Indhold
Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af en vikarforsikring.
Afsnittet indeholder:
- Definition af vikarforsikring
- Den skattemæssige behandling af præmie til en vikarforsikring
- Den skattemæssige behandling af udbetalinger fra vikarforsikringen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition af vikarforsikring
Med udgangspunkt i praksis karakteriseres en vikarforsikring som en forsikring mod omsætningsnedgang. Forsikringen har til formål at yde dækning for den forsikredes positive udgifter til fx vikar som følge af den forsikredes sygdom eller uarbejdsdygtighed efter ulykkestilfælde. Hvis der ikke er tale om en forsikring, der dækker konkrete udgifter, vil der være tale om en syge- eller ulykkesforsikring. Se PBL § 53 A og afsnit C.A.10.4.2.3.2.6 om syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.
Den skattemæssige behandling af præmie til en vikarforsikring
Præmien til en vikarforsikring er fradragsberettiget som en driftsomkostning efter SL § 6 a, fordi forsikringens formål er at begrænse udgifter til vikar mv., som er fradragsberettiget i den erhvervsdrivendes indkomst.
Se SKDM1978.46.71 hvor præmier til en såkaldt omsætningsnedgangsforsikring kunne fratrækkes i det omfang, forsikringen ydede dækning for den forsikredes positive udgifter til fx vikar og andre i øvrigt fradragsberettigede udgifter. Forsikringsbegivenheden var den forsikredes sygdom eller uarbejdsdygtighed som følge af ulykkestilfælde. Præmier, der skulle dække den nedgang i bruttoomsætningen, der var en følge af den forsikredes sygdom eller uarbejdsdygtighed som følge af ulykkestilfælde, kunne derimod ikke fratrækkes.
Se også SKM2003.187.LR, hvor en forsikring, der dækkede en landmands udgifter til vikarhjælp i tilfælde af sygdom, ikke ansås for at være omfattet af PBL § 53 A. Udgiften til forsikringen kunne fratrækkes som en driftsudgift efter SL § 6, og eventuelle erstatninger skulle medregnes som skattepligtig indtægt efter SL § 4.
Den skattemæssige behandling af udbetalinger fra vikarforsikringen
Det refusionsbeløb, der udbetales fra vikarforsikringen til dækning af den erhvervsdrivendes udgift til vikar eller anden fradragsberettiget udgift, skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter SL § 4 litra c, fordi forsikringen dækker en driftsudgift.
Se SKM2003.187.LR, hvor enhver udbetaling fra forsikringsordningen som udgangspunkt skulle medregnes i landmandens indtægtsgrundlag efter SL § 4, litra c. Hvis vikarservicefirmaet var direkte berettiget til forsikringsydelsen på 500 kr. pr. dag efter forsikringsbetingelserne, skulle vikarservicefirmaet og ikke landmanden indtægtsføre ydelserne. Landmanden skulle til gengæld kun have fradrag for den reelle vikarudgift svarende til vikarlønnen fratrukket 500 kr. pr. dag.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Ligningsrådet |
| SKM2003.187.LR | En landmand ønskede at tegne en forsikring, der dækkede hans udgifter til vikarhjælp ved sygdom. Forsikringen blev udbudt af et forsikringsselskab i samarbejde med et vikarservicefirma (V). Forsikringen dækkede i tilfælde af sygdom hos forsikrede udgifterne til vikarhjælp fra V til landmænd. Forsikringstager var den enkelte selvstændige landmand, der alene eller sammen med sin (medhjælpende) ægtefælle var den forsikrede. Forsikringen etableredes som en gruppeforsikring og gav ret til udbetaling af et på forhånd aftalt beløb på 500 kr. pr. dag ved den forsikredes sygdom udover 10 dage og i højst 170 dage for samme sygdom. Udbetaling var yderligere betinget af, at forsikringstageren inden for karensperioden på 10 dage skulle have rekvireret minimum 6 timers vikarhjælp pr. dag fra første sygedag hos V pr. forsikrede, der var syg. Forsikringen etableredes som en 1-årig forsikring. Erstatningen udbetaltes af praktiske årsager direkte fra forsikringsselskabet til V. Forsikringen opsparede ingen værdi. Forsikringsselskabet overvejede at udbyde en "nøglepersonforsikring" for de ansatte medhjælpere på bedriften, som i tilfælde af sygdom ville blive erstattet med vikar. Formålet og virkemåden for denne forsikring var tilsvarende den forsikring, der var tegnet for landmanden selv og den medhjælpende ægtefælle. Udbetaling var også i denne situation betinget af, at forsikringstageren inden for karensperioden på 10 dage skulle have rekvireret minimum 6 timers vikarhjælp pr. dag fra førstedag hos V for hver af de sygemeldte medhjælpere. Ligningsrådet anså ikke ordningen for omfattet af PBL § 53 A. Begge ordninger blev anset for omfattet af statsskattelovens regler, hvilket indebar, at der var fradragsret for præmien efter SL § 6, litra a. Enhver udbetaling fra forsikringsordningen skulle som udgangspunkt medregnes i landmandens indtægtsgrundlag efter SL § 4, litra c. Hvis vikarservicefirmaet var direkte berettiget til forsikringsydelsen, skulle vikarservicefirmaet og ikke landmanden indtægtsføre ydelserne. Landmanden skulle til gengæld kun have fradrag for den reelle vikarudgift svarende til vikarlønnen fratrukket 500 kr. pr. dag. | |