Parter

Kalmar-Huse A/S
(advokat Karen Marie Dyekjær

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Dorte Jensen og Karin Haisler Jessen (kst.)

Den 28. september 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at Told- og Skatteregion Esbjerg ved afgørelse af 25. maj 2000 har opgjort ikke godtgørelsesberettiget afgift af elektricitet forbrugt i virksomhedens udstillingssommerhuse beliggende i Bramming efter bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 6. Virksomheden er følgelig blevet afkrævet 38.174 kr. for perioden 1. januar 1997 - 31. december 1998 vedrørende forbrug i disse ejendomme.

Det er oplyst, at den klagende virksomhed er et typehusfirma, der opfører sommer- og helårshuse. Virksomheden bygger hovedsageligt huse for fremmed regning. Byggeri på egen grund til videresalg sker kun som udstillingshuse, hvoraf der bygges 4-5 årligt. Virksomheden har ca. 50 ansatte og en årlig omsætning på ca. 52 mio. kr.

Til brug for fremvisning af virksomhedens forskellige produkter forefindes 6 udstillingshuse af forskellig type. Tre er beliggende i Blovstrød på Sjælland og tre er beliggende ved virksomhedens adresse i Bramming. Husene, der de to steder er identiske, er alle opvarmet ved elektricitet. Elforbruget til husene i Blovstrød er opgjort ved måling, og der modtages særskilt regning på forbruget fra el-leverandøren. Elforbruget til husene i Bramming er ikke særskilt målt, men indgår i virksomhedens almindelige elforbrug.

Virksomheden har for alle ejendomme foretaget fradrag for elafgift af den forbrugte el som let proces, og således ikke foretaget regulering for afgiften af el forbrugt til rumvarme.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 med henholdsvis 6.548 kr. og 38.174 kr. vedrørende udstillingshusene beliggende i henholdsvis Blovstrød og Bramming. Det er som begrundelse herfor anført, at det omhandlede elforbrug er medgået til rumopvarmning, som ikke er tilbagebetalingsberettiget i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 3. Det er videre anført, at virksomheden ifølge elafgiftslovens § 11. stk. 5, kan vælge at opgøre den mængde af elektricitet, som er omfattet af § 11, stk. 3, som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid. For så vidt angår husene i Blovstrød har regionen foretaget efterregulering af den faktisk forbrugte elektricitet, da denne kunne opgøres ifølge opgørelse fra el-leverandøren. Vedrørende husene i Bramming, hvor der ikke er foretaget særskilt måling, er efterregulering foretaget i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 6, hvorefter der kan ydes fuld tilbagebetaling i det omfang det drejer sig om rum under 100 m2, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. (8 kr. til og med 1998) pr. m2 pr. måned, idet denne fremgangsmåde er den mest fordelagtige for virksomheden. Regionen har herved anført, at der, i tilfælde med manglende direkte måling, ikke med hjemmel i elafgiftsloven er mulighed for at foretage opgørelse på anden måde.

Den klagende virksomhed har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af det opgjorte forbrug vedrørende udstillingshusene beliggende i Bramming.

Det er til støtte herfor anført, at denne opgørelse skal foretages på grundlag af de faktiske målinger vedrørende husene beliggende i Blovstrød, idet både husene og brugen heraf er identisk. Der foreligger således 2 helt identiske fysiske enheder, og ifølge de grundlæggende fysiske love kan virksomheden frit vælge på hvilken af disse enheder man vil måle, idet resultatet vil være det samme.

Kravene i elafgiftsloven er, at forbruget skal være opgjort efter måler. Dette krav er opfyldt, idet man har målt på den fysiske enhed i Blovstrød og uden videre kan overføre denne måling til enheden i Bramming. Der er således ikke tale om nogen "indirekte" måling, men en konkret fysisk måling, der fuldt ud lever op til lovens krav.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 3, kan der ikke ydes tilbagebetaling for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i fast installerede radiatorer. I § 11, stk. 5 er principperne for opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3 opregnet. Herudover er der i lovens § 11, stk. 6, mulighed for beregning af en afgift pr. m2.

Henset til at virksomheden vedrørende de omhandlede huse beliggende i Bramming ikke har opsat målere finder Landsskatteretten, at der alene kan godkendes tilbagebetaling af elafgift efter bestemmelserne i lovens § 11, stk. 5 og stk. 6. Retten finder således ikke, at der efter 1. juli 1996 er hjemmel til at godkende en skønsmæssig foretaget fordeling af energiforbruget, jf. lov nr. 1102 af 20. december 1995, § 11, stk. 1 e.c. Den omstændighed at virksomheden har foretaget konkret måling af forbruget i identiske huse med tilsvarende brug, findes således ikke at ændre herved. Da den af regionen foretagne opgørelse derudover ikke er bestridt, vil den påklagede afgørelse være at stadfæste.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 28. december 2000, har sagsøgeren, Kalmar-Huse A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den mængde af elektricitet, der er forbrugt i selskabets udstillingshuse i Bramming for 1997 og 1998 er målt ved bimåler. Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den mængde elektricitet, der er forbrugt i selskabets udstillingshuse i Bramming for 1997 og 1998, skal anses for målt og dermed opgøres til samme mængde som den elektricitet, der er målt i selskabets udstillingshuse i Blovstrød. Mere subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved told- og skatteregionen.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse. Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved told- og skatteregionen.

Told- og Skatteregion Esbjerg har i et brev af 26. juli 2000 redegjort for reguleringsbeløbene på 6.548 kr. og 38.174 kr. således:

"...

Blovstrød
1997	8.252 kwt	(skønnet lig med 1998) x 48,1 øre x 65% (aftrapning)	2.579 kr.
1998	8.252 kwt	(11.789 kwt iflg vedlagt faktura - 30% (skønnet forbrug til fællesforbrug, udendørsbelysning mv) x 48,1 øre	3.969 kr.
Hellesvej i Bramming
1997	242 m2 x 8 kr. x 12 mdr x 65% (aftrapning)		15.038 kr.
1998:	242 m2 x 8 kr. x 12 mdr		23.136 kr.

..."

I et brev af 20. marts 2001 har LE afgivet følgende erklæring:

" Jeg skal hermed, på opfordring, bekræfte, at jeg som ansat elektriker ved firmaet: Aut. El. inst. Erik Vive Seestbakke 37 i Kolding, i forbindelse med diverse installationsændringer efter Kalmargårdens konkurs i 1988, afmonterede installationen til den daværende udstillingsby i "skoven", og monterede ny tilgang til den nuværende udstilling for Kalmar huse A/S. Installationen er nu som før, monteret på afgang med ikke registreret måler, i virksomhedens hovedtavle. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke er i besiddelse af nogen form for aflæsning af måleren.

..."

Elkonsulent AC har under sagen været udmeldt som syns- og skønsmand. Han har efter afholdt syns- og skønsforretning den 25. januar 2002 i Bramming i en erklæring af 26. februar 2002 besvaret følgende spørgsmål således:

"...

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om der i eller i forbindelse med udstillingshusene er opsat en elmåler, der måler elforbruget i udstillingshusene.

Svar 1

Ja, i firmaets hovedtavle er der placeret en bimåler (ikke registreret hos elselskabet) der sammen med en hovedafbryder og sikringer forsyner det kabel der går over til det nuværende udstillingsområde. Måleren er en Landis & Gyr, type MG1, 5 cifre (måleren går på nul ved 99999) monteret med strømtransformere 3 x 100/5 A, den er samtidig mærket x 10, hvilket betyder, at alle aflæsninger på måleren skal ganges med 10.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden bedes redegøre for, om elmåleren måler al den elektricitet, der forbruges i udstillingshusene, eller om der tillige tilføres husene elektricitet uden om elmåleren.

Svar 2

Ved syn og skøn blev der afbrudt for hovedafbryderen foran måleren og derefter konstateret, at al elforsyning til de 3 udstillingshuse var afbrudt, der bliver altså ikke tilført husene elektricitet uden om elmåleren.

Spørgsmål 3

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvor mange kWh elmåleren udviser på besigtigelsestidpunktet.

Svar 3

Måleren udviste ved besigtigelsen en tællerstand på 140,5, da tællerstand skal ganges med 10 står måleren på 1405 kWh den 25. januar 2002.

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvornår elmåleren må antages at være opsat.

Svar 4

Måleren er på lågen mærket med et skilt med teksten "Skoven" hvilket er det udstillingsområde der blev brugt frem til Kalmargårdens konkurs i 1988, så måleren er opsat før 1988.

Måleren er i øvrigt plomberet både på målerens klemkasse og på tilslutningen under måleren.

Plomberne er præget med "SAEF" på den ene side og "15" på den anden. "SAEF" er navnet på det elselskab der dengang leverede strøm til virksomheden og "15" er nummeret på den medarbejder der foretog plomberingen.

I 1988 er afgangen fra måleren så flyttet over til den ny udstilling for Kalmar Huse.

Der findes ingen aflæsninger for den omtalte periode før måleren blev "genopdaget" den 17. februar 2000.

Spørgsmål 5

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvor stort elektricitetsforbruget i udstillingshusene må antages at have været pr. år siden elmåleren blev opsat.

Svar 5

Da det ikke vides præcis hvornår måleren blev sat op og målerens tællerstand ved opsætning samt hvad der har været tilkoblet af forbrug (forskellig antal huse), kan målerens visning ikke bruges til noget før måleren aflæses den 17. februar 2002 (skal være 2000). Måleren blev her opdaget i forbindelse med at virksomheden ønskede en måler opsat for at registrere forbruget til elvarme i udstillingshusene.

De aflæsninger (se bilag 1 ...) der er blevet foretaget siden, udgør på besigtigelsestidspunktet 2 hele år, der meget præcist viser forbruget.

Disse aflæste forbrug kan hvis de korrigeres med forbruget fra de øvrige installationer i husene samt korrigeres for graddage (graddage er et udtryk for varmebehov pr. dag ...) med stor nøjagtighed vise forbruget tilbage i de perioder sagen vedrører.

Jeg har derudover på grundlag af udleverede tegninger ... lavet en varmetabsberegning for alle 3 udstillingshuse der ved hjælp af aktuelle graddage, viser et beregnet forbrug i de pågældende år .

..."

I skønserklæringen er elforbruget i 2000 beregnet til 20.012 kWh og anført målt til 20.280 kWh. I 2001 er elforbruget beregnet til 23.310 kWh og målt til 26.865 kWh. Elforbruget i regnet til 23.310 kWh og målt til 26.865 kWh. Elforbruget i 1997 er beregnet til 25.192 kWh og "omregnet målt i alt" til 25.536 kWh. De tilsvarende tal for 1998 er 22.984 kWh og 25.015 kWh. Det sidste tal er i en supplerende erklæring af 30. juli 2002 korrigeret til 26.485 kWh. "Omregnet målt i alt" er i samme supplerende erklæring forklaret således:

"Omregnet målt i alt" er baseret på de målte forbrug ("Målt i alt") fra år 2000 og 2001. Omregningen foregår ved at tage det målte forbrug, fratrække "Diverse lys/køl" og dividere med graddage i aflæsningsperioden og gange med graddage i den periode der omregnes til. Til slut tillægges "Diverse lys/køl" igen."

I skønserklæringen af 26. februar 2002 er der endvidere redegjort for, hvilke elektriske installationer, der er i de enkelte udstillingshuse (svar 6), Forbruget pr. år i alle 3 huse til "diverse lys/køl" er i den forbindelse beregnet til 1.627 kWh.

Skønserklæringens bilag 1, som der er henvist til i svar 5, har følgende indhold:

"...

El forbrug
Aflæst	17.02.00	95902
- " -	05.01.01	97262
- " -	17.01.01	97454
- " -	20.02.01	97930

..."

Forklaringer

JR har forklaret, at han er direktør for Kalmar-Huse A/S. Han har tidligere været ansat i Kalmargården, som havde et udstillingsområde, Skoven, som lå på den anden side af vejen i forhold til produktionsenheden. I Skoven var der en administrationsbygning på ca. 140 m2 og nogle udstillingshuse, hvis antal varierede mellem 3 og 8. Alle bygninger i Skoven var elopvarmet. Temperaturen i administrationsbygningen var 20 grader, og i udstillingshusene var den 15 grader. Husene var mindre end udstillingshusene i 1997-98. Elforbruget til Skoven blev målt ved bimåler, der var placeret i produktionsenheden og forsynet med betegnelsen "Skoven". Den bimåler, der målte forbruget i Skoven, er muligt opsat i 1982-83. Han ved ikke, om måleren var ny. I 1988 gik Kalmargården konkurs, og han etablerede et aktieselskab, Kalmar-Huse A/S, der købte Kalmargårdens produktionsenhed. De flyttede i den forbindelse 3 udstillingshuse fra Skoven til en plads ved produktionsenheden. I forbindelse hermed blev elkablet, der forsynede Skoven, drejet, så det nu forsynede disse udstillingshuse. Da afgiftsmyndighederne sendte opgørelserne for 1997 og 1998, rekvirerede han i 2000 en elektriker til at installere en bimåler, da han havde glemt den eksisterende. Denne elektriker fandt bimåleren, og i den forbindelse aflæste både hans sekretær, MM, og han selv måleren til 95.902. MM har foretaget de senere aflæsninger af måleren. Der foregår løbende udskiftning af udstillingshusene, som normalt står 4-5 år. I 1997 og 1998 var husene i henholdsvis Blovstrød og Bramming identiske. Husene var udskiftet inden 2000, og de nye huse vil typisk være en anelse større og en anelse bedre isoleret. I Blovstrød er der en ansat, der har kontor, der er indrettet i et soveværelse i et af husene. I Bramming åbnes husene efter aftale med personalet på kontoret. Husene i Bramming er låst, når der ikke er besigtigelse. Der er næsten besigtigelse hver dag i Bramming. Alle radiatorer i husene er forsynet med termostater, der er indstillet på 15 grader, dog er det muligt, at den er indstillet på 20 grader i det værelse i Blovstrød, der anvendes til kontor. Der er ikke installeret varmt vand i husene. Husene er møblerede og forsynet med lamper. Der er også køleskabe, men de er ikke tændt. I et enkelt af husene i Bramming er køleskabet dog tændt, og dette hus anvendes til enkelte møder. Han mener, at elforbruget i Blovstrød også blev målt i 1997 og kan derfor ikke forklare, at det er anført som skønnet i brevet af 26. juli 2000 fra told- og skatteregionen.

Procedure

Kalmar-Huse A/S har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at det nu efter bevisførelsen for landsretten kan lægges til grund, at elforbruget i udstillingshusene i Bramming i 1997 og 1998 er blevet målt, men at det blot ikke er blevet aflæst. Efter det foretagne syn og skøn kan det imidlertid med stor nøjagtighed beregnes, og denne opgørelse opfylder kravet i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1. At opgørelsen indeholder et vist skøn hindrer i øvrigt ikke, at forbruget anses for opgjort. Det viser brevet af 26. juli 2000 fra told- og skatteregionen for så vidt angår forbruget i 1997 i Blovstrød. Til støtte for den subsidiære påstand har Kalmar-Huse A/S gjort gældende, at elforbruget i udstillingshusene i Bramming og Blovstrød er det samme, og at målingen af elforbruget i Blovstrød må kunne betragtes som en måling af forbruget i Bramming.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det faktiske elforbrug i udstillingshusene i Bramming i 1997 og 1998 ikke er blevet aflæst som anført i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, og at der ikke er hjemmel til at foretage en skønsmæssig beregning og fordeling på de 2 år. Syns- og skønsmandens beregninger beror endvidere på Kalmar-Huse A/S's egne, udokumenterede aflæsninger og er i øvrigt behæftet med stor usikkerhed. Tallene for elforbruget i Blovstrød kan ikke anvendes, og den omstændighed, at Toldog Skatteregion Esbjerg muligvis har accepteret et skøn vedrørende forbruget i 1997 i Blovstrød, er også uden betydning for denne sag. Såfremt Skatteministeriet ikke frifindes, skal sagen hjemvises til fortsat behandling ved told- og skatteregionen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Kalmar-Huse A/S har ikke aflæst elforbruget i udstillingshusene i Bramming for 1997 eller for 1998 og har således ikke fulgt den opgørelsesmetode, der er fastlagt i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1. Da Kalmar-Huse A/S ikke ønsker elforbruget opgjort efter § 11, stk. 5, nr. 2 eller nr. 3, og da der ikke er hjemmel til at opgøre elforbruget på andre måder, tiltrædes det, at elafgiften er opgjort efter elafgiftslovens § 11, stk. 6. Det er herved uden betydning, at Told- og Skatteregion Esbjerg muligvis har accepteret, at elafgiften for udstillingshusene i Blovstrød i 1997 er beregnet på grundlag af et skøn.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Kalmar-Huse A/S, betaler inden 14 dage sagsomkostninger til Skatteministeriet med 18.000 kr.