Parter

Hotel H1 A/S
(advokat Lida Hulgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Black, Niels Boesen og Anne Louise Bormann (kst)

Under denne sag, der er anlagt den 23. august 2001, har Hotel H1 A/S nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 er berettiget til at foretage afskrivninger på eller straksafskrive anskaffelsessummerne for de af sagsøgeren erhvervede litografier, jf. afskrivningslovens §§ 2 og 3.

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagens nærmere omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 23. maj 2001 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører

Skattepligtig indkomst
Indkomståret 1996
Ikke godkendt tilgang på afskrivningskontoen (litografier)	88.481 kr.
Indkomståret 1997
Ikke godkendte straksafskrivninger på inventar og driftsmidler (litografier)	111.351 kr.
Ikke godkendt fradrag for mindre nyanskaffelser (litografier)	51.828 kr.
Indkomståret 1998
Ikke godkendte tilgange på afskrivningskontoen (litografier)	341.900 kr.
Ikke godkendt fradrag for mindre nyanskaffelser (litografier)	30.790 kr.
Ikke godkendt fradrag for indramning af billeder	2.536 kr.

Sagen har været forhandlet med klagerens revisor på Landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab har drevet hotelvirksomhed, herunder restaurationsvirksomhed. Det fremgår videre, at hotellet har været klassificeret som et fem stjernet hotel. Selskabet har i indkomstårene indkøbt diverse litografier samt indramning og opsætning heraf. Selskabet har desuden indkøbt et skinnesystem, hvorom det klagende selskabs revisor har oplyst, at dette er ophængt i kanten mellem loft og væg, og at det anvendes til såvel litografier som de værker, som diverse kunstnere fra tid til anden har udstillet på hotellet.

Om litograferne er det oplyst, at det er original litografier, og det klagende selskab har hertil oplyst, at de har været placeret på hotelværelser, konferencelokaler, toiletter, restaurations- og barlokaler, gangarealer, trapperum o. lign. Det klagende selskabs revisor har videre oplyst, at litografierne løbende er blevet omplaceret eller udskiftet, således at virkningen med dekorationerne har været skiftende og derigennem har givet gæsterne nye oplevelser hver gang de har besøgt hotellet. Det klagende selskabs revisor har endelig oplyst, at der er tale om litografier med store serier.

Det er desuden oplyst, at mange af litografierne er købt hos Editions Atelier Clot, og at der samtidig med købene er udført indramning, som Editions Atelier Clot tillige har udført.

Det klagende selskabs revisor har fremlagt en auktionsvurdering af beholdningen af litografier. Heraf fremgår, at anskaffelsessummen for beholdningen er opgjort til 644.360 kr. og auktionsvurderingen lyder på 183.100 kr. Det fremgår videre, at ved et evt. salg på auktion skal der fratrækkes auktionsomkostninger som udgør 16 % af hammerslagsprisen samt et ekspeditionsgebyr på 50 kr. pr. katalog nr.

Det klagende selskabs revisor har indhentet en redegørelse fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner vedrørende auktionsvurderingen. Af redegørelsen fremgår, at vurderingsprisens afvigelse fra indkøbsprisen er begrundet i følgende:

1. Priserne på grafiske arbejder på auktioner er ofte 1/3-1/2 af udsalgspriserne i gallerierne.
2. Grafiske arbejder er faldet støt i pris gennem de sidste 5-7 år. Originale værker i olie/acryl etc. har fået et større publikum, som tidligere kunne "nøjes" med seriefremstillede litografier og tryk.
3. De pågældende grafiske værker har været udsat for sollys (falmet) samt rammerne har været udsat for slag mv.
4. Oplaget, som de forskellige værker er fremstillet i, har betydning for priserne på auktion. Store oplag har sædvanligvis mindre interesse end små oplag. Desuden er det af betydning for prisen hvor populær de pågældende kunstnere er p.t.
5. Til køberens hammerslagspris på auktion tillægges salær på 25%, desuden opkræves en Copydan afgift på 5% såfremt kunstneren ikke har været død i mere end 70 år.

Den fælleskommunale selskabsligning har ved den påklagede afgørelse forhøjet det klagende selskabs skattepligtige indkomst med 157.359 kr. i 1997 og 226.909 kr. i 1998. Selskabsligningen har begrundet forhøjelsen med, at litografierne ikke er afskrivningsberettigede. Til støtte herfor har selskabsligningen anført, at litografierne ikke undergår værdiforringelse som forudsat i afskrivningsloven. Selskabsligningen har henvist til landsskatteretskendelse af 31. maj 1961 offentliggjort i Meddelelser fra Landsskatteretten årgang 1961 kendelsesnummer 116.

Det klagende selskabs revisor har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den foretagne beskatning nedsættes til 0.

Til støtte for sin påstand har det klagende selskabs revisor gjort gældende, at litografierne inklusive indramningen og skinnesystemet er afskrivningsberettigede driftsmidler. Det klagende selskabs revisor har hertil anført, at der ikke er tale om dyre kunstværker, men litografier med store serier, hvorfor det ikke forventes, at litografierne vil stige i værdi, men tværtimod, at der vil ske et værdifald som følge af slid og ælde. Det klagende selskabs revisor har yderligere anført, at litografiernes værdiforringelse ved slid og ælde blandt andet fremkommer ved, at placeringerne ikke altid er optimal, hvad angår påvirkninger fra lys, tobaksrøg, fugt m.v., at litografierne hænger på steder, hvor der færdes mange mennesker ca. 70.000 om året, at litografierne oftest bliver berørt af gæsterne, at aktiviteterne på hotellet ofte medfører stød på og nedfald af litografierne og at litografierne ved omplacering, ophængning eller udskiftning påføres stød og slag.

Det klagende selskabs revisor har bemærket, at der efter deres opfattelse ikke er tale om kunstgenstande, der ikke undergår værdiforringelse, men derimod udsmykningsgenstande, der af nævnte årsager rent faktisk undergår værdiforringelse i forhold til anskaffelsessummen. Det klagende selskabs revisor har henvist til auktionsvurderingen.

Det klagende selskabs revisor har yderligere bemærket, at når et hotel indkøber de for driften af en sådan virksomhed absolut nødvendige udsmykningsgenstande til hotelværelser, konferencelokaler, toiletter samt restaurations- og barlokaler, som der er tale om her, er det hverken økonomisk eller fysisk hensigtsmæssigt at indkøbe egentlige kunstværker. Revisoren har videre bemærket, at egentlige kunstværker, herunder for eksempel kostbare litografier i små serier, ville kræve uoverkommelige investeringer og kostbare sikkerhedssystemer. Derimod indkøbes der normalt, som i nærværende sag, prisbillige litografier og lignende i store serier. Derfor er der ikke udsigt til, at værdien forbliver intakt endsige stiger. Tværtimod forventes værdien at falde, og vil normalt også i realiteten være faldet, hvis og når et hotel efterfølgende i forbindelse med lukning eller renovering og lignende afstår udsmykningsgenstandene, hvis de da ikke blot bliver skrottet. Det skyldes dels, at forhandleravancen ikke vil kunne indvindes ved et eventuelt salg, dels forældelse af designet og dermed udsmykningsværdien og dels slitage og direkte ødelæggelse på grund af berøring, stød og slag som de mange overnattende gæster, og gæster der afholder banketter m.m., medfører. Desuden sker der også uheld under den daglige rengøring.

Landsskatteretten skal udtale

Retten bemærker, at det er en forudsætning for afskrivning på et driftsmiddel, at driftsmidlet undergår en fysisk forringelse som følge af brugen.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder redegørelsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, finder retten ikke, at de i sagen omhandlede litografier undergår en sådan fysisk forringelse, som forudsættes i afskrivningsloven.

Udfra det oplyste om rammerne og skinnesystemet finder retten, at de undergår en forringelse som følge af slid, og retten finder herefter, at der kan godkendes afskrivning herpå.

Herefter bestemmes

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 er det klagende selskab ikke berettiget til at foretage afskrivninger på litografier.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 er det klagende selskab berettiget til at foretage afskrivninger på rammer til litografier samt afskrivning på skinnesystem.

..."

Under sagens behandling for landsretten er der foretaget syn og skøn ved KN, der er udmeldt af Akademirådet (Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster). Af syns- og skønserklæringen, der er dateret den 22. januar 2003 fremgår bl.a. følgende:

"1.0 Skønsmanden bedes beskrive, hvad litografier er. Det bedes herunder oplyst, om litografier teknisk og kunstnerisk adskiller sig fra lignende udsmykning, såsom malerier og plakater, og i bekræftende fald hvorledes?

Lithografi er en trykproces, hvor papiret lægges direkte på en indfarvet stenplade (lithos betyder sten på græsk). Denne methode giver trykket en støre farvemæthed og intensitet, end andre trykprocesser kan, men er også væsentligt dyrere. I de sidste par hundrede år har mange kunstnere interesseret sig herfor, da det er en god måde at masseproducere kunst af en acceptabel kvalitet. Sædvanligvis medvirker kunstneren ved trykprocessen og godkender de enkelte blade med sin signatur. Oplaget er p.g.a. trykprocessen begrænset, oftest til 50 - 100 stk. , hvorefter stenen slibes ren. Et lithografi kan således ikke genoptrykkes. Lithografier adskiller sig fra plakater ved (oftest) at være af en langt bedre trykkvalitet, ved at kunstneren har godkendt hvert enkelt blad og ved, at de ikke kan genoptrykkes. De adskiller sig fra malerier ved, at der er flere af hvert motiv og ofte ikke har maleriets høje kvaliteter.

...

2.0 Er litografier efter skønsmandens opfattelse omfattet af betegnelsen "kunstværker"?

Lithografier er i alle definitioner af "kunstværker" medtaget som original kunst. Både i tolddefinitioner og den gamle Bryssel-nomenklatur er lithografier nævnt som kunst, ligesom Copy-Dan (der opkræver afgift på gensalg af kunst) har defineret lithografier som værende kunst.

3.0 Bevarer litografier deres værdi i den forstand, at de kan forventes afhændet til samme pris som ved købet?

Nej, lithografier kan ikke forventes at bevare deres værdi. "Kunst" bevarer ikke sin værdi. Dette emne er belyst i en "Betænkning om Billedkunst", udgivet af det af Kulturministeriet nedsatte "Udvalg for Billedkunst" i 1998. Jeg vedlægger et kapitel herfra, der belyser dette. Lithografier kan i endnu højere grad end anden kunst forventes udsat for værdiforringelse.

3.2.1 Hvis svaret er nej, bedes oplyst årsagerne til værdiforringelsen.

"Kunst" falder i værdi fordi smagen skifter, og der produceres så store mængder kunst, at en ny smagsretning hurtigt tilfredsstilles.

Lithografier falder endnu mere i værdi, for det første, fordi det store oplag på den kunst, der efter nogen tid er blevet umoderne trykker markedet. Således har for eks. nedlæggelsen af et stort antal bankfilialer i 1990'erne, der alle var udsmykkede med kunst, især lithografier, trykket markedet så betragteligt, at den "bank-kunst", der var god tone i 90'erne, i dag er usælgelig.

For det andet, fordi de nemt nedbrydes af lys, fugt insekter og syre. Syreangreb, for eks., er en væsentlig faktor, som var ukendt for blot 20 år siden: Hvis et lithografi ved indramningen lægges på en syreholdig bagklædning, nedbrydes det. Nedbrydningen fremskyndes af fugt, men er, selv ved gode opbevaringsforhold, uundgåelig, og kan i løbet af 20-30 år ødelægge lithografiet totalt. Næsten alle bagklædninger bestod af syreholdigt papir indtil 1970'erne, hvor man første gang blev opmærksom herpå. Denne faktor gør, at de (få) samlere, der interesserer sig for ældre lithografier, udelukkende ønsker eksemplarer, der aldrig har været indrammede og dermed udsat for lys og syre. Selve ibrugtagningen er altså med til at forringe værdien af lithografier.

3.2.2 Hvis svaret er nej, bedes skønsmanden særskilt tage stilling til, om følgende forhold har betydning for værdinedgangen,

-	om litografiers tekniske kvalitet (papir, trykfarve etc.) medfører en begrænset holdbarhed,
-	om litografiers kvalitet sædvanligvis efterhånden vil blive forringet, fordi de udsættes for sollys, røg, fugt mv.,
-	om litografier sædvanligvis er samleobjekter og derfor vil bevare værdien, eller dette kun undtagelsesvis er tilfældet,
-	om litografier normalt bliver umoderne og forældes, eller dette kun undtagelsesvis er tilfældet,
-	om efterspørgslen efter litografier har været faldende i de senere år,
-	om det oplag, som litografier er fremstillet i, har betydning for prisen ved gensalg gennem auktioner eller gallerier,
-	om indkøbsprisen for litografierne har betydning for spørgsmålet om værdiforringelsen, forstået på den måde, at billige litografier snarere må forventes at miste deres værdi end særligt dyre litografier, hvor prisen overstiger sædvanlige produktionsomkostninger, og
-	om omkostningerne ved gensalg gennem sædvanlige kanaler (auktioner og gallerier) er så betydelige, at der normalt vil blive konstateret en værdiforringelse ved et gensalg?

Udover den ændrede smag og øgede opmærksomhed på syreangreb, er der andre faktorer, der er med til at forringe værdien af litografier. Papir nedbrydes, som nævnt, også af lys, varme, insekter og fugt, ligesom farverne falmer.

Ændrede holdninger til behandlingen af lithografierne spiller en stor rolle. For eks. var det tidligere almindeligt ved indramning at beskære trykket og klæbe det op på en bagklædning eller bukke kanten omkring glasset. Et lithografi, der har fået en sådan behandling er i dag nærmest værdiløst, uanset kunstneren.

Gensalg af kunst er meget dyrt: Der er over 60 % forskel imellem den pris, køber betaler, og den pris sælger får. Eksempel: Et billede koster 1.255 kr i hammerslag på auktion. Hertil lægges 25 % salær og 5 % afgift til Copy-dan. Billedet koster således køber 1.647 kr. Sælger betaler 17 % i salær og 50 kr. i ekspeditionsafgift og får kun 1.000 kr. for det. Da auktionshusene er de største på markedet, påvirker dette forhold alle andre handlende.

Kun ganske få kunstneres lithografier bliver samleobjekter, og det vil tage en rum tid (måske 20-50 år) før det kan konstateres. For eks. er lithografier af Asger Jorn endnu ikke særlig kostbare, 5-8.000 kr., selvom hans malerier sælges for millioner.

Store oplag må forventes at trykke prisen.

Jeg er ikke opmærksom på, at kostbare lithografier skulle være mindre udsat for værdiforringelse, end mindre kostbare.

4.0 Bevarer de af sagsøger, Hotel H1 A/S, anskaffede litografier deres værdi?

Nej, selv om de lithografier, H1 har anskaffet, er af en høj kunstnerisk kvalitet, kan det i dag næppe tænkes, at de bevarer deres værdi.

4.2. Skønsmanden bedes oplyse, om der blandt de indkøbte litografier er litografier, der har karakter af samleobjekter?

De fleste af H1s lithografier har - især da de blev indkøbt - haft karakter af samlerobjekter, men smagen har ændret sig og ændrer sig fortsat så meget, at man i dag ikke ville benytte denne betegnelse om dem.

4.3. Skønsmanden bedes besigtige hotellet og redegøre for litografiernes ophængning, herunder om alle eller dog hovedparten af de på listen opregnede litografier aktuelt er hængt op på hotellet?

Hotel H1 er luksuøst indrettet. Værelserne og suiterne er alle udstyret med B&O anlæg og nyeste computeradgang. Udsigten er storslået. Møblerne er af højeste kvalitet, tegnet af de største arkitekter, som Poul Kjærholm og Arne Jacobsen. Værelserne er forskellige i farver, indretning og møbelvalg, og det er i denne sammenhæng, lithografierne er placeret. De indgår som en integreret del af værelsets karakter. Hvert værelse har en møbelarkitekt og en billedkunstner, der spiller sammen med møbeltekstiler og vægfarver. Alle lithografierne på listen var ophængt på hotellet ved gennemgangen den 20. januar 2003 og bar præg af gennem et stykke tid at have været en del af en større helhed.

4.4. Skønsmanden bedes oplyse, om litografierne på hotellet er ophængt under særlige forhold, der medfører en værdiforringelse, som ikke har været beskrevet under svarene på spørgsmålene under 3 og 4.

Da litografierne var ophængt under hensyntagen til en helhedsvirkning, var der overhovedet ikke taget hensyn til placeringer, der kunne være særlig udsatte eller ufordelagtige for litografiernes holdbarhed. Det var således tydeligt, at de litografier, der havde hængt udsat for dagslys, var falmede - nogle endda i meget høj grad. Der var ligeledes ophængt litografier i både bar og restaurant, hvor de er særlig udsatte for røg og os.

4.5. Skønsmanden bedes oplyse om rammerne er ridsede eller har været udsat for slag mv.

4.6 Såfremt spørgsmål 4.5 besvares bekræftende, bedes det oplyst, om dette har betydning for litografiernes værdi.

Rammerne om litografierne var professionelt lavede: Trykkene var hverken klæbet på bagklædningen eller dækket af passepartout, og det må derfor formodes, at bagklædningen var professionelt udført af syrefri karton. Listen var af en type (ubehandlet elm), der var populær for ca. 10 år siden, men nu er gået lidt af mode. Selve rammen har næppe indflydelse på litografiernes værdi.

4.7 Skønsmanden bedes værdiansætte hvert enkelt af de på listen opregnede litografier under hensyn til deres fysiske tilstand og prisniveauet for sådanne litografier på besigtigelsestidspunktet. Ved prisen menes sælgers provenu ved et eventuelt salg ad sædvanlige kanaler. Såfremt det har betydning for værdiansættelsen, om litografierne sælges samlet eller enkeltvis, bedes værdiansættelsen foretaget, dels under forudsætning af at litografierne sælges samlet, dels under forudsætning af at litografierne sælges enkeltvis.

4.8 Skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold der er tillagt betydning ved værdiansættelsen.

Der er ikke foretaget en værdiansættelse af de enkelte tryk på listen. Der henvises til Bruun Rasmussens tidligere foretagne vurdering, idet der ikke er forhold, der har ændret denne. Der er ikke så mange litografier, at det har større indflydelse på prisen, om de sælges enkeltvis eller samlet."

Af en oversigt over de i perioden 1996-1998 indkøbte litografier fremgår, at der er indkøbt i alt 202 litografier til en samlet erhvervelsessum (incl. indramming) på 601.860 kr., dvs. ca. 3.000 kr. pr. litografi. Bruun Rasmussen har den 24. november 2000 vurderet de samme litografier til i alt 172.100 kr., dvs. ca. 850 kr. pr. litografi.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af PC og af skønsmanden KN.

PC har blandt andet forklaret, at han er eneaktionær i det selskab, der ejer Hotel H1 A/S. Han leder driften af hotellet sammen med sin hustru. Da han overtog hotellet, var der 48 værelser, og i 1997 blev det udvidet med 14 suiter på anden sal. Hotellet er klassificeret som et femstjernet hotel, og det er en betingelse for denne klassifikation, at hotellet er luksuriøst indrettet. Det er bl.a. derfor, han har valgt at udsmykke hotellet med litografier i stedet for plakater. Litografierne bliver jævnligt flyttet rundt på hotellet, dels når der indkøbes nye litografier, og dels for at give en ny oplevelse til de mange gæster, der kommer på hotellet flere gange. Han samarbejder fast med et galleri, der kommer med forslag til indkøb af litografier. Han har ikke selv særlig forstand på kunst. Hovedparten af litografierne blev indkøbt i forbindelse med udvidelsen af hotellet, og siden 1998 er indkøbene "droslet en del ned". Alle de indkøbte litografier er ophængt på hotellet, idet enkelte dog kan være til reparation. Han har ikke nogen hængende privat. Litografierne er indkøbt som udsmykning af hotellet og ikke som samleobjekter. Nogle litografier er blevet repareret, fordi de var opsat på syreholdig bagklædning, og i nogle tilfælde har glasset måttet skiftes ud. Der er ikke kasseret nogen af de indkøbte litografier, men nogle er falmet meget, og enkelte er næsten forsvundet. Repræsentanten fra Bruun Rasmussen Vejle A/S har besigtiget hvert enkelt litografi.

KN har blandt andet forklaret, at han er uddannet økonom, og har været kunsthandler siden 1979 bortset fra perioden 1990-95, hvor han var auktionsleder for Bruun Rasmussen. Hans speciale er moderne kunst. Han driver et galleri og er formand for gallerisammenslutningen. Kunstpriserne falder på grund af ændringer i moden. Priserne på litografier falder mere end priserne på andre former for kunst dels på grund af store oplag og dels på grund af litografiernes begrænsede holdbarhed. De store oplag fra bankfusionerne trykker priserne. Litografierne på Hotel H1 er god samtidskunst. De er dygtigt og professionelt indrammet, og de er ikke angrebet af syre. De er dog alle mere eller mindre falmede. Nogle er meget forringet, mens andre, heriblandt nogle litografier af Trampedach, som hænger i gangen, er i ganske god stand. Alle litografier tager dog skade af at være hængt op. Værdiforringelsen som følge af ophængningen kan ikke karakteriseres som bagatelagtig. Hvis kunst har været ophængt på et offentligt sted, f.eks. et hotel, vil det være mindre interessant for købere. Man kan dog ikke se på disse litografier, at de har hængt på et hotel. Også litografier, der opbevares i en bankboks, taber i værdi, men de holder generelt værdien bedre. F.eks. blev der for nylig fundet nogle træsnit af Asger Jorn, der havde været opbevaret i en mappe siden 1972, og de blev solgt for det dobbelte af markedsværdien for tilsvarende træsnit af Jorn.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagen skal afgøres efter reglerne i den dagældende afskrivningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 2. december 1993 og lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996. Det er ikke i loven opstillet som en betingelse for fradrag, at driftsmidler normalt udsættes for værdiforringelse, men for så vidt angår kunst, antikviteter og lignende har denne undtagelse været indfortolket i loven, jf. Ligningsvejledningen 1997 E.C.1.1.

Litografierne på Hotel H1 er driftsmidler, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Litografierne har været udsat for værdiforringelse, og dette er en tilstrækkelig betingelse for at kunne afskrive efter reglerne i afskrivningsloven, som denne lov var gældende i indkomstårene 1996-98. Der var ikke i den dagældende afskrivningslov hjemmel til at stille krav om, at værdiforringelsen skulle være en følge af den erhvervsmæssige brug af litografierne.

Såfremt det må antages at være en betingelse for afskrivning, at der er tale om en værdiforringelse som følge af den erhvervsmæssige brug af litografierne, har sagsøgeren gjort gældende, at denne betingelse er opfyldt. Til støtte herfor har sagsøgeren bl.a. anført, at litografierne udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i hoteldriften, idet litografierne er ophængt på hotellet, det vil sige i værelserne, konferencelokalerne, på toiletterne, i restaurations- og barlokaler, på gange, i trapperum mv., og litografierne er blevet forringet som følge af denne brug. Dette bekræftes af skønsmanden i dennes svar på spørgsmål 4.4, hvor det oplyses, at der overhovedet ikke ved ophængningen var taget hensyn til placeringer, der kunne være særligt udsatte eller ufordelagtige for litografiernes holdbarhed, og at de litografier, der var udsat for dagslys, var falmede, og litografier i bar og restaurant var udsat for røg og os.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de pågældende litografier forringes også ud over den beskrevne fysiske forringelse. Litografier er i endnu højere grad end anden kunst udsat for værdiforringelse. Litografier nedbrydes af lys, fugt, insekter og syrer, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 1 og 3.2.1.

Udvalget for billedkunst har i sin betænkning om billedkunst, udgivet af Kulturministeriet i 1998, redegjort for, at kunstværker som andet inventar er udsat for slid som følge af røg, solafblegning, fugt, svingende temperaturer og luftforurening. Dertil kommer, at værkerne ikke alene slides ved den fysiske brug, men også mister aktualitet. Samtidskunst er udtryk for sin tid. Denne kunst falder normalt i værdi. Der produceres så store mængder kunst, at en ny smagsretning hurtigt tilfredsstilles. Desuden er gensalg af kunst meget dyrt, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 3.2.2. Når litografier falder endnu mere i værdi, skyldes det, at de store oplag trykker markedet, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 3.2.1. Disse forhold gælder også for litografier af høj kunstnerisk kvalitet. Som forklaret af skønsmanden medfører det forhold, at kunst har været ophængt på et offentligt sted, f. eks. et hotel, at kunstværket bliver uinteressant for købere, hvilket også må anses for en værdiforringelse som følge af den erhvervsmæssige brug.

Når det kan konstateres, at de pågældende litografier ikke bevarer deres værdi, er der ikke grundlag for at nægte adgang til at afskrive på købesummen eller til at foretage straksfradrag, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger mindstegrænsen i afskrivningslovens § 3, stk. 2.

Overfor skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning har sagsøgeren gjort gældende, at en vurdering af, hvilke litografier, der er værdiforringet som følge af sollys mv., ikke er egnet til at blive foretaget af ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til at foretage afskrivning på de omhandlede litografier i henhold til den dagældende afskrivningslovs afsnit I. Adgangen til afskrivning på et driftsmiddel forudsætter, at driftsmidlet undergår en værdiforringelse som følge af brugen. Adgangen til afskrivning forudsætter således ikke blot, at aktivet undergår en værdiforringelse. Det er yderligere en betingelse, at værdiforringelsen sker som følge af den erhvervsmæssige brug, hvilket også fremgår af praksis.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at værdiforringelsen af de af sagen omhandlede litografier skyldes den erhvervsmæssige benyttelse. Med henvisning til erklæringen fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner samt skønsmandens erklæring gøres det således gældende, at den værdiforringelse, der er begrundet i, at der har været prisfald på grafiske værker, at prisen på auktion er lavere end udsalgsprisen i gallerierne, og at smagen ændrer sig, ikke er brugsbetinget.

Endvidere gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at værdiforringelsen - i hvert fald ikke for samtlige litografiers vedkommende - er begrundet i, at de har været udsat for røg, os og sollys, at den værdiforringelse, der skyldes sollysets påvirkning, ikke er udslag af den erhvervsmæssige benyttelse, idet en omhængning i et privat hjem ville medføre en tilsvarende værdiforringelse, at den værdiforringelse, der for nogle af litografiernes vedkommende måtte skyldes, at de har været udsat for røg, os og sollys, er af helt bagatelagtig karakter, og at sagsøgerne derfor ikke er berettiget til at foretage afskrivning på litografierne.

Såfremt landsretten måtte finde, at udgiften til en del af de omhandlede litografier er afskrivningsberettiget, har sagsøgte gjort gældende, at sagen må hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand med henblik på foretagelse af en nærmere opgørelse af afskrivningerne.

Landsrettens bemærkninger

De i sagen omhandlede litografier udgør en del af udsmykningen af Hotel H1, og må derfor anses for et driftsmiddel omfattet af afskrivningsloven.

Det er under sagen ubestridt, at værdien af de af Hotel H1 A/S indkøbte litografier er forringet i værdi siden indkøbet i 1996-98. På baggrund af skønsrapporten og KNs forklaring i retten, må det lægges til grund, at en ikke uvæsentlig del af denne værdiforringelse skyldes, at litografierne udsættes for lys, og derfor falmer. Denne værdiforringelse må anses for at være en følge af litografiernes erhvervsmæssige brug som udsmykning på hotellet.

På baggrund af KNs forklaring om, at alle litografier værdiforringes som følge af ophængning, og PCs forklaring om, at litografierne jævnligt flyttes og dermed skifter mellem mere og mindre udsatte placeringer, må det endvidere lægges til grund, at samtlige litografier er udsat for en ikke uvæsentlig værdiforringelse som følge af den erhvervsmæssige brug som en del af udsmykningen af Hotel H1.

Da det er ubestridt, at litografierne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, finder landsretten, at betingelserne i henhold til den dagældende afskrivningslov for at kunne foretage afskrivninger på litografierne i indkomstårene 1996-98 er opfyldt.

Det forhold, at litografierne tillige har været udsat for værdiforringelse af andre årsager end den erhvervsmæssige brug, kan ikke føre til andet resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, Hotel H1 A/S, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 er berettiget til at foretage afskrivninger på eller straks afskrive anskaffelsessummerne for de af sagsøgeren erhvervede litografier, jf. den dagældende afskrivningslovs §§ 2 og 3.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale 36.000 kr. til sagsøgeren i sagsomkostninger for landsretten.