| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| ►C-696/22, C SPRL ◄ | ►EU-Domstolen konkluderede, at momssystemdirektivets artikel 168, litra a), skal fortolkes således, at der med henblik på at fastslå, at der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem på den ene side en bestemt indgående transaktion og på den anden side udgående transaktioner, som giver ret til fradrag, skal disse transaktioners objektive indhold fastlægges, hvilke indebærer, at der skal tages hensyn til alle de omstændigheder, hvorunder de nævnte transaktioner fandt sted, dvs. navnlig den faktiske anvendelse af de varer og ydelser, som den afgiftspligtige person har erhvervet i tidligere omsætningsled, samt eneårsagen til denne erhvervelse, uden at stigningen i omsætningen eller omfanget af afgiftspligtige transaktioner er relevante forhold i denne henseende. Dokumentation for en stigning i omsætningen og i omfanget af afgiftspligtige transaktioner var således ikke omstændigheder, som i sig selv kunne godtgøre, at der forelå en tilknytning mellem de ydelser, som blev leveret og de udgående transaktioner, som gav ret til fradrag. ◄ | |
| C-334/20, Amper Metal | Amper Metal indgik en kontrakt med selskabet Sziget-Reklám Kft. om levering af reklametjenester, som bestod i at anbringe reklameklistermærker med navnet Amper Metal på biler ved et verdensmesterskab i motorsport i Ungarn. De nationale skattemyndigheder nægtede momsfradrag med den begrundelse, at reklametjenesterne for dyre og var faktisk ikke til nogen nytte for Amper Metal. EU-Domstolen fastslog, at momsfradrag fordrer, at omkostningen har en direkte og umiddelbar forbindelse med en eller flere afgiftspligtige produktionstransaktioner eller med den afgiftspligtige persons økonomiske aktivitet som helhed, uden at det er nødvendigt at tage hensyn til, at den pris, der faktureres for sådanne tjenesteydelser, er for høj i forhold til en referenceværdi, der er defineret af den nationale skattemyndighed, eller at disse tjenesteydelser ikke har givet anledning til en stigning i denne afgiftspligtige persons omsætning. | |
| C-528/19, Mitteldeutsche Hartstein-Industrie AG | EU-Domstolen fandt, at en afgiftspligtig person havde ret til at fradrage den indgående moms for arbejder med udvidelse af en kommunevej udført til fordel for en kommune, når denne vejstrækning både anvendes af den afgiftspligtige person i forbindelse med dennes økonomiske virksomhed og af offentligheden, for så vidt som disse udvidelsesarbejder ikke er gået videre, end hvad der er nødvendigt for at give nævnte afgiftspligtige person mulighed for at udøve sin økonomiske virksomhed, og for så vidt som omkostningerne hertil er indeholdt i prisen for de udgående transaktioner foretaget af samme afgiftspligtige person. | |
| C-405/19, Vos Aannemingen BVBA | En bygherre drev virksomhed med opførsel og salg af lejlighedskomplekser, som blev opført på grunde ejet af tredjemand. Grundejerne optræder selv som sælger af de ideelle anparter af de grunde, der svarer til de lejligheder, som bygherren sælger. EU-Domstolen fandt, at bygherren kan opnå fuld fradrag for afholdte udgifter til reklame- og administrationsomkostninger samt ejendomsmæglersalær i forbindelse med salg af lejlighederne, selvom tredjemand også opnår en fordel af de afholdte udgifter, når der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem udgifterne og den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed samt at fordelen for tredjemand er af underordnet betydning. | |
| C-132/16 Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments | EU-Domstolen fast, at momssystemdirektivets artikel 168, litra a, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag for den indgående moms i forbindelse med en tjenesteydelse bestående i opførelse eller forbedring af en fast ejendom, som ejes af en tredjeperson, når sidstnævnte vederlagsfrit drager fordel af resultatet af disse ydelser, og når de anvendes af såvel den afgiftspligtige person som af den pågældende tredjeperson i forbindelse med deres økonomiske virkosmhed, for så vidt som de pågældende ydelser ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at give den pågældende afgiftspligtige person mulighed for at levere de udgående afgiftspligtige transaktioner, og for så vidt som omkostningerne herved indgår i disse transaktioners pris. | |
| C-126/14, Sveda | Artikel 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold. | |
| C-124/12, AES-3C Maritza East 1 EOOD | Momssystemdirektivets artikel 168, litra a), og artikel 176, stk. 2, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig, som afholder udgifter til transportydelser, arbejdsbeklædning, beskyttelsesudstyr og tjenesterejser for personer, som arbejder for denne afgiftspligtige, ikke har ret til at fradrage den købsmoms, der er forbundet med disse udgifter, med den begrundelse, at de pågældende personer er stillet til rådighed for den afgiftspligtige af en anden enhed, og således ikke kan anses for en del af den afgiftspligtiges personale i denne lovgivnings forstand, selvom de pågældende udgifter kan betragtes som havende en direkte og umiddelbar forbindelse med de generalomkostninger, der er knyttet til hele den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed. | |
| C-104/12, Wolfram Becker | En direktør og hovedanpartshaver i et anpartsselskab var tiltalt for bestikkelse i forbindelse med selskabets modtagelse af en byggeordre. Sagen blev indstillet mod betaling af nogle forligsbeløb. Direktøren fratrak momsen på de advokatregninger, som var udstedt til selskabet.
EU-domstolen udtalte, at hvorvidt der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en given transaktion og den afgiftspligtige persons samlede virksomhed med henblik på at afgøre, om denne har anvendt goder og tjenesteydelser "i forbindelse med sine afgiftspligtige transaktioner" som omhandlet i 6. momsdirektiv art. 17, stk. 2, litra a), afhænger af det objektive indhold af det gode eller den ydelse, som denne afgiftspligtige person har erhvervet. EU-domstolen fandt, at selskabet ikke havde ret til at fradrage momsen på advokatydelserne, hvis formål var at afværge strafferetlige sanktioner mod direktøren i selskabet. | |
| C-496/11, Portugal Telecom SGPS SA | Portugal Telecom leverer tekniske administrations- og ledelsesydelser til de selskaber, hvori det besidder en del af selskabskapitalen. Portugal Telecom erhvervede visse konsulentydelser. Selskabet fakturerede disse ydelser til sine datterselskaber til samme pris, som det havde erhvervet dem for, med tillæg af moms. Efter en kontrol, der blev gennemført af skatte- og afgiftsmyndighederne, fandt myndighederne, at Portugal Telecom ikke kunne foretage fuldt fradrag for købsmomsen for de erhvervede ydelser, men at selskabet skulle anvende pro rata-fradragsmetoden. EU-domstolen udtalte, at et holdingselskab, der erhverver varer og ydelser, som det efterfølgende fakturerer til sine datterselskaber, er berettiget til at fradrage købsmomsen under betingelse af, at de i tidligere omsætningsled erhvervede ydelser har en direkte og umiddelbar tilknytning til økonomiske transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Når de nævnte varer og ydelser af holdingselskabet benyttes både til økonomiske transaktioner, der giver ret til fradrag, og til økonomiske transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til beløbet for den førstnævnte form for transaktioner. Det er desuden tilladt for den nationale afgiftsmyndighed at fastsætte en af de metoder for fastlæggelse af fradragsretten, der er opregnet i 6 momsdirektivs artikel 17, stk. 5 (nu Momssystemdirektivets artikel 173). Når de nævnte varer og ydelser benyttes både til økonomisk og ikke-økonomisk virksomhed, gælder sjette direktivs artikel 17, stk. 5, om delvis fradragsret (svarende til ML § 38, stk. 1), ikke, og fradrags- og fordelingsmetoderne defineres af medlemsstaterne, der under udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til 6. momsdirektivs formål og opbygning og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til hver af disse to former for virksomhed. | |
| C-29/08, AB SKF | Momsfradragsret for ydelser, som et selskab har indkøbt til brug for salg af aktier i datterselskaber. | Se SKM2011.717.SKAT, afsnit D.A.11.1.3.2.4 og D.A.11.1.3.4. |
| C-437/06, Securenta | EF-domstolen udtalte, at indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person ikke kan give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde. Domstolen udtalte derefter, at når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget, virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. | Om dommen, se også afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele samt afsnit D.A.11.4.3.1 og D.A.11.4.3.2 om delvis fradragsret. |
| C-435/05, Investrand BV | Udgifter til rådgivningsydelser, som en afgiftspligtig person har erhvervet med henblik på at fastsætte størrelsen af en fordring, som udgør en del af dennes formue, og som stammer fra et salg af aktier, som er foretaget, før den pågældende blev momspligtig. Udgifterne giver ikke ret til fradrag, når der ikke foreligger omstændigheder, der godtgør, at det er den økonomiske virksomhed, som den afgiftspligtige person udfører i 6. momsdirektivs forstand, der er årsag til erhvervelsen af ydelserne, og når omkostningerne ved rådgivningen ikke har nogen direkte og umiddelbar tilknytning til den økonomiske virksomhed. | Om dommen, se også afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed kan være økonomisk virksomhed. |
| C-465/03, Kretztechnik AG | Kretztechnik var et aktieselskab med hjemsted i Østrig, der havde udvikling og salg af medicinsk udstyr som forretningsområde. Ved generalforsamlingsbeslutning blev selskabets aktiekapital forhøjet fra 10 mio. EUR til 12,5 mio. EUR. Med henblik på at fremskaffe den nødvendige kapital til forhøjelsen ansøgte selskabet om at blive noteret på børsen i Frankfurt. Kretztechnik blev optaget på børsen i Frankfurt i 2000, hvorefter selskabet forhøjede kapitalen ved udstedelse af ihændehaveraktier. | Om dommen, se også afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele og generalomkostninger. |
| C-16/00, Cibo Participations SA | Udgifter, som et holdingselskab har afholdt til forskellige tjenesteydelser, det har erhvervet i forbindelse med overtagelse af kapitalandele i et datterselskab. | Om dommen, se også afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed kan være økonomisk virksomhed, og afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele og generalomkostninger. |
| C-408/98, Abbey National plc | Sagen vedrørte et datterselskab, der var 100 pct. ejet af Abbey National og fællesregistreret med moderselskabet. Datterselskabet drev forsikringsvirksomhed, og ejede derudover rettigheder over erhvervsejendomme. Selskabet havde i overensstemmelse med den engelske momslovgivning valgt at lade udlejningsaktiviteten være omfattet af en frivillig momsregistrering. I 1992 solgte selskabet sine forpagtnings- og fremlejerettigheder, og benyttede i denne forbindelse forskellige tjenesteydelser for hvilke selskabet betalte honorarer inkl. moms. Selskabet havde medregnet denne moms til den indgående moms. | Om dommen, se afsnit D.A.11.1.3.2.4 om virksomhedsoverdragelse. |
| C-98/98, Midland Bank plc | Midland Bank var fællesregistreret med en anden britisk bank. Denne anden britiske bank havde en kunde med hjemsted i Delaware, USA. Denne kunde indgik en aftale med et britisk selskab, hvorefter det britiske selskab skulle købe et andet britisk selskab og videresælge det købte selskabs afdeling for store transaktioner til Delaware-selskabet. Delaware selskabet var imidlertid ikke i stand til at købe afdelingen for store transaktioner på grund af utilstrækkelige likvide midler. Det købende britiske selskab anlagde retssag mod både den britiske bank, som var fællesregistreret med Midland Bank, og mod bankens kunde. Kunden anlagde sag mod banken med henblik på regres. Den britiske bank havde modtaget advokatydelser fra et advokatfirma både i forbindelse med aftalen mellem bankens kunde og det købende britiske selskab og i forbindelse med de to retssager mod banken. Sagen, der blev forelagt for EF-domstolen, omhandlede fradragsret for disse advokatomkostninger. Domstolen udtalte, at omkostningselementer, som der ønskes fradrag for, normalt skal være opstået, før den afgiftspligtige har gennemført de afgiftspligtige transaktioner, som omkostningselementerne har tilknytning til. Domstolen udtalte videre, at det tilkommer den nationale domstol at anvende kriteriet vedrørende den direkte og umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag, som indbringes for den. En afgiftspligtig person, der både udfører transaktioner, der giver ret til fradrag, og transaktioner, der ikke giver ret hertil, kan fratrække den moms, der er betalt af de varer eller ydelser, han har erhvervet, hvis de har en direkte og umiddelbar forbindelse med de udgående (momspligtige) transaktioner. Dog kan en sådan afgiftspligtig person ikke fradrage hele den moms, der er betalt af de indgående ydelser, hvis disse ikke er blevet anvendt til at gennemføre en transaktion, der giver ret til fradrag, men i forbindelse med en virksomhed, der blot er en konsekvens af denne transaktion. Dette gælder dog ikke, hvis den afgiftspligtige under henvisning til objektive forhold godtgør, at udgifterne til at erhverve disse ydelser udgør en del af de forskellige omkostningselementer, der indgår i prisen for den udgående transaktion. | Bemærk, at bankens kunde var etableret i USA. Hvis advokatomkostningerne kunne anses for at have direkte og umiddelbare forbindelse til momsfrie finansielle ydelser leveret til kunden, ville der derfor have været fradragsret, selvom der var tale om omkostninger anvendt til brug for momsfrie ydelser. Se ML § 37, stk. 7, og afsnit D.A.11.1.3.7 om indkøb vedrørende finansielle transaktioner udenfor EU. |
| Landsretsdomme |
| SKM2017.56.VLR | Landsretten tillod, at der kan stilles spørgsmål til EU-domstolen om muligheden for, at et holdingselskab kan fradrage momsen af udgifter til et påtænkt, men ikke gennemført salg af andele i et datterselskab, som holdingselskabet leverer administrations- og IT-ydelser til. Landsretten kunne ikke afvise, at der kan være tvivl om fortolkningen af de EU-retlige regler i forhold til spørgsmålet om et holdingselskabs mulighed for at fradrage momsen af udgifter til et påtænkt, men ikke gennemført salg af andele i et datterselskab, som holdingselskabet leverer administrations- og IT-ydelser til. | |
| Byretsdomme |
| SKM2014.447.BR | Sagsøger drev virksomhed med rådgivning om byfornyelse, herunder bygningsvedligeholdelse og -forbedring. I den omhandlede periode gennemførte den afgiftspligtige i alt 465 projekter, hvoraf 16 var ikke-momspligtige tilskudsprojekter, hvis formål var at indsamle, forske i og udbygge ny viden på en række områder. Til brug for gennemførelsen af de 16 projekter blev der købt momspligtige konsulentydelser. Der var i sagen enighed mellem parterne om, at tilskuddene til de 16 projekter ikke var at anse som leverancer mod vederlag, jf. ML § 4, stk. 1. Den afgiftspligtige gjorde gældende, at de 16 projekter havde direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtiges øvrige momspligtige virksomhed, og at udgifterne til købsmoms derfor var fradragsberettigede. Retten (3 dommere) fandt ikke, at den afgiftspligtige havde godtgjort, at der inden for de tilskudsfinansierede projekter var en momspligtig omsætning eller aktivitet. Udgifterne til disse projekter var derfor ikke afholdt til formål, der havde karakter af økonomisk virksomhed, og udgifterne til købsmoms kunne ikke fradrages, jf. ML § 37, stk. 1. Retten fandt endvidere ikke, at den afgiftspligtige havde godtgjort, at udgifterne til moms indgik i omkostningselementerne for en bestemt momsbelagt transaktion, der kunne henføres til virksomhedens generelle udgifter, hvorfor den afgiftspligtige heller ikke kunne fradrage købsmomsen ud fra et general omkostningssynspunkt1). | 1)Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der hermed menes, at sagsøgeren ikke har fradragsret ud fra et generalomkostningssynspunkt, idet udgifterne har direkte og og umiddelbar tilknytning til den ikke-momspligtige aktivitet og ikke indgår i sagsøgeren virksomhed som omkostningselementer i prisen for sagsøgerens ydelser generelt. |
| Landsskatteretten |
| SKM2022.216.LSR | Skattestyrelsen havde ikke i henhold til ML § 38, stk. 1, godkendt delvist fradrag for indgående moms af et selskabs udgifter til køb af synsprøveudstyr. Landsskatteretten anførte, at udgifterne til synsprøveudstyret kunne henføres direkte og umiddelbart til selskabets salg af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser, som var fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 1. Selskabet havde derfor ikke ret til fradrag for indgående moms af udgifterne til synsprøveudstyret. Selskabet havde ved en managementaftale stillet synsprøveudstyret til rådighed for et andet selskab til undervisnings- og oplæringsformål. Det fremgik imidlertid ikke af managementaftalen, at der blev betalt vederlag herfor, hvorfor selskabet ikke herved havde anvendt synsprøveudstyret som led i afgiftspligtig virksomhed. Da udgifterne til synsprøveudstyret som anført havde direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets momsfritagne aktivitet med levering af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser, kunne udgifterne heller ikke anses for generalomkostninger. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse. | |
| SKM2021.482.LSR | Landsskatteretten fandt, at en forening ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradragsret efter ML § 38, stk. 1, var opfyldt for udgifter til produktion/opsætning af udstillinger. Der blev herved henset til, at de af foreningen indkøbte varer og ydelser til produktion/opsætning af udstillinger havde en direkte og umiddelbar tilknytning til foreningens momsfritagne transaktioner. Landsskatteretten bemærkede hertil, at foreningen indkøbte varerne og ydelserne uanset, om foreningen gennemførte de påtænkte momspligtige aktiviteter eller ej, og at varerne og ydelserne på baggrund af deres objektive indhold måtte anses for at blive indkøbt til brug for foreningens afgiftsfritagne virksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 6. Den årsagsforbindelse, hvorefter foreningen ikke ville have haft de momspligtige indtægter, såfremt udstillingen ikke havde været der, kunne ikke anses for at udgøre en direkte og umiddelbar tilknytning. Der bestod således ikke den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng mellem de indkøbte varer og ydelser til produktion/opsætning af udstillinger og de påtænkte aktiviteter i form af arrangementet "Arrangement X" og udlejning af udstillingssalen, hvorfor foreningen ikke havde fradragsret for købsmomsen af udgifterne til produktion/opsætning af udstillinger som følge af disse aktiviteter, jf. ML § 37, stk. 1, modsætningsvist. | |
| SKM2021.85.LSR | Sagen drejede sig om, hvorvidt en kommune var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til gadebelysning, lyssignaler og fartmålere, hvorvidt kommunen var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet og vand anvendt til pumpestationer, toiletbygninger, pullerter og turistpavillon, og hvorvidt kommunen var berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af flaskegas anvendt til afbrænding af ukrudt og til renovering af veje mv. Landsskatteretten fandt, at kommunen ikke var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet, vand og mineralolieafgift, idet kommunen ikke blev anset for en afgiftspligtig person i relation til de omhandlede leverancer. Kommunen leverede således ikke disse ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Landsskatteretten fandt endvidere, at kommunen ikke havde godtgjort, at der var en direkte og umiddelbar tilknytning mellem kommunens indkøb af elektricitet, vand og flaskegas til levering af de omhandlede ydelser og de af kommunen omtalte momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten henså herved til, at kommunens levering af de omhandlede ydelser ikke indgik som en del af de af kommunen omtalte momspligtige leverancer, og at levering af de omhandlede ydelser derfor alene havde en indirekte tilknytning hertil. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse på dette punkt. | |
| SKM2020.140.LSR | Et selskab, der drev en lystbådehavn, afholdt udgifter til et projekt med etablering af en oplevelseshavn med havnefront og en granittrappe. Skattemyndighederne fandt, at udgifterne hovedsageligt var afholdt med henblik på etablering af ikke-økonomiske aktiviteter og i mindre omfang med henblik på skabelsen af yderligere omsætning fra gæstesejlerne. Landsskatteretten fandt, at omkostningerne havde direkte og umiddelbar tilknytning til lystbådehavnens momspligtige omsætning. | |
| SKM2013.460.LSR | En forening, der var momsregistreret for udlejning af ferieboliger, fik anerkendt fradrag for købsmoms af advokat- og administrationshonorarer i forbindelse med en retssag vedrørende inddragelse af fællesarealer til brug for de enkelte ferieenheder. Landsskatteretten fandt, at de omhandlede udgifter var afholdt med henblik på foreningens varetagelse og beskyttelse af sine rettigheder i forbindelse med foreningens ejerskab af ferielejligheder og dermed anvendt til brug for foreningens momspligtige udlejning. | |
| SKM2010.816.LSR | Et dansk holdingselskab, som opkøbte produktionsmaskiner her i landet og indskød disse som apportindskud i forbindelse med en kapitalforøgelse i selskabets udenlandske datterselskab, ansås for at foretage afgiftspligtige transaktioner efter ML § 4, stk. 1. Selskabet kunne derfor fratrække købsmomsen efter ML § 37, stk. 1 | |
| SKM2009.578.LSR | Et selskab, der var nægtet tilladelse til momsregistrering, da selskabet ikke havde stillet sikkerhed som krævet af SKAT, blev nægtet fradrag for købsmoms. Selskabets anmodning om momsregistrering af 23. januar 2007 blev afslået den 13. marts 2007, fordi selskabet ikke havde stillet sikkerhed for momsen, som skattecentret havde krævet. De omhandlede omkostninger blev afholdt i 1. kvartal 2007 med henblik på udvikling og senere levering af en leasingydelse til datterselskabet H2 ApS. Leasingkontrakten var ikke udfærdiget på tidspunktet for udgifternes afholdelse, men påtænkes indgået med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2007. På baggrund af den nægtede registrering og formålet med de afholdte udgifter fandt Landsskatteretten ikke, at de omhandlede leverancer kunne anses for indkøbt udelukkende med henblik på anvendelse til brug for selskabets momspligtige leverancer efter ML § 37, stk. 1. Selskabets hensigt om at drive momspligtig virksomhed, som de afholdte udgifter kunne knyttes til, blev derfor ikke i tilstrækkelig grad set bestyrket af objektive forhold. Selskabet havde derfor ikke fradragsret for købsmomsen af omkostningerne. | |
| Skatterådet |
| SKM2020.135.SR | Spørger er en almennyttig forening, som bl.a. har til formål at udføre sygdomsforebyggende informationsarbejde. Skatterådet vurderede, at Spørger alene har delvis momsfradragsret omkostningerne til de momspligtige aktiviteter, som falder ind under formålet, idet disse tillige gennemføres for at oppebære de momsfritagne medlemskontingenter. | |
| SKM2019.105.SR | En række selskaber indgik i en fællesregistrering og havde aktiviteter knyttet til et ejendomsprojekt med opførelse og salg af nye bygninger. Skatterådet bekræftede, at enheden havde fradrag for udgifter til anlæg af infrastruktur, udgifter til opfyldelse af udbygningsaftalen med kommunen samt udgifter til mellemrum (veje, stier, udhuse, terrasser, fælleshuse mv.) | |
| SKM2016.214.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte at spørger, en kulturel institution, havde adgang til momsfradragsret efter lovens almindelige regler (fuldt momsfradrag efter ML § 37, stk. 1) på spørgers omkostninger vedrørende bygningsvedligehold, udstillinger, anlæg og anden drift. | |
| SKM2013.51.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger efter gældende regler herom havde ret til fradrag for moms på omkostninger afholdt til etablering af infrastruktur i relation til udvikling og salg af momspligtige byggegrunde. Dette gælder også, hvis infrastrukturen er beliggende på arealer, som ikke er ejet af spørger. | |