Spørgsmål

1. Kan Person A omdanne sin personlige virksomhed til selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse?
2. Kan de ansatte hos Person A eller fra dennes selskab, hvis der svares bekræftende til spørgsmål nr. 1, få udbetalt deres lønindkomst efter reglerne om DIS indkomst, såfremt de arbejder om bord på det pågældende skib X med 88 tons bruttoregistertonnage, som er et dansk skib, og som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister?
3. Kan X, der er et dansk skib, og som er registeret i Dansk International Skibsregister, anses som omfattet af tonnageskatteloven, når skibet anvendes til aktiviteter i forbindelse med havvindmøller, hvor lejer anvender skibet til transport af mandskab og materiel? Udlejningen sker dels på skriftlig kontrakt og dels uden for kontrakt.

Svar

1. Afvises
2. Afvises
3. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Person A overvejer at omdanne sin personlige drevne virksomhed til selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Virksomheden påtænkes omdannet pr. 1. januar 2012 eller pr. 1. januar 2013.

Virksomheden udlejer skibe med en bruttotonnage/ bruttoregistertonnage på over 5 ton. Skibene lejes ud med nødvendigt mandskab. Mandskabet forestår løsning af driftsmæssige og navigationsmæssige opgaver.

Skibene udlejes hovedsageligt til aktiviteter i forbindelse med havvindmøller, hvor lejer anvender skibet til transport af mandskab og materiel. Udlejningen sker dels på skriftlig kontrakt og dels uden for kontrakt.

Der foreligger en 5-årig kontrakt med B A/S om aftale om service sejlads hvor der stilles båd og mandskab til rådighed til fornøden servicesejlads. Der faktureres til B A/S for standby-tid eller faktisk timeforbrug og særskilt for brændstof.

Herudover kan der være andre kunder med lignende opgaver.

Et af virksomhedens skibe hedder X, og det er på 88 bruttoregister tons.

Af årsrapport for 2010 for Virksomheden, fremgår det, at omsætningen udgjorde ... kr., årets resultat er opgjort til ... kr.

Det fremgår videre, at den skattemæssige saldoværdi ultimo 2010 udgjorde ... kr., og vedrører skibet, "X", skibet "Y" samt en husbåd. Af "Skattemæssige opgørelser 2010" for Virksomheden, side 4, er driftsmiddelsaldoen opgjort som følger:

(udeladt)

Det er videre oplyst, at spørgeren anvender virksomhedsskatteordningen.

Repræsentanten har derudover oplyst, at spørgeren deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, og at virksomheden således ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers repræsentant har anført, at det ønskes bekræftet, at Person A kan omdanne sin personlige virksomhed til selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, samt at det danske skib, X, kan anses for som omfattet af tonnageskatteloven, når skibet anvendes til aktiviteter i forbindelse med havvindmøller, hvor lejer anvender skibet til transport af mandskab og materiel.

I denne forbindelse ønsker Person A også svar på om han (den personlige virksomhed) eller det nystiftede selskab kan udbetale de ansatte deres lønindkomst efter DIS-hyre, således at virksomheden bliver mere konkurrencedygtig i forhold til lignende virksomheder i branchen. Hvis de ansatte kan blive omfattet af DIS-hyre, kan lønnen nedsættes, idet DIS indkomsten, som udbetales til de skattepligtige personer, reelt er skattefri efter reglerne om beskatning af DIS indkomst (eksemptionslempelse).

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan omdanne sin personlige virksomhed til selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Omdannelsen forventes gennemført med virkning fra 1. januar 2012 eller 1. januar 2013.

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, § 1, stk. 1, er det fastsat, at ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktieselskab eller anpartsselskab, der registreres her i landet, har ejeren (ejerne) adgang til at anvende reglerne i denne lov i stedet for skattelovgivningens almindelige regler.

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, § 2, stk. 1, er det videre fastsat:

Lovens regler kan anvendes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Ejeren er på omdannelsestidspunktet undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark.

2) Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.

3) Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et bestående selskab, jf. § 1, stk. 2, forøges som følge af omdannelsen.

4) Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, svarer til den samlede aktie- eller anpartskapital, jf. dog § 1, stk. 2.

5) Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 og 3, er ikke negativ, jf. dog 2. pkt. og stk. 4, og en eventuel negativ indskudskonto er udlignet inden omdannelsen efter virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, og § 16 a, stk. 4, jf. dog stk. 4. Har ejeren anvendt virksomhedsordningen i året forud for omdannelsen, kan lovens regler anvendes på trods af en negativ anskaffelsessum. Driver ejeren flere virksomheder, og anvendes virksomhedsordningen, er det dog en betingelse for at kunne anvende lovens regler på trods af en negativ anskaffelsessum, at ejeren samlet omdanner virksomhederne.

6) Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den dato, der er anført i § 3. 7) Ejeren indsender senest 1 måned efter omdannelsen kopi til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, den opgørelse, der er nævnt i § 2, stk. 3, en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2 og 3, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af § 1, stk. 2, har fundet sted, jf. dog stk. 5.

8) I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse heraf.

Af § 1, stk. 3, fremgår det, at lovens regler ikke finder anvendelse på omdannelse af virksomheder, som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

Skatteministeriet skal herefter bemærke, at det således uprøvet lægges til grund, at spørgers virksomhed ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

Endvidere skal det lægges til grund ud fra det oplyste, at spørgeren i indkomståret forud for omdannelsen har anvendt virksomhedsskatteordningen.

Af § 2 i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fremgår det, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gennemføres en skattefri virksomhedsomdannelse, og når spørgeren i indkomståret forud for omdannelsen har anvendt virksomhedsskatteordningen.

Udfra det oplyste finder Skatteministeriet ikke at kunne tage stilling til, om spørgeren konkret opfylder ovenstående betingelser, herunder at alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages, at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter m.v., når henses til at der ikke er fremlagt udkast til åbningsbalancer, nærmere oplysninger om vederlæggelsen, opgørelse af anskaffelsessummer for aktier eller anparter m.v.

Skatteministeriet kan således ikke konkret tage stilling til, om spørger kan omdanne sin personlige virksomhed til selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, men i det omfang ovenstående betingelser og lov om skattefri virksomhedsomdannelses øvrige bestemmelser iagttages, vil spørgeren således kunne gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de ansatte hos Person A eller fra dennes selskab, hvis der svares bekræftende til spørgsmål nr. 1,kan få udbetalt deres lønindkomst efter reglerne om DIS indkomst, såfremt de arbejder om bord på det pågældende skib X.

Sømænd beskattes som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler. I Lov 2005-05-27 nr. 386 om beskatning af søfolk, sømandsbeskatningsloven, med senere ændringer, er der imidlertid fastsat særlige bestemmelser, der fører til en lempeligere beskatning af søfolk.

I henhold til sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 1, beskattes lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af denne lov.

I sømandsbeskatningslovens § 5, er der således fastsat særlige regler for beskatning ved arbejde om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS indkomst):

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst.

Stk.2. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Stk.3. Skattefritagelse efter stk. 1 og 2 er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Stk.4. Personer, som kan anvende stk. 1, er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-9.

Bestemmelsen indeholder herved regler, som fører til en lempeligere beskatning af søfolk i form af reel skattefrihed for lønindkomst optjent ved arbejde om bord på et dansk skib, som er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Efter sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 4, kan personer, der udøver bestemmende indflydelse over det rederi, som ejer det skib, hvor den pågældende udfører arbejde, og dermed nærtstående personer, jf. ligningslovens § 2 og ligningslovens § 16 H, stk. 2, tillige omfattes af sømandsbeskatningsloven, herunder § 5. Det er herved en betingelse, at personens aflønning svarer til den, der ydes til ansatte med samme anciennitet m.v.

Efter sømandsbeskatningslovens § 2 forstås ved "Dansk skib", et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Hvorvidt der efter en skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden , kan ske aflønning af søfolkene om bord på det danske skib, X, herunder evt. aflønning til Person A, efter de gunstige regler om sømandsbeskatning ved arbejde om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, afhænger af, om skibet således er registreret i DIS, og om skibet anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Skibets aktivitet skal således bestå i erhvervsmæssig virksomhed med transport af passager eller gods mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, og der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 3, hvoraf det fremgår, hvilke transportformål, der falder ind under tonnageskattelovens anvendelsesområde.

Skatteministeriet skal bemærke, at efter det oplyste er det imidlertid ikke muligt konkret at tage stilling til, i hvilket omfang X, konkret kan anses for anvendt til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvorfor Skatteministeriet heller ikke kan besvare, hvorvidt de ansatte om bord kan få udbetalt deres lønindkomst efter reglerne om DIS indkomst, jf. sømandsbeskatningslovens § 5.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at X, der er et dansk skib, og som er registeret i Dansk International Skibsregister, kan omfattes af tonnageskatteloven, når skibet anvendes til aktiviteter i forbindelse med havvindmøller, hvor lejer anvender skibet til transport af mandskab og materiel.

Efter tonnageskattelovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 19. september 2011, kan selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i § 6, vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning).

I tonnageskattelovens § 6 er det videre fastsat, at skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1. Skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,
2. Skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter) og
3. Skibe, som lejes med besætning (time-charter)

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Skibe som ejes af rederiet, og som udlejes, kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv, jf. § 6, stk. 2.

Grundbetingelsen for at indgå i tonnageskatteordningen er således, at der udføres rederivirksomhed, som består i "erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", jf. tonnageskattelovens § 6.

Rederier, som opfylder betingelserne i § 1, og som anvender skibe, som efter §§ 6-8 kan omfattes af loven, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt.

Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på 10 år regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges, jf. § 2.

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige skibe og andre aktiver som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 3.

Det er videre fastsat i tonnageskattelovens § 5, at et rederi, som omdannes efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, kan omfattes af tonnageskatteordningen, når de skibe, som bliver omfattet af tonnagebeskatningen, fra og med indkomståret 2003 af den personlige ejer højst har været afskrevet med et beløb samlet svarende til den afskrivning, der kunne have været foretaget ved anvendelse af den afskrivningssats, der gælder for selskaber på tidspunktet for virksomhedsomdannelsen.

Er der forud for virksomhedsomdannelsen foretaget afskrivninger i videre omfang, kan tonnagebeskatning vælges, hvis de overskydende afskrivninger medregnes i den skattepligtige indkomst for den pågældende person som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed for indkomståret forud for det indkomstår, hvor virksomhedsomdannelsen får virkning.

Skatteministeriet skal herefter bemærke, at et rederi, som omdannes efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, således kan omfattes af tonnageskatteordningen, under iagttagelse af tonnageskattelovens § 5 vedrørende afskrivninger, og i det omfang, at der er tale om rederivirksomhed, som omhandlet i § 6 m.v.

Det bemærkes i den forbindelse, at et skib, der udlejes på timecharter til en lejer, der udelukkende anvender skibet til transportopgaver, således kan omfattes af tonnageskatteloven, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 2.

Opmærksomheden henledes dog på tonnageskattelovens § 22, stk. 2, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som kan omfattes af tonnageskatteloven, og at en revisor skal afgive erklæring herom.

I nærværende sag er det oplyst, at virksomhedens skibe omfatter skibet, "X, som er på 88 bruttoregister tons, samt skibet "Y" og en husbåd.

Repræsentanten har videre oplyst, at spørgers virksomhed består i aktiviteter i forbindelse med havvindmøller, hvor lejer anvender skibet til transport af mandskab og materiel, og på grundlag af aftale om service sejlads, hvor der stilles båd og mandskab til rådighed.

Det fremgår af virksomhedens hjemmeside, at der dog også udføres kranservice og bådhotelservice. Derfor kan der være udlejninger, hvor skibene ikke udelukkende anvendes til transportformål efter tonnageskattelovens § 6, men f.eks. opgaver omfattet af tonnageskattelovens § 8.

Det fremgår således af tonnageskattelovens § 8, at indkomst ved bl.a. bygning og reparation af vindmølleparker eller andre havanlæg, sports-, udflugts- og fritidsformål m.v. ikke kan omfattes af tonnageskattelovens § 6.

Selv hvis lejer kun i mindre omfang anvender skibet til andre opgaver end transport, så kan udlejningen i sit hele ikke omfattes af tonnageskatteordningen.

Med disse bemærkninger skal Skatteministeriet således bemærke, at det efter det oplyste ikke er muligt konkret at tage stilling til, i hvilket omfang rederiet, som omdannes efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, kan omfattes af tonnageskatteordningen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet bevares med "Se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder ud fra det oplyste, at de stillede spørgsmål 1-3 alle bør afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet der således ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til konkret at tage stilling til de stillede spørgsmål.