Spørgsmål

1. Er det muligt for en ansat at medbringe arbejdsgiverens bil til og fra bopæl i vagtperioden, som ligger udenfor normal arbejdstid, uden derved at ifalde skattepligt af fri bil?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger anmoder om et bindende svar om kørsel mellem hjem og fast arbejdssted i forbindelse med tilkaldevagtordning uden for normal arbejdstid.

De ansatte indgår på skift i en pålagt tilkaldevagtordning udenfor deres normale arbejdstid. En ansat kan blive tilkaldt fra kl. 16 og til kl. 8 på hverdage og hele døgnet i week-enderne.

En tilkaldevagt starter kl. 12.00 og varer indtil næste dag kl. 12.00. Den ansatte er forpligtet til i vagtdøgnet at kunne møde uden for normal daglig arbejdstid på arbejdspladsen inden for højst 45 minutter. Et skattepligtigt tilkaldevagttillæg udgør p.t. kr. 383 pr. døgn og det dobbelte i week-enden.

Den ansatte skal være fysisk til stede på arbejdspladsen indenfor ret kort tid efter henvendelsen. Da alle ansatte er bosat i en afstand af mellem 8-25 km fra arbejdspladsen, kan det være ganske økonomisk belastende for den enkelte ansatte at skulle køre i sin private bil op til flere gange i løbet af en vagt.

Endvidere vil familiens private bil være bundet til opgaven, således at øvrige familiemedlemmer vil være afskåret fra brug af familiens egen bil.

Der vil alene i nødvendigt omfang og kun af arbejdsmæssige årsager blive kørt uden for normal daglig arbejdstid til og fra arbejdspladsen. Som grundlag for arbejdets udførelse medbringes universalnøgler, koder m.m. til hele arbejdspladsen. Der vil ved hver påbegyndt vagt skulle underskrives tro- og love erklæring om, at bilen kun må anvendes til kørsel i forbindelse med tilkaldevagten, jf. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked SKM2003.13.LR.

Et alternativ til en nuværende vagtordning kunne være en permanent vagtordning, hvor den ansatte er til stede på arbejdspladsen i hele vagtperioden. Denne løsning er af arbejdstids- og lønmæssige årsager en meget dyrere løsning, idet den vil kræve flere ansatte.

Spørger bemærker, at det som anført kun er rådighed over firmabil til privat brug, der beskattes, og den ansatte beskattes ikke af erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for det firma, der har stillet bilen til rådighed. Skatteministeriet anfører, at kørslen betragtes som erhvervsmæssig, idet man forslår en afhentningsordning i tjenestekøretøj eller refusion af taxa. Det forekommer vanskeligt forståeligt, at kørsel til og fra arbejdspladsen ud over den normale daglige arbejdstid ikke ville kunne ske, uden at ifalde skat af fri bil til rådighed, når den samme transport vil kunne ske ved afhentning i bil ved anden chauffør med dobbelt så lang kørsel og dermed en væsentlig merudgift til følge

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.

Ligningsloven § 16, stk. 1

Indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 præciseres for så vidt angår personalegoder. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der ydes som led i arbejdsaftaler.

Ligningsloven § 16, stk. 4

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes til en årlig procentdel af bilens værdi, dog mindst 160.000 kr. Procentdelen udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten.

Hvis arbejdsgiveren har stillet en bil til rådighed udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, og bilen benyttes privat, beskattes rådighed over fri bil.

Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiveren ikke har betalt moms ved anskaffelsen, beskattes ikke af fri bil, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne.

Ligningsloven § 9B

Stk. 1 Erhvervsmæssig kørsel omfatter følgende befordring:

a)      befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder

b)      befordring mellem arbejdspladser

c)      befordring indenfor samme arbejdsplads

Stk. 2 Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 2

Fritaget for afgift er:  ---

2) personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 2 og 8 der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende, ---

Praksis

Den juridiske vejledning C.A.5.14.1 Firmabil

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996,

pkt. 12.4.6.4 Privat kørsel, jf. § 16, stk. 4, 6. og 7. pkt.

"Det er kun rådighed over firmabil til privat brug, der beskattes.

Den ansatte beskattes ikke af erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for det firma, der har stillet bilen til rådighed. ----

Kørsel mellem hjem og arbejde anses skattemæssigt for privat kørsel, hvis ikke kørslen kan henføres under ligningsloven § 9B som erhvervsmæssig. Kørsel mellem hjem og arbejde uden for området af § 9 B udløser derfor normalt beskatning efter § 16, stk. 4. -

Offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil udløser ikke beskatning efter § 16, stk. 4, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.   ----

Personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid kan i forbindelse med vagten køre mellem hjemmet og virksomheden, uden at det udløser beskatning efter § 16, stk. 4 af fri firmabil.

Det er dog en betingelse, at kørslen fra hjemmet til de adresser, som den pågældende bliver kaldt til, må forventes at kunne henføres under ligningsloven § 9 B.   ---- "

TfS1995.207

Notits om beskatning af fri bil og privat kørsel i politiets tjenestevogne

Beskatning af politiets private brug af tjenestevogne, herunder reglerne for, hvornår der er tale om privat brug, følger fuldt ud de generelle regler for beskatning af fri bil.

Reglerne om beskatning af en bil, der af en arbejdsgiver stilles til rådighed for den ansattes private benyttelse (fri bil), findes i ligningslovens § 16, stk. 4. Bestemmelsen giver ikke detaljerede regler for, i hvilke tilfælde der er tale om privat benyttelse.

Ved cirkulære nr. 202 af 13/12 1993 om beskatning af personalegoder er der nærmere gjort rede for, hvornår der foreligger privat benyttelse af en bil og derfor skal ske beskatning af bilen.

Erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, dvs. kørsel mellem arbejdspladser, kørsel inden for samme arbejdsplads og kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage, udløser ikke beskatning af fri bil.

Kørsel mellem hjem og arbejde i en tjenestebil uden for området af ligningslovens § 9 B udløser derimod som udgangspunkt beskatning af fri bil.

SKM2003.13.LR
Et A/S ønskede svar på om medarbejdere ville blive beskattet efter reglerne om fri bil som følge af kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejderens sædvanlige bopæl, når medarbejderen førte kørselsregnskab og skriftlig på tro og love erklærede, at medarbejderen ikke må benytte bilen til anden kørsel end den i erklæringen specifikt forudsatte kørsel.

Ligningsrådet besvarede det stillede spørgsmål benægtende, således at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen.

Begrundelse

Skatteministeriet bemærker, at efter ligningsloven § 16, stk. 4 skal der ske beskatning, når en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private benyttelse, uden at den ansatte betaler fuldt vederlag herfor.

Kørsel mellem hjem og arbejde anses skattemæssigt for privat kørsel, hvis ikke kørslen kan henføres under ligningsloven § 9B som erhvervsmæssig. Kørsel mellem hjem og arbejde uden for området af § 9 B udløser derfor normalt beskatning efter § 16, stk. 4.  

Det forhold, at bilerne er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 2, har ikke betydning i relation til reglerne om beskatning af fri bil.

Der er ikke tale om såkaldte specialkøretøjer, som ikke er omfattet af reglerne om beskatning af fri bil.

Da kørslen sker til den sædvanlige arbejdsplads, finder den særlige praksis om tilkaldevagt ikke anvendelse.

Idet bilerne er almindelige personbiler, er der ikke tale om biler af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvor der kunne afløftes moms, hvis de var ejet af en privat virksomhed. Der er desuden betalt moms af bilerne, hvorfor de særlige regler vedrørende biler på gule plader ikke kan finde analog anvendelse.

Den beskrevne anvendelse af bilen kan ikke omfattes af den i SKM2003.13.LR tilladte praksis, hvor medarbejdere undtagelsesvist kan køre mellem hjem og arbejdsplads i en firmabil uden at blive beskattet heraf, når bilen skal bruges erhvervsmæssigt den følgende dag eller har været brugt erhvervsmæssigt den foregående dag, og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat.

Det kan i øvrigt oplyses, at arbejdsgiver har mulighed for at sørge for medarbejderens transport mellem arbejdsplads og hjem på anden måde, uden at der skal ske beskatning heraf (fri befordring). Arbejdsgiveren kan f.eks. lade en anden ansat hente den pågældende i arbejdsgiverens bil eller arbejdsgiveren kan dække udgiften til en taxi. Den ansatte kan dog ikke samtidigt få kørselsfradrag efter ligningsloven § 9 C for den fri befordring.

Denne mulighed for at sørge for medarbejderens befordring mellem hjem og arbejdsplads, uden at det medfører beskatning, er dog ikke ensbetydende med, at befordringen anses for erhvervsmæssig.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med et "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.