Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B.2.2.1 Indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om pligter til at indeholde kildeskat (A-skat) og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag).

Afsnittet indeholder:

Regler for indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag
Udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje og skattepligtsforhold
A-skat og AM-bidrag af indkomst i sammenhæng med tidligere ansættelse
Pensionsinstitutter, ATP mv.
A-skat og AM-bidrag, når personer har en løs tilknytning til arbejdsstedet
Særlige forhold for løn- og vikarbureauer, ved ejendomsadministration mv.
Offentlige institutioner og A-kasser mv. samt Lønmodtagernes Garantifond
Kildeskat til Grønland
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regler for indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag

Indkomstmodtagerens AM-bidragspligt som grundlag for arbejdsgiverens indeholdelsespligt

AM-bidraget skal indeholdes i løn mv., der udbetales til personer, som er fuldt eller begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens regler. Herunder skal indeholdelse af AM-bidrag også ske hos personer, der er skattepligtige efter de særlige regler i kulbrinteskatteloven. AM-bidrag er en almindelig indkomstskat, og AM-bidraget er omfattet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået. Der skal kun ske indeholdelse af AM-bidrag, når Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst. Se AMBL § 1, 1. pkt.

Pligter, der er fælles, når det gælder indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Enhver, der som arbejds- eller hvervgiver med hjemting i Danmark, udbetaler vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold,

i penge
i naturalier eller
som personalegoder fx fri bil mv., som arbejds- eller hvervgiveren stiller til rådighed for de skatte- og AM-bidragspligtige indkomstmodtageres private benyttelse, og som er gjort til A-indkomst,

skal foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Se også

KSL § 46, stk. 1, jf. KSL § 43, stk. 1 og 2 om retsgrundlaget for indeholdelsespligt for A-skat
KSL § 49 B, stk. 1, jf. KSL § 49 A, stk. 1-2, KSL § 43, stk. 1-2 og AMBL § 2 om retsgrundlaget for indeholdelsespligt for AM-bidrag af A-indkomst.
INDHVL afsnit A.1 og A.2 om afgrænsningen af, hvad der er A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst.

Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. Se KSL § 46, stk. 1, 2. pkt. Denne regel har navnlig praktisk betydning ved indeholdelsespligt for indkomst, der udbetales ved arbejdsudleje. Se afsnittet nedenfor om udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje og skattepligtsforhold.

Det er uden betydning, om den indeholdelsespligtige er en fysisk eller juridisk person, et konkursbo, et dødsbo mv. Pligten til at foretage indeholdelse kan ikke overdrages til andre. Hvis den indeholdelsespligtige overlader det til andre, fx et lønbureau, at forestå udbetaling og indeholdelse, sker det altid på den indeholdelsespligtiges ansvar. Se afsnittet nedenfor om særlige forhold for løn- og vikarbureauer, ved ejendomsadministration mv.

Indeholdelsespligten for A-skat og AM-bidrag omfatter også udbetalinger til andre end egentlige lønmodtagere, fordi vederlag, honorar og anden indkomst, der udbetales for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, og som udføres i Danmark, kan være A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst. Se KSL § 43, stk. 2, KSL § 49 A, stk. 2, nr. 7 og KSLbek § 18. Se også afsnittet om A-skat og AM-bidrag, når personer har en løs tilknytning til arbejdsstedet.

Den, der er indeholdelsespligtig for A-skat, skal indeholde A-skat på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales. Se KSL § 46, stk. 2 og KSLbek § 20, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af a conto vederlag, forskud og lignende, samt når et beløb godskrives en person, så denne har dispositionsret over beløbet. Er udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt. Se KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder dog ikke A-indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. Se KSLbek § 20, stk. 1, 3. pkt.

Arbejdsgivere, hvervgivere mv., der udbetaler AM-bidragspligtig indkomst efter KSL § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1- 10, skal ved enhver udbetaling opgøre bidragsgrundlaget, beregne AM-bidragets størrelse og indeholde AM-bidraget på samme tidspunkt, som indeholdelse af A-skat foretages. Bidraget skal beregnes med den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor den AM-bidragspligtige indkomst indgår i bidragsgrundlaget. Se KSL § 49 B, stk. 1, 1. pkt. og KSLbek §§ 20-21, jf. AMBL § 7, der henviser til kildeskattelovens og opkrævningslovens regler for indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv.

Se også INDHVL afsnit F.1.3 og F.2 om tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattekort

For at indeholde foreløbig skat skal den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort) fra SKAT.

Det er kun én indeholdelsespligtig, nemlig den hovedindeholdelsespligtige, som kan bruge skattekortet. To eller flere hovedindeholdelsespligtige kan dog rekvirere samme skattekort, men skattekortoplysningerne om fradrag må ikke benyttes af flere indeholdelsespligtige for samme periode ad gangen. To eller flere hovedindeholdelsespligtige, der har rekvireret samme skattekort, er derfor forpligtet til indbyrdes at "skiftes" til at bruge skattefradraget og aldrig inden for samme periode.

Hvis den skattepligtige modtager A-indkomst fra en eller flere andre indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, skal denne anden eller disse andre indeholdelsespligtige hver især indhente et elektronisk bikort hos SKAT. Se KSL § 48, stk. 1.

Se også

Se også INDHVL afsnit F.1.4.1 og F.1.5.1 om skattekort

Udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje og skattepligtsforhold

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved en udenlandsk virksomheds befuldmægtiget i Danmark

Hvis en udenlandsk virksomhed har etableret fast driftssted og har ansatte i Danmark, men har hjemting i et land uden for EU, og Danmark ikke har indgået en aftale med det andet land om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter, der svarer til reglerne i EU, skal den udenlandske virksomhed registreres ved en befuldmægtiget, der har hjemting i Danmark. Se KSL § 46, stk. 4.

Lønnen skal udbetales gennem den befuldmægtigede, der skal indeholde både A-skat og AM-bidrag. Den befuldmægtigede hæfter for, at indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver betalt til SKAT. Se KSL § 70.

SKAT kan ved særlige forhold fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting i Danmark. Regler for hjemting fremgår af retsplejelovens kap. 22. Et udenlandsk selskab har fx hjemting i retskredsen, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i retskredsen, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Se retsplejelovens 238, stk. 1.

Dette har som konsekvens, at der som udgangspunkt skal ske registrering ved en befuldmægtiget med hjemting i Danmark, når den indeholdelsespligtige fysiske eller juridiske person har hjemting i andre lande end:

EU-landene
Færøerne
Grønland
Island
Norge.

Andre udenlandske arbejdsgivere kan også vælge at udbetale løn og indeholde A-skat og AM-bidrag gennem en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 5.

Se også

Afsnit A.B.2.1 om registreringspligt, hvis en udlænding har arbejdstilladelse til at udøve indeholdelsespligtig virksomhed i Danmark
INDHVL afsnit C om internationale forhold ved indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Indeholdelsespligter ved arbejdsudleje, når arbejdet udføres i Danmark

Hvis en udenlandsk virksomhed ved arbejdsudleje stiller arbejdskraft til rådighed for at udføre arbejde i Danmark mod vederlag, enten i penge eller som personalegoder i form af fx fri kost og logi, fri bolig og fri bil, påhviler det den, for hvem arbejdet udføres, dvs. den danske virksomhed, der lejer den udenlandske arbejdskraft, at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlaget samt den skattepligtige værdi af personalegoderne. Se KSL § 46, stk. 1, 2. pkt., jf. KSL § 43, stk. 2, litra h og KSL § 49 A, stk. 2, nr. 8.

Bemærk

Bemærk, at indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag ved arbejdsudleje i det seneste årti har været udfordret af en øget anvendelse af arbejdskraft fra navnlig øst- og centraleuropæiske lande. Domstolspraksis viser, at SKAT skal vurdere, om der er tale om entreprise eller arbejdsudleje, og at der skal ses på evt. indgåede skriftlige kontrakter i forhold til de faktiske og retlige forhold for arbejdets udførelse, herunder om det er den danske eller udenlandske virksomhed, der leder og fordeler arbejdet.

Indkomstmodtagernes skattepligtsforhold af betydning for arbejdsgiverens indeholdelsespligter

Den, der er indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, skal indeholde A-skat og AM-bidrag af løn til ansatte, uanset om den eller de ansatte er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark. Den udbetalte løn mv. til sådanne ansatte skal også indberettes efter skattekontrolloven.

En dansk arbejdsgiver skal dog ikke indeholde A-skat, hvis lønmodtageren fremlægger en trækfritagelse (erklæring fra SKAT om fritagelse for skattetræk i lønindkomst, der er erhvervet under arbejde i udlandet). Trækfritagelsen fritager dog ikke den danske arbejdsgiver for at indeholde AM-bidrag af lønnen.

SKAT kan dog tilsvarende fastsætte, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en procentsats, der er lavere end de 8 pct. efter AMBL § 1, 2. pkt., når det er åbenbart, at den bidragspligtige pga. lempelse eller af anden årsag ikke skal betale AM-bidrag eller kun skal betale AM-bidrag med et lavere beløb. SKATs afgørelse kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når SKAT har truffet en sådan afgørelse, udsteder SKAT en erklæring om fritagelse for at indeholde AM-bidrag. Se KSL § 49 B, stk. 3.

Selv om der er udstedt en trækfritagelse for en eller flere ansatte, har den danske arbejdsgiver uændret pligt til at indberette udbetaling af løn mv. til disse ansatte efter skattekontrolloven.

Hvis den ansatte hos en dansk arbejdsgiver kun er begrænset skattepligtig til Danmark og i øvrigt kun erhverver lønindkomst fra en dansk arbejdsgiver under arbejde i udlandet, skal den danske arbejdsgiver hverken indeholde A-skat eller AM-bidrag. Dette gælder fx i forhold til udlændinge, der kun arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver.

Det er SKAT, der træffer afgørelsen om en ansats skattepligtsforhold til Danmark.

A-skat og AM-bidrag af indkomst i sammenhæng med tidligere ansættelse

Virksomheder, der udbetaler

pension
ventepenge
fratrædelsesgodtgørelser
efterbetalinger
efterløns- og pensionslignende ydelser eller lignende ydelser

til en modtager, som har sammenhæng med modtagerens tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold i Danmark, skal opgøre A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst og indeholde A-skat og AM-bidrag heraf. Grundlaget for indeholdelsen er bruttovederlaget, herunder ydelser som evt. personalegoder. Der skal også ske indeholdelse af udbetalinger til efterlevende efter tidligere ansatte. Se KSL § 43, stk. 2, litra b og KSL § 49 C, jf. KSL § 49 A, stk. 2, nr. 11 og AMBL § 2, stk. 1, nr. 1-2 samt INDHVL afsnit B.1.11.

Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver eller hvervgiver, der udbetaler pension eller lignende ydelse i sammenhæng med tidligere ansættelse, skal opgøre grundlaget for udbetalingen og skal indeholde A-skat og AM-bidrag på samme tidspunkt. Se KSLbek §§ 20-21 samt AMBL § 7, der henviser til kildeskattelovens og opkrævningslovens regler for indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv.

Pensionsinstitutter, ATP mv.

Indeholdelsespligt for A-skat ved skattepligtig udbetaling fra pensionsordninger efter PBL § 20

Pensionsinstitutter mv., der foretager skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger efter PBL § 20, skal indeholde A-skat ved udbetalingen. Se KSLbek § 18, nr. 19. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag i disse udbetalinger. Se INDHVL afsnit B.3.

Indeholdelsespligt for AM-bidrag ved indbetaling til pensionsordninger efter PBL § 19, til ATP mv.

Pensionsinstitutter, pensionskasser, herunder ATP, forsikringsselskaber og pengeinstitutter skal opgøre grundlaget for AM-bidrag og beregne størrelsen af AM-bidraget ved indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

Det drejer sig om indbetalinger, som arbejdsgivere eller tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager til

pensionsordninger efter PBL § 19 (KSL 49 A, stk. 3, nr. 1),
visse indbetalinger til ATP (KSL § 49 A, stk. 3, nr. 2),
indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension (KSL § 49 A, stk. 3 nr. 3) samt
en ordning, der er omfattet af PBL § 19 (KSL § 49 A, stk. 3, nr. 4) og som indbetales af de kommunale myndigheder.

Se KSL § 49 D, stk. 1.

For indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, opgøres grundlaget for AM-bidrag efter oplysningerne om de bidragspligtige beløb, som arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller den offentlige myndighed giver meddelelse om. Se KSL § 49 D, stk. 2.

For indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, opgøres grundlaget for AM-bidrag efter oplysningerne om de bidragspligtige beløb, som den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, giver meddelelse om. Se KSL § 49 D, stk. 3.

Indeholdelsespligt for AM-bidrag ved indbetaling til udenlandske pensionsordninger mv.

For indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af SKAT efter PBL § 15 C, og som efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed i dette andet EU/EØS-land, skal arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse. Se KSL § 49 D, stk. 4, jf. KSL § 49 A, stk. 3, nr. 5.

Arbejdsgiveren skal tilsvarende opgøre bidragsgrundlaget og beregne AM-bidragets størrelse ved skattebegunstigede pensionsordninger i Sverige for grænsegængere og tilflyttere fra Sverige efter den dansk-svenske grænsegængeraftale efter lov nr. 974 af 05/12/2003. Se KSL § 49 B, stk. 1, jf. KSL § 49 A, stk. 3, nr. 5.

Indeholdelsespligt for AM-bidrag ved indbetaling til tilsagnsordninger mv.

Visse arbejdsgivere foretager indbetalinger, der ikke kan henføres til de enkelte ansatte, til en pensionskasse, som er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (tilsagnsordninger) eller til en pensionsfond, som er godkendt efter PBL § 52.

Ved sådanne indbetalinger skal arbejdsgiveren opgøre et særskilt grundlag for AM-bidraget og beregne størrelsen af AM-bidraget. Se KSL § 49 A, stk. 3, nr. 6, jf. KSL § 49 B, stk. 1.

A-skat og AM-bidrag, når personer har en løs tilknytning til arbejdsstedet

En hvervgiver kan være indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af vederlag til personer, der ved enkeltstående engagement som kunstner eller ved deltidsansættelse, bijob, weekend- og aftenarbejde eller på lignende vi har en løs tilknytning til arbejdsstedet.

Afgrænsningen af, om der foreligger personligt arbejde i et tjenesteforhold og dermed indeholdelsespligt for hvervgiveren, forudsætter en konkret bedømmelse af de enkelte forhold. Se INDHVL afsnit B.1.1.1 og B.2.

Hvis det kan fastslås, at der er indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag, er det den, der som restauratør, arrangør, forening eller lignende afholder udgiften til de medvirkendes vederlag, som er indeholdelsespligtig. Det samme gælder de situationer, hvor udbetalingen ikke foretages direkte til kunstneren mv., men betales til en kapelmester, trupleder eller agent, evt. til et koncertbureau eller en anden mellemmand.

Fastsættes vederlaget som et fælleshonorar for flere medvirkende, skal vederlaget fordeles ligeligt imellem de deltagende ved indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, medmindre anden aftale foreligger.

Uanset om et vederlag er A-indkomst eller B-indkomst, har hvervgiveren indberetningspligt efter skattekontrolloven. Den, der hæfter for betalingen, skal foretage indberetningen til SKAT.

Om indberetning af honorarer til kunstnere på festivaler, se udtalelse fra Skatteministeriets departement i SKM2001.348.DEP.

Særlige forhold for løn- og vikarbureauer, ved ejendomsadministration mv.

Lønbureau mv.

Den indeholdelsespligtige kan overdrage opgaven med at udbetale løn mv. til andre, fx et lønbureau. Indeholdelsespligten påhviler dog stadig den, for hvis regning løn mv. udbetales. Se KSL § 46, stk. 1, 1. pkt. Dette indebærer, at angivelse og betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag skal ske med henvisning til det CVR- eller SE-nummer, hvorunder den indeholdelsespligtige virksomhed er registreret.

Vikarbureauer

Ved midlertidige arbejdsforhold, der formidles af et vikarbureau, er bureauet indeholdelsespligtig, hvis det er bureauet, der aflønner vikaren og udsender vikaren til forskellige kunder, som betaler for arbejdsydelsen til bureauet.

Aflønnes vikaren direkte af den midlertidige arbejdsgiver, er det denne midlertidige arbejdsgiver, der er indeholdelsespligtig, uanset om vikaren skal betale en provision til bureauet.

Ved SKATs vurdering af, om der foreligger tjenesteforhold, skal der også lægges vægt på, hvorledes spørgsmål om ferie, ATP, arbejdsløshedsforsikring, sygedagpenge mv. er reguleret. Se INDHVL afsnit B.1.1.1.

Ejendomsadministration

Advokater, revisorer mv., der varetager ejendomsadministration og dermed lønudbetaling for en række klienter, bliver ikke indeholdelsespligtige, fordi indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres, dvs. klienten. Det er derfor den enkelte klient, der skal tilmeldes registret over erhvervsdrivende som ansvarlig, men registreringen kan foretages under administrators adresse.

En administrator kan kun blive indeholdelsespligtig, hvis administrator overtager det økonomiske ansvar for lønudbetalingen.

Virksomhedsoverdragelse

Ved overdragelse af en virksomhed eller ved udskillelse af en del af den indtræder erhververen i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser med hensyn til de løn- og arbejdsforhold, der bestod på overdragelsestidspunktet, for de lønmodtagere, der fortsætter deres arbejdsforhold hos erhververen. Se virksomhedsoverdragelsesloven.

På den måde pådrager erhververen sig en selvstændig pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Det gælder også for lønkrav for tiden før overdragelsen, medmindre indeholdelsespligten er opstået før overdragelsestidspunktet.

Virksomhed i henhold til bevilling eller autorisation mv.

Når der til udøvelsen af et erhverv stilles særlige krav fx til personlig bevilling, autorisation eller lignende, vil den, der har opnået bevillingen eller autorisation mv., have ansvar for virksomhedens lønudbetalinger og dermed indeholdelsespligtig. Der kan dog forekomme undtagelser. En undersøgelse og vurdering af virksomhedens hæftelsesforhold over for kreditorer, aftaleerhververe og andre tredjemænd er afgørende for SKATs afgørelse om evt. indeholdelsespligt.

Foreninger

Foreninger er omfattet af de almindelige regler for indeholdelsespligt og skal indeholde A-skat og AM-bidrag, når foreningen udbetaler vederlag til de ansatte.

Foreninger, der som led i foreningens skattefri virksomhed udbetaler vederlag, der ikke overstiger 1.500 kr. årligt til den enkelte modtager er undtaget fra indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag. Se KSL § 45 og KSLbek § 19, nr. 5.

Europa-Parlamentet

Medlemmer af Europa-Parlamentet er ikke indeholdelsespligtig for evt. udbetalt sekretærløn, som godtgøres af parlamentet. Se afsnit C.A.3.4.9.

Umyndige mindreårige

Om registreringspligt, hvis en umyndig mindreårig, der er fyldt 15 år, og efter sin værges tilladelse, udøver indeholdelsespligtig virksomhed i Danmark. Se afsnit A.B.2.1.

Konkursbo, der efter konkursen udskiller indeholdelsespligtige aktiviteter fra boet til fortsat drift

Om pligt til selvstændig registrering, hvis et konkursbo efter konkursen udskiller indeholdelsespligtige aktiviteter fra boet til fortsat drift. Se afsnit A.B.2.1.

Offentlige institutioner og A-kasser mv. samt Lønmodtagernes Garantifond

Offentlige institutioner og A-kasser mv.

Offentlige institutioner er ligesom private virksomheder indeholdelsespligtige med hensyn til A-skat og AM-bidrag af lønudbetalinger mv. til egne ansatte.

Offentlige institutioner, A-kasser mv., der udbetaler offentlige ydelser til borgerne, er indeholdelsespligtige med hensyn til A-skat af disse udbetalinger. Det drejer sig fx om

udbetalinger af ydelser efter sociallovgivningen
tjenestemandspension
syge- og arbejdsløshedsdagpenge
efterløn
fleksydelse
stipendier og andre uddannelsesydelser
strejke- og lockoutgodtgørelse,
orlovsydelse mv.

Se KSLbek § 18.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag i disse indkomster, medmindre indkomsten er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSL § 49 A, stk. 2. Se også INDHVL afsnit B.5.

Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond har til formål at sikre lønmodtageres lønkrav

ved arbejdsgiverens konkurs,
ved arbejdsgiverens død, hvis der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes uden boudlæg ved skiftebehandling,
ved en virksomheds ophør, hvis det godtgøres, at arbejdsgiver er ude af stand til at betale lønnen, eller
ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.

Se § 1, stk. 1, nr. 1-4, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. LBK nr. 686 af 20/06/2011.

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af et arbejdsforhold samt feriegodtgørelse. Det er en forudsætning for dækning via fonden, at der har bestået et tjenesteforhold mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren.

Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke den del af lønnen mv., hvori arbejdsgiveren skulle have indeholdt A-skat og AM-bidrag, idet den tidligere arbejdsgiver henholdsvis konkursboet/dødsboet er indeholdelsespligtigt og hæfter for betalingen af de A-skatter og AM-bidrag, som fonden har beregnet. Se KSL § 83, stk. 1.

Kildeskat til Grønland

Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner mv., der har hjemting i Danmark, skal indeholde kildeskat til Grønland ved udbetaling eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbetaling af pensioner, som er skattepligtig efter Grønlands lovgivning om indkomstskat. Se KSL § 88, stk. 1 og KSLbek §§ 38-40.

I det omfang Danmark har beskatningsretten til løn mv. til danskere, der er udsendes til arbejde i Grønland for en dansk arbejdsgiver, skal der både indeholdes A-skat og AM-bidrag af de udbetalte vederlag, idet Danmarks beskatningsret til indkomstskat og AM-bidrag følges ad. Se AMBL § 1, 1. pkt.

Om indeholdelse ved arbejde i Grønland se også INDHVL afsnit C.2.8.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området, og af hensyn til overblik er kun medtaget landsretsdomme om indeholdelse ved arbejdsudleje:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.805.ØLR	En dansk virksomhed, der istandsatte ejendomme, indgik en samarbejdsaftale med en virksomhed, der var registreret i Polen, om at udføre arbejde i Danmark. Den danske virksomhed mente, at reglerne om arbejdsudleje ikke skulle anvendes, fordi den polske virksomhed havde hjemting i Danmark i form af fast driftssted, jf. KSL § 43, stk. 2, litra h, og KSLbek § 18, nr. 28. ØLR fastslog, at der med hjemting forstås det processuelle begreb, hjemting, som defineret i retsplejeloven om stedligt værneting. Virksomheden, der var registreret i Polen, fandtes ikke at have hjemting i Danmark. ØLR fandt også, at aftalen måtte karakteriseres som arbejdsudleje, at trækgrundlaget var det samlede vederlag, og at den danske virksomhed hæftede for de ikke-indeholdte beløb.	Sagen angik også, om der var tale om en momspligtig leverance.
SKM2010.784.VLR	Sagen angik, om en dansk virksomheds brug af polske håndværkere udgjorde arbejdsudleje med den virkning, at den danske virksomhed havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag og hæftede for disse beløb. I sagen var der fremlagt flere indbyrdes uoverensstemmende udgaver af parternes aftale. Spørgsmålet var herefter, hvilken en af de foreliggende kontrakter, som måtte antages at være den gældende kontrakt mellem parterne. VLR lagde den udgave af kontrakten til grund, som blev udleveret til SKAT efter kontrolbesøget i forbindelse med skattesagen. Bl.a. henset til denne kontrakts regulering af instruktionsbeføjelse samt arbejdets karakter fandt VLR, at der konkret ikke var tale om arbejdsudleje.	Stadfæstelse af byrettens dom SKM2009.633.BR.
SKM2010.460.VLR	Et antal polske virksomheders arbejde for en dansk virksomhed blev anset som arbejdsudleje og ikke entreprise. Der blev lagt vægt på, at de indgåede kontrakter ikke angav en samlet entreprisesum og ikke præcist beskrev arbejdets omfang, samt at der i kontrakterne blev tilbudt arbejdskraft, og at den overordnede ledelse påhvilede den danske virksomhed. Ikke grundlag for at reducere det indeholdelsespligtige beløb som følge af, at indehaverne af de polske virksomheder i et vist omfang havde medvirket ved arbejdet i Danmark, for det var ikke i kontrakterne beskrevet, hvilket arbejde den enkelte medarbejder skulle udføre, og de polske virksomheders lønudbetalinger var ikke dokumenteret. Den danske virksomheds vederlag til de polske virksomheder var omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra h, og da det ikke var bevist, at der ikke var forsømt indeholdelse efter KSL § 69, var den danske virksomhed ansvarlig for den ikke indeholdte A-skat.	Stadfæstelse af byrettens dom SKM2008.434.BR. Sagen angik også, om der var tale om en momspligtig leverance.
SKM2010.27.VLR	Kontrakter mellem en dansk og en polsk virksomhed blev efter en konkret bedømmelse anset for kontrakter om arbejdsudleje i kildeskattelovens forstand. VLR fandt det konkret godtgjort, at der var tale om arbejdsudleje, idet VLR navnlig lagde vægt på den danske virksomheds instruktionsbeføjelser og aflønningsformen. Da den danske virksomhed ikke havde godtgjort ikke at have udvist forsømmelighed, ansås den danske virksomhed for ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag.
SKM2009.570.VLR	Sagen angik, om aftaler, der var indgået mellem en dansk planteskole og en britisk virksomhed, henholdsvis en litauisk virksomhed, om plantearbejde var aftaler om entreprise eller arbejdsudleje. Det kunne ikke efter aftalen med den britiske virksomhed afgøres, om der var en sådan sammenhæng mellem planteskolens betaling af vederlag til virksomheden og arbejdslønningerne, at virksomheden ikke havde haft risiko for arbejdets udførelse. Der henvistes også til et timeregnskab, udarbejdet af planteskolen, til acontobetalinger til arbejdstagerne samt aftalernes formulering om modregning eller erstatning. Det lagdes til grund, at planteskolen i perioder reelt stod for ledelse og instruktion af arbejdet. Da planteskolen havde indflydelse på antallet af ansatte og stillede maskiner til rådighed for udførelsen af arbejdet, havde planteskolen bevisbyrden for, at arbejdet var udført som entreprise og ikke som arbejdsudleje, og denne bevisbyrde fandtes ikke løftet. Det burde have stået planteskolen klart, at kontraktforholdet angik arbejdsudleje, og planteskolen havde ikke godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed efter KSL § 69, stk. 1 mv. Aftalerne med den litauiske virksomhed var løbende blevet ændret og indeholdt detaljerede beskrivelser på en række punkter. Med henvisning hertil samt efter bevisførelsen i øvrigt blev det lagt til grund, at den litauiske virksomhed havde den helt overvejende risiko for arbejdets udførelse, samt at de litauiske arbejdere var aflønnet med en fast månedsløn, der var uafhængig af betalingen efter kontrakten. Det blev også lagt til grund, at planteskolen ikke havde indflydelse på hvem og hvor mange, der udførte arbejdet, at planteskolen ikke havde ansvaret for den daglige ledelse, men alene førte kontrol med arbejdet, og at den litauiske virksomhed lejede maskiner af planteskolen, betalte leje herfor og var eneansvarlig for vedligeholdelse af disse. Efter en samlet vurdering, og da det ikke kunne tillægges vægt, at arbejdet blev udført på planteskolens ejendom, og at planteskolens ledelse angav, hvad der skulle udføres, og de overordnede retningsliner herfor, havde planteskolen løftet sin bevisbyrde for, at arbejdet var udført i entreprise.
SKM2007.561.ØLR	Renoveringsarbejde på et sommerhus var udført af polske håndværkere, og ToldSkat havde fundet, at det var arbejdsudlejning, og at sommerhusejeren var indeholdelsespligtig af vederlaget til håndværkerne efter KSL § 43, stk. 2, litra h, og KSL § 46, stk. 1. Sommerhusejeren gjorde gældende, at der var tale om entreprise, og at han ikke var indeholdelsespligtig, idet der bl.a. blev henvist til en entrepriseaftale med en tilhørende arbejdsbeskrivelse og til en momsregistreringsanmeldelse, der var udarbejdet af den polske virksomhed. Sommerhusejeren forklarede under sagen bl.a., at arbejdsbeskrivelsen, der var på dansk, blev oversat af ham på engelsk til en af håndværkerne, der oversatte det til polsk for virksomhedens indehavere. ØLR fandt, at der var et misforhold mellem omfanget af arbejderne og materialerne i arbejdsbeskrivelsen og den betalte pris og fandt på baggrund af den forklarede fremgangsmåde, at sommerhusejeren havde bevisbyrden for, at arbejdet var udført som totalentreprise og ikke som arbejdsudleje. ØLR kunne ikke anse denne bevisbyrde for løftet.