Hvis et udloddende selskab, der er hjemmehørende i et land, helt eller delvis har optjent sine indtægter og overskud i det andet land (kildelandet), må kildelandet som udgangspunkt hverken:
- beskatte udbyttebetalinger eller
- undergive selskabets ikke-udloddede overskud beskatning,
selv om udbyttebetalingerne eller det ikke-udloddede overskud helt eller delvis hidrører fra indkomst og overskud, der er optjent i kildelandet.
Kildelandet må dog beskatte udbyttet eller undergive selskabets ikke-udloddede overskud beskatning efter sine regler, hvis:
- udbyttemodtageren er hjemmehørende i kildelandet, eller
- de aktier eller tilsvarende rettigheder, som giver ret til udbytte, kan henføres til et fast driftssted, som udbyttemodtageren har i kildelandet.
Se modeloverenskomstens artikel 10, stk. 5.
Eksempel
En svensk bank B har nogle aktionærer, der er hjemmehørende i Danmark. B har et dansk fast driftssted, og en del af B's overskud hidrører fra virksomhed i det danske faste driftssted. Selv om B's overskud i et vist omfang hidrører fra virksomhed i Danmark, må Danmark ikke generelt beskatte udbytte fra B. Danmark kan dog beskatte de aktionærer i B, der er hjemmehørende i Danmark, af deres udbytte fra B. Danmark skal give nedslag ved beskatningen for betalt svensk udbytteskat efter de almindelige regler. Se modeloverenskomstens artikel 23.
Se også
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten til en indkomst, kilde- og bopælsland
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende
- C.F.8.2.2.5 (artikel 5) om definitionen af et fast driftssted
- C.F.8.2.2.23 (artikel 23) om lempelse.