Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige skatte- og afgiftskrav mv., der er rettet mod fast ejendom, og som er tillagt fortrinsret.

Afsnittet indeholder:

Hvad er fortrinsret?
Tidsbegrænsning af fortrinsretten
Prioritetsorden
Skatter og afgifter
Ejendommens forsyning og dens forbindelse med omverdenen
Regler i ny ejendomsskattelov
Ejendomsskat og andre krav på ejendomsskattebilletten
Oversigt over krav rettet mod fast ejendom, der er tillagt fortrinsret
Krav rettet mod fast ejendom, der ikke er tillagt fortrinsret
Fremgangsmåden ved inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er fortrinsret?

En række skatte- og afgiftskrav mv. rettet mod fast ejendom er tillagt fortrinsret. Det betyder, at kravet hviler på den faste ejendom uden tinglysning og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser og anden pantegæld.

For skatte- og afgiftskrav mv. fremgår fortrinsretten af § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen) og af en række særlove, fx § 4, stk. 5 og § 11, stk. 5 i lov nr. 678 af 3. juni 2023 (ejendomsskatteloven) og § 4 i lov nr. 1075 af 30. september 2014 om tinglysning (tinglysningsloven).

Denne fortrinsret gælder som udgangspunkt også gebyrer, der vedrører et fortrinsberettiget krav, også selv om selve hovedkravet er betalt. Se SKM2013.540.BR. Dette udgangspunkt kan være fraveget ved særlov. Fx er gebyrer og renter vedrørende grundskyld og dækningsafgift ikke omfattet af fortrinsretten. Se ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 2. pkt. og § 11, stk. 5, 2. pkt.

Fortrinsretten er blandt andet begrundet i:

Skattemæssige hensyn
At de foranstaltninger, der nævnes i tinglysningslovens § 4, stk. 2, normalt tilføjer ejendommen en værdiforøgelse, der kommer alle rettighedshavere til gode. Derfor skal den offentlige myndighed, der tilføjer værdiforøgelsen, have fortrinsret for sine udgifter til denne værdiforøgelse.

Tidsbegrænsning af fortrinsretten

►Fortrinsretten er tidsbegrænset.◄ Tidsbegrænsningen skal som udgangspunkt fortolkes efter forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 § 2 (amtstueforordningen) (som blev ændret ved § 3, nr. 1 i lov nr. 333 af 18. juni 1969), men kan også fremgå af særlov fx ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt. og § 11, stk. 5, 1. pkt. Fortrinsretten på krav, der er rettet mod den faste ejendom bevares i op til to år og tre måneder, såfremt nedenstående betingelser herfor er opfyldt, uanset om ejendommen sælges i fri handel, i forbindelse med en tvangsauktion eller af et konkursbo.

Fortrinsretten bevares:

I to år fra det tidspunkt, hvor kravet forfaldt til betaling (forfaldsdagen)
Hvis gældsposterne senest tre måneder efter toårsfristens udløb beordres til inddrivelse, og fogedforretningen fortsættes forsvarligt. Se også ''Bemærk'' herunder
Hvis skyldneren inden fristens udløb (toårsfristen plus tre måneder) er afgået ved døden, eller boet er taget under skiftebehandling.

§ 2 i amtsstueforordningen vedrører bortfald af fortrinsretten. Bestemmelsens ordlyd nævner ikke direkte, at ejendomsskatterne er sikret ved en panteret, men panteretten må ligeledes anses for at være bortfaldet samtidig med fortrinsretten. Se forarbejderne til ejendomsskattelovens § 4 i lovforslag nr. 113 af 26. april 2023 ejendomsskatteloven (specielle bemærkninger til § 4).

Bemærk

Restancen betragtes som en simpel fordring, når fortrinsretten er bortfaldet, dvs. den anses som et almindeligt krav mod skyldneren uden nogen særlig fortrinsret før andre kreditorers krav. Se § 2 i amtstueforordningen.

Gives der henstand med betaling af grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, forlænges pante- og fortrinsretten med den periode, der gives henstand for. Se ejendomsskattelovens § 34, stk. 2.

For brandforsikringspræmier er fortrinsretten begrænset til 1 år. Se ►§ 60 i lov nr. 1731 af 5. december 2023 om finansiel virksomhed◄. Er der inden 1-årsfristens udløb indledt retsforfølgning, som derefter fremmes med den efter forholdene fornødne hurtighed, bevares fortrinsretten. Se UfR 1989.45/3 H.

Kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere, hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, og som ikke inden den 2. februar 2017 var overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, inddrives af kommunerne. Se nærmere herom i afsnittet ’’Ejendomsskat og andre krav på ejendomsskattebilletten" nedenfor.

Prioritetsorden

Den indbyrdes prioritetsstilling imellem de fortrinsberettigede krav, som er omfattet af tinglysningslovens § 4, fastlægges efter tinglysningslovens § 4, stk. 3 og amtstueforordningen § 2. Herudover er der i lov om finansiel virksomhed anført, at et forsikringsselskab har panteret for præmie til bygningsbrandforsikring med påløbne renter og andre omkostninger i den forsikrede ejendom, efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid. Se § 60 i lov om finansiel virksomhed.

På baggrund af ovennævnte regler kan følgende prioritetsorden opstilles:

Bankhæftelsesrenten (umiddelbart sjældent betydning i praksis)
Skatter og afgifter til staten
Ejendomsskat til kommune
Brandforsikringspræmier
Andre skatter og afgifter til kommuner samt andre kommunale afgifter. Se tinglysningslovens § 4, stk. 4
Ydelser for foranstaltninger omfattet af tinglysningslovens § 4, stk. 2.

Skatter og afgifter

Skatter og afgifter til stat og kommune, der hviler på en fast ejendom, samt forsikringsbidrag til statsanerkendte brandforsikringsselskaber, er gyldige mod alle uden tinglysning. Se tinglysningslovens § 4, stk. 1.

Det er begrundet i, at der typisk er tale om krav, som hviler på alle faste ejendomme. Det er så almindeligt forekommende krav, at enhver, der erhverver rettigheder over fast ejendom, bør være forberedt på, at disse krav eksisterer.

For at fastslå om en skat eller afgift hviler på en fast ejendom, må man undersøge, om den lov, der hjemler den pågældende skat eller afgift, også indeholder hjemmel for, at det offentlige har pant for skatte- eller afgiftskravet i den faste ejendom. Hvis det er tilfældet, følger det af tinglysningslovens § 4, at kravet har fortrinsret og fritages for tinglysning.

Ejendommens forsyning og dens forbindelse med omverdenen

Det fremgår af tinglysningslovens § 4, stk. 2, at ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens:

Forsyning med vand, lys, varme og lignende
Forbindelse med omverdenen og
Afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet

har gyldighed uden tinglysning.

Det er dog en forudsætning, at de nævnte foranstaltninger er foretaget af det offentlige selv eller efter en bemyndigelse, der er givet af det offentlige.

Fritagelsen for tinglysning og fortrinsret for udgifter til disse foranstaltninger, gælder som udgangspunkt kun vedligeholdelsesudgifter. Som udgangspunkt er hverken anlægsudgifter eller løbende udgifter omfattet af fortrinsretten og dermed fritaget for tinglysning. Disse kan dog have fortrinsret uden tinglysning, hvis det er bestemt i særlovgivningen. Se tinglysningslovens § 4, stk. 4.

Tinglysningslovens § 4 suppleres af en række regler i særlovgivningen. Nedenfor er der indsat et skema, der indeholder en oversigt over krav, der er tillagt fortrinsret på fast ejendom.

Regler i ny ejendomsskattelov

For krav på grundskyld og dækningsafgift vedrørende indkomståret 2023 og tidligere kan fortrinsretten gøres gældende over for den til enhver tid tinglyste ejer af ejendommen eller af brugeren, såfremt brugeren ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen. Se § 29 i lov nr. 1463 af 6. oktober 2020 om kommunal ejendomsskat (ejendomsbeskatningsloven). Ejendomsbeskatningsloven er imidlertid ophævet med virkning fra den 1. januar 2024 og erstattet af den nye ejendomsskattelov. Se ejendomsskattelovens § 83, stk. 5. Loven har efter ophævelsen fortsat betydning i forhold til efterregulering af grundskyld og dækningsafgift vedrørende skatteårene 2021-2023.

Se ejendomsskattelovens § 84.

Fra og med indkomståret 2024 vil grundskyld vedrørende ejendomme, der alene er ejet af fysiske personer, og som der er henvist til i ejendomsskattelovens § 4, stk. 2, blive opkrævet via personskattesystemerne. Disse krav er ikke tillagt pante- og fortrinsret. Se ejendomsskattelovens § 4, stk. 5.

Den del af bestemmelsen i den dagældende ejendomsbeskatningslovs § 29, hvorefter brugeren af ejendommen evt. skal udrede skatterne af ejendommen, er ikke videreført i den nye ejendomsskattelov.

Grundskyld vedrørende ejendomme, der ikke er omfattet af ejendomskattelovens § 4, stk. 2, fx ejendomme ejet af juridiske personer eller juridiske og fysiske personer i sameje, og ejendomme, der ejes af fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er fortsat tillagt pante- og fortrinsret. Se ejendomsskattelovens § 4, stk. 4 og 5.

Ejeren af ejendommen på forfaldstidspunktet af grundskylden hæfter personligt og ubegrænset for kravet. Et ejerskifte, der indtræder efter forfaldstidspunktet, vil ikke have betydning for den personlige og ubegrænsede hæftelse.

Ved et ejerskifte vil pantehæftelsen i ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt. ændre form eller skifte karakter til et tredjemandspant, hvorefter den nye ejers hæftelse er solidarisk, subsidiært og begrænset til pantet, dvs. ejendommen. Se ejendomsskattelovens § 4, stk. 7.

Fra og med indkomståret 2024 vil dækningsafgiften, der kan pålægges ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 11, stk. 1 eller 2 eller § 12 fortsat være tillagt pante- og fortrinsret. Se ejendomsskattelovens § 11, stk. 4 og 5. Ejeren af ejendommen på forfaldstidspunktet af dækningsafgiften hæfter personligt og ubegrænset. Et ejerskifte, der indtræder efter forfaldstidspunktet, vil ikke have betydning for den personlige og ubegrænsede hæftelse.

Ved et ejerskifte vil pantehæftelsen i ejendomsskattelovens § 11, stk. 5, 1. pkt. ændre form eller skifte karakter til et tredjemandspant, hvorefter den nye ejers hæftelse er solidarisk, subsidiært og begrænset til pantet, dvs. ejendommen. Se ejendomskattelovens § 11, stk. 7.

Ejendomsskat og andre krav på ejendomsskattebilletten

Før 1. januar 2024

Ved lov nr. 114 af 31. januar 2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat, blev inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer overdraget til kommunerne. Lovændringen trådte i kraft den 2. februar 2017 og blev indsat i gældsinddrivelsesloven som § 1 a. Kommunale fordringer, der inden den 2. februar 2017 blev overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og som ikke er blevet tilbagekaldt af fordringshaver, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se § 4, stk. 2 i lov nr. 114 af 31. januar 2017.

En kommune kan efter aftale bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af kommunens fortrinsberettigede krav.

Udlæg i fast ejendom for krav, der hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant og inddrives af en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan foretages af personer, der er bemyndiget af kommunen eller det kommunale fællesskab. Se § 3, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 322 af 1. marts 2021 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. (skatteinddrivelsesloven).

Fra og med 1. januar 2024

Ved § 1, nr. 2 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 er § 1 a ændret. Fra og med 2024 er det restanceinddrivelsesmyndigheden, der står for inddrivelsen af visse typer af fortrinsberettigede krav, der tidligere blev inddrevet af kommunerne. Lovændringen betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden vil forestå inddrivelsen af følgende krav:

1) Grundskyld og dækningsafgift efter ejendomsskattelovens §§ 4 og 11, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024.

2) Efterregulering af kravene efter 1. pkt., der opstår på baggrund af en efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat foreløbig beregning vedrørende skatteårene 2021-2023, men hvor den endelige beregning af grundskyld og dækningsafgift foretages den 1. januar 2024 eller senere.

Inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift samt efterreguleringen, der vedrører skatteåret 2023 eller tidligere skatteår, skal derimod fortsat behandles og afsluttes af kommunerne. Se ejendomsskattelovens § 84, stk. 1 og stk. 2.

Ejendomsbidrag efter gebyrlovens § 4, der indføres med § 29 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, er også fortrinsberettigede krav, der overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse. Det vil vedrøre ejendomsbidrag fra og med den 1. januar 2024. Dette sker dog først, når skatteministeren fastsætter et tidspunkt for ikrafttrædelsen af denne regel. Se § 9, nr. 2 og § 45, stk. 4 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.

Der er fortsat udpantningsret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. Se gældsinddrivelseslovens § 1 a, stk. 2, som er ændret ved § 1, nr. 3 i lov nr. 1565 af 12. december 2023.

Ejendomsskat

Opkrævning før 1. januar 2024

Krav på forfalden ejendomsskat er et af de krav rettet mod fast ejendom, der er tillagt fortrinsret.

Ejendomsskatterne forfalder i to eller flere rater. Det er den enkelte kommune, der bestemmer antallet af rater. Raterne forfalder altid den 1. i de måneder, som kommunen har bestemt. Ejendomsskatterne fremgår af ejendomsskattebilletten, der udsendes en gang om året, medio januar måned. Ejendomsskatterne er reguleret i lov om kommunal ejendomsskat. Ejendomsskatter på mindre end 200 kr. opkræves ikke. Se § 27, stk. 1 i lov nr. 1463 af 6. oktober 2020 om kommunal ejendomsskat (kommunal ejendomsskattelov).

Kommunerne fastsætter en sidste rettidig betalingsdag for de enkelte rater, og betaling efter fristen medfører pligt til betaling af morarenter, der opgøres efter § 7 i lov nr. 2711 af 20. december 2021 om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven) med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker. Se kommunal ejendomsskattelovens § 27, stk. 5.

Udlæg for krav, der er sikret ved pant, kan altid foretages i pantet, og for ejendomsskatters vedkommende i den faste ejendom. Se retsplejelovens § 517, stk. 2. Værnetinget for ejendomsskatter er den skatteregion, hvor ejendommen er beliggende.

Selv om skyldneren ikke er mødt, kan der foretages udlæg på pantefogedens kontor i skyldnerens ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant. Se retsplejelovens § 495, stk. 1, 2 pkt.

Andre krav på ejendomsskattebilletten

Ejendomsskattebilletten indeholder som hovedregel andre fordringstyper end ejendomsskatter. Visse af disse fordringstyper er tillagt fortrinsret, men der kan også være medtaget fordringstyper uden fortrinsret i ejendommen.

Opkrævning efter 1. januar 2024

Fra januar 2024 sker opkrævning af ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens § 3 og grundskyld af ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske personer, af told- og skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se ejendomsskattelovens § 31.

Fra januar 2024 sker opkrævning af grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end dem omfattet af ejendomskattelovens § 31, stk. 1 via skattekontoen. Der sker opkrævning i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder, som told- og skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det pågældende kalenderår. Se ejendomsskattelovens § 33. Se afsnit C.H.4.3.5 i forhold til opkrævning af grundskyld, C.H.4.6 i forhold til opkrævning af ejendomsskatter og A.B.4. i forhold til opkrævning via skattekontoen.

Fremgangsmåden ved inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift

Under udarbejdelse.

Oversigt over krav rettet mod fast ejendom, der er tillagt fortrinsret

Kravstype	Hjemmel
Ejendomsskat	LBK nr. 1463 af 6. oktober 2020, Kommunal ejendomsskattelovens § 29 LBK nr.1075 af 30. september 2014, Tinglysningslovens § 4, stk. 1. Lov nr. 678 af 3. juni 2023, Ejendomsskattelovens § 4, stk. 5 og § 11, stk. 5
Vand - vedligeholdelse	LBK nr.1075 af 30. september 2014, Tinglysningslovens § 4, stk. 2 og 3
Spildevand - vedligeholdelse	LBK nr.1075 af 30. september 2014, Tinglysningslovens § 4, stk. 2 og 3
Vej og fortov - anlæg	►LBK nr. 435 af 24. april 2024 ◄, Lov om offentlige veje § 138, LBK nr. 422 af 25. april 2023, Lov om private fællesveje § 100, stk. 1, som ændret ved § 38 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Vej og fortov - vedligeholdelse	LBK nr.1075 af 30. september 2014, Tinglysningslovens § 4, stk. 2 og 3 LBK nr. 422 af 25. april 2023, Lov om private fællesveje § 100, stk. 1, som ændret ved § 38 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Vej - renholdelse, snerydning mv.	LBK nr.1075 af 30. september 2014, Tinglysningslovens § 4, stk. 2 og 3
El, gas og varme - vedligeholdelse*	LBK nr.1075 af 30. september 2014, Tinglysningslovens § 4, stk. 2 og 3
Vandløb - forskudsvis afholdte udgifter	LBK nr. 1217 af 25. november 2019, Vandløbslovens § 65, stk. 1, som ændret ved § 34 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Kystbeskyttelse	►LBK nr. 73 af 18. januar 2024◄ , Kystbeskyttelseslovens § 13, stk. 1,
Bortskaffelse af affald - husholdninger *	►LBK nr. 48 af 12. januar 2024◄, Miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6,
Rottebekæmpelse - forskudsvis afholdte udgifter *	►LBK nr. 48 af 12. januar 2024◄, Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 5,
Rottebekæmpelse - årligt gebyr *	►LBK nr. 48 af 12. januar 2024◄, Miljøbeskyttelseslovens § 18, stk. 3,
Hegn - selvhjælpshandlinger og vederlag	LBK nr. 1040 af 10. juli 2023, Hegnslovens § 44, stk. 2 og 3,
Gebyrer, beløb som er forskudsvis udredt - byggetilladelse	LBK nr. 1178 af 23. september 2016, Byggelovens § 29, som ændret ved § 28 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Selvhjælpshandlinger vedr. bygninger	LBK nr. 1178 af 23. september 2016, Byggelovens § 29, som ændret ved § 28 i lov, nr. 679 af 3. juni 2023.
Kondemnerede boliger, ryddeliggørelse og afspærring mv. - forskudsvis udlagte beløb	LBK nr. 794 af 27. april 2021, Lov om byfornyelse og udvikling af byer § 99, stk. 1, som ændret ved § 27 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn - forskudsvis afholdte udgifter *	LBK nr.1178 af 23. september 2016 , der er ændret ved § 28 i lov nr. 679 af 3. juni 2023. Byggelovens § 29 som ændret ved § 28 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Brandsikring - gennemført på ejerens bekostning	LBK nr. 1710 af 16. december 2010, Lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger § 15, stk. 2, som ændret ved § 26 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Indbetaling til Grundejernes investeringsfond	L nr. 342 af 22. marts 2022 Lov om boligforhold § 59, stk. 6, som ændret ved § 25 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Indbetaling til Boligselskabernes Landsbyggefond	LBK nr. 1877 af 27. september 2021 Almenboliglovens § 82, stk. 3, som ændret ved § 24 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Forsømmelige udlejere - el, varme og vand	L nr. 342 af 22. marts 2022 Lov om boligforhold § 19, stk. 3, som ændret ved § 25 i lov nr. 679 af 3. juni 2023.

Fortrinsstillede kravtyper markeret med * forekommer også som fortrinsstillede fra kommunalt ejede forsyningsselskaber.

Krav rettet mod fast ejendom, der ikke er tillagt fortrinsret

Kravstype

Spildevand - forbrug - NB! Gælder også krav fra før 1. januar 2010

Spildevand - tilslutning - NB! Gælder også krav fra før 1. januar 2010

Vand - forbrug - NB! Gælder også krav fra før 1. januar 2010

Vand - tilslutning - NB! Gælder også krav fra før 1. januar 2010

Frigørelsesafgift

Ejendomsværdiskat

Vand - individuel afregning

El, gas. varme - tilslutning

El, gas, varme - forbrug

Miljøbeskyttelse - selvhjælpshandlinger

Bortskaffelse af affald - virksomhed

Byggeskadefonden

Lån til betaling af stigning i grundskylden for skatteårene 2018-2020

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 1989.45/3 HR	Fortrinsretten bevares, hvis der inden 1-års fristens udløb indledes retsforfølgning, som derefter fremmes med den efter forholdene fornødne hurtighed
Landsretten
SKM2017.669.ØLR	Udlæg vedr. ejendomsskat. Fogedretten udtalte, at den indgåede afdragsordning ikke kunne medføre, at SKAT ikke kunne foretage udlæg, og at der i øvrigt ikke kan fastsættes en afdragsordning efter retsplejelovens § 525, stk. 3, da kravet var sikret ved lovbestemt pant.
UfR 2016.2682 ØLR	Køber skulle ikke betale ejendomsskatterate, der forfaldt mellem 1. og 2. auktion, da denne ikke var blevet oplyst under den nye auktion.
SKM2013.266.ØLR	SKAT som Restanceinddrivelsesmyndigheden havde begæret tvangsauktion på en ejendom på baggrund af 2 krav, der begge havde fortrinsret på ejendommen. Det ene krav stammede fra et forsyningsselskab, der var 100 % ejet af kommunen, og det andet krav vedrørte ejendomsskatter til kommunen. Østre Landsret fandt at den omstændighed, at begge kreditorer er undergivet lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og dermed skal bruge SKAT som inddrivelsesmyndighed ikke medfører, at kravene kan smelte sammen til et krav. SKAT var derfor uberettiget til at indgive auktionsbegæring, der indeholdt begge krav.
UfR 2000.259 ØLR	Køber skulle betale ejendomsskatterate, forfalden mellem 1. og 2. auktion, da denne blev oplyst i forbindelse med auktionen
Byretten
SKM2013.540.BR	SKAT havde anmodet om tvangsauktion for en restgæld, der alene bestod af gebyrer vedrørende fortrinsberettigede krav på ejendomsskatter og forbrugsafgifter. Fogedretten udtalte, at det er uomtvistet, at kommunalbestyrelsens gebyrer ved klar hjemmel har udpantningsret. Størrelsen af gebyrerne er ligeledes lovreguleret. Henset hertil samt til, at det vil skabe en uklar retsstilling, såfremt disse offentligretlige gebyrer - modsat andre tilfælde - ikke følger hovedkravet, blev den begærede tvangsauktion fremmet.