejerens rådighed over ejendommen. Det fremgår endvidere af Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål 97-101 af 22. februar 2000 (Alm. del - bilag 283), at den hidtidige praksis for beregning af lejeværdi blev ophævet med ejendomsværdiskatteloven, herunder tilfælde hvor ejendommen var ubeboelig.

Landsskatterettens bemærkninger

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at ejendommen ... var ubeboelig i perioden fra 1. april til 31. december 2000.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, opgøres ejendomsværdiskatten for en ejendom på helårsbasis efter §§ 5-10. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. ligningslovens §15 O og § 15 P.

Ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, blev indført ved lov nr. 425 af 26. juni 1998. Af bemærkningerne til lovforslaget, L 94, fremgår følgende for så vidt angår indførelsen af ejendomsværdiskattelovens §§ 1 og 11:

"Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

...

Ejendomsværdiskatten skal som udgangspunkt betales, uanset om ejeren har gjort brug af sin boligret eller ej. Dette svarer til, hvad der gælder for lejeværdien. Efter lejeværdipraksis - som er nærmere omtalt i LV 1997 A.D.3.1.1. - betales der dog i helt særlige tilfælde ikke lejeværdi. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og ved sine dispositioner tilkendegivet dette. Denne praksis vil som en konsekvens af omlægningen blive ophævet.

...

Til § 11

Af § 11, stk. 1, fremgår, at ejendomsværdiskatten efter §§ 5-10 opgøres på helårsbasis for hele ejendommen. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse eller rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Ved anvendelsen af § 11, stk. 1, anses indkomståret for at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned. Dette svarer til den eksisterende retstilstand.

..."

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at bemærkningerne til indførelsen af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, skal forstås i sammenhæng med bemærkningerne til indførelsen af ejendomsværdiskattelovens § 1. Ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, skal derfor fortolkes således, at den beregnede ejendomsværdiskat nedsættes forholdsmæssigt, såfremt ejendommen ikke har været i den skattepligtiges besiddelse eller rådighed i hele det pågældende indkomstår, idet ejendommen anses for at have været til ejerens rådighed også i de perioder, hvor den har været ubeboelig.

Det bemærkes herved, at ejendomsværdiskattelovens § 11 blev ændret ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, således at der med virkning fra og med indkomståret 2002 ikke længere skal betales ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen har været ubeboelig.

Det er således uden betydning for opgørelsen af klagerens ejendomsværdiskat for indkomståret 2000, at ejendommen ... i perioden fra 1. april til 31. december 2000 var ubeboelig.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste afgørelsen for indkomståret 2000.

Et retsmedlem bemærker, at ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, svarer til ordlyden af den tidligere gældende regel om lejeværdi i ligningslovens § 15 G, stk. 1. Der lægges i begge bestemmelser vægt på, om ejendommen har været i den skattepligtiges besiddelse og til rådighed. Efter lejeværdipraksis blev udtrykket "rådighed" fortolket således, at der ikke skulle beregnes lejeværdi, hvis skatteyderen midlertidigt havde været afskåret fra at benytte boligen, fordi den havde været ubeboelig.

Efter en ordlydsfortolkning af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, finder dette retsmedlem herefter, at udtrykket "rådighed" fortsat skal forstås således, at der ikke skal beregnes ejendomsværdiskat, hvis en skatteyder midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været ubeboelig på grund af udefrakommende omstændigheder.

Dette retsmedlem stemmer derfor for at give klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet. Afgørelsen stadfæstes derfor.

..."

Der er mellem parterne enighed om, at ejendommen har været ubeboelig i perioden 1. april til 31. december 2000.

Lovgrundlaget m.v.

Fra indkomståret 2000 blev beskatningen af ejerboliger omlagt fra indkomstbeskatning - den såkaldte lejeværdi af egen bolig - til en ejendomsværdibeskatning.

Den hidtidige bestemmelse om den skattemæssige betydning af ejerens rådighed over ejendommen fandtes i lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 af ligningsloven § 15 G og havde følgende ordlyd:

"§ 15 G. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse og til rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede lejeværdi forholdsmæssigt. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned."

Ved lovforslaget om indførelse af ejendomsværdiskat - lovforslag nr. L 94/1998, FT 1997-98 (2. samling), tillæg A, s. 2282ff - blev det vedrørende ejerens rådighed over ejendommen i § 11, stk. 1, fastsat:

"§ 11. Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog ligningslovens § 15 O og § 15 P. Ved anvendelsen af 1-2. pkt. anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage - i hver kalendermåned."

I bemærkningerne til lovforslaget - FT 1997-98 (2. samling), tillæg A, s. 2290 og s. 2295 - fremgår følgende:

"Til § 1

Ejendomsværdiskatten har på nogle områder ligheder med lejeværdien som opgjort efter ligningsloven §§15 B-I. En række bestemmelser, principper og begreber videreføres således. I tilfælde, hvor dette er tilfældet, skal det bemærkes, at det ikke er hensigten at ændre på den praksis, herunder domstolspraksis, som har udviklet sig. Den nævnte praksis er nærmere omtalt i ligningsvejledningen for 1997 (LV 1997 A.D.3).

...

Ejendomsværdiskatten skal som udgangspunkt betales, uanset om ejeren har gjort brug af sin boligret eller ej. Dette svarer til, hvad der gælder for lejeværdien. Efter lejeværdipraksis - som er nærmere omtalt i LV 1997.A.D.3.1.1 - betales der dog i helt særlige tilfælde ikke lejeværdi. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og ved sine dispositioner tilkendegivet dette. Denne praksis vil som en konsekvens af omlægningen blive ophævet.

...

Til § 11

Af § 11, stk. 1, fremgår, at ejendomsværdiskatten efter §§ 5-10 opgøres på helårsbasis for hele ejendommen. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse eller rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Ved anvendelsen af § 11, stk. 1, anses indkomståret for at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned. Dette svarer til den eksisterende retstilstand."

Lovforslaget blev vedtaget og bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 1999.

Ved lovforslag nr. 100/2002 - FT 2001-2002 (2. samling), tillæg A, s. 2746ff - blev bestemmelsen i § 11, stk. 1, foreslået ændret til følgende:

"19. § 11, stk. 1, affattes således: ...

.Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt

..."

Af bemærkningerne til lovforslaget - FT 2001/2002 (2. samling), tillæg A, s. 2751 og s. 2753 - fremgår vedrørende ændringen:

" ...

Desuden skal der efter forslaget ikke betales ejendomsværdiskat af boliger, der ikke kan tjene til bolig for ejeren eller dennes husstand.

...

Praksis om opgivelse af boligretten blev ophævet med ejendomsværdiskatteloven. Ejendomsværdiskatten skulle betales, uanset om ejendommen var ubeboelig. Ved flytning skulle ejendomsværdiskat betales fra overtagelsesdag til overtagelsesdag, uanset om afståelsestidspunktet lå før overtagelsestidspunktet, og uanset om man gjorde brug af sin boligret eller ej. Ændringerne skete for at sikre en administrativt enkel metode for beregning af ejendomsværdiskat ved overdragelse af ejendommen.

2.2.2 Forslaget

Det forekommer ikke rimeligt, at der skal betales ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen er ubeboelig.

...

Regeringen foreslår derfor som udgangspunkt at vende tilbage til de gamle regler fra før ejendomsværdiskatteloven.

Det betyder helt konkret, at der efter forslaget ikke skal betales ejendomsværdiskat af en bolig, der er ubeboelig.

..."

Lovændringen blev vedtaget ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 til ikrafttræden for indkomståret 2002.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, er hjemmel til at pålægge ejendomsværdiskat, idet ejendommen i den nævnte periode ikke har været til rådighed for A. Udgangspunktet ved fortolkningen af bestemmelsen må være dennes ordlyd, og efter en almindelig sproglig fortolkning må udtrykket "til rådighed" betyde en mulighed for at anvende ejendommen som bolig. Dette har ikke kunnet ske, idet ejendommen i perioden har været ubeboelig på grund af svamp.

Ordlyden af ejendomsværdiskatteloven svarer desuden til den tidligere regel om lejeværdi af egen bolig i ligningslovens § 15 G, stk. 1. Denne bestemmelse blev efter lejeværdipraksis fortolket således, at der ikke skulle betales lejeværdi, hvis skatteyderen midlertidigt var afskåret fra at benytte boligen, fordi den havde været ubeboelig. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 11 i ejendomsskatteværdiloven (lov nr. 425 af 26. juni 1998), at der ikke var tilsigtet ændringer i retstilstanden ved vedtagelsen af ejendomsskatteværdiloven, hvor det til § 11 blev anført, at "dette svarer til den eksisterende retstilstand".

Bemærkningerne til lovens § 1 giver herefter ikke tilstrækkelig hjemmel til at opkræve ejendomsværdiskat for perioden, når såvel en ordlydsfortolkning, tidligere praksis som bemærkningerne til §11 alle taler for det modsatte resultat. Denne modstrid må også falde ud til skatteyderens fordel, idet der stilles krav om, at beskatning skal have utvivlsom hjemmel i ordlyd eller bemærkninger.

At A ikke skal betale ejendomsværdiskat for perioden er også i overensstemmelse med Skatteministeriets svar af 2. februar 2000 til advokat Bo Lindgren som med Skatteministeriets besvarelse af 22. februar 2000 af Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål.

Ændringen af § 11 i ejendomsværdiskatteloven, der fik virkning for indkomståret 2002, kan alene opfattes som en præcision af allerede gældende ret. Det er muligt, at Skatteministeriet befandt sig i en vildfarelse om, at der ikke indtil da havde været hjemmel til, at der ikke skulle betales ejendomsværdiskat ved en ejendoms ubeboelighed, men dette var ikke korrekt.

Efter en samlet vurdering er der derfor ikke det fornødne hjemmelsgrundlag til at opkræve ejendomsværdiskat for perioden, ligesom dette ville være åbenbart urimeligt, idet værdien af en ubeboelig ejendom er lig nul.

Sagsøgte har gjort gældende, at det følger af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Videre følger det af ordlyden i § 11, stk. 1, 2. pkt., at ejendomsværdiskatten kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis ejendommen ikke har været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår. As ejendom har i hele indkomståret 2000 været i hendes besiddelse og til hendes rådighed, uanset at ejendommen i en del af indkomståret har været ubeboelig.

Der blev ved ejendomsværdiskattelovens indførelse indført et nyt rådighedsbegreb, og dette svarer ikke til den fortolkning af rådighedsbegrebet, som var fastlagt ved praksis efter ligningslovens § 15 G, stk. 1. Dette fremgår tydeligt af bemærkningerne til ejendomsværdiskattelovens § 1.

For så vidt angår bemærkningerne til lovens § 11, stk. 1, skal henvisningen til den hidtidigt gældende praksis læses som en henvisning til varigheden af et indkomstår, ikke til forståelsen af rådighedsbegrebet. Der er derfor ikke - som A har gjort gældende - nogen modstrid mellem bemærkningerne til § 1 og til § 11. Der kan i den forbindelse ikke drages paralleller til det eksempel, der er nævnt i Skatteministeriets svar til advokat Bo Lindgren eller til Skatteministeriets svar til Folketingets Skatteudvalg.

Forståelsen af rådighedsbegrebet, for så vidt angår indkomståret 2000, understøttes endvidere af den efterfølgende ændring af ejendomsværdiskatteloven ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor det fremgår af lovmotiverne, at det blev foreslået at vende tilbage til de gamle regler fra før ejendomsværdiskatteloven, da det ikke fandtes rimeligt, at der skulle betales ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor en ejendom var ubeboelig.

Landsrettens bemærkninger

Hvorvidt A er forpligtet til at betale ejendomsværdiskat for perioden 1. april 2000 til 31. december 2000 afhænger af, om hun efter bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, jf. lov nr. 1051 af 29. november 1999, har haft rådighed over sin ejendom. Forståelsen af ordet rådighed i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, er ikke entydig, men må fastlægges ved fortolkning, herunder ved inddragelse af lovens forarbejder og eventuel praksis.

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lov nr. 1051 af 29. november 1999 § 1, at der efter den hidtidige lejeværdipraksis i særlige tilfælde ikke skulle betales lejeværdi, hvis ejeren midlertidigt havde været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været ubeboelig, men at denne praksis ville blive ophævet ved indførelsen af ejendomsværdiskat. Dette kan ikke antages at være i modstrid med bemærkningerne til lovens § 11, der alene ses at referere til bibeholdelsen af det hidtil gældende indkomstår. At ordet rådighed skal forstås i overensstemmelse med bemærkningerne til lovens § 1, støttes tillige af, at lovgiver ved ændringen af § 11, stk. 1, ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 har foreslået, at man på dette punkt vender tilbage til de gamle regler fra før ejendomsværdiskatteloven, hvorefter bestemmelsens formulering er ændret, således at der herefter ikke skal betales ejendomsværdiskat i den situation, hvor ejendommen har været ubeboelig.

Herefter er A ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat efter lov nr. 1051 af 29. november 1999 § 11, stk. 1.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Statskassen betaler inden 14 dage efter denne doms afsigelse 15.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.