Indhold

Dette afsnit handler om virksomhedens forpligtelse til at udarbejde supplerende oplysninger og materiale, når SKAT beder om det.

Afsnittet indeholder:

• Det supplerende materiale
• Leveringsfrist
• Redegørelse for nytteværdien af serviceydelser.

Det supplerende materiale

Der skal løbende udarbejdes dokumentation for virksomhedens transfer pricing-forhold. Se BEK 42 af 24. januar 2006, §§ 4-8. 

SKAT kan i forbindelse med en skattekontrol bede virksomheden om at udarbejde supplerende oplysninger og materiale, herunder at der udarbejdes yderligere materiale. Se BEK 42 af 24. januar 2006 § 9. Der kan således anmodes om, at der udarbejdes materiale, der er relevant for en armslængdevurdering, udover hvad der følger af SKL § 6.

Det vil afhænge af den konkrete situation, hvilke oplysninger SKAT vil bede om, og listen nedenfor er derfor blot eksempler på, hvilke oplysninger og materiale SKAT kan bede om i forbindelse med en skattekontrol.

SKAT kan fx bede om:

• Oplysninger om transaktioner, som virksomheden har anset for uvæsentlige. Se BEK § 3.
• Oplysninger om mulige sammenlignelige ikke kontrollerede transaktioner, som virksomheden har forkastet som sammenligningsgrundlag. Se BEK § 6, stk. 3, 2. pkt.
• Talmæssige opgørelser på transaktionsniveau om bruttoavancer, konkrete omkostninger, indkøbspriser, salgspriser mv.
• Oplysninger om bruttoavancer vedrørende parter, som virksomheden har kontrollerede transaktioner med.
• Adgang til virksomhedens korrespondance, mødereferater, bestyrelsesprotokoller mv.
• Dokumentationsmateriale udarbejdet til udenlandske skattemyndigheder.
• En redegørelse for nytteværdien af modtagne serviceydelser. Se afsnit C.D.11.2.3.2, der handler om der er leveret en intern serviceydelse.
• Uddybning af begrundelsen for aggregering af transaktioner. Se BEK § 5, stk. 2.
• Redegørelse for og fremlæggelse af budgetter samt budgetafvigelsesforklaringer.

Desuden kan SKAT bede virksomheden om at udarbejde en databaseundersøgelse. Se BEK 42 af 24. januar 2006 § 10 og afsnit C.D.11.4.8 om hvordan databaseundersøgelser skal beskrives.

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.1.2 om regnskabsmaterialet og kontrol.

Leveringsfrist

SKAT skal give virksomheden en rimelig frist til at levere det ønskede materiale. Fristen skal afhænge af materialets art, og om det allerede findes i virksomheden, eller om det fx skal hentes fra udenlandske forbundne parter.

Redegørelse for nytteværdien af modtagne serviceydelser

En del af det supplerende materiale, der kan anmodes om, er en redegørelse for nytteværdien af modtagne serviceydelser. Dette er særlig interessant for ydelser, hvor det ikke umiddelbart er klart, om de er til nytte for det modtagende selskab. Som eksempler herpå kan nævnes ydelser af administrativ karakter fx management fee, regnskabssupport, IT-support eller ledelsessupport.

Det modtagende selskab skal redegøre for nytten af den ydelse, der er betalt for. Det vil sige, at det skal fremgå af dokumentationen, at en uafhængig virksomhed ville have betalt for ydelsen enten ved køb fra eksterne leverandører eller ved selv at ansætte personale til at varetage opgaven. Et eksempel kan være duplikerede ydelser, hvor selskabet skal dokumentere, at der ikke betales for noget, selskabet selv udfører i forvejen.

Et andet eksempel kan være, at der i forbindelse med andre koncerninterne transaktioner, fx køb af varer, er inkluderet et serviceelement. Dette skal fremgå af beskrivelsen af den pågældende transaktion.

Det gælder for samtlige koncerninterne ydelser, at der skal redegøres for, hvad der konkret er modtaget, på hvilken måde det har været til nytte for det modtagende selskab, og på hvilket grundlag vederlaget er opgjort. Serviceleverandørens udgifter og fordelingsnøgler indgår som en naturlig del af dokumentationen.

Omkostningsbasen for serviceydelser består af en opgørelse af leverandørens konkrete direkte og indirekte udgifter til de pågældende ydelser. Det er leverandøren, der skal beskrive de enkelte ydelser, herunder hvilke funktioner, der udføres som service for andre koncernselskaber, og hvilke funktioner der vedrører aktionærer, generel strategi for koncernen mv. Bogføring og øvrige registreringer må foretages således, at de kan danne grundlag for opgørelse af vederlag for ydet service på den ene side, og udgifter, der ikke kan videredebiteres, på den anden side. Hvor der er flere typer af ydelser, vil det ofte være relevant med flere fordelingsnøgler.

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.1.2 om regnskabsmaterialet og kontrol.