Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at afhændelse af vindmøllerne i et tysk KG, som beskrevet nedenfor, ikke skal ophørsbeskattes efter afskrivningslovens § 9?
- Kan Skatterådet desuden bekræfte, at afhændelsen af vindmøllerne i et tysk KG, som beskrevet nedenfor, er omfattet af afskrivningslovens § 8?
- Kan Skatterådet bekræfte, at der kan investeres i en andel af en vindmølle, eller en andel af en vindmøllepark, og dermed undgå ophør af virksomhed, således at virksomheden er fortsættende i afskrivningslovens forstand?
- Hvis der kan besvares bekræftende på spørgsmål 3, hvor stor en andel skal der i så fald købes af den pågældende vindmølle eller vindmøllepark - 25 %, 50% eller 75%?
- Hvis der kan besvares bekræftende på spørgsmål 3, kan det så også bekræftes, at investering i andre VE-anlæg, ligeledes vil opfylde betingelsen for værende samme virksomhed og dermed omfattet af afskrivningslovens § 8?
Svar
- Se indstilling og begrundelse
- Ja, se dog indstilling og begrundelse
- Ja, se dog indstilling og begrundelse
- Se indstilling og begrundelse
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger ejer personligt 50% af A K/S, som ejer en vindmøllepark i Tyskland. De resterende 50% af A K/S ejes gennem et af spørger 100% ejet selskab. Baggrunden for dette ejerskab er, at der oprindeligt har været 2 investorer i A K/S. Spørger har i dag det fulde ejerskab - direkte og indirekte. Vindmøllerne i vindmølleparken, som er ejet af A K/S med 100% er placeret i et tysk KG - B KG.
Administrationen af vindmølleparken foretages i det daglige af et administrationsselskab.
Virksomhedsordningen anvendes på den personlige virksomhed. Herudover ejer spørger personligt andre K/S'er, der investerer i fast ejendom. Disse K/S'er er almindelige 10-mandsprojekter og dermed selvstændige aktiviteter set i forhold til A K/S m.fl.
B KG vil afhænde vindmøllerne i den nærmeste fremtid og formentligt i 2012, da der er indledt en proces omkring salget heraf.
I forbindelse med det forventede salg af vindmøllerne vil der ikke ske opløsning af A K/S m.fl., som fortsat vil være et K/S, der har til hensigt at foretage investeringer i vindmøller - dvs. både enkeltstående vindmøller og/eller vindmølleparker.
Overvejelserne og planlægningen omkring generhvervelse af vindmøller foregår sideløbende med, at salgsprocessen er i gang, men der er ikke noget endeligt på plads endnu. Det er en forudsætning for geninvestering i A K/S m.fl. eller personligt af spørger, at der først sker afståelse af vindmølleparken i Tyskland. Derfor kan der komme en tidsmæssig forskydning mellem 2 indkomstår - eks. 2012 og 2013. Det er desuden en forudsætning for geninvestering, at der findes et interessant projekt at foretage geninvesteringen i.
Der vil i forbindelse med afhændelse af vindmølleparken i Tyskland forudsætningsvist opstå en negativ driftsmiddelkonto i B KG.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det er repræsentantens vurdering, at spørger via A K/S m.fl. er i fortsat drift med aktiv virksomhed inden for vindmølledrift, hvis A K/S m.fl. afhænder vindmølleparken i Tyskland, og der senest i året efter afhændelsesåret sker anskaffelse af nye aktiviteter inden for vindmølledrift. Derved vil det være muligt i henhold til afskrivningslovens § 8, stk. 1 at overføre negativ driftsmiddelsaldo opstået i forbindelse med afhændelse af driftsmidler til beskatning i det efterfølgende år eller udligning ved anskaffelse af nye driftsmidler.
Baggrunden for at der er tale om en fortsættende virksomhed, jf. afskrivningslovens § 8, stk. 1 er, at A K/S m.fl. består, og der inden afhændelse af vindmølleparken i Tyskland er igangsat proces omkring geninvestering i andre vindmøller/vindmølleprojekter. Derfor er der ikke hjemmel til beskatning efter afskrivningslovens § 9, da dette er en ophørsbeskatningsregel.
Det er desuden ved vurderingen af, om A K/S m.fl. er en fortsættende virksomhed, en forudsætning, at der sker afgrænsning af rammerne for denne virksomhed. Spørger ejer personligt ejendoms K/S andele. Disse aktiviteter anses i den forbindelse ikke som en del af A K/S m.fl., hvorfor disse aktiviteter ikke vil være tilstrækkelige til, at der kan blive tale om en fortsættende virksomhed.
Det vil være en forudsætning for anvendelse af afskrivningslovens § 8, stk. 1, at det er inden for minimum samme branche, jf. SKM2010.29.SR og SKM2006.682.LSR. Derfor kan man da også have investeringer/aktiviteter inden for samme branche, der ikke vil blive anset for værende den samme virksomhed, da der er tale om henholdsvis aktiv og passiv aktivitet.
Investeringen gennem A K/S m.fl. i vindmølleparken i Tyskland er aktiv virksomhed henset til ejerskabet.
I SKM2010.29.SR afgjorde Skatterådet, at 8 stk. 100% personligt ejede vindmøller samt et 100% ejet vindmølle K/S var at betragte som en og samme virksomhed. Derimod var en ejerandel på 30 % i et andet vindmølle K/S en selvstændig aktivitet. Dette havde betydning i forhold til anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, når der skulle ske delomdannelse. Denne afgrænsning af virksomhedsaktiviteter kan efter vores opfattelse anvendes analogt på afskrivningslovens regler omhandlende fortsættende virksomhed og ophør i §§ 8 og 9.
Derimod mente Landsskatteretten i SKM2006.682.LSR ikke, at der var tale om en fortsættende virksomhed i den situation, hvor der blev afhændet en 100% ejet vindmølle, og investeret i en vindmølleandel på alene 4,7%. Den nye investering var passiv, hvorfor den afhændede vindmølle skulle ophørsbeskattes efter afskrivningslovens § 9.
I TfS1987.2.HR havde en fisker part i en fiskekutter (7/8), som blev solgt i 1979. Pga. pågældendes overvejelser omkring varslede lovændringer mm. inden for fiskeriet, blev der først i 1980 anskaffet en ny fiskekutter. Spørgsmålet var derfor, om der var tale om en fortsættende virksomhed eller en ophørende virksomhed.
Højesteret konkluderede, at der var tale om en fortsættende virksomhed.
Med ovenstående afgørelse fra Skatterådet i SKM2010.29.SR kan det desuden konkluderes, at det ikke har nogen betydning for, om hvorvidt der er tale om en eller flere virksomheder, at de ikke er geografisk placeret i nærheden af hinanden. De 100 % personligt ejede vindmøller var placeret i Danmark, hvor de var anskaffet enkeltvis, og dermed også forudsætningsvist beliggende forskellige steder. Det 100 % ejede K/S havde vindmøller beliggende i Tyskland. Disse vindmøller blev alle anset for værende en virksomhed, hvorfor den geografiske placering ikke kan tillægges afgørende betydning for, om der er tale om en fortsættende virksomhed eller en ophørende.
Derfor vil der ud fra en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder være tale om en og samme virksomhed. Der vil desuden være tale om en fortsættende virksomhed, hvorfor der ikke skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, men derimod er mulighed for at overføre en negativ driftsmiddelkonto til det efterfølgende år, hvis dette måtte blive aktuelt, jf. afskrivningslovens § 8, stk. 1. Dette gælder, uanset om det er i det tyske KG, det danske K/S eller spørger personligt, som investerer i vindmøller eller et vindmølleprojekt.
Derfor skal der besvares bekræftende på spørgsmål 1 og 2.
Med hensyn til spørgsmål 3 og 4 viser ovenstående afgørelser, at der godt kan være tale om en aktiv virksomhed uanset at man ikke ejer 100 % af aktiviteten. Det er desuden ikke en forudsætning, at man selv foretager administrationen, jf. SKM2010.29.SR. 4,7 % var for lidt, men 7/8 var tilstrækkeligt, så vores vurdering er, at den aktive virksomhed ligger et sted der imellem.
Ifølge Energistyrelsens hjemmeside samt lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2, er vindmøller vedvarende energianlæg. Derfor vil der forudsætningsvist være tale om samme virksomhed, hvis der i stedet for investering i vindmøller, investeres i solcelleanlæg, som ligeledes er et vedvarende energianlæg. Derfor bør der ligeledes kunne besvares bekræftende på spørgsmål 5.
Høringssvar
Spørger har fremført følgende i sit høringssvar:
"Redegørelse
Det er korrekt, som det fremgår af udkastet til besvarelsen for Skatterådet, at vi har spurgt til, om vindmøllerne kan afstås af det tyske KG.
Dette er gældende for både spørgsmål 1 og 2.
I den forbindelse ønsker vi præciseret, om det har nogen skattemæssig betydning, at det er salg af KG eller vindmøllerne, når der er tale om en skattetransparent enhed.
Vi mener ikke, at dette har nogen skattemæssig betydning, da der er tale om en skattetransparent enhed, ligesom det støttes af den praksis, hvortil vi tidligere har henvist.
Herudover har vi ikke bemærkninger til det fremsendte udkast."
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at afhændelsen af vindmøllerne i B KG ikke skal ophørsbeskattes efter afskrivningslovens § 9.
Lovgrundlag
Afskrivningslovens § 9, stk. 1
I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Praksis
TfS1987.2.HR
En gårdejer havde i mange år drevet fiskerivirksomhed ved siden af sit landbrug, fra 1966 til 1974 som eneejer af en kutter. Han solgte sin 7/8 part i en fiskekutter i maj 1979, på et tidspunkt hvor han ikke ejede andre skibe eller skibsandele. I september 1980 underskrev han kontrakt om køb af en kutter, der blev leveret 23/12 1980. Højesteret lagde til grund, at skatteyderen i den mellemliggende periode havde overvejet, hvilke muligheder de særlige forhold for fiskerierhvervet gav ham for at fortsætte sin virksomhed. Efter en helhedsvurdering fandt retten, at skatteyderen ikke kunne anses for at have opgivet sin virksomhed, jf. dagældende afskrivningslovs § 6.
TfS 1984.215 HD
I april 1974 solgte det partrederi, i hvilket skatteyderen havde en skibsanpart sit eneste skib, og levering fandt sted i juni 1974. I februar samme år indledte skatteyderen forhandlinger om køb af en skibsanpart i et kommanditselskab. Endelig købsaftale udfærdigedes dog først i december 1974, men fik mellem parterne virkning fra 1. januar 1974. Retten fandt, at skatteyderens rederivirksomhed måtte anses for ophørt med partrederiets skibssalg, i hvert fald ved skibets levering til køberen i juni. Den i februar 1974 indgåede aftale ansås ikke for at være bindende for skatteyderen, og købet af skibsanparten i kommanditselskabet fandtes først at have fundet sted i december 1974, hvilket skyldtes hans egne forhold. Salgsavancen vedrørende partrederiets skib var følgelig skattepligtig som almindelig indkomst, jf. dagældende afskrivningslov § 6, jf. § 15A.
Begrundelse
Det er oplyst, at spørger personligt ejer 50 % af kommanditselskabet A K/S, som, via dattervirksomheden B KG, ejer en vindmøllepark i Tyskland. Spørger anvender virksomhedsordningen på denne personlige virksomhed.
De øvrige 50 % af kommanditselskabet ejes af et selskab, som spørger ejer 100 %.
Herudover er det oplyst, at spørger personligt ejer andre K/S'er, der investerer i fast ejendom. Disse K/S'er er almindelige 10-mandsprojekter.
Vindmøllerne i A K/S påtænkes solgt, formentlig i 2012, men hensigten er at foretage nye investeringer i vindmøller.
Efter afskrivningslovens § 9, stk. 1, skal fortjeneste eller tab på driftsmidler eller skibe medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om der ved salg af aktiver er tale om afståelse af en virksomhed, eller om der er tale om salg af aktiver fra en virksomhed.
Hvis en virksomhed sælger samtlige driftsmidler, kan dette være udtryk for virksomhedsophør. Afgørelsen af dette beror på en konkret vurdering, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.6.3. Tilsvarende gælder, såfremt virksomhedens eneste driftsmiddel sælges.
Spørgsmålet er således, om spørgers virksomhed ved salget af vindmøllerne må anses for ophørt, og der derved skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9.
Skatteministeriet skal bemærke, at spørgers personlige andele i andre K/S'er, som investerer i fast ejendom, anses som selvstændige virksomheder i forhold til vindmøllevirksomheden.
Det lægges til grund, at K/S'et efter salget af vindmøllerne i vindmølleparken i Tyskland ikke ejer yderligere vindmøller.
Tilsvarende bemærkes det, at det ved besvarelsen er lagt til grund, at spørger ikke ejer andre vindmøller / vindmølleandele eller øvrige vedvarende energianlæg eller andele heri, jf. besvarelsen til spørgsmål 5.
Kommanditselskabet vil ved salget afhænde samtlige driftsmidler i virksomheden, og som sådan må virksomheden umiddelbart anses som ophørt ved salget af vindmøllerne.
Rådgiver har imidlertid oplyst, at der ikke vil ske opløsning af kommanditselskabet, som fortsat vil være et kommanditselskab, der har til hensigt at foretage investeringer i vindmøller - dvs. både enkeltstående vindmøller og/eller vindmølleparker og rådgiver anfører videre, at overvejelser og planlægningen omkring generhvervelsen af vindmøller foregår sideløbende med, at salgsprocessen er i gang. Der er dog ikke noget endeligt på plads endnu, og der kan komme en tidsmæssig forskydning mellem 2 indkomstår, eks. 2012 og 2013.
Den omstændighed, at investeringen i en ny vindmølle og/eller vindmøllepark endnu ikke er sket på salgstidspunktet for de eksisterende vindmøller medfører ikke nødvendigvis, at virksomheden må anses for ophørt på tidspunktet for salget af virksomhedens aktiver, idet en tidsmæssig forskydning fra salg til generhvervelse kan accepteres, når hensigten har været at fortsætte virksomheden med andre driftsmidler.
I TfS 1987.2.H. lagde Højesteret således til grund, at skattyderen i perioden fra et salg i maj 1979 og indtil generhvervelse i september 1980 overvejede, hvilke muligheder en ændret fiskerilovgivning og navnlig udøvelsen af de bemyndigelser til fastsættelse af nærmere regler, som denne lovgivning overlod fiskeriministeren, gav skatteyderen for at fortsætte denne virksomhed, og Højesteret fandt efter en helhedsvurdering, at skattyderen ikke havde opgivet sin virksomhed.
Omvendt fandt Højesteret i TfS 1984.215.H, at et salg i juni 1974 af en anpart og efterfølgende køb af ny anpart i december 1974 var for langt et tidsrum til at statuere, at en rederivirksomhed ikke var ophørt. Højesteret lagde ved dommen afgørende vægt på, at det lange tidsrum skyldtes egne forhold.
Skatteministeriet finder, at såfremt spørger geninvesterer i vindmøller og/eller vindmølleanlæg umiddelbart efter salget af vindmøllerne i B KG vil vindmøllevirksomheden ikke anses som ophørt, og der vil ikke skulle ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1.
Skatteministeriet skal dog samtidig bemærke, at det vil være en konkret vurdering og at det ikke er muligt at tidsfæste, hvor lang en periode, der kan tillades at forløbe, før virksomheden må anses for ophørt. Det har tilsvarende betydning, hvilke bestræbelser der udøves efter salget for at kunne fortsætte virksomheden, jf. eksempelvis SKM2002.118 LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at "det afgørende for beskatning af en negativ driftsmiddelkonto er, om virksomheden efter en konkret vurdering kan anses for ophørt i det pågældende indkomstår. Afgørelsen heraf afhænger bl.a. af den vægt, der skal tillægges den subjektive hensigt samt den omstændighed, at den tilbageværende bus først blev afhændet efterfølgende."
Til oplysningen om, at den tidsmæssige forskydning måske vil være over to indkomstår skal Skatteministeriet bemærke, at dette i sig selv som udgangspunkt ikke har betydning for vurderingen af, om virksomheden må anses for ophørt, jf. hertil TfS 1987.2.H. Afgørende er som nævnt det tidsmæssige forløb sammenholdt med hvilke bestræbelser, der udøves for at fortsætte virksomheden.
Det skal endelig bemærkes, at ved vurderingen af, hvorvidt virksomheden må anses for ophørt eller videreført, har det udover det tidsmæssige aspekt blandt andet også betydning, om geninvestering sker inden for samme branche.
Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmålene 3-5.
Bemærkninger til spørgers høringssvar
Spørger har i forbindelse med høringsproceduren anmodet om at få svaret præciseret i forhold til, om det vil have nogen skattemæssig betydning, såfremt det i stedet er tale om salg af det tyske KG, hvori vindmøllerne er placeret.
Skatteministeriet skal hertil bemærke, at da det tyske B KG er en transparent enhed har det ingen betydning for svaret, om det er vindmøllerne i det tyske KG, som sælges, eller om det er selve det tyske KG, som sælges.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Se indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at afhændelsen af vindmøllerne i B KG er omfattet af afskrivningslovens § 8.
Lovgrundlag
Afskrivningslovens § 8, stk. 1
I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Begrundelse
I besvarelsen af spørgsmål 1 har Skatteministeriet udtalt, at det vil være en konkret vurdering, om vindmøllevirksomheden må anses for ophørt, men at hvis geninvestering i vindmøller finder sted umiddelbart efter salget, vil virksomheden, alt andet lige, kunne anses for at være fortsat, jf. nærmere besvarelsen til spørgsmål 1.
Lægges det således til grund, at virksomheden må anses for videreført, skal der ikke ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9. En negativ saldo, der måtte fremkomme som følge af, at salgssummen således skal fradrages i afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 5, stk. 2, vil i så fald skulle udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det efterfølgende indkomstår, jf. afskrivningslovens § 8, stk. 1.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at der kan investeres i en andel af en vindmølle, eller en andel af en vindmøllepark, og dermed undgå ophør af virksomhed, således at virksomheden er fortsættende i afskrivningslovens forstand.
Lovgrundlag
Afskrivningslovens §§ 8 og 9
Begrundelse
I kraft af at spørger er eneejer af vindmøllevirksomheden, dels personligt og dels gennem sit 100 % ejede selskab, har spørger den fulde indflydelse og bestemmelse over virksomheden. Dette gælder uanset administrationen af virksomheden i det daglige foretages af et administrationsselskab.
Såfremt spørger kun investerer i en andel af en vindmølle eller en andel af en vindmøllepark, må det ved en konkret vurdering afgøres, hvorvidt virksomheden må anses for at være videreført.
Såfremt spørger må anses for overgået til passiv investering, må den hidtidige virksomhed anses for ophørt, og der skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1, jf. eksempelvis SKM2006.682.LSR.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 4.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 4
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det oplyst, hvor stor en andel der i så fald skal købes af den pågældende vindmølle eller vindmøllepark - 25%, 50% eller 75%.
Lovgrundlag
Afskrivningslovens §§ 8 og 9
Begrundelse
Spørger har ejet samtlige andele i A K/S, enten personligt eller gennem et 100 % ejet selskab.
Det er ikke præciseret, hvor stor en andel der påtænkes anskaffet af spørger.
Spørgsmålet om, hvor stor en andel af en vindmølle eller en vindmøllepark, der i givet fald skal købes for at den hidtidige virksomhed med vindmølledrift må anses for at ikke at være ophørt, er en konkret vurdering i den enkelte situation.
Det er herved ikke kun et spørgsmål om, hvor stor en andel, der investeres i den pågældende vindmølle eller vindmøllepark, men også et spørgsmål om størrelsen af investeringen set i forhold til den hidtidige virksomhed.
Da det imidlertid vil være en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt der ved en investering af en given størrelse vil være tale om fortsættende virksomhed, er det ikke muligt at fremkomme med en nøjagtig angivelse af, hvad en tilstrækkelig procentvis investering i den enkelte situation vil være.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Se indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 5
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at investering i andre VE-anlæg ligeledes vil opfylde betingelse for værende samme virksomhed og dermed omfattet af afskrivningslovens § 8.
Lovgrundlag
Lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2:
Ved vedvarende energikilder forstås bl.a: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geometrisk varme.
Begrundelse
Det er Skatteministeriets opfattelse, at investering i andre VE-anlæg, jf. afgrænsningen i Lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2, end vindmølleanlæg, alt andet lige, vil kunne accepteres som værende samme virksomhed, som investering i vindmøller eller vindmølleanlæg.
Skatteministeriet har herved henset til, at anlæggene, som er omfattet af § 2, stk. 2 i Lov om fremme af vedvarende energi, alle har det til fælles, at de er strømproducerende anlæg og som sådan leverer samme produkt. Skatteministeriet finder derfor, at uanset, der investeres i vindmøller eller anden form for vedvarende energianlæg, vil der være tale om strømproducerende virksomhed, og som sådan ensartet virksomhed.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.