Indhold

Dette afsnit indeholder en introduktion til hele afsnittet om den momsmæssige behandling af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Særregler for motorkøretøjer
  • Fradragsret for moms
  • Momsgrundlag
  • Momsfri levering
  • Erhvervelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Særregler for motorkøretøjer

Motorkøretøjer er omfattet af en række momsmæssige særregler. Disse særregler afhænger bl.a. af, om der er tale om:

  • Personmotorkøretøjer
  • Motorkøretøjer der er indrettet til godstransport
  • Nye motorkøretøjer
  • Brugte motorkøretøjer der er omfattet af brugtmomsordningen i ML §§ 69-71.
  • Vare- og lastvogne på max. 3 tons.

Fradragsret for moms

Som hovedregel er der fradragsret for moms af anskaffelse og drift af motorkøretøjer efter bestemmelserne i ML §§ 37 og 38.

Der er følgende undtagelser:

  • Der er særlige momsregler for små vare- og lastmotorkøretøjer (max. 3 tons). Se ML § 41.
  • Der er begrænsninger i fradragsretten for moms af udgifter i forbindelse med drift og anskaffelse af personmotorkøretøjer. Se ML § 42.

Momsgrundlag

Som udgangspunkt skal momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser opgøres efter bestemmelserne i ML § 27. Se afsnit D.A.8.1.1.

ML § 30 er der fastsat en undtagelse hertil for udlejningsvirksomheder og køreskoler. Se afsnit D.A.8.1.5.

ML § 71 er der fastsat en særregel for personmotorkøretøjer, der er omfattet af brugtmomsordningen. Se afsnit D.A.18.5 om beregning af moms af brugte personmotorkøretøjer.

Momsfri levering

Som udgangspunkt skal der betales moms ved levering af varer og ydelser, jf. ML § 4.

ML § 34 er der fastsat nogle fritagelsesbestemmelser for moms ved levering af:

  • Nye motorkøretøjer til andre EU-lande
  • Nye motorkøretøjer til lande uden for EU
  • Brugte motorkøretøjer til lande uden for EU.

Se afsnit D.A.10.1.1.4 om levering af nye motorkøretøjer til andre EU-lande og afsnit D.A.10.1.2.2 om levering af nye eller brugte motorkøretøjer til lande uden for EU.

Der er fastsat en fritagelsesbestemmelse for moms ved leveringer af motorkøretøjer til herværende ambassader, diplomater mv. Se ML § 45, stk. 4, og afsnit D.A.12.3.4.

Erhvervelse

Der er fastsat særlige regler vedrørende erhvervelse af nye motorkøretøjer i ML § 11. Se afsnit D.A.4.8.2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsretsdomme

SKM2005.115.ØLR

Østre Landsret afsagde kendelse om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen om fortolkning af 6. moms-direktiv, artikel 11 A. (nu momssystemdirektivets artikel 78 og 79).

Spørgsmålene angik især, hvorvidt en registreringsafgift for motorkøretøjer skal indgå i momsgrundlaget, når der indgås en købsaftale om levering af et nyt motorkøretøj, samt hvorvidt momssystemet kan indrettes på en sådan måde, at registreringsafgiften betragtes som et udlæg, som forhandleren afholder på den endelige købers vegne.