Told- og Skattestyrelsen blev anmodet om tilladelse til i umiddelbar forlængelse af en skattefri aktieombytning, at ophørsspalte det nystiftede holdingselskab H1 i medfør af fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b.

H1 var ejet af ægteparret M og F, og fungerede - som følge af den forudgående aktieombytning - som holdingselskab for et mellemliggende holdingselskab H2, der ejede de to driftsselskaber D1 og D2.

Oprindelig anmodning

Spaltningen af H1 agtedes oprindeligt gennemført derved, at selskabets aktiver og passiver blev overdraget til tre nystiftede holdingselskaber, B1, B2 og MF. I forbindelse med spaltningen ville B1 og B2 hver tildeles 20% af anparterne i H2, mens MF ville overdrages de resterende 60% samt øvrige aktiver og passiver. Det var herefter tanken, at anparterne i B1 og B2 skulle overdrages til M og F´s 4 børn i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11.

Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen om skattefri spaltning af H1, idet Styrelsen dog samtidig gjorde opmærksom på, at idet B1 og B2 kun besad 20% af anparterne i H2, ville selskaberne formentlig ikke efterfølgende kunne successionsoverdrages til børnene, som følge af den såkaldte pengetanksregel i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 9.

Ny anmodning

På baggrund af ovennævnte ændrede repræsentanten anmodningen således, at spaltningen af H1 i stedet gennemførtes til to nye holdingselskaber, B1 og MF.

Fordelingen af aktiver og passiver ville ske således, at B1 blev overdraget 40% af anparterne i H2, mens MF blev overdraget de resterende 60% samt øvrige aktiver og passiver.

I forlængelse af spaltningen skulle anparterne i B1 overdrages til de 4 børn i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11.

Såvel den stedlige told- og skatteregion, som Told- og Skattestyrelsen fandt, at anmodningen kunne imødekommes, med vilkår om, at børnene hver især ville opnå 15% af stemmeværdien af H2, og dermed indirekte 15% af stemmerne i de underliggende driftsselskaber, D1 og D2.

Derved var henset til, at det af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 11 fremgår, at bestemmelsen er tiltænkt generationsskifte af reelle erhvervsvirksomheder, og at succession således ikke bør være muligt, hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed. Kravet om, at overdragelse i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11 skal udgøre mindst 15% af stemmerne, afspejler ønsket om, at succession alene skal være muligt ved egentlige generationsskifter, jf. bemærkningerne til lov nr. 763 af 14. december 1988.

Told- og Skattestyrelsen udtalte i tilknytning hertil, at i en situation som den foreliggende, hvor en skattefri spaltning muliggør omgåelse af de objektive krav i aktieavancebeskatningslovens § 11, kan en anmodning herom kun imødekommes, hvis der foreligger en fornøden forretningsmæssig begrundelse.

I den konkrete sag var “fremtidigt generationsskifte" angivet som begrundelse for de påtænkte transaktioner. Rent terminologisk udgør "generationsskifte" jo traditionelt en forretningsmæssig begrundelse i fusionsskattelovens forstand, jf. TfS 1996.899 DEP, men under henvisning til EF-domstolens krav om konkrete afgørelser, jf. præmis 41 og 42 i Leur-Bloem (C 28/95) - og sagens faktiske forhold i øvrigt - fandt Told- og Skattestyrelsen ikke, at det angivne generationsskifte formål kunne tillægges selvstændig betydning. Derved var navnlig henset til, at transaktionen medførte omgåelse af anden skattelovgivning, at den ved transaktionen opnåede struktur kun ville opretholdes for en kortvarig periode, og at det reelt var tvivlsomt om generationsskifteplanerne nogensinde vil effektueres i relation til de underliggende driftsaktiviteter.

Udfra en samlet konkret vurdering var det Told- og Skattestyrelsens vurdering, at formålet med spaltningen af H1 bl.a. var at omgå såvel det objektive 15%-krav i aktieavancebeskatningslovens § 11, som selve formålet hermed, og idet der ikke ansås at foreligge en fornøden forretningsmæssig begrundelse herfor, kunne anmodningen om skattefri spaltning kun imødekommes på vilkår af, at hver af børnene ville opnå 15% direkte eller indirekte stemmeret over anparterne i de underliggende driftsselskaber, ved eventuel efterfølgende successionsoverdragelse.

Told- og Skattestyrelsen anførte afslutningsvis, at såfremt anparterne i B1 blev overdraget til børnene i sameje - hvilket repræsentanten under sagsbehandlingen havde anført som en alternativ mulighed - ville efterfølgende ophør af dette sameje (eksempelvis ved skattefri spaltning) formentlig udløse beskatning, jf. UfR 1983.318 H.