Afgiftsnedsættelsen betyder, at der kun skal betales 1.850 kr. i tinglysningsafgift. Det er uden betydning, at der overtages gæld i ejendommen. Se TAL § 10, stk. 3.

Afgiftsnedsættelsen omfatter gaveoverdragelser til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.

Afgiftsnedsættelsen gælder desuden ved gaveoverdragelser til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter LL § 8 A, stk. 2, LL § 12, stk. 3 eller BAL § 3, stk. 2.

Se også

Se også afsnit E.B.3.1.3.9 Gaveoverdragelse til den danske folkekirke mv.