Parter

A
(Advokat Kristine Wagner)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Sune Riisgaard)

og

H1 ApS
(Advokat Kristine Wagner)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Schrøder

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen BS 3-673/2009 er anlagt den 18. maj 2009 og sagerne BS 3-696/2009 og BS 3-805/2009 er anlagt den 20. maj 2009.

Alle disse sager er anlagt af A mod Skatteministeriet.

Sagen BS 3-672/2009 er anlagt den 18. maj 2009 og sagerne BS 3-696/2009 og BS 3-805/2009 er anlagt den 20. maj 2009.

Alle disse sager er anlagt af H1 ApS mod Skatteministeriet.

Sagerne er behandlet samlet.

H1 ApS ejes af HH Holding A/S, som tillige ejer et selskab ved navn H2 A/S. A er hovedaktionær i HH Holding A/S.

A ejer ejendommen ...1. I 2005 fik A nedrevet en eksisterende bygning og opført nye garager på ejendommen.

H1 ApS ejer ejendommene ...2. I 2005 blev der udført murerarbejde på ejendommen.

Ovennævnte arbejder blev i et vist omfang udført af polske arbejdstagere, og sagerne drejer sig om, hvorvidt de polske arbejdstagere var arbejdsudlejet til sagsøgerne, således at det er sagsøgerne, der er indeholdelsespligtig og hæfter for A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag af vederlag til de polske arbejdstagere, eller om arbejdet blev udført i henhold til entreprisekontrakt med et polsk firma. Såfremt der er tale om arbejdsudleje er det ligeledes omtvistet, hvilket beregningsgrundlag, der skal anvendes ved fastsættelse af de beløb, der i så fald skulle være indeholdt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Derudover drejer sagen sig om, hvorvidt sagsøgerne er pligtige til at betale moms af arbejdskraft leveret i Danmark i forbindelse med anvendelsen af den udenlandske arbejdskraft.

I BS 3-673/2009, sag nr. BS 3-696/2009 og sag nr. BS 3-805/2009 har sagsøgeren A nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er pligtig at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på henholdsvis 59.235 kr. og 17.170 kr. vedrørende foretagen udbetaling på 214.620 kr. til "G1 v/KL" i perioden 4. september 2005 til den 12. december 2005.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er pligtig at beregne og afregne moms på 53.665 kr. af foretagne udbetalinger på i alt 214.620 kr. til " G1 v/KL" i perioden 4. september 2005 til den 12. december 2005.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger alene er pligtig at indeholde et mindre beløb i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag end 59.235 kr. og 17.170 kr., som anført under den principale påstand.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

I BS 3-672/2009, sag nr. BS 3-697/2009 og sag nr. BS 3-806/2009 har sagsøgeren H1 ApS nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er pligtig at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på henholdsvis 26.913 kr. og 7.801 kr. vedrørende foretagen udbetaling på 97.512 kr. til "G1 v/KL" i perioden 18. maj 2005 til den 21. august 2005.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er pligtig at beregne og afregne moms på 24.378 kr. af foretagne udbetalinger på i alt 97.512 kr. til " G1 v/KL" i perioden 18. maj 2005 til den 21. august 2005.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger alene er pligtig at indeholde et mindre beløb end 26.913 kr. og 7.801 kr. som anført under den principale påstand.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at det indeholdelsespligtige beløb for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med 4.627 kr.

Oplysningerne i sagen

Baggrunden for sagen anlagt af sagsøgeren under BS 3-805/2009 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 08-00791 ved en kendelse afsagt den 20. februar 2009 anså sagsøgeren for pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da den udenlandske arbejdskraft blev anset for arbejdsudlejet til ham. De ikke indeholdte beløb blev opgjort til henholdsvis 59.235 kr. og 17.170 kr. Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af SKAT's afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende

"...

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er der fremlagt en dansk og to polske kontrakter samt en engelsk oversættelse af en kontrakt. Disse kontrakter har ikke tidligere været fremlagt i sagen.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

På det for Landsskatteretten foreliggende grundlag er retten enig med SKAT i, at der foreligger arbejdsudleje. Ved vurderingen lægger retten til grund, at klageren har haft instruktionsbeføjelsen samt varetaget den overordnede ledelse af arbejdet. Der er herved bl.a. henset til, at klageren har haft murere ansat i selskabet H2 A/S, i hvilket regi der er udført tilsvarende arbejder, at klageren også benyttede murere i dette selskab personligt, at der ikke forelå arbejdsbeskrivelser, og at arbejdet er meget kortfattet beskrevet i de fremlagte kontrakter og fakturaer.

Det er ved vurderingen endvidere tillagt vægt, at klageren må anses for at bære risikoen og ansvaret for det arbejde, der blev udført på ejendommen, for så vidt angår den første del af byggeperioden, som fakturaerne nr. 85, 88 og 91 vedrører, samt at vederlaget til den polske virksomhed på baggrund af timesedler må anses beregnet efter den tid, der er medgået til arbejdets udførelse eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og lønnen.

Derudover er det tillagt vægt, at en del af fakturaerne var uden moms, og at klageren efter det oplyste selv leverede byggematerialerne.

De polske arbejdstagere er derfor begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Klageren er derfor pligtig at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Endvidere er klageren pligtig at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke foreligger dokumentation for, at de polske arbejdstagere var omfattet af social sikring i Polen, jf. arbejdsmarkedsfondslovens §§ 7, stk. 1, litra a, og 11, stk. 1. Da der ikke er fremlagt dokumentation for størrelsen af det samlede vederlag, de arbejdsudlejede personer modtog fra den polske virksomhed for at udføre arbejdet på (sagsøgerens) ejendom, herunder dokumentation for, hvilke personer der udførte arbejdet, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT's beregninger af de ikke indeholdte beløb i form af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT's afgørelse.

..."

Baggrunden for sagen anlagt af sagsøgeren under BS 3-696/2009 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 08-00792 ved en kendelse afsagt den 20. februar 2009 anså sagsøgeren for at hæfte for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og A-skatter. Beløbene blev opgjort til henholdsvis 17.170 kr. og 59.235 kr. Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af SKAT's afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette fremgår af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 69, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, og den dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002.

Det er rettens opfattelse, at forsømmelighed blandt andet foreligger i tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.

Ud fra sagens oplysninger er det rettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om (sagsøgerens) indeholdelsespligt, at han ikke skal pålægges hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage klageren for hæftelsesansvar.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT' s afgørelse.

..."

Baggrunden for sagen anlagt af sagsøgeren under BS 3-673/2009 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 08-00793 ved en kendelse afsagt den 16. februar 2009 stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter sagsøgeren var pålagt at beregne og afregne momsen af ydelse bestående af leje af arbejdskraft, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, jf. § momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Retten finder således på det foreliggende grundlag, at (sagsøgeren) har modtaget ydelser fra den polske virksomhed, der kan karakteriseres som levering af arbejdskraft, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6.

Det er herved henset til, at vederlaget til den polske virksomhed på baggrund af timesedler må anses for beregnet efter den tid, der er medgået til arbejdets udførelse eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får, og at (sagsøgeren) efter det oplyste selv leverede byggematerialer til byggeriet. Det er endvidere tillagt vægt, at (sagsøgeren) må anses for at have haft den overordnede ledelse af byggearbejdet, idet det er oplyst, at klageren havde en murer ansat i hele 2005 i selskabet H2 A/S, som han også benyttede personligt, at der ikke foreligger arbejdsbeskrivelser, og at arbejdet er meget kortfattet beskrevet i de fremlagte kontrakter og fakturaer. Det er tillige tillagt vægt, at (sagsøgeren), for så vidt angår den første del af byggeperioden, som fakturaerne nr. 85, 88 og 91 vedrører, må anses for at bære risikoen og ansvaret for det arbejde, der blev udført på ejendommen. Derudover er det tillagt vægt, at en del af fakturaerne var uden moms.

(Sagsøgeren) er, som modtager af ydelsen, betalingspligtig i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. (Sagsøgeren) skal således beregne og angive moms af fakturaværdien for leje af udenlandsk arbejdskraft.

..."

Baggrunden for sagen anlagt af sagsøgeren under BS 3-806/2009 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 08-00788 ved en kendelse afsagt den 20. februar 2009 anså sagsøgeren for pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da den udenlandske arbejdskraft blev anset for arbejdsudlejet til selskabet. De ikke indeholdte beløb blev opgjort til henholdsvis 26.913 kr. og 7.801 kr. Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af SKATs afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende

"...

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er der fremlagt to polske kontrakter, som ikke tidligere har indgået i sagen.

...

A har ikke ønsket at fremkomme med yderligere dokumentation under henvisning til, at der verserer en straffesag ved politiet om anvendelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

På det for Landsskatteretten foreliggende grundlag er retten enig med SKAT i, at der foreligger arbejdsudleje. Ved vurderingen er det lagt til grund, at selskabet i et vist omfang må anses for at have varetaget instruktionsbeføjelsen af de polske arbejdstagere, ligesom selskabet må anses for at have haft den overordnede ledelse af byggearbejdet. Der er herved bl.a. henset til, at der ikke foreligger arbejdsbeskrivelser, at arbejdet ikke i henhold til den fremlagte oversættelse er nærmere beskrevet i de fremlagte kontrakter, ligesom arbejdet er meget kortfattet beskrevet i de fremlagte fakturaer, og at der blev udbetalt løn til danske murere for arbejde udført på ejendommen i samme periode, som den polske virksomhed arbejdede på ejendommen ...2. Der var således tale om en arbejdsplads, som selskabet disponerede over og bar ansvaret for.

Endvidere er det tillagt vægt, at selskabet selv leverede byggematerialer til byggeriet, samt at vederlaget til den polske virksomhed på baggrund af timesedler må anses for beregnet efter den tid, der er medgået til arbejdets udførelse eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får.

Derudover må selskabet anses for at bære det økonomiske ansvar for det udførte arbejde, idet den polske virksomhed ikke anses at have påtaget sig et mangels- og erstatningsansvar for eventuelle skader og mangler, der opstår som følge af arbejdet.

Ydermere er det tillagt vægt, at den polske virksomhed først blev momsregistreret, efter af arbejdet var udført, og at fakturaerne var uden moms.

..."

Baggrunden for sagen anlagt af sagsøgeren under BS 3-697/2009 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 08-00789 ved en kendelse afsagt den 20. februar 2009 anså sagsøgeren for at hæfte for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og A-skatter. Beløbene blev opgjort til henholdsvis 7.801 kr. og 26.913 kr. Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af SKAT's afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette fremgår af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 69, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, og den dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002.

Det er rettens opfattelse, at forsømmelighed blandt andet foreligger i tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.

Ud fra sagens oplysninger er det rettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet ikke skal pålægges hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsesansvar.

..."

Baggrunden for sagen anlagt af sagsøgeren under BS 3-672/2009 er, at Landsskatteretten i deres sag nr. 08-00790 ved en kendelse afsagt den 16. februar 2009 stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter sagsøgeren var efteropkrævet 24.378 kr. i afgift for perioden 18. maj til 21. august 2005.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Retten finder således på det foreliggende grundlag, at klageren har modtaget ydelser fra den polske virksomhed, der kan karakteriseres som levering af arbejdskraft, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6.

Der er herved henset til, at vederlaget til den polske virksomhed på baggrund af timesedler må anses for beregnet efter den tid, der er medgået til arbejdets udførelse eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får, og at selskabet efter det oplyste selv leverede byggematerialer til byggeriet. Det er endvidere tillagt vægt, at selskabet i et vist omfang efter rettens opfattelse må anses for at have varetaget instruktionsbeføjelsen af de polske arbejdstagere, ligesom selskabet må anses for at have haft den overordnede ledelse af byggearbejdet. Der er herved henset til, at der ikke foreligger arbejdsbeskrivelser, at arbejdet ikke i henhold til den fremlagte oversættelse er nærmere beskrevet i de fremlagte kontrakter, ligesom arbejdet er meget kortfattet beskrevet i de fremlagte fakturaer, og at der blev udbetalt løn til danske murere for arbejde udført på ejendommen i samme periode, som den polske virksomhed arbejdede på ejendommen ...2. Der var således tale om en arbejdsplads, som selskabet disponerede over og bar ansvaret for. Endvidere må selskabet anses for at bære det økonomiske ansvar for det udførte arbejde, idet den polske virksomhed ikke ses at have påtaget sig et mangel- og erstatningsansvar for eventuelle skader og mangler, der opstår som følge af arbejdet. Derudover er det tillagt vægt, at den polske virksomhed først blev momsregistreret, efter at arbejdet var udført, og at fakturaerne var uden moms.

Selskabet er, som modtager af ydelsen, betalingspligtig i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Selskabet skal således beregne og angive moms af fakturaværdien for leje af udenlandsk arbejdskraft.

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for afgift, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Udlejning af fast ejendom giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning. Der gives dog ikke tilladelse til frivillig registrering til boligformål. Da ...2 består af lejligheder til boligformål kan selskabet ikke blive frivilligt registreret for erhvervsmæssig udlejning af den pågældende ejendom, jf. momslovens § 51.

Selskabet har derfor ikke fradragsret for den beregnede moms på 25 %, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

..."

I sagerne anlagt af A mød Skatteministeriet (sagerne BS 3-673/2009, BS 3-696/2009 og BS 3-805/2009) er parterne enige om, at SKATs beregningsgrundlag vedrørende arbejde udført af de polske arbejdstagere på ejendommen ...1 er i alt 214.620 kr. Parterne er endvidere enige om, at der skulle have været afregnet dansk moms med 53.655 kr., og at der kun er afregnet 22.080 kr. Der er uenighed om, hvem der har pligten til at betale moms.

I sagerne anlagt af H1 ApS mod Skatteministeriet (sagerne BS 3-672/2009, BS 3-697/2009 og BS 3-806/ 2009) er parterne enige om, at der er faktureret i alt 97.512 kr. vedrørende arbejde udført af de polske arbejdstagere på ejendommen ...2.

Parterne er endvidere enige om, at der skulle have været afregnet dansk moms med 24.378 kr., men er uenige om, hvem der har pligten til at betale moms.

Både i sagerne anlagt af A og af H1 ApS mod Skatteministeriet er parterne - for det tilfælde, at der er tale om arbejdsudleje - uenige om størrelsen af det beløb, der skal beregnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af.

Det er fra sagsøgtes side gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, hvor stort et vederlag, der er udbetalt til de polske arbejdstagere og at der derfor må tages udgangspunkt i de samlede summer.

Vedrørende arbejdet på ejendommen ...1

Der har været fremlagt en kontrakt affattet på polsk. Kontrakten er underskrevet af "Entreprenøren" og "Ordregiveren" med ulæselige underskrifter. Af den danske oversættelse af kontrakten fremgår følgende:

"...

Aftale

om udførelse af bygge- og istandsættelsesarbejder

indgået den 4. august 2005 imellem

1. KL, boende i Polen, der driver firmaet "G1" KL, indregistreret i virksomhedsregistret, som føres af Borgmesteren for Byen under nummer ..., i det følgende kaldet for "Entreprenør"

og

2. Firmaet H1 ApS i Danmark Nr. VAT DK ..., i det følgende kaldet for "Ordregiver"

med følgende indhold

§ 1

Entreprenøren forpligter sig til at udføre og til Ordregiveren at aflevere byggearbejder gående ud på at mure en bygning i Danmark, ...1.

§ 2

Fristen for arbejdets påbegyndelse fastsættes til den 29.08. 2005, og fristen for arbejdets afslutning fastsættes til den 17.09 2005.

§ 3

Ordregiveren stiller bygningen til Entreprenørens disposition med henblik på det i § i beskrevne formål, på dagen for arbejdets begyndelse.

§ 4

Entreprenøren vil, efter arbejdets afslutning, rengøre byggepladsen og stille den til Ordregiverens disposition på dagen for arbejdets afslutning.

§ 5

Ordregiveren vil sikre forsyningspunkt for vand og el.

§ 6

Ordregiveren erklærer, at han til arbejdets udførelse ikke vil benytte materialer, som måtte være forbudt i henhold til særlige bestemmelser.

§ 7

Parterne aftaler kontraktens værdi til et beløb netto 126.300,00 DKK (Skrives: et hundrede og seksogtyve tusinde og tre hundrede danske kroner). Tilgodehavende for opfyldelse af aftalen betales successivt og på grundlag af de i aftalens løbetid jf. § 2 udstedte fakturaer VAT

Ordregiveren betaler fakturaer inden for en frist på 5 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog ikke tidligere end 3 kalenderdage regnet fra fakturaens modtagelse.

Entreprenøren beregner sig renter stor 1 % pr. måned i tilfælde af Ordregiverens forsinkelse med betaling for fakturaen.

Såfremt Ordregiveren er forsinket med betalingen af faktura i mindst en kalenderuge, kan Entreprenøren stoppe arbejdet indtil Ordregiverens betaling har fundet sted.

§ 8

I tilfælde af tvister som måtte opstå i forbindelse med herværende aftale vil den kompetente domstol være en dansk domstol med den stedlige kompetence i forhold til Ordregiverens domicil.

§ 9

Enhver ændring af denne aftale kræver, for at opnå gyldighed, begge parters samtykke og en skriftlig allonge til denne aftale.

§ 10

Er Ordregiveren utilfreds med kvaliteten af den af Entreprenøren udførte service eller kommer han i tvivl omkring fakturaens størrelse, er han berettiget til at tilstille Entreprenøren sin skriftlige reklamation, som skal indeholde præcisering af årsagen for reklamation. Reklamationen skal af Ordregiveren afgives senest tre dage efter modtagelsen af faktura VAT for den udførte service.

Entreprenøren bærer ikke ansvaret for eventuelle tab, som skyldes anvendelse af maskiner og udstyr fra andre firmaer, som måtte udføre arbejder for Ordregiveren.

Derudover er Entreprenøren ikke ansvarlig hverken direkte eller indirekte for Ordregiverens tab.

§ 11

Aftalen er blevet udfærdiget i to enslydende eksemplarer - en eksemplar for hver af parterne.

..."

Kontrakten er med håndskrift påført følgende

"...

F	85/2005	-	15.840,00 DKK
F	88/2005	-	15.660,00 DKK
F	91/2005	-	994.800,00 DKK
			126.300,00 DKK

..." 

Der er uenighed mellem parterne om, hvornår denne påtegning er påført, men parterne er enige om, at påtegningen refererer sig til 3 fakturaer udstedt af "G1" KL til H1 ApS, benævnt henholdsvis "Invoice no. 85/2005" pålydende 15.840 DKK, "Invoice no. 88/2005" pålydende 15.660 DKK og "Invoice no. 91/2005" pålydende 94.800 DKK. Fakturaerne er påført et polsk momsnummer. Der er ikke beregnet moms af fakturabeløbene i de 3 fakturaer. Det fremgår af "Finans - kontokort" for A, at disse beløb er betalt. Det er i fakturaerne beskrevet, at de vedrører: "Working service concerning bricks laying at ...1" i perioderne 29. august 2005 til 3. september 2005 for faktura nr. 85/2005 og 5. september 2005 til 10. september 2005 for faktura nr. 88/2005. Der er ikke angivet tidsperiode i faktura nr. 91/2005. Der er med fakturaerne sendt bilag benævnt "Working hours", hvor er angivet timetal ud for henholdsvis "Km" og "SJ".

Der har været fremlagt endnu en polsk kontrakt om en aftale indgået den 20. oktober 2005. Denne er ikke oversat. Parterne er enige om, at ordlyden af denne kontrakt er identisk med den kontrakt, der er anført ovenfor vedrørende en aftale indgået den 4. august 2005, bortset fra at arbejdet påbegyndes 1. november 2005 og afsluttes den 19. december 2005 og kontraktens værdi er angivet til 116.400 kr.

Der har endvidere været fremlagt en udateret kontrakt, affattet på dansk, der angiver at være indgået mellem "G1 KL" og "H1 ApS". Det er angivet, at "Entreprenøren påtager sig at lægge mursten på garagen" på bygningen ...1, og at arbejdet forventes påbegyndt omkring den 1. november 2005 og forventes færdiggjort den 19. december 2005. Kontraktsummen er foreløbigt anslået til 116.400 kr., og kontraktsummen skal ifølge kontrakten udbetales til entreprenørens konto i F1 Bank. Ifølge kontrakten skal entreprenøren selv levere og betale byggematerialer til brug for arbejdet.

Sagsøgerne har gjort gældende, at denne danske kontrakt svarer til den ovennævnte polske kontrakt vedrørende aftale indgået den 20. oktober 2005. Sagsøgte har bestridt dette, og har henvist til, at ordvalget for arbejdets start og sluttidspunkt er et andet, at entreprenøren i den danske kontrakt selv skal levere og betale byggematerialer og at kontraktsummen skal indbetales på konto i pengeinstitut. Sagsøgte har desuden henvist til, at underskriften for entreprenøren i den danske kontrakt ikke ligner underskriften i den polske.

Sagsøgerne har anført, at den polske kontrakt er ændret ved "Annex til entreprisekontrakt" mellem "G1 KL" og H1 ApS, hvoraf fremgår, at "Alle byggematerialer, som er unødvendige til at gennemføre projektet/arbejde skal sikre Kunden" og "Kunden forpligter sig til, at han/hun (ikke) vil bruge byggemateriale, som er forbudt af det danske byggelov". Sagsøgte har bestridt dette.

Der er den 20. november 2005, den 12. december 2005, den 12. december 2005 og den 12. december 2005 udstedt fakturaer, henholdsvis "Invoice no. 119/2005", "Invoice no. 120/2005", "Invoice no. 124/2005" og "Invoice no. 129/2005" af "G1" KL til H1 ApS på henholdsvis 19.380 kr. med tillæg af moms 4.845 kr., i alt 24.225 kr., 22.860 kr. med tillæg af moms 5.715 kr., i alt 28.575 kr., 23.040 kr. med tillæg af moms 5.760 kr., i alt 28.800 kr. og 23.040 kr. med tillæg af moms 5.760 kr., i alt 28.800 kr. Det fremgår af "Finans - kontokort" for A, at disse beløb er betalt. Det er anført, at fakturaerne vedrører "Working service concerning bricks laying at ...1" henholdsvis i perioderne 1. november 2005 til 19. november 2005, 21. november 2005 til 26. november 2005, 28. november 2005 til 3. december 2005 og 5. november 2005 til 10. december 2005.

Der er med faktura "Invoice no. 119/2005" fremsendt bilag benævnt "Working hours", hvor er angivet timetal ud for henholdsvis "KM", "SJ", "KV", "VV", "TP" og "SK". Det samlede antal timer for de bilag, der er med fakturaen "Invoice no. 119/2005" er 819,50. De perioder, der er angivet for timerne, er ikke sammenfaldende med perioden angivet i fakturaen.

Der er med faktura "Invoice no. 120/2005" fremsendt bilag benævnt "Working hours" for perioden 21. november 2005 til 26. november 2005, hvor er angivet timetal ud for henholdsvis "KM", "TP" og "SK". Det samlede antal timer er 190,5.

Der er med faktura "Invoice no. 124/2005" fremsendt bilag benævnt "Working hours" for perioden 28. november 2005 til 3. december 2005, hvor er angivet timetal ud for henholdsvis "KM", "TP" og "SK". Det samlede antal timer er 192.

Der er med faktura "Invoice no. 129/2005" fremsendt bilag benævnt "Working hours" for perioden 5. december 2005 til 10. december 2005, hvor er angivet timetal ud for henholdsvis "KM", "TP" og "SK". Det samlede antal timer er 192.

Fakturabeløbene fra de 3 fakturaer, hvor der ikke er beregnet moms - 15.840 kr., 15.660 kr. og 94.800 kr. - og fakturabeløbene på de 4 fakturaer, hvor der er tillagt moms - 19.380 kr., 22.860 kr., 23.040 kr. og 23.040 kr. - udgør samlet det beløb på 214.620 kr., som SKAT har anset A pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af.

Der er desuden den 9. december 2005 udstedt faktura "Invoice no. 133/ 2005" af "G1" KL til H1 ApS på 28.080 kr. med tillæg af moms 7.020 kr., i alt 35.100 kr. Det er anført, at fakturaen vedrører "Working service concerning bricks laying at ...1" i perioden 12. december 2005 til 19. december 2005. Der er mellem parterne enighed om, at denne faktura ikke indgår i sagen. Tillægges dette fakturabeløb på 28.080 kr. fakturabeløbene på de fakturaer, hvor der er tillagt moms, fremkommer en samlet sum på 116.400 kr., svarende til det beløb, der er kontraktsummen ifølge den polske kontrakt om en aftale indgået den 20. oktober 2005.

Der har været fremlagt tegninger, som sagsøgeren har anført, er arkitekttegninger af, hvordan arbejdet med garagen skulle udføres.

De samme tegninger har været fremlagt påført stempel, hvoraf fremgår, at der er givet byggetilladelse på nærmere angivne vilkår.

Det fremgår, at NN også har udført arbejde på ejendommen på ...1.

Der har været fremlagt "Finans - kontokort" for A, hvoraf fremgår, at der den 15. april 2004 er betalt et beløb på 2.932,50 kr. til "Anlægsgartner NN" og at der den 31, august 2005 er betalt 67.800 kr. til "Anlægsgartner NN, støbning garage". Der har endvidere været fremlagt faktura stilet til H2 A/S udstedt af "Anlægsgartnervirksomhed ApS G2" med opkrævning af et beløb på 67.800 kr. incl. moms "Vedr. ...1 Støbning".

A har ved telefax af 9. marts 2007 skrevet til DL, der var ansat i "G1", da arbejdet blev udført, og som er far til LL, som på daværende tidspunkt var gift med indehaveren af "G1", KL. I telefaxen har A klaget over 3 forhold vedrørende den murede gavl ...1, og har krævet det udbedret.

Vedrørende arbejdet ...2

Der har været fremlagt en kontrakt affattet på polsk vedrørende en aftale indgået den 28. april 2005 mellem KL og Firma H2. Kontrakten er ikke oversat, men der er mellem parterne enighed om, at kontrakten angår arbejdet på ...2 og at arbejdet ifølge kontrakten skal begynde den 9. maj 2005 og afsluttes den 17. maj 2005 og at kontraktsummen er 22.392 kr. Der er mellem parterne endvidere enighed om, at ordlyden af kontrakten i øvrigt er den samme som i kontrakten vedrørende en aftale indgået den 4. august 2005 mellem KL og H1 ApS som beskrevet ovenfor.

Der er den 18. maj 2005 udstedt en faktura "Invoice no. 32/2005" af "G1" KL til "H2" pålydende 22.392 kr. Det er anført, at fakturaen vedrører "Working service concerning renovating of building at ...2". Fakturaen er påført et polsk momsnummer. Der er ikke pålagt beløbet moms. Parterne er enige om, at fakturaen vedrører H1 ApS, uanset den er udstedt til H2. Der er med fakturaen fremsendt bilag "Working hours", hvoraf fremgår, hvor mange timer henholdsvis "EM", "KM", "DT" og "ME" har arbejdet, i alt opgjort til 186,60 timer.

Sagsøgte har anført, at hvis dette timetal ganges med 120 kr. pr. time fremkommer beløbet 22.392 kr.

Der har endvidere været fremlagt en kontrakt affattet på polsk vedrørende en aftale indgået den 6. juli 2005 mellem KL og H1 ApS. Kontrakten er ikke oversat, men der er mellem parterne enighed om, at kontrakten angår arbejde på ...2 og at arbejdet ifølge kontrakten skal begynde den 11. juli 2005 og afsluttes den 17. august 2005 og at kontraktsummen er 75.120 kr. Der er mellem parterne endvidere enighed om, at ordlyden af kontrakten i øvrigt er den samme som i kontrakten vedrørende en aftale indgået den 4. august 2005 mellem KL og H1 ApS som beskrevet ovenfor.

Kontrakten er med håndskrift påført følgende

"...

F 60/2005	- 11.160,00 DKK
F 65/2005	- 4.800,00 DKK
F 67/2005	- 17.040,00 DKK
F 72/2005	- 16.680,00 DKK
F 74/2005	- 16.800,00 DKK
F 78/2005	- 8.640,00 DKK
	75.120,00 DKK

..."

Der er uenighed mellem parterne om, hvornår denne påtegning er påført, men parterne er enige om, at påtegningen refererer sig til 6 fakturaer udstedt af "G1" KL til H1 ApS, benævnt henholdsvis "Invoice no. 60/2005" pålydende 11.160 DKK, "Invoice no. 65/2005" pålydende 4.800 DKK, "Invoice no. 67/2005" pålydende 17.040 DKK, "Invoice no. 72/2005" pålydende 16.680 DKK, "Invoice no. 74/2005" pålydende 16.800 DKK og "Invoice no. 7812005" pålydende 8.640,00 DKK. Fakturaerne er påført et polsk momsnummer. Der er ikke beregnet moms af beløbene. Det er i fakturaerne beskrevet, at de vedrører: "working service concerning bricks laying at ...2" i perioderne 11. juli 2005 til 14. juli 2005, 21. juli 2005 til 24. juli 2005, 25. juli 2005 til 31. juli 2005, 1. august 2005 til 6. august 2005, 9. august 2005 til 14. august 2005 og 15. august 2005 til 17. august 2005. Der er med fakturaerne sendt et bilag benævnt "Working hours", hvor er angivet timetal ud for henholdsvis "KM" og SJ". Det er af sagsøgte anført, at disse timetal giver de beløb, der fremgår af fakturaerne, hvis man ganger antallet af timer med 120 kr. i timen. 

De ovennævnte fakturabeløb på 22.392 kr., 11.160 kr., 4.800 kr., 17.040 kr., 16.680 kr., 16.800 kr. og 8.640 kr. udgør samlet det beløb på 97.512 kr., som SKAT har anset H1 ApS pligtig at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af og betale moms af.

Der har endvidere været fremlagt en kontrakt affattet på engelsk. Det fremgår ikke hvilke kontraktparter, der er tale om. Det fremgår, at det drejer sig om renovering af en bygning og der er angivet datoen for begyndelse af arbejde til 7. november 2005 og afslutning af arbejde til 25. november 2005 med en kontraktsum på 30.000 kr. plus moms. Det er oplyst, at dette er en kontrakt, som skattemyndighederne modtog i forbindelse med, at skattemyndighederne bad sagsøgerne om dokumentation af aftalegrundlaget.

Der har været fremlagt "Finans - kontokort" for H1 ApS for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005. Det fremgår heraf, at der i perioden fra 30. november 2004 til 31. december 2005 en gang månedligt er hævet beløb vedrørende "Løn ...2". Sagsøgte har anført, at kontokortet angår aflønning af murere ansat af H1 ApS, og har anført, at det viser, at der har været murere ansat af H1 ApS, der har været på samme arbejdsplads, som de polske arbejdere.

A har på vegne H1 ApS den 23. maj 2005 fremsendt en telefax til "G1" KL vedrørende "Pudsning af sokkel ...2". Af telefaxen fremgår følgende:

"Jeg har observeret, at I nu har pudset soklen, men jeg er noget utilfreds med, at I ikke har rettet soklen op, således at der er en kant på 5 mm. fra underkant mursten og ind til soklen. Nogle steder er den op til 1 - 1½ cm. - det svinger meget. For mig at se, så virker det som om, I bare har pudset det samme lag over det hele.

Det er ikke håndværksmæssigt rigtigt udført, så det skal laves om."

Der er fra H1 endvidere den 11. januar 2006 fremsendt en telefax til DL. Af denne telefax fremgår, at H1 ApS vil foretage modregning af 75 timer i forbindelse med betaling af den sidste regning på grund af nogle forhold vedrørende murarbejdet. Ved telefax af den 30. januar 2006 fra A til LL er herefter anført følgende:

"Jeg bekræfter lige vores aftale omkring de 75 timer (se vedlagte fax), der vedrører arbejde, som skal laves om.

Jeg kan forstå, at du er ked af at kreditere timerne på faktura 133, som står åben. Du vil hellere lave UB-arbejde i stedet for."

Der har været fremlagt lønoversigter over udbetalinger til danske arbejdstagere vedrørende "...2" for maj, juli og august 2005. Det fremgår heraf, at der for uge 19, som er fra 9. maj 2005 til 15. maj 2005, og for uge 28, som er fra 11. juli 2005, er udbetalt løn til NJ. Det er ikke bestridt af H1, at murer NJ har været på ...2 samtidig med de polske arbejdere.

Oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold

Af enslydende ansættelseskontrakter af 1. juli 2005 fremgår, at SJ og KM med virkning fra den 1. juli 2005 er ansat i det polske firma "G1" som "byggearbejdere" på fuld tid til en månedlig løn på brutto 850 zloty og at der til dette beløb bliver "en præmie, afhængig af resultat af det udførte arbejde". KM er den medarbejder, der i bilagene "working hours" er benævnt "KM".

Der er for SJ og KM afgivet erklæring på E101-blanketter for perioden fra den 11. juli 2005 til den 11. august 2005, hvor de arbejdede i Danmark.

I forbindelse med nærværende sager har sagsøgernes advokat rettet henvendelse til KL og LL med anmodning om, at få udleveret E-101-blanketter og lønoplysninger for de polske arbejdstagere, der har udført arbejde på ...1 og ...2. LL har i mail af 28. september 2009 svaret følgende:

"A ved hvem det er hos Deloitte som har fået alle oplysninger. Da firmaet (G1) ikke eksisterer længere og i øvrigt ikke har eksisteret i lang tid vil det kun være de lovpligtige dokumenter der måske kan fremskaffes. E 101 er ikke et revisions dokument. Vedr. personoplysninger af tidligere medarbejdere så er det sådan at disse oplysninger efter polsk lov er fortrolige oplysninger. Hvis jeg ved hvad de skal bruges til, kan jeg evt. prøve om der er mulighed for at komme i kontakt med disse daværende medarbejdere og tale med dem."

Der har været fremlagt en samlet lønningsliste for en række ansatte hos "G1", KL for august, september, oktober, november og december 2005.

Der er på grundlag heraf udarbejdet et samlebilag med en oversigt over hvilke beløb, de medarbejdere, der har udført arbejde på ...1, har fået udbetalt i løn, hvad der er betalt i bidrag til ZUS og hvad der er betalt i skat. ZUS er opgjort som arbejdstagerens andel af indbetaling til den lovpligtige pension, førtidspensionsordning og sygdomsforsikring i Polen. Det er oplyst, at arbejdsgiveren i Polen ligeledes indbetaler pension, førtidspension, ulykkesforsikring, arbejdsmarkedsfonden, Lønmodtagernes Garantifond og sygesikringen. Det fremgår af denne opgørelse, at de pågældende har haft følgende gennemsnitlige timelønninger: SJ 9 zloty, KM 11 zloty, VV 17,6 zloty, TP 13,3 zloty og ZK 13,3 zloty. Det totale antal timer anvendt på ...1 er opgjort til 1.788,5 timer og de samlede lønudgifter til 21.000 zloty, svarende til en gennemsnitlig timeløn på 11,7 zloty.

Der er udarbejdet en tilsvarende oversigt over hvilke beløb, de medarbejdere, der har udført arbejde på ...2, har fået udbetalt. Det fremgår af denne opgørelse, at SJ har haft en gennemsnitlig timeløn på 8,1 zloty og at KM har haft en gennemsnitlig timeløn på 11 zloty. Det er vedrørende KM, EM, DT og ME anført, at lønoversigten for maj-perioden mangler, og at lønnen her er anslået til 850 zloty, svarende til det SJ og KM modtog i månedsløn for juli måned, vel at mærke for dobbelt så mange timer. For EM, DT og ME er den gennemsnitlige timeløn herefter henholdsvis 13,2 zloty, 13,8 zloty og 73,9 zloty. Det totale antal timer anvendt på ...2 er opgjort til 812,6 timer og de samlede lønudgifter til 8.700 zloty, svarende til en gennemsnitlig timeløn på 10,7 zloty.

Der har været fremlagt udskrift over gennemsnitslønninger for forskellige faggrupper i Polen. Det fremgår heraf; at en tømrer i 2004 gennemsnitligt havde en månedlig indkomst på 1.632 zloty og en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 41 timer, og at en ansat indenfor byggebranchen i 2005 havde en gennemsnitlig indkomst på 1.909 zloty og en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 43,8 timer, samt at skatten var 30 procent.

Det er endvidere oplyst, at kursen på zloty i 2005 var således, at 100 zloty svarede til 185,46 danske kr.

Øvrige oplysninger

I forbindelse med en henvendelse fra 3F rettede politiet den 14. juli 2005 henvendelse på en byggeplads på ...3, hvor der ligger sommerhuse, der ejes af henholdsvis A og H2 A/S. Af politirapport herom fremgår, at politiet traf KM og SJ. Af politirapporten fremgår følgende om politiets afhøring af disse den 14. juli 2005:

"...

Ved telefonisk tolkning af tolk oplyste KM i dag kl. 1750, at han var ansat som murer i firmaet G1. Han blev ansat i oktober 2004 og kom samme dag til Danmark, hvor han havde arbejdet siden. Adspurgt igen havde han arbejdet i Danmark i de sidste 4 måneder. Han var sjakformand og fik derfor 25 zloty i timen. Han var fast ansat i firmaet.

SJ blev afhørt kl. 1805. Han forklarede, at han var ansat som murer i firmaet G1. Han blev ansat i maj 2005 og havde arbejdet i Danmark siden. Han fik 20 zloty i timen samt kost og logi.

..."

Af politirapporten fremgår endvidere følgende om telefonisk afhøring af KL den 17. juli 2005

"...

KL rettede i dag kl. 1930 telefonisk henvendelse til undertegnede og oplyste, at hun var direktør i firmaet G1. Hun blev afhørt på engelsk.

Undertegnede oplyste, at jeg ønskede dokumentation for at de to polske arbejdere var fast ansat i firmaet G1 som murere ved evt. lønsedler og/eller ansættelseskontrakt.

Endvidere ønskede jeg momsregistreringsnummeret, hertil oplyste KL, at firmaet ikke var momsregistreret i Danmark.

Hun oplyste, at hun havde fået den danske kunde som privatperson til at indbetale momsen. Det kunne man ifølge KL godt gøre, når det drejede sig om private kunder, men ikke hvis det drejede sig om erhvervskunder.

..."

KM er endvidere afhørt personligt på politigården den 29. juli 2005 under medvirken af tolk. Det fremgår, at han ønskede at få sin forklaring oplæst og at underskrive forklaringen. Af politirapporten fremgår, at KM har forklaret følgende:

"...

Som oftest foregår det ved at han bliver sendt til en arbejdsplads i ca. en mdr., hvorefter han tager hjem til Polen og holder fri i en uge. Afhørte bliver ikke altid sendt tilbage til den samme arbejdsplads men bliver sendt til den plads hvor der mangles arbejdskraft.

...

Når de opholder sig på arbejdspladsen, får de instruktioner af enten DL, LLs fader eller en dansk murer, som nogle gange er på pladsen. Adspurgt oplyste afhørte at han ikke kender navn eller adresse på den danske murer.

Adspurgt oplyste afhørte at firmaet ikke har givet afhørte nogen tidshorisont for hvornår arbejdet er færdigt. Afhørte forventer at han skal blive på pladsen indtil alt udvendigt murerarbejde er færdigt og muligvis indtil huset er helt færdigt. Denne beslutning er dog firmaets alene.

Sluttelig oplyste afhørte at han udelukkende er aflønnet af G1 og at han ikke modtager nogen form for betaling andre steder fra. Når afhørte er færdig på pladsen i ...3, bliver han sendt til den arbejdsplads, hvor behovet for hjælp er størst.

..."

SJ er også afhørt personligt på politigården den 29. juli 2005 under medvirken af tolk. Det fremgår, at han ønskede at få sin forklaring oplæst og at underskrive forklaringen. Af politirapporten fremgår, at SJ har forklaret følgende:

"...

Afhørte forklarede indledningsvis at han er uddannet som murer og at han har arbejdet som murer i 2 år i Polen. Afhørte blev ansat i firmaet G1 i maj 2005 og har siden ansættelsen arbejdet 3 forskellige steder i Danmark. Afhørte har højest arbejdet på en plads i 4-5 uger, hvorefter han er taget tilbage til Polen i ca. en uge. Inden han påbegyndte arbejdet i ...3, arbejdede han på en plads i ...1 sammen med KM.

Afhørte er fastansat i firmaet G1 i Polen, hvilket han har kontrakt på, og han betaler lovpligtig skat til den polske stat.

...

Når de opholder sig på arbejdspladsen, får de instruktioner af en ældre dansk murer som er på pladsen næsten dagligt. Han gav dem instruktioner for arbejdet i den næste uge i går, og er herefter gået på en uges ferie. Afhørte kender hverken navn eller adresse på den danske murer.

...

Sluttelig oplyste afhørte, at han udelukkende er aflønnet af G1 og at han ikke modtager nogen form for betaling andre steder fra.

..."

Politiet har endvidere den 22. august 2005 foretaget en afhøring af murer NJ på arbejdspladsen, ...3. Det fremgår, at han ikke ønskede at gennemlæse sin forklaring. Af afhøringsrapporten fremgår følgende:

"...

Han oplyste, at han er ansat som murer i firmaet H2. Han er ansat af A engang i foråret 2004. Firmaet H2 ejes af A.

Adspurgt oplyste afhørte, at der på byggepladsen også tidligere havde været to polske murere. Disse to personer arbejdede ikke mere på pladsen grundet fagforeningsmæssige forhold.

Da de arbejdede på pladsen var det bl.a. afhørte som instruerede dem i arbejdet, men det var i højere grad A som selv fortalte de to polske murere, hvad de skulle lave.

Af og til var det også DL, som også kom på pladsen og talte med polakkerne. Afhørte vidste ikke hvad de talte om, men han fornemmede, at det var om udførelse af arbejdet.

...

Afhørte instruerede også polakkerne med arbejdet, men polakkerne kunne ikke tale eller forstå andet end polsk, så det blev med fagter gjort polakkerne forståeligt, hvad de skulle lave. Og det er jo gået godt indtil nu.

A mødte ofte op på byggepladsen om morgenen for at se til byggeriet. Han talte her med de to polakker. Det var herunder, at polakkerne blev instrueret af A i at udføre arbejdet.

Afhørte var klar over, at A ikke kunne tale polsk, men på en eller anden måde forstod polakkerne, hvad de skulle lave.

De blev bl.a. af A sat til nedrivningsarbejde.

...

Med hensyn til de polske murere oplyste afhørte, at de ikke arbejdede mere på pladsen. Fagforeningen 3F ønskede at få en overenskomst med firmaet G1. Da dette ikke lod sig gøre, bad 3F afhørte om at forlade arbejdspladsen. Dette skete torsdag den 110805. I dag var det afhørtes første arbejdsdag og polakkerne arbejdede ikke mere på pladsen.

Mens afhørte var blokeret fra arbejdspladsen, var han vidende om, at de to polakker arbejdede videre på pladsen.

Med hensyn til materialerne på pladsen, meddelte afhørte, at polakkerne kun havde lidt håndværktøj med på byggepladsen. Alt øvrigt værktøj, stillads, betonblander mv. ejes af H2.

Afhørte er ikke klar over om H2 har lånt eller lejet de materialer af G1.

..."

Der blev herefter rejst tiltale mod A for overtrædelse af udlændingeloven ved i perioden fra den 1. juli 2005 til den 29. juli 2005 at have beskæftiget de polske statsborgere KM og SJ med murerarbejde ...3, selv om de ikke havde fornøden arbejdstilladelse.

A forklarede under straffesagen, at det var korrekt, at han skulle betale 120 kr. i timen plus moms til G1.

NJ afgav følgende forklaring under straffesagen

"...

han (var) i 2005 ansat hos (A) eller firmaet H2 A/S. Vidnet skulle foretage murerarbejde i forbindelse med opførelse af en ejendom i ...2. Der gik også nogle polakker på byggepladsen. Vidnet havde arbejdet på stedet i nogle måneder, da JJ fra 3F kom på byggepladsen. Han mener, at polakkerne på det tidspunkt havde arbejdet der en måned. Det er dog rent gætteri. Vidnet havde oprindeligt været alene om byggeriet. Han skulle opføre nogle piller og gavle. På et tidspunkt fik han at vide af (A), at han skulle koncentrere sig om gavlene, idet der ville komme et nyt firma på, som ville tage sig af pillerne. Polakkerne kom fra dette firma. Der har været forskellige personer fra det polske firma på byggepladsen, som havde kontakt til polakkerne. LL og dennes far, DL, har været der. (A) har også været der for at se til byggeriet. (A) kom ofte, hvilket var naturligt, da han var bygherre. (A) har blandet sig i vidnets arbejde. (A) har også set, hvad polakkerne lavede. Vidnet og polakkerne talte sammen, når de havde pauser, så godt som de nu kunne, når de ikke talte samme sprog. Vidnet passede sig selv. Han fik ikke hjælp af polakkerne. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet den 22. august 2005, ...Vidnet mener ikke at have forklaret, at (A) instruerede polakkerne i deres arbejde. (A) kunne ikke tale med dem. Det var formentlig LL, der instruerede polakkerne. Polakkerne havde kradset fuger ud. Det var ikke (A), som havde sat dem til det. Den ene af polakkerne kontaktede nogle gange telefonisk det polske firma. Vidnet mener ikke, at polakkerne kontaktede (A). Vidnet blev foreholdt samme rapport. ... Hverken vidnet eller tiltalte havde instrueret polakkerne i arbejdet i den forstand, som vidnet forstår instruktion. Vidnet har alene hjulpet polakkerne ved at fortælle dem, hvor de kunne finde for eksempel mørtel. Polakkerne havde selv værktøj med. (A) sørgede for byggematerialer. Vidnet har ikke købt værktøj til polakkerne. Polakkerne havde efter starten selv været i det lokale byggemarked for at købe værktøj, ligesom de fik leveret det fra det polske firma. Efter politiet havde været på byggepladsen, gjorde polakkerne arbejdet færdigt. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet den 31. januar 2007 ... (A) har muligvis med fagter fortalt polakkerne, hvis der for eksempel var noget, der skulle ændres. Der var ikke tale om egentlig instruktion.

...

Polakkerne har på intet tidspunkt hjulpet vidnet. Vidnet kan dog ikke afvise, at de en enkelt gang har bistået ham med en ting. Vidnet fik 165 kr. i timen for sit arbejde. Vidnet er ikke bekendt med, hvad polakkerne fik. DL kom jævnligt forbi på byggepladsen. Der var 2 blandemaskiner på byggepladsen. Den ene var vidnets egen, som han havde medbragt, da han startede. Han ved ikke, hvem der ejede den anden. Polakkerne brugte ikke blandemaskinerne. De brugte piskeris, idet de skulle bruge små portioner. Piskeriset havde de selv medbragt.

..."

LL afgav følgende forklaring under straffesagen

"...

han (var) ansat som byggeleder i sin hustrus byggefirma, G1, der byggede i flere lande. KM og SJ var fast ansat i firmaet. De er fortsat ansat hos dem, men i et andet firma. Vidnet fik en henvendelse fra tiltalte, der skulle have muret nogle søjler. Han husker ikke, hvornår KM og SJ startede med at arbejde i ...3. Vidnet sørgede for det værktøj, som de skulle bruge. Vidnet gav KM og SJ besked om, hvad de skulle lave. Vidnet var tit på byggepladsen. Han havde også telefonisk kontakt med KM og SJ. De skulle ikke have arbejdstilladelse, idet de var ansat i et polsk firma og udstationeret i Danmark. De skulle alene have et E 101 dokument fra udlændingestyrelsen, hvilket de også havde. Vidnet har været i kontakt med politiet, idet SJ ringede den dag, hvor politiet var på byggepladsen Vidnet befandt sig på det tidspunkt på ferietur i det græske øhav. Vidnet talte med politimanden. Vidnet blev foreholdt kontrakten for SJ. Vidnet forklarede, at det er den tredje kontrakt, som firmaet har indgået med SJ. Det er normal procedure i Polen først at indgå en kontrakt på 3 måneders ansættelse, herefter en kontrakt på 6 måneders ansættelse og endelig en fastansættelse. KM og SJ var i besiddelse af en arbejdsaftale i forbindelse med den sag, som faglig sekretær JJ forklarede om vedrørende byggeri i ...1. Det er ikke muligt at få et E 101 dokument, hvis der ikke foreligger en ansættelseskontrakt. Det skal nok passe, at KM og SJ selv handlede på et byggecenter. G1 har konto i alle byggemarkeder i Danmark. Bilen, som KM og SJ kørte i, tilhørte vidnets far. KM og SJ opholdt sig på ...4. Denne ejendom havde G1 lejet af vidnets far. Vidnet mener, at G1 også skulle lave nogle fuger på byggepladsen. Det var en yderligere opgave, som (A) havde talt om og aftalt med vidnet. (A) har ikke indgået aftalen med KM og SJ. Vidnet mener ikke, at KM og SJ har talt med (A), idet de ikke kunne forstå hinanden.

..."

Ved dom afsagt den 9. maj 2008 blev A frifundet i denne straffesag. Af "Rettens bemærkninger" fremgår følgende:

"...

Af de fremlagte ansættelseskontrakter af 1. juli 2005 fremgår, at de polske statsborgere KM og SJ med virkning fra den 1. juli 2005 er ansat for "ubestemt tid" i det polske firma G1. Herefter og efter forklaringen fra LL, der til dels er støttet af forklaringen fra JJ, må retten lægge til grund, at KM og SJ i den i anklageskriftet beskrevne periode har været fast beskæftiget hos G1. Retten må videre lægge til grund, at der har været indgået en arbejdsaftale mellem (A) og G1 om udførelse af murerarbejde på (A)s ejendom, hvilket arbejde KM og SJ har udført i en ikke nærmere fastlagt periode i juli måned 2005, og at (A) har betalt G1 for dette arbejde i overensstemmelse med arbejdsaftalen. Efter det foreliggende, herunder navnlig de afgivne forklaringer, finder retten ikke med sikkerhed at kunne fastslå, at (A) eller vidnet NJ på vegne af (A) har haft instruktionsbeføjelsen over KM og SJ eller at (A) generelt har stillet værktøj og stillads til rådighed for KM og SJ i forbindelse med arbejdets udførelse. Således som sagen er forelagt og oplyst finder retten det heller ikke bevist, at (A) har været eller fungeret som arbejdsgiver for og beskæftiget KM og SJ i den periode, hvor de udførte murerarbejde på (A)s ejendom, og at udførelsen af dette arbejde har krævet arbejdstilladelse her i landet. Retten frifinder derfor (A).

..."

SKAT har på anmodning af Revisionsfirmaet Deloitte på vegne af G3 Z.o.o og ZK afgivet et bindende svar bl.a. på baggrund af to standardkontrakter, der anvendes af dette firma. Svaret indebærer, at der ved det forelagte ikke er tale om arbejdsudleje. Det er sagsøgernes synspunkt, at det skattemyndighederne har fået forelagt er en tilsvarende situation, som omhandlet i nærværende sager.

I en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 21. april 2009 i sag nr. 08-01541 er det fastslået, at der i den sag ikke var tale om arbejdsudleje. Sagsøgerne har anført, at det var en anden af den polske entreprenørs kunder, hvor kontrakten var udformet på næsten identisk vis.

Forklaringer

A har forklaret, at ejendommen ...2 ejes af H1 ApS, og ejendommen ...1 ejes af ham personligt i en virksomhedsskatteordning. Han og hans ægtefælle driver i øvrigt 5 virksomheder. En grossistvirksomhed med hårde hvidevarer, en virksomhed med salg af olie og en med salg af funktionstøj, en virksomhed producerer køleposer og en håndterer affald. Han er direktør i de selskaber, der driver virksomhederne. Derudover er der H2 A/S, der driver solcentre i Danmark. H1s virksomhed består mest i at eje og drive beboelsesejendomme, som er købt gennem årene.

På ejendommen ...1 skulle han have bygget en garage. Der var i forvejen en garage, som de havde fået tilladelse til at vælte og derefter bygge en, der var dobbelt så stor. Han kontaktede G1, der var et byggefirma, da han så en annonce, de havde i Folkebladet i 2005. Det var LL, der er født i ...4, der var direktør for G1, og han havde startet G1 sammen med sin kone. Hans kontaktperson i G1 var LL. Det arbejde, han skulle have lavet, var noget af det arbejde, der fremgår af tegningerne i ekstrakten bind 4 side 162. Det var ikke det hele. Tegningerne blev udleveret til G1, inden de gav en pris. Baggrunden for de kontrakter, der blev indgået, som er i ekstrakten bind 3, side 144 og side 149, samt ekstrakten bind 4, side 151, var, at G1 vurderede, hvor lang tid, arbejdet ville vare. Han leverede materialerne. Det har han altid gjort. Han underskrev både en dansk og en polsk kontrakt om arbejdet. Det er hans underskrift, der er på kontrakten i ekstrakten bind 4, side 154. Noget af arbejdet blev kun indgået på en polsk kontrakt. Han ved ikke, hvad der står i de polske kontrakter. Han kiggede på beløbet og så, om det passede med det, de havde talt om. G1 fakturerede i overensstemmelse med det tilbud, han havde fået.

De kontrakter, der er i ekstrakten bind 1, side 132 og side 137, er to kontrakter om arbejde på ...2. Den første kontrakt vedrører det første arbejde, G1 lavede. De pudsede en sokkel. Entreprisesummen var 22.392 kr. Den pris var udregnet af JJ, der var en murer, som de havde haft ansat til at udføre arbejde på en kontorbygning. JJ og de murere, han havde ansat til at arbejde med sig på kontorbygningen, havde sagt, at de godt kunne påtage sig arbejdet på ...2, men JJ ville holde, når han fik arbejde på 3F. En af de murere, JJ havde fundet, var NJ. Danske murere aflønnes enten ved en fast pris, ved en pris pr. mursten eller ved en timepris. JJ havde foreslået, at de blev aflønnet med en pris pr. mursten. JJ havde målt op, hvad det kostede, at lave soklen og det var 22.392 kr. JJ og de murere, han havde ansat, holdt, da det blev vinter, og på det tidspunkt var soklen ikke færdig. Kontrakten på side 137 i ekstrakten bind 1, angår arbejde med at mure sålbænke og huller, der hvor dørene var taget ud i forbindelse med, at de havde lavet altaner. Desuden skulle der laves to læmure, der skulle mures op der, hvor der havde været læmure før, som var "gået til". Der var ikke behov for tegninger til dette arbejde. Det var to hele blokke ud af fire, der skulle have skiftet facade.

Han talte med LL om priser og kontrakter. Det talte han ikke med DL om. DL var heller ikke med i faktureringen.

Det håndskrevne, der står på kontrakten i ekstraktens bind 1, side 138, var ikke påført, da de underskrev kontrakten. Det er muligvis Deloitte, der har skrevet det på i forbindelse med, at de havde sagen i Landsskatteretten. Han har ikke fremlagt kontrakterne i sagen, da SKAT behandlede sagen, fordi SKAT havde rodet det hele igennem, da de kom og besøgte ham, og de havde sagt, at de havde taget det med, de mente, de skulle have med. Man laver aldrig kontrakt på sådan noget arbejde her i Danmark. Han ville ikke have lavet en kontrakt om det arbejde, hvis det havde været en dansk håndværker. Hvis der ved sådan noget arbejde, er noget i vejen med arbejdet, snakker man om det. Er man ikke enige, skal man alligevel have syn og skøn.

De har altid selv leveret byggematerialer for at kunne købe materialerne billigst muligt og for ikke at komme til at betale for svind. Polakkerne havde selv arbejdsredskaber med. H1 havde stillet et lejet stillads op på ...2 til de murere, der havde arbejdet der før. Det var gjort af de tre murere, JJ havde arbejdet med, da de havde den uddannelse, der kræves, for at man må stille et højt stillads op.

Det arbejde, polakkerne havde udført i ...2, var ved jorden. På ...1 var arbejdet kun i 2 meters højde.

Han havde ikke tegnet nogen forsikring, der dækkede polakkerne.

Han mødtes med DL, der er LLs far, på ...2, for at drøfte forhold omkring det arbejde, polakkerne udførte. De mødtes ikke så meget på ...1. Der var ikke så meget at mødes om, da det arbejde var "lige ud af landevejen". DL var tilsynsførende. Han bestilte materialer på tømmerhandelen. Det var DL, der havde den daglige ledelse af polakkerne. DL kommunikerede med dem. Han kunne ikke selv kommunikere, med polakkerne. Han betalte aldrig penge til DL. Han havde ikke indflydelse på, hvor mange polakker, der kom, eller hvem der kom og arbejdede hos ham. Han forventede, at det var murere, når det var murerarbejde, han skulle have udført.

G1 havde ansvaret for fejl. Den fax af 11. januar 2006, der er i ekstraktens bind 4, side 261, vedrører en klage over noget murerarbejde på ...1, der ikke var lavet ordentligt, og noget, der skulle fuges om. Normalt snakkede de om, hvis der var noget med det arbejde, der blev lavet. Det var mest ham, der skrev, da han af erfaring har lært, at hvis man skal klage, skal det være på skrift. Det, han klagede over, blev altid udbedret. Hvis der "var økonomi i det", talte han med LL. Hvis der var noget, der skulle udbedres, talte han med DL. Som det fremgår af faxen på ekstrakten bind 4, side 262 blev det, han skrev om, ordnet ved, at han fik lavet noget arbejde, der var uden beregning.

Faxen på ekstrakten bind 4, side 263 er en klage over noget arbejde udført på ...1. Det er en gavl på en af de gamle bygninger. Det vedrører ikke garagen. Den blev udbedret. Det kostede ham ikke noget.

Der var ikke andre håndværkere på stedet, da polakkerne var der.

Da polakkerne gik i ...1 blev der lavet en blokade, fordi fagforeningen krævede overenskomst.

NN skulle vælte den gamle garage på ...1. Det er den bygning, der er markeret med stiplet linje på tegningen i ekstraktens bind 4, side 162. Polakkerne gravede sokkelhullet og støbte soklen. De satte sokkelblokke og liggeblokke i og støbte bunden. Der kan kun have været en ting, NN har været der for i den periode, polakkerne var der, og det var for at lave kloakkerne. Han ved ikke, hvornår NN var færdig med kloakkerne, men det må man kunne se ud fra, hvornår betonen er leveret. Det beløb, der ses hævet til "anlægsgartner NN" på 2.932 kr. den 15. april 2004, som det ses af kontokortet i ekstraktens bind 4, side 258, er formentlig noget med kloak, men han husker det ikke. Da murene var færdige, kom tømrerne og rejste huset. Herefter kom tagrenderne fra smeden, og der hvor de blev sat ned på jorden, skulle der være kloak. Han ved ikke, om NN har sat kloakkerne af, samtidig med, at der blev støbt.

Vedrørende den oversigt, der er i ekstrakten bind 2, side 162, vedrører lønnen til NJ arbejde på ...2. Bilaget er udfærdiget til SKAT.

...2 er en ejendom med 41 lejligheder. Der gik nogle håndværkere og lavede de lejligheder. "SS" er maler. NJ er gammel murer, der havde bedt om at blive hos ham, de par år han havde tilbage på arbejdsmarkedet. NJ var ikke på ...1. NJ førte ikke tilsyn med polakkerne og han instruerede dem ikke.

Han ved ikke, om G1 udførte arbejde i Polen. I 2006 havde G1 250 mand ansat, der arbejdede i Danmark.

Han tænkte ikke over, at der ikke var pålagt moms på den faktura, der er i ekstraktens bind 2, side 189. LL sagde efterfølgende, at der skulle moms på.

Den 1. januar 2006 kom der et nyt selskab - G3 z o.o. - hvor LLs kone ikke var med mere, men ellers var det samme personkreds. Det selskab har udført arbejde for ham i 2006, men han hæftede sig ikke ved navnet. Det var de samme personer, han havde kontakt til. DL holdt på et tidspunkt i 2006. Han var ikke involveret i den bindende forhåndsbesked, der blev søgt af G3 z o.o. og heller ikke i den sag, de havde i landsskatteretten.

Ved det arbejde, der blev udført på ...3, som blev behandlet i den straffesag, hvor han blev frifundet ved dom af 9. maj 2008, var forholdene de samme, som på ...2. Han er uddannet elektriker for 33 år siden. Han og hans selskaber ejer nok knap 50 ejendomme. De har ikke selv håndværkere. De har inspektører. Han ved lidt om alt. Han har været selvstændig i 35 år. Han kunne godt se, at pudset ikke var håndværksmæssigt korrekt.

Da SKAT kom ud til dem, lånte de det store mødelokale og de gennemgik selv papirerne. Det, SKAT tog med, var det, der var i mapperne. Det, SKAT fik udleveret derefter, fik de fra revisor. Han tror ikke, SKAT har spurgt om kontrakterne. Det er rigtigt, at han har skrevet til SKAT, at han ikke ønskede at fremkomme med yderligere dokumentation på grund af den straffesag, der verserede på det tidspunkt, som det er beskrevet i SKAT's afgørelse gengivet i ekstrakten bind 1, side 80, 4. afsnit.

Der var aftalt en fast pris på begge projekter, som det fremgår af kontrakterne. Det er rigtigt, at timeforbrugssedlerne er sendt med sammen med fakturaerne. Han ville vide, hvor mange timer de havde været der. Det var dokumentation for, hvorfor de ville have det, der var aftalt. Han vidste, at G1 havde beregnet prisen ud fra det timeantal, de vurderede, der skulle bruges. Selv om DL har forklaret, at der blev afregnet på grundlag af timeforbrug vedrørende arbejdet, der blev udført for H1 på ...2, vil han fastholde, at der var aftalt en fast pris.

På garagebygningen på ...1 startede de polske murere med at mure indervæggene op. Han tror den første kontrakt vedrører de indvendige mure og bagmuren. Han har ikke interesseret sig for, hvad der stod i kontrakten, ud over kontraktsummen. Han styrede det, hver gang han betalte en regning. Han har ikke hæftet sig ved tiderne. Det var små sager og de andre håndværkere var ikke afhængige af de polske. De danske murere var ansat af ham. Det er muligt, at G1 har aflønnet de polske murere, som han har aflønnet de danske.

Arbejdet på ...1 og ...2 foregik på samme måde, som det arbejde på ...3, der er omhandlet i straffesagen. Når han, som det fremgår af straffesagen, har forklaret, at han skulle betale 120 kr. i timen plus moms til G1, og at han fik en faktura for arbejdet, som han betalte, er det fordi, det er regnet ud efter timer. Han var interesseret i at kende timeprisen. Han synes, at det passer godt nok med, at der er givet en fast pris på arbejdet. Alle håndværkere udregner tilbud efter fast pris.

I forhold til det, der er forklaret af NJ som gengivet i afhøringsrapporten af 22. august 2005 (ekstraktens bind 4, side 220), mødte han tit op, fordi det her var et privat sommerhus. Han har været henne for at hilse på dem, da det ville have været uhøfligt ikke at gøre det.

I forhold til aftalen om arbejdet på garagen på ...1 har han fået at vide, at G1 skulle have så og så mange timer for at lave det. Han har fået et mundtligt tilbud, inden han fik en kontrakt. Han var der nok 1 - 2 gange, medens de murede og han har haft møder med DL. Det var ikke så ofte. Han instruerede ikke polakkerne. Han var der ikke sammen med dem. Når han var der, holdt han byggemøder med DL. Stilladset på ...2 havde han lejet til sine egne murere.

Ejendommen på ...2 ligger kun 8 kilometer fra ...5. Der har han været oftere end på ...1. Han har været der sammen med DL og set på byggeriet. Det drejede sig om småting. Det ville være mærkeligt, hvis han ikke interesserede sig for byggeriet. NJ instruerede ikke polakkerne.

DL har forklaret, at G1 på ejendommen ...2 skulle pudse en sokkel og opmure læmure. I ...1 skulle de opmure en ny garage.

Han mener, at As kontakt til G1 gik gennem ham. G1 annoncerede med hans telefonnummer. Han var ude på ejendommene for at se, hvad for noget arbejde, der skulle udføres. Det var hans søn LL, der stod for G1s tilbudsgivning og for at udarbejde kontrakter. Han var ansat af G1 til at varetage ledelsen af byggeriet og sørge for, at de daglige fornødenheder var der og at folkene var der. Han styrede arbejdet og gav instruktion.

På ...1 var det tegningerne i ekstraktens bind 4, side 162, de arbejdede ud fra. Der var et andet firma, der havde støbt, da de kom. De murede murene op. Tømreren kom herefter og lagde tag på.

På ...2 havde de ingen tegninger. Det var en eksisterende sokkel, der skulle bankes af og pudses om. De gamle læmure var der også, så de kunne se, hvor de skulle være. De fik en beskrivelse af A om, hvad der skulle laves. Der var en dansk håndværker, der var ansat ved A. Han gik og støbte en ny trappe. Han blandede sig ikke i deres arbejde. Han gav ikke instrukser til dem.

A var ikke på ...2. På ...1 kom han en gang om ugen.

Hvis polakkerne havde spørgsmål, henvendte de sig til vidnet. A havde ingen indflydelse på hvem, der skulle udføre hvad. A kendte ikke folkene. Vidnet kommunikerede med polakkerne på tysk. A stillede ikke krav til folkenes kvalifikationer. G1 bestemte, hvor mange, der skulle udføre arbejdet. Det havde A ingen indflydelse på.

NN var ikke på pladsen samtidig med dem. Han var på et tidspunkt kort ude at hente noget, medens de var der. Han mener, det var, da de havde støbt soklen.

Det var vidnet og dermed G1, der havde ansvar for eventuelle mangler. Netop på ...2 reklamerede A over, at det ikke var helt i orden. Han mener, at A aftalte en dekort med G1 om et forhold, han ikke syntes var i orden.

Han kan godt huske faxen af den 11. januar 2006 (ekstraktens bind 4, side 261). Han sagde til A, at det med penge havde han ikke noget med at gøre. Det måtte A ordne med G1. Han ved ikke, hvad der blev resultatet af den reklamation. Der var ikke noget, der blev rettet.

Byggematerialerne var på pladsen. G1 havde selv murske og andre redskaber med. Det eneste, han er i tvivl om, er stilladset. Han mener, at stilladset blev lejet af A. Han ved ikke, om polakkerne fik kost og logi. Han ved ikke, hvad de fik i løn. Han ved ikke, om polakkerne var dækket af en sygeforsikring, medens de var i Danmark. Han ved ikke, hvad en E 101 blanket er og ved ikke, om den er blevet indhentet.

LL var nogle gange på byggepladsen, hvis der var tvist mellem folkene eller tvivl om noget. Han taler polsk.

Han har ikke udarbejdet bilag vedrørende "Working hours" som det, der er i ekstrakten bind 2, side 190. Polakkerne rapporterede selv hjem, hvor mange timer, de havde arbejdet. EM og KM var dem, der gik mest derude.

Han er ikke bekendt med, at der har været en straffesag mod A vedrørende sommerhuset ...3. På et tidspunkt var der polakker fra G1, der arbejdede på sommerhuset. Han var der selv under noget af arbejdet. Arbejdet var tilrettelagt på samme måde med hensyn til instruktion o.s.v., som på ...2. G1 har arbejdet i Danmark siden 2005. Det her var noget af det første arbejde, G1 havde i Danmark. G3 z o.o. ejes i dag af hans søn. G1 blev lukket i forbindelse med., at hans søn blev skilt fra KL. G3 z o.o. blev stort. Da han stoppede, var der 30 - 40 mand. De er 70 mand i dag. Han stoppede i 2006, fordi det blev for stort.

Han ved ikke, om de kontrakter, som G3 z o.o. bruger, var de samme, som G1 brugte. Han var ikke involveret i at søge bindende forhåndsbesked.

Han er uddannet maskinsnedker. Han stod ikke for indkvartering eller kost til polakkerne. Han har ikke set kontrakterne vedrørende arbejdet. Han er aldrig blevet gjort bekendt med, at de skulle nå det indenfor en vis tid. De fik tegningerne lidt før, de gik i gang med arbejdet. Det, de lavede med soklen i ...2, var på timepris, men han er i tvivl om, det var fast pris på ...1. Det var A, der leverede materialerne. Han bestilte mange gange materialer på As kort. Redskaber såsom murerske, lodstokke, blandemaskiner og lignende havde de selv med. En murer bruger almindeligvis kun håndredskaber. De havde tingene med i en trailer.

Da soklen var støbt på ...1 fik de besked af A om, at det var klart til, at de kunne mure. De murede overliggere ind og sålbænke. Herefter kom der andre håndværkere. A ringede igen, da det var klar til at de kunne komme igen. A kom på ...1 en gang om ugen. De holdt minibyggemøder en gang ugentligt. A så på, hvad der var blevet lavet. Han brokkede sig, hvis der var noget galt. Han havde forstand på murerarbejde. Han ville have, det skulle være perfekt. Vidnet har højst set NN en gang. Han mener, at han var ude at hente noget.

På ...2 er der afregnet efter timepris. Han kan ikke huske, om der var tale om reparation af læmure, eller der skulle bygges en ny. Han mener, de pillede noget ned. NJ viste dem, hvor læmuren var. A var på det tidspunkt taget af sted til Island i 14 dage. De vidste, hvad de skulle lave. Det havde A fortalt. Vidnet var på ...2 ca. hver anden dag, sommetider hver dag, nogle gange hver tredje dag. A var slet ikke på ...2, da han var på Island.

Det var rimeligt simpelt murerarbejde at mure garagen. Det var heller ikke vanskeligt at pudse en sokkel og opmure læmur. Polakkerne var klogere end ham på det arbejde, der skulle udføres. Han førte tilsyn og kontrollerede.

NN har forklaret, at han er anlægsgartner. Han har udført arbejde for A på garagen på ...1. Han har væltet den eksisterende bygning, udført jordarbejde og støbt ny sokkel til det nye byggeri. Der var også polske arbejdere, da han var der.

De støbte først soklen og beskar efterfølgende træer og klargjorde til asfalt og forberedte til kloak. Polakkerne var der, medens de beskar træer og udførte det efterfølgende arbejde. Han kan på sine dagsedler se, at de var der 3 dage i uge 43 i 2005. Det var den 26., 27. og 28. oktober. De var der samtidig med de polske arbejdere. Der var også andre tidspunkter, hvor de var der samtidig med polakkerne. De var derude en 3 - 4 gange af en halv dag. Der var en halv dag, hvor de var ude at beskære træer. Da var polakkerne der også. Polakkerne skulle have stillads op, fordi de skulle mure en gavl. Han husker ikke, om dagsedlerne for 26. - 28. oktober 2005 vedrører beskæring. Han kunne ikke tale med dem. Der var ingen dansk leder. Polakkerne arbejdede ikke sammen med danske håndværkere. Han så to gange, at der kom en forbi og talte med dem sammen med A. A var dagligt på byggepladsen, de gange, han var der. A holdt tilsyn og kom nogle gange med materiale. Han instruerede polakkerne med fingersprog. Den anden danske mand så han kun to gange. Han ved ikke, hvem den anden danske mand var. Han har aldrig set DL. Han har været på byggepladsen 3½ dag og en 3 gange af en halv dag. På en lille byggeplads følger man med i, hvad der sker.

Vidnet har arbejdet sammen med A i andre sammenhænge. A fører altid selv tilsyn, så det er helt sædvanligt, at han kommer selv. Han og A fører retssag mod hinanden.

Han har faktureret dagen den 26. - 28. oktober 2005. Den første faktura af den 31. august 2005 (bilag 26) er for støbning af sokkel. Han ved ikke, hvor fakturaen for beskæring af grene er. Den er nok skrevet sammen med noget andet. Det er muligt, at træerne er med i fakturaen af 31. august 2005 (bilag 26). Der var afgivet et tilbud. Han er sikker på, at de har beskåret træerne. Han har ikke kunnet finde tilbuddet. Kloakarbejdet er lavet efterfølgende.

Han fik aldrig forudbetaling. Der blev ikke lavet kontrakter med A, når han skulle beskære træer eller andre mindre opgaver. Han tror, der var en form for kontrakt på det arbejde, der vedrører bilag 26.

A har supplerende forklaret, at han ikke kan genkende det hændelsesforløb, der er beskrevet af NN. Han kan ikke huske, om NN har lavet kloak efterfølgende, men han kan ikke have gået der, medens murerne har været der. Han ved ikke, om NN har været der i de dage i oktober, han har fortalt om. Han har ikke fået en regning på arbejde, der skulle være udført den 26. - 28. oktober 2005. Hvis NN har lavet kloak, har det været efter murerne, tømrerne og smeden havde været der. Han har ikke bestilt NN til at beskære træer. Der er asfalt hele vejen rundt.

Da SKAT kom, bad de om at se selskabets regnskaber 3 år tilbage. Regnskaberne var sat op i mapper i reoler. De så alt materiale, der havde med bogholderiet at gøre. Da han efterfølgende fik en række forespørgsler fra SKAT om alle sine selskaber, skrev han den 15. januar 2007, at han ikke ville udlevere yderligere oplysninger vedrørende G1 af hensyn til retssikkerheden i forhold til straffesagen. Han ønskede ikke at udlevere entreprisekontrakterne på det tidspunkt på grund af den verserende straffesag og på grund af sit tidligere kendskab til SKAT. Hvis han havde tabt straffesagen, ville han ikke have kørt denne sag.

Politiet var også ude på ...1 og de bad om nogle dokumenter. Der blev ikke mere ud af det.

Parternes synspunkter

Vedrørende sagen BS 3-673/2009 og sagerne BS 3-696/2009 og BS 3-805/ 2009 - A mod Skatteministeriet,

Sagsøgeren A har i påstandsdokumentet vedrørende disse sager anført følgende til støtte for sine påstande:

"...

Til støtte for de principale påstande gøres det indledningsvis gældende, at der skal ske en selvstændig skatteretlig og selvstændig momsretlig vurdering af forholdet, idet momsretten er reguleret af EU og skal tolkes i lyset heraf, mens skatteretten er national lovgivning.

For så vidt angår den skatteretlige kvalificering af retsforholdet som arbejdsudleje eller entreprise gøres det gældende:

at

der er indgået generelle entrepriseaftaler mellem sagsøger og den polske entreprenør,

 

at

prisen for entrepriserne på forhånd er fastlagt i aftalerne  

at

de ansatte hos det polske firma blev instrueret af de overordnede i det polske firma, og at sagsøger ingen instruktionsbeføjelser har haft,

 

at

sagsøger flere gange har klaget over det udførte arbejde, og at den polske entreprenør har udbedret mangler herved uden ekstrabetaling,  

at

der er tale om klart definerede opgaver, der ikke kræver instruktionsbehov fra sagsøgers side, hvorfor det ikke er korrekt, som sket af Landsskatteretten, at lægge til grund, at sagsøger har haft den overordnede ledelse,

 

at

det ikke er udelukket, at entrepriseaftaler for en del kan være afhængig af tidsforbruget - altså således at arbejdets omfang er fastlagt,  

at

en bygherres levering af materialer ikke udelukker, at der er tale om entrepriseaftaler, og

 

at

hovedvægten ved afgørelse af, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise lægges på ansvaret for det udførte arbejde og instruktionsbeføjelserne.  

Herudover gøres det gældende

 

at

Byretten i en tidligere afgørelse (bilag K) på det udlændingeretlige spørgsmål vedrørende to af de samme polske arbejdstagere har taget stilling til, at sagsøger ikke har haft instruktionsbeføjelser over polakkerne, og dermed ikke har beskæftiget dem.  

at

det forhold som nærværende sag drejer sig om, nærmest er identisk med det forhold som byrettens afgørelse vedrørte.

 

at

SKAT i det bindende svar, som et polske firma har modtaget den 30. maj 2007 (bilag 8) har bekræftet, at der ikke var tale om arbejdsudleje i en stort set tilsvarende situation. Hvis kontrakterne og de forhold, som beskrives i det bindende svar, sammenlignes med nærværende sag, er der alene tale om uvæsentlige forskelle i forhold til nærværende sag, som ikke i sig selv kan bære en omkvalificering af forholdene fra entreprise til arbejdsudleje,  

at

en anden af den polske entreprenørs kunder i Danmark, ikke var pligtig til at betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende en kontrakt, der var udformet på næsten identisk vis, jf. bilag 9,

 

at

SKAT således tidligere har accepteret, at den kontrakt som sagsøger har indgået med den polske entreprenør generelt kvalificeres som entreprise.  

Såfremt SKAT fortsat fastholder, at der er tale om arbejdsudleje, gøres det gældende,

 

at

der fortsat ikke skal betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, allerede fordi polakkerne er omfattet af hjemlandets sociale sikring, og idet det af de fremlagte lønsedler (bilag J) med oversættelse fremgår, at de polske arbejdstagere rent faktisk har indbetalt til det polske "ZUS" og dermed har været omfattet af polsk sygesikring i hele den periode de har opholdt sig i Danmark.  

Hvis retten måtte komme frem til, at der skatteretligt er tale om arbejdsudleje, hæfter sagsøger endvidere ikke for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet det gøres gældende

 

at

det er de polske arbejdere, der i første instans er skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst, og at sagsøger alene hæfter for indbetaling af manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69,  

at

sagsøger i forbindelse med renovering af en anden ejendom i juli 2005, som ligeledes blev udført af den polske entreprenør, G1, ved byretten den 9. maj 2008 er blevet frikendt for at have fungeret som arbejdsgiver for og beskæftiget to af de samme polske arbejdere, KM og SJ,

 

at

kontakten indgået med G1 vedr. arbejdet på den ejendom, som straffesagen handlede om, er stort set identisk med indholdet i den kontrakt, som nærværende sag handler om, idet samarbejdet fortsatte på samme vilkår,  

at

det af det bindende svar og den anonymiseret afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende flere tilsvarende forhold fremgår (bilag 8-9), at der ikke er tale om arbejdsudleje, og at sagsøger derfor med rette har betragtet aftalen som en entrepriseaftale,

 

at

historikken i hvert fald som minimum skaber så stor uvished om reglerne og usikkerhed om hvorvidt forholdet var omfattet af arbejdsudleje, at det ikke kan lægges sagsøger til last, at denne ikke har indeholdt skatten,  

at

de udlændingeretlige samt ansættelsesretlige regler alene opdeler udenlandske arbejdstageres aktivitet i Danmark i to kategorier: ansættelse og udstationering, og at byrettens frifindelse af sagsøgte på ansættelsesdelen må skabe så stor usikkerhed om, hvorvidt forholdet falder ind under kildeskattelovens § 43, at sagsøgers manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke kan anses for at være forsømmelig.

 

at

sagsøger ikke har indeholdt AMBI, kan herudover ikke være forsømmeligt, allerede fordi polakkerne alle var omfattet af polsk sygesikring, og der derfor ikke skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4 (2005).  

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende,

 

at

sagsøgtes beregningsmåde ikke er korrekt opgjort, idet skat og arbejdsmarkedsbidrag kun skal betales af de polske ansattes faktiske løn, jf. kildeskattelovens § 48 B og at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag således ikke skal beregnes af det samlede honorar til G1, og          

at

alene en forholdsmæssig andel af den udbetalte løn til de polske arbejdere skal medregnes til beregningsgrundlaget, idet den optjente polske løn dækker alt arbejde, som den ansatte har udført for den polske virksomhed i perioder med arbejde i Danmark, også selv om fx. VV i november måned kun har arbejdet 15,5 timer på ejendommen ...1.

Den forholdsmæssige andel kan opgøres på baggrund af et månedligt timeantal (hjælpebilag 7) eller fastsættes skønsmæssigt at retten.

Parterne er enige om, at Danmark har retten til momsen af de omhandlede ydelser. Det momsretlige leveringssted er således her i landet, uanset om de omhandlede ydelser kan anses som "levering af arbejdskraft", jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6) (2005) eller som "ydelser vedrørende fast ejendom", jf. momslovens § 17 (2005).

Spørgsmålet er herefter alene, om det er leverandøren, G1, eller aftageren af ydelserne, sagsøger, der har pligt til at afregne momsen af de leverede ydelser.

Hovedreglen er, at det er leverandøren, der skal opkræve og afregne momsen af en leverance, jf. momslovens § 46, stk. 1 (2005). Hvis leverandøren har forretningssted uden for Danmark, skal han derfor momsregistreres i Danmark, jf. momslovens § 47, stk. 1 og 2 (2005). Hovedreglen finder anvendelse på "ydelser vedrørende fast ejendom".

Ved visse grænseoverskridende leverancer er pligten til at afregne momsen af en leverance imidlertid frataget leverandøren og i stedet for overdraget til aftageren af leverancen, jf. momslovens § 46, stk. 1, litra 1, 2, 3, 5, stk. 2 og stk. 4 (2005). Hvis leverandøren har forretningssted uden for Danmark, skal han derfor ikke momsregistreres i Danmark, idet aftageren er pligtig at afregne momsen, jf. momslovens § 47, stk. 2 (2005), sidste punktum. Undtagelsen finder anvendelse på "levering af arbejdskraft".

Til støtte for, at sagsøger ikke har pligt til at afregne momsen, gøres det indledningsvist gældende, at der skal ske en selvstændig momsretlig vurdering af forholdet i overensstemmelse med 6. momsdirektiv, og at den skatteretlige vurdering af "arbejdsudleje" derfor ikke betingelsesløst kan lægges til grund for den momsretlige vurdering af "levering af arbejdskraft".

Vedrørende spørgsmålet om, hvem der har pligt til at afregne momsen, gøres det gældende,

at	hovedreglen i dansk ret (2005) efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. er, at afregningspligten påhviler den, som leverer ydelsen her i landet, dvs. den polske entreprenør, G1. "Ydelser vedrørende fast ejendom" følger hovedreglen.
at	undtagelsen i momslovens (2005) § 46, stk. 1, nr. 5, jf. § 15, stk. 2, nr. 6), der pålægger aftageren (sagsøger) at afregne momsen, alene finder anvendelse, såfremt forholdet momsretligt kan kvalificeres som "levering af arbejdskraft".
at	begrebet "levering af arbejdskraft" skal forstås i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), der alene anvender begrebet "virksomhed som vikarbureau",
at	det er defineret direkte i ToldSkats vejledning E nr. 22, version 1.1 om "Moms på ydelser", hvad der betragtes som levering af arbejdskraft:
	"Udlejning af arbejdskraft er fx. vikarbureauers udlejning af vikarer. En vikar placeres ofte hos vikarbureauets kunde, og det er kunden, der kontrollerer og vejleder vikaren.
	Reglerne skelner mellem levering af arbejdskraft og levering af andre ydelser, som virksomheder udfører ved hjælp af ansatte. Når en arbejdsgiver (leverandør) bruger ansatte til at udføre en ydelse, som skal leveres til en kunde, er der ikke tale om levering af arbejdskraft, men derimod om levering af andre ydelser.
	En virksomhed leverer arbejdskraft, når virksomheden fx. leverer en sekretær til en kunde, og sekretæren kommer under kundens kontrol og ledelse som en ansat.
	Hvis virksomheden derimod leverer egentlige sekretærydelser, leverer den ikke arbejdskraft. Det er fx. tilfældet, når en virksomhed påtager sig en særlig sekretæropgave for en kunde og løser den ved hjælp af sine egne sekretærer."
at	det fremgår af momsvejledningen (2005) E.3.1.6. at
	"Levering af arbejdskraft omfatter ydelser i forbindelse med vikarbureau, dvs. udlejning af personale (vikarer). Vikarer bliver ofte placeret hos en tredjemand (vikarbureauets kunde), hvor denne udøver kontrol og opsyn med vikaren.
	Arbejdsydelser, som en virksomheds personale udfører for virksomhedens kunder ifølge et kontraktforhold, anses ikke som levering af arbejdskraft, men skal vurderes som levering af andre ydelser. "
at	det konkrete forhold mellem sagsøger og den polske entreprenør intet har at gøre med vikarvirksomhed, men at der derimod er tale om arbejdsydelser som G1s ansatte udførte for sagsøger ifølge et kontraktforhold,
at	den polske entreprenør, G1, havde kontrollen og vejledte de polske arbejdere, ligesom den polske entreprenør havde ansvaret for det udførte arbejde, og
at	undtagelsen i momslovens (2005) § 46, stk. 1, nr. 5, jf. § 15, stk. 2, nr. 6), derfor ikke finder anvendelse, hvorfor forholdet er omfattet af hovedreglen i momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. om, at afregningspligten påhviler leverandøren, G1.
Såfremt retten alligevel måtte komme frem til, at forholdet skal kvalificeres som "levering af arbejdskraft", gøres det heroverfor gældende,
at	afregningspligten fortsat påhviler den polske entreprenør, allerede fordi momslovens § 17 bestemmer, at:
	"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom, der er beliggende her, herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og sagkyndige samt arkitekters og tilsynsførendes ydelser vedrørende forberedelse eller samordning af byggearbejder ..."
at	det fremgår af momsvejledningens afsnit E.3.3 (2005)
	"For ydelser, der vedrører fast ejendom, som er beliggende her i landet, fastsættes leveringsstedet på baggrund af ejendommens beliggenhed ...
	Ydelser, der vedrører fast ejendom, kan f.eks. være tømrer-, murer- og snedkerarbejder (reparationer) og ...
	Ved vurderingen af hvilke ydelser, der er omfattet af § 17, lægges der vægt på selve genstanden som ydelsen rettes mod"
	...
	"I de tilfælde, hvor ydelser umiddelbart kan være omfattet af både § 15, stk. 2 og § 17, f.eks. advokatydelser i forbindelse med fast ejendom, skal disse ydelser derfor momsberigtiges efter § 17, hvis ydelsen er rettet mod en fast ejendom"
at	momslovens § 17 (2005) som lex specialis derfor går forud for den mere generelle undtagelse i § 15 (2005), og forholdet derfor skal momsberigtiges efter § 17.
at	betalingspligten på det tidspunkt, sagen drejer sig om, således påhvilede den polske entreprenør, idet der var tale om levering af ydelser relateret til en konkret fast ejendom beliggende i Danmark jf. momslovens § 17, jf. § 46, stk. 1 (2005), uanset om der også er tale om "levering af arbejdskraft" efter momslovens § 15, stk. 2 (2005)."

Sagsøgte Skatteministeriet har i påstandsdokumentet vedrørende disse sager anført følgende til støtte for sine påstande: 

Det gøres overordnet gældende, at de af sagsøgeren antagne polske håndværkere i 2005 var arbejdsudlejet til sagsøgeren og derfor begrænset skattepligtige til Danmark af optjent vederlag, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Sagsøgeren havde derfor indeholdelsespligt og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, jf. §§ 46, 48 b og 69 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 3.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden i relation til momskravet gøres det gældende, at sagsøgeren har fået leveret en ydelse i form af arbejdskraft fra et andet EU-land, Polen. Der er tale om arbejdsudleje, hvorfor leveringsstedet for tilrådighedsstillelsen af den pågældende arbejdskraft er Danmark, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, om levering af arbejdskraft fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet.

Danmarks beskatningsret over for polske arbejdstagere følger af den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6. december 2001 til undgåelse af dobbeltbeskatning. Overenskomstens artikel 14 om beskatningsretten til lønindkomst skal fortolkes i overensstemmelse med OECD-modeloverenskomstens artikel 15, hvorefter beskatningsretten ved arbejdsudleje tilkommer arbejdsstaten, jf. kommentarerne i pkt. 8 til artikel 15 og SKM2003.62.HR. Det fremgår videre af den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 3, stk. 2, at indholdet af begrebet "arbejdsudleje" skal fortolkes i overensstemmelse med intern dansk ret.

Det følger af kildeskattelovens regler om arbejdsudleje, at indeholdelsespligten påhviler den her i landet hjemmehørende arbejdsgiver, som af tredjemand (udlejeren) har fået stillet arbejdstageren til rådighed, jf. motiverne til ændringslov nr. 244 af 9. juni 1982, L 130, Folketingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, spalte 3304. Af motiverne samme sted og af SKATs vejledning om entrepriseaftaler, SKM2007.608.SKAT fremgår, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje eller en entrepriseaftale, skal lægges vægt på følgende kriterier:

1. den overordnede ledelse af arbejdet påhviler bygherren/hvervgiveren,
2. arbejdet udføres på en arbejdsplads, som bygherren/hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
3. vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
4. hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af bygherren/hvervgiveren, og
5. udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Disse momenter anvendes også ved vurderingen af; om der foreligger arbejdsudleje eller en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt dansk beskatning, jf. SKATs vejledning om entrepriseaftaler af 5. december 2007, jf. SKM2007.608.SKAT.

I medfør af kildeskattelovens § 48 B beregnes A-skat med arbejdsudleje med 30 pct. af bruttoindtægten incl. godtgørelse til rejse og ophold m.v. Efter samme lovs § 46 skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af lønudbetalinger, og i medfør af § 69 hæfter arbejdsgiveren for indbetaling af A-skatten, medmindre arbejdsgiveren godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. SKM2003.207.VLR og SKM2009.476.HR.

Til støtte for anbringendet om, at de polske arbejdere i 2005 var arbejdsudlejet til sagsøgeren gøres det nærmere gældende, at sagsøgerens aftale med den polske virksomhed angik levering af arbejdskraft, hvor de polske arbejdere blev stillet til rådighed for sagsøgeren til udførelse af arbejde på sagsøgerens ejendom.

Det gøres gældende, at den overordnede ledelse af arbejdet har påhvilet sagsøgeren. Dette underbygges af, at der ikke forefindes en polsk arbejdsbeskrivelse eller lignende, som de indlejede håndværkere kunne anvende ved udførelsen af arbejdet. Det har herefter ikke været muligt for de polske håndværkere at udføre murerarbejdet uden løbende instruktion fra sagsøgeren. Det anførte underbygges endvidere af oplysningerne fra anlægsgartner NN, der har tilkendegivet, at sagsøgeren indfandt sig på arbejdspladsen hver dag og foretog instruktion i forhold til de polske håndværkere.

Det pågældende arbejde er videre udført på en arbejdsplads, som sagsøgeren disponerer over, og for hvilken sagsøgeren bærer ansvaret. Arbejdet er således udført på sagsøgerens egen ejendom, som sagsøgeren i enhver henseende kontrollerede og bar ansvaret for.

Hertil kommer, at vederlaget blev beregnet efter den tid, der medgik til udførelsen af arbejdet. Sagsøgeren har fremlagt underbilagene (bilag 5) til fakturaerne (bilag Dl-8), og disse viser, at vederlaget konsekvent blev beregnet efter den tid, der medgik til udførelsen af arbejdet. Dette forhold indgår som et væsentligt moment ved statuering af arbejdsudleje.

I situationer, hvor der afregnes efter medgået tid, er det endvidere hvervgiveren, der bærer ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet, jf. Vagner ved Torsten Iversen i Entrepriseret, 4. udgave side 39. Sagsøgeren har således båret dette ansvar og påtaget sig denne risiko.

Hovedparten af arbejdsredskaberne og materiel må endvidere antages at være stillet til rådighed af sagsøgeren. Det fremgår således af bilag H (annekset), at sagsøgeren har forestået indkøb og levering af byggematerialer. Det må endvidere på det foreliggende grundlag antages, at sagsøgeren har leveret de til arbejdets udførelse nødvendige arbejdsredskaber.

Hertil kommer, at det ikke er dokumenteret, at den polske virksomhed har påtaget sig et mangels- og/eller erstatningsansvar for eventuelle skader og mangler, der opstår som følge af arbejdet.

Endelig må det tillægges vægt, at den polske virksomhed kun i et antal tilfælde har påført moms på fakturaerne.

Sammenfattende peger de relevante momenter i denne sag på, at der foreligger arbejdsudleje, hvorfor sagsøgeren er indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen har sagsøgeren fremlagt to kontrakter, der hævdes at have reguleret retsforholdet mellem den polske virksomhed og sagsøgeren. Det gøres gældende, at de pågældende kontrakter først er udarbejdet efter arbejdets udførelse. Under alle omstændigheder ændrer de pågældende kontrakter ikke ved det forhold, at samtlige momenter, jf. ovenfor, peger på, at der i denne sag foreligger arbejdsudleje.

Sagsøgeren har som bilag 8 fremlagt et bindende svar, som firmaet G3 Z.o.o. har modtaget den 30. maj 2007. Sagsøgeren angiver, at folkene bag denne virksomhed er de samme, som var involveret i G1 i 2005. Enkelte af navnene nævnt i svaret er tilsyneladende sammenfaldende med personer i denne sag, men herudover er oplysningerne udokumenterede.

Sagsøgeren oplyser endvidere: "Hvis man sammenligner indholdet af kontrakten, som der bliver spurgt ind til i det bindende svar, med indholdet af kontrakterne i nærværende sag, ligner disse hinanden til forveksling, og der er alene uvæsentlige forskelle."

Det af sagsøgeren anførte bestrides som udokumenteret.

For det første er det ikke muligt at foretage en sammenligning, da sagsøgeren ikke har fremlagt de kontrakter, som hævdes at vedrøre de omhandlende arbejder, i oversat stand. De kontrakter, der er omtalt i bilag 8, foreligger heller ikke.

For det andet har realiteten i samarbejdet mellem den polske virksomhed og sagsøgeren på stort set samtlige punkter afveget fra de momenter, der af SKAT blev tillagt vægt i det bindende svar (bilag 8, side 8. 3. afsnit).

For så vidt angår den af sagsøgeren som bilag 9 fremlagte kendelse fra Landsskatteretten, gør helt samme forhold sig gældende.

Sagsøgeren har for domstolene gjort gældende, at de polske arbejdstagere ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag til Danmark.

Det fremgår imidlertid af dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, litra a, at de arbejdsudlejede polakker var bidragspligtige, idet de var begrænset skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Indeholdelsespligten fremgår af lovens § 11.

På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er blevet pålagt indeholdelsespligt.

Sagsøgeren har henvist til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3. I medfør af denne bestemmelse er der for personer, som er omfattet af forordning 1408/71 om social sikring, kun bidragspligt efter stk. 1 og 2 i det omfang, det følger af forordningen, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Forordningens hovedregel for lønmodtagere er, at disse er undergivet sikringslovgivningen i det land, hvor de pågældende udfører beskæftigelse. Hovedreglen fører dermed konkret til, at polakkerne var bidragspligtige, og sagsøgeren dermed var indeholdelsespligtig.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at polakkerne var undergivet social sikring i Polen. Hertil kræves, at der fra de relevante polske myndigheder udstedes attest herom, jf. SKATs Vejledning om arbejdsudleje, E nr. 125, version 1.4:

"Hvis medarbejderen indtil den 31. december 2010 kan fritages for at betale AM-bidrag sendes blanket E 101 eller en tilsvarende erklæring fra hjemlandets myndigheder om, at udlejerens medarbejder er socialt sikret i hjemlandet. Det er medarbejderen, der skal skaffe udlejeren blanketten eller erklæringen."

Sagsøgeren har ikke fremlagt E-101 blanketter for de polakker, der var arbejdsudlejet til sagsøgeren. Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at polakkerne var omfattet af social sikring i Polen. Det fremhæves, at formålet med denne erklæring netop er at påvise, hvilket EU-lands social sikringsordning en konkret arbejdstager er omfattet af.

Det bestrides, at sagsøgeren med henvisning til bilag J kan godtgøre, at de polske arbejdere har været omfattet af polsk social sikring i hele den periode, de har opholdt sig i Danmark. Selv hvis det lægges til grund, at bilaget dokumenterer, at polakkerne har betalt "polsk arbejdsmarkedsbidrag", så er dette ikke ensbetydende med, at polakkerne også har været omfattet af social sikring i Polen.

I øvrigt bestrides det, at bilaget dokumenterer, at polakkerne har foretaget indbetalinger til social sikring i Polen.

Det fremhæves endvidere, at de E-101 erklæringer, som sagsøgeren har fremlagt (bilag 12 og 13), ikke omfatter den periode, hvor de pågældende polakker har udført arbejde for sagsøgeren. Disse kan således ikke anvendes som dokumentation for, at polakkerne har været omfattet af social sikring i Polen i den relevante periode.

Sagsøgeren gør gældende, at det indeholdelsespligtige beløb skal nedsættes væsentligt. Til støtte herfor gør sagsøgeren gældende, at der alene skal betales skat af de polske arbejdstageres faktiske løn, som sagsøgeren hævder maksimalt har udgjort kr. 39.065,-, for så vidt angår ...1.

Det bestrides, at sagsøgeren har dokumenteret størrelsen af det samlede vederlag, de arbejdsudlejede personer har modtaget.

Det fremgår af SKATs Vejledning om arbejdsudleje E 125, version 1.4, at det ved opgørelsen af beregningsgrundlaget påhviler hvervgiveren at skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af betalingen til arbejdsudlejeren, der skal anses som vederlag til de udenlandske lønmodtagere. Hvis hvervgiveren ikke kan få dokumentation, udgør trækgrundlaget hele kontraktsummen med arbejdsudlejeren, jf. også SKM2009.633.BR.

I den forbindelse skal den udenlandske arbejdsgiver sende følgende materiale til den danske hvervgiver (Vejledning E-125, version 1.4):

"...

Navn, adresse og fødselsdato for hver arbejdsudlejet medarbejder.
Medarbejderens lønsedler- og andre oplysninger om bruttoindkomsten.

Lønmodtagerens bruttoindkomst består af løn, bonus, provision, tillæg mv., herunder

- løn mv. under afspadsering optjent i forbindelse med arbejde i Danmark
- ferieløn eller feriegodtgørelse optjent ved arbejde i Danmark
- rejse- og befordringsgodtgørelser
- værdi af fri kost og logi
- andre former for skattepligtige personalegoder.

..."

Sagsøgeren har ikke fremsendt dette materiale, der er nødvendigt for, at myndighederne kan opgøre beregningsgrundlaget. Trækgrundlaget udgøres herefter af summen af de betalte beløb.

Sagsøgeren har henvist til det som bilag 6 fremlagte materiale samt til det af sagsøgeren udarbejdede bilag 7.

Det materiale, som sagsøgeren henviser til, identificerer ikke de polske arbejdere med navn, adresse og fødselsdato. Der er endvidere ikke tale om lønsedler eller andre oplysninger om bruttoindkomsten. Der er endelig ingen oplysninger om ferieløn, feriegodtgørelse, rejse- og befordringsgodtgørelse samt opgørelser over værdi af fri kost og logi. Det fremhæves, at de arbejdsindlejede personer modtog fri kost og logi (bilag N).

Herudover viser det af sagsøgeren udarbejdede hjælpebilag en gennemsnitlig timeløn på 11,74 zloty. Denne timeløn er væsentlig lavere end den timeløn, der er blevet oplyst af de hos G1 ansatte polakker, jf. bilag K. Overfor politiet har polakkerne således oplyst en timeløn på mellem 20 og 25 zloty (bilag N).

Der kan herefter ikke lægges vægt på de oplysninger, der fremgår af bilag 6, som sagsøgeren har bearbejdet i bilag 7.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det endvidere gældende, at sagsøgeren, jf. kildeskattelov § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 2, er ansvarlig for betaling af den i 2005 manglende indeholdelse af A-skat over for det offentlige, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse.

Det gøres gældende, at der er tale om indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, og at der derfor har foreligget en sådan klarhed om sagsøgerens indeholdelsespligt, at sagsøgeren har udvist forsømmelighed.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har været i begrundet god tro om, at indeholdelse kunne undlades, jf. SKM2003.207.VLR, bl.a. som følge af, at fakturaerne i alle tilfælde var vedlagt timeopgørelser.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra sagsøgerens side eller på anden måde godtgjort, at sagsøgeren kan fritages for ansvar, jf. SKM2007.73.ØLR og SKM2009.476.HR.

Det fremhæves i denne forbindelse, at det afgørende er, hvorvidt sagsøgeren har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsen. Da sagsøgeren så vidt ses ubestridt har været bekendt hermed, hæfter sagsøgeren.

For så vidt angår momsspørgsmålet, gøres det gældende, at der er sket en faktisk benyttelse af ydelsen i Danmark, idet de polske arbejdere har udført arbejde på sagsøgerens danske udlejningsejendom. Det gøres gældende, at betalingen af afgiften i denne situation påhviler sagsøgeren, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3. I henhold til denne bestemmelse påhviler betaling af moms den afgiftspligtige person, der har aftaget ydelser som nævnt i momslovens § 15, stk. 2, fra en virksomhed, der er etableret i udlandet.

Momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, omhandler levering af arbejdskraft, hvilket der i denne sag er tale om, jf. bemærkningerne ovenfor.

Det bestrides, at momslovens § 17 har forrang fra lovens § 15, stk. 2, i nærværende sag, ligesom det bestrides, at et forhold generelt skal underlægges bestemmelsen i lovens § 17, hvis forholdet både kan omfattes af lovens § 15, stk. 2 og § 17.

Det gøres herved gældende, at når der som i nærværende sag foreligger et arbejdsudlejeforhold omfattet af momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, går denne bestemmelse forud for særreglen i momslovens § 17 om beskatningsstedet for visse ydelser vedrørende fast ejendom. Ved arbejdsudleje leverer udlejeren ikke en ydelse vedrørende fast ejendom, men derimod udelukkende en arbejdskraft, som herefter benyttes af hvervgiveren selv til hvervgiverens egen udførelse af det pågældende arbejde for hvervgiverens egen regning og risiko.

Vedrørende sagen BS 3-672/2009 og sagerne BS 3-696/2009 og BS 3-805/2009 - H1 ApS med Skatteministeriet

Sagsøgeren H1 ApS har i påstandsdokumentet vedrørende disse sager anført følgende til støtte for sine påstande:

Til støtte for de principale påstande gøres det indledningsvis gældende, at der skal ske en selvstændig skatteretlig og selvstændig momsretlig vurdering af forholdet, idet momsretten er reguleret af EU og skal tolkes i lyset heraf, mens skatteretten er national lovgivning.

For så vidt angår den skatteretlige kvalificeringen af retsforholdet som arbejdsudleje eller entreprise gøres det gældende:

at	der er indgået generelle entrepriseaftaler mellem sagsøger og den polske entreprenør,
at	prisen for entrepriserne på forhånd er fastlagt i aftalerne,
at	de ansatte hos det polske firma blev instrueret af de overordnede i det polske firma, og at sagsøger ingen instruktionsbeføjelser har haft,
at	sagsøger flere gange har klaget over det udførte arbejde, og at den polske entreprenør har udbedret mangler herved uden ekstrabetaling,
at	der er tale om klart definerede opgaver, der ikke kræver instruktionsbehov fra sagsøgers side, hvorfor det ikke er korrekt, som sket af Landsskatteretten, at lægge til grund, at sagsøger har haft den overordnede ledelse,
at	det ikke er udelukket, at entrepriseaftaler for en del kan være afhængig af tidsforbruget altså således at arbejdets omfang er fastlagt,
at	en bygherres levering af materialer ikke udelukker, at der er tale om entrepriseaftaler, og
at	hovedvægten ved afgørelse af, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise lægges på ansvaret for det udførte arbejde og instruktionsbeføjelserne.
Herudover gøres det gældende
at	byretten i en tidligere afgørelse (bilag K) på det udlændingeretlige spørgsmål vedrørende to af de samme polske arbejdstagere har taget stilling til, at sagsøger ikke har haft instruktionsbeføjelser over polakkerne, og dermed ikke har beskæftiget dem.
at	det forhold som nærværende sag drejer sig om, nærmest er identisk med det forhold som byrettens afgørelse vedrørte.
at	SKAT i det bindende svar, som et polske firma har modtaget den 30. maj 2007 (bilag 8) har bekræftet, at der ikke var tale om arbejdsudleje i en stort set tilsvarende situation. Hvis kontrakterne og de forhold, som beskrives i det bindende svar, sammenlignes med nærværende sag, er der alene tale om uvæsentlige forskelle i forhold til nærværende sag, som ikke i sig selv kan bære en omkvalificering af forholdene fra entreprise til arbejdsudleje,
at	en anden af den polske entreprenørs kunder i Danmark, ikke var pligtig til at betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende en kontrakt, der var udformet på næsten identisk vis, jf. bilag 9,
at	SKAT således tidligere har accepteret, at den kontrakt som sagsøger har indgået med den polske entreprenør generelt kvalificeres som entreprise.
Såfremt SKAT fortsat fastholder, at der er tale om arbejdsudleje, gøres det gældende,
at	der fortsat ikke skal betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, allerede fordi polakkerne er omfattet af hjemlandets sociale sikring, og idet det af de fremlagte lønsedler (bilag J) med oversættelse fremgår, at de polske arbejdstagere rent faktisk har indbetalt til det polske "ZUS" og dermed har været omfattet af polsk sygesikring i hele den periode de har opholdt sig i Danmark.
Hvis retten måtte komme frem til, at der skatteretligt er tale om arbejdsudleje, hæfter sagsøger endvidere ikke for A-skat og arbejdsmarkedsafgift, idet det gøres gældende
at	det er de polske arbejdere, der i første instans er skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst, og at sagsøger alene hæfter for indbetaling af manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69,
at	sagsøger i forbindelse med renovering af en anden ejendom i juli 2005, som ligeledes blev udført af den polske entreprenør, G1, ved byretten den 9. maj 2008 er blevet frikendt for at have fungeret som arbejdsgiver for og beskæftiget to af de samme polske arbejdere, KM og SJ,
at	kontakten indgået med G1 vedr. arbejdet på den ejendom, som straffesagen handlede om, er stort set identisk med indholdet i den kontrakt, som nærværende sag handler om, idet samarbejdet fortsatte på samme vilkår,
at	det af det bindende svar og den anonymiseret afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende flere tilsvarende forhold fremgår (bilag 8-9), at der ikke er tale om arbejdsudleje, og at sagsøger derfor med rette har betragtet aftalen som en entrepriseaftale,
at	historikken i hvert fald som minimum skaber så stor uvished om reglerne og usikkerhed om hvorvidt forholdet var omfattet af arbejdsudleje, at det ikke kan lægges sagsøger til last, at denne ikke har indeholdt skatten,
at	de udlændingeretlige samt ansættelsesretlige regler alene opdeler udenlandske arbejdstageres aktivitet i Danmark i to kategorier: ansættelse og udstationering, og at byrettens frifindelse af sagsøgte på ansættelsesdelen må skabe så stor usikkerhed om, hvorvidt forholdet falder ind under kildeskattelovens § 43, at sagsøgers manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke kan anses for at være forsømmelig.
at	sagsøger ikke har indeholdt AMBI, kan herudover ikke være forsømmeligt, allerede fordi polakkerne alle var omfattet af polsk sygesikring, og der derfor ikke skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4 (2005).
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende,
at	sagsøgtes beregningsmåde ikke er korrekt opgjort, idet skat og arbejdsmarkedsbidrag kun skal betales af de polske ansattes faktiske løn, jf. kildeskattelovens § 48 B og at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag således ikke skal beregnes af det samlede honorar til G1, og
at	alene en forholdsmæssig andel af den udbetalte løn til de polske arbejdere skal medregnes til beregningsgrundlaget, idet den optjente polske løn dækker alt arbejde, som den ansatte har udført for den polske virksomhed i perioder med arbejde i Danmark, også selvom fx. VV i november måned kun har arbejdet 15,5 timer på ejendommen ...1.

Den forholdsmæssige andel kan opgøres på baggrund af et månedligt timeantal (hjælpebilag 7) eller fastsættes skønsmæssigt at retten. 

Parterne er enige om, at Danmark har retten til momsen af de omhandlede ydelser. Det momsretlige leveringssted er således her i landet, uanset om de omhandlede ydelser kan anses som "levering af arbejdskraft", jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6) (2005) eller som "ydelser vedrørende fast ejendom", jf. momslovens § 17 (2005).

Spørgsmålet er herefter alene, om det er leverandøren, G1, eller aftageren af ydelserne, sagsøger, der har pligt til at afregne momsen af de leverede ydelser.

Hovedreglen er, at det er leverandøren, der skal opkræve og afregne momsen af en leverance, jf. momslovens § 46, stk. 1 (2005). Hvis leverandøren har forretningssted uden for Danmark, skal han derfor momsregistreres i Danmark, jf. momslovens § 47, stk. 1 og 2 (2005). Hovedreglen finder anvendelse på "ydelser vedrørende fast ejendom".

Ved visse grænseoverskridende leverancer er pligten til at afregne momsen af en leverance imidlertid frataget leverandøren og i stedet for overdraget til aftageren af leverancen, jf. momslovens § 46, stk. 1, litra 1, 2, 3, 5, stk. 2 og stk. 4 (2005), Hvis leverandøren har forretningssted uden for Danmark, skal han derfor ikke momsregistreres i Danmark, idet aftageren er pligtig at afregne momsen, jf. momslovens § 47, stk. 2 (2005), sidste punktum. Undtagelsen finder anvendelse på "levering af arbejdskraft".

Til støtte for, at sagsøger ikke har pligt til at afregne momsen, gøres det indledningsvist gældende, at der skal ske en selvstændig momsretlig vurdering af forholdet i overensstemmelse med 6. momsdirektiv, og at den skatteretlige vurdering af "arbejdsudleje" derfor ikke betingelsesløst kan lægges til grund for den momsretlige vurdering af "levering af arbejdskraft".

Vedrørende spørgsmålet om, hvem der har pligt til at afregne momsen, gøres det gældende,

At	hovedreglen i dansk ret (2005) efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. er, at afregningspligten påhviler den, som leverer ydelsen her i landet, dvs. den polske entreprenør, G1. "Ydelser vedrørende fast ejendom" følger hovedreglen.
at	undtagelsen i momslovens (2005) § 46, stk. 1, nr. 5, jf. § 15, stk. 2, nr. 6), der pålægger aftageren (sagsøger) at afregne momsen, alene finder anvendelse, såfremt forholdet momsretligt kan kvalificeres som "levering af arbejdskraft".
at	begrebet "levering af arbejdskraft" skal forstås i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), der alene anvender begrebet "virksomhed som vikarbureau",
at	det er defineret direkte i ToldSkats vejledning E nr. 22, version 1.1 om "Moms på ydelser", hvad der betragtes som levering af arbejdskraft:
	"Udlejning af arbejdskraft er fx vikarbureauers udlejning af vikarer. En vikar placeres ofte hos vikarbureauets kunde, og det er kunden, der kontrollerer og vejleder vikaren.
	Reglerne skelner mellem levering af arbejdskraft og levering af andre ydelser, som virksomheder udfører ved hjælp af ansatte. Når en arbejdsgiver (leverandør) bruger ansatte til at udføre en ydelse, som skal leveres til en kunde, er der ikke tale om levering af arbejdskraft, men derimod om levering af andre ydelser.
	En virksomhed leverer arbejdskraft når virksomheden fx. leverer en sekretær til en kunde, og sekretæren kommer under kundens kontrol og ledelse som en ansat
	Hvis virksomheden derimod leverer egentlige sekretærydelser, leverer den ikke arbejdskraft. Det er fx. tilfældet, når en virksomhed påtager sig en særlig sekretæropgave for en kunde og løser den ved hjælp af sine egne sekretærer."
at	det fremgår af momsvejledningen (2005) E.3.1.6. at
	"Levering af arbejdskraft omfatter ydelser i forbindelse med vikarbureau, dvs. udlejning af personale (vikarer). Vikarer bliver ofte placeret hos en tredjemand (vikarbureauets kunde), hvor denne udøver kontrol og opsyn med vikaren.
	Arbejdsydelser, som en virksomheds personale udfører for virksomhedens kunder ifølge et kontraktforhold, anses ikke som levering af arbejdskraft, men skal vurderes som levering af andre ydelser."
at	det konkrete forhold mellem sagsøger og den polske entreprenør intet har at gøre med vikarvirksomhed, men at der derimod er tale om arbejdsydelser som G1s ansatte udførte for sagsøger ifølge et kontraktforhold,
at	den polske entreprenør, G1, havde kontrollen og vejledte de polske arbejdere, ligesom den polske entreprenør havde ansvaret for det udførte arbejde, og
at	undtagelsen i momslovens (2005) § 46, stk. 1, nr. 5, jf. § 15, stk. 2, nr. 6), derfor ikke finder anvendelse, hvorfor forholdet er omfattet af hovedreglen i momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. om, at afregningspligten påhviler leverandøren, G1.
Såfremt retten alligevel måtte komme frem til, at forholdet skal kvalificeres som "levering af arbejdskraft", gøres det heroverfor gældende,
at	afregningspligten fortsat påhviler den polske entreprenør, allerede fordi momslovens § 17 bestemmer, at:
	"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom, der er beliggende her, herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og sagkyndige samt arkitekters og tilsynsførendes ydelser vedrørende forberedelse eller samordning af byggearbejder ...
	..."
at	det fremgår af momsvejledningens afsnit E.3.3 (2005)
	"For ydelser, der vedrører fast ejendom, som er beliggende her i landet, fastsættes leveringsstedet på baggrund af ejendommens beliggenhed ...
	Ydelser, der vedrører fast ejendom, kan f.eks. være tømrer-, murer- og snedkerarbejder (reparationer) og ...
	Ved vurderingen af hvilke ydelser, der er omfattet af § 17, lægges der vægt på selve genstanden som ydelsen rettes mod ..."
	...
	"I de tilfælde, hvor ydelser umiddelbart kan være omfattet af både § 15, stk. 2 og § 17, f.eks. advokatydelser i forbindelse med fast ejendom, skal disse ydelser derfor momsberigtiges efter § 17, hvis ydelsen er rettet mod en fast ejendom.
	..."
at	momslovens § 17 (2005) som lex specialis derfor går forud for den mere generelle undtagelse i § 15 (2005), og forholdet derfor skal momsberigtiges efter § 17.
at	betalingspligten på det tidspunkt, sagen drejer sig om, således påhvilede den polske entreprenør, idet der var tale om levering af ydelser relateret til en konkret fast ejendom beliggende i Danmark jf. momslovens § 17, jf. § 46, stk. I (2005), uanset om der også er tale om "levering af arbejdskraft" efter momslovens § 15, stk. 2 (2005).

Sagsøgte Skatteministeriet har i påstandsdokumentet vedrørende disse sager anført følgende til støtte for sine påstande: 

Det gøres overordnet gældende, at de af sagsøgeren antagne polske håndværkere i 2005 var arbejdsudlejet til sagsøgeren og derfor begrænset skattepligtige til Danmark af optjent vederlag, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Sagsøgeren havde derfor indeholdelsespligt og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, jf. §§ 46, 48 b og 69 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 3.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden i relation til momskravet gøres det gældende, at sagsøgeren har fået leveret en ydelse i form af arbejdskraft fra et andet EU-land, Polen. Der er tale om arbejdsudleje, hvorfor leveringsstedet for tilrådighedsstillelsen af den pågældende arbejdskraft er Danmark, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, om levering af arbejdskraft fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet.

Danmarks beskatningsret over for polske arbejdstagere følger af den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6. december 2001 til undgåelse af dobbeltbeskatning. Overenskomstens artikel 14 om beskatningsretten til lønindkomst skal fortolkes i overensstemmelse med OECD-modeloverenskomstens artikel 15, hvorefter beskatningsretten ved arbejdsudleje tilkommer arbejdsstaten, jf. kommentarerne i pkt. 8 til artikel 15 og SKM2003.62.HR. Det fremgår videre af den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 3, stk. 2, at indholdet af begrebet "arbejdsudleje" skal fortolkes i overensstemmelse med intern dansk ret.

Det følger af kildeskattelovens regler om arbejdsudleje, at indeholdelsespligten påhviler den her i landet hjemmehørende arbejdsgiver, som af tredjemand (udlejeren) har fået stillet arbejdstageren til rådighed, jf. motiverne til ændringslov nr. 244 af 9. juni 1982, L 130, Folketingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, spalte 3304. Af motiverne samme sted og af SKATs vejledning om entrepriseaftaler, SKM2007.608.SKAT fremgår, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje eller en entrepriseaftale, skal lægges vægt på følgende kriterier:

1. den overordnede ledelse af arbejdet påhviler bygherren/hvervgiveren, 
2. arbejdet udføres på en arbejdsplads, som bygherren/hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
3. vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
4. hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af bygherren/hvervgiveren, og
5. udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Disse momenter anvendes også ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje eller en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt dansk beskatning, jf. SKATs vejledning om entrepriseaftaler af 5. december 2007, jf. SKM2007.608.SKAT.

I medfør af kildeskattelovens § 48 B beregnes A-skat med arbejdsudleje med 30 pct. af bruttoindtægten incl. godtgørelse til rejse og ophold m.v. Efter samme lovs § 46 skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af lønudbetalinger, og i medfør af § 69 hæfter arbejdsgiveren for indbetaling af A-skatten, medmindre arbejdsgiveren godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. SKM2003.207.VLR og SKM2009.476.HR.

Til støtte for anbringendet om, at de polske arbejdere i 2005 var arbejdsudlejet til sagsøgeren, gøres det nærmere gældende, at sagsøgerens aftale med den polske virksomhed angik levering af arbejdskraft, idet de polske arbejdere blev stillet til rådighed som arbejdskraft for sagsøgeren til udførelse af arbejde på sagsøgerens ejendom.

Det gøres gældende, at den overordnede ledelse af arbejdet tilkom og påhvilede sagsøgeren ved A eller ved NJ, som ubestridt (replikken side 3, 4. afsnit) samtidig udførte arbejde på ejendommen. Dette underbygges af, at der ikke forefindes en polsk arbejdsbeskrivelse eller lign., som de indlejede håndværkere kunne anvende ved udførelsen af arbejdet. Det har herefter ikke været muligt for de polske håndværkere at udføre murearbejdet uden løbende instruktion fra det sagsøgerens repræsentanter.

Det pågældende arbejde blev videre udført på en arbejdsplads, som sagsøgeren disponerede over, og for hvilken sagsøgeren bar ansvaret. Arbejdet blev således udført på de af sagsøgeren ejede ejendomme, som sagsøgeren i enhver henseende kontrollerede og bar ansvaret for.

Hertil kommer, at vederlaget blev beregnet efter den tid, der medgik til udførelsen af arbejdet. Sagsøgeren har fremlagt underbilagene (bilag 5) til fakturaerne (bilag D1-7), og disse viser, at vederlaget konsekvent blev beregnet efter den tid, der medgik til udførelsen af arbejdet. Dette forhold indgår som et væsentligt moment ved statuering af arbejdsudleje.

I situationer, hvor der afregnes efter medgået tid, er det endvidere hvervgiveren, der bærer ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet, jf. Vagner ved Torsten Iversen i Entrepriseret, 4. udgave side 39. Sagsøgeren har således båret dette ansvar og påtaget sig denne risiko.

Hovedparten af arbejdsredskaberne og materiel må endvidere antages at være stillet til rådighed af sagsøgeren. Det er ubestridt i sagen, at sagsøgeren har forestået indkøb og levering af byggematerialer. Det må endvidere på det foreliggende grundlag lægges til grund, at sagsøgeren har leveret de til arbejdets udførelse nødvendige arbejdsredskaber.

Hertil kommer, at den polske virksomhed ikke ses at have påtaget sig et mangels- og/eller erstatningsansvar for eventuelle skader og mangler, der opstår som følge af arbejdet.

Endelig må det tillægges vægt, at den polske virksomhed først blev momsregistreret, efter at arbejdet var udført, og at de til sagsøgeren udarbejdede fakturaer var uden moms.

Sammenfattende peger alle relevante momenter på, at der i denne sag foreligger arbejdsudleje, hvorfor sagsøgeren er indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom sagsøgeren er betalingspligtig for momsen af de omhandlede arbejdsudlejningsydelser.

I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen har sagsøgeren fremlagt to kontrakter (bilag G og H), der hævdes at have reguleret retsforholdet mellem den polske virksomhed og sagsøgeren. Det gøres gældende, at de pågældende kontrakter først er udarbejdet efter arbejdets udførelse.

Under alle omstændigheder ændrer de pågældende kontrakter ikke ved det forhold, at samtlige momenter, jf. ovenfor, peger på, at der i denne sag foreligger arbejdsudleje.

Sagsøgeren har som bilag 8 fremlagt et bindende svar, som firmaet G3 Z.o.o. har modtaget den 30. maj 2007. Sagsøgeren angiver, at folkene bag denne virksomhed er de samme, som var involveret i G1 i 2005. Enkelte af navnene nævnt i svaret er tilsyneladende sammenfaldende med personer i denne sag, men herudover er oplysningerne udokumenterede.

Sagsøgeren oplyser endvidere: "Hvis man sammenligner indholdet af kontrakten, som der bliver spurgt ind til i det bindende svar, med indholdet af kontrakterne i nærværende sag, ligner disse hinanden til forveksling, og der er alene uvæsentlige forskelle."

Det af sagsøgeren anførte bestrides som udokumenteret.

For det første er det ikke muligt at foretage en sammenligning, da sagsøgeren ikke har fremlagt de kontrakter, som hævdes at vedrøre de omhandlende arbejder, i oversat stand. De kontrakter, der er omtalt i bilag 8, foreligger heller ikke.

For det andet har realiteten i samarbejdet mellem den polske virksomhed og sagsøgeren på stort set samtlige punkter afveget fra de momenter, der af SKAT blev tillagt vægt i det bindende svar (bilag 8, side 8. 3. afsnit).

For så vidt angår den af sagsøgeren som bilag 9 fremlagte kendelse fra Landsskatteretten, gør helt samme forhold sig gældende.

Sagsøgeren har i forbindelse med retssagen fremlagt dokumentation for, at to af de indlejede polske håndværkere for en del af den omhandlende periode var undergivet social sikring i Polen.

Sagsøgeren har således fremlagt E-101 erklæringer, for så vidt angår KM og SJ (bilag 12 og 13), der dækker en del af den periode, hvor der blev stillet arbejdskraft til rådighed for sagsøgeren. Sagsøgte anerkender herefter, at sagsøgeren ikke er forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag for de pågældende personer, for så vidt angår de perioder, som erklæringerne dækker. Det drejer sig om en del af det arbejde, der er faktureret i faktura nr. 60, 65, 67, 72 og 74/2005 (bilag 5). Sagsøgte har ændret den nedlagte frifindelsespåstand i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår de øvrige perioder samt de andre arbejdsindlejede personer, bemærkes det:

Det fremgår af dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, litra a, at de arbejdsudlejede polakker var bidragspligtige, idet de var begrænset skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Indeholdelsespligten fremgår af lovens § 11.

På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er blevet pålagt indeholdelsespligt for disse arbejdere.

Sagsøgeren har henvist til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3. i medfør af denne bestemmelse er der for personer, som er omfattet af forordning 1408/71 om social sikring, kun bidragspligt efter stk. 1 og 2 i det omfang, det følger af forordningen, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Forordningens hovedregel for lønmodtagere er, at disse er undergivet sikringslovgivningen i det land, hvor de pågældende udfører beskæftigelse. Hovedreglen fører dermed konkret til, at polakkerne var bidragspligtige, og sagsøgeren dermed var indeholdelsespligtig.

Sagsøgeren har ikke - udover de ovenfor omtalte - godtgjort, at polakkerne var undergivet social sikring i Polen. Hertil kræves, at der fra de relevante polske myndigheder udstedes attest herom, jf. SKATs Vejledning om arbejdsudlej e, E nr. 125, version 1.4:

"Hvis medarbejderen indtil den 31. december 2010 kan fritages for at betale AM-bidrag sendes blanket E 101 eller en tilsvarende erklæring fra hjemlandets myndigheder om, at udlejerens medarbejder er socialt sikret i hjemlandet. Det er medarbejderen, der skal skaffe udlejeren blanketten eller erklæringen."

Sagsøgeren har ikke fremlagt E-101 blanketter for de resterende polakker, der var arbejdsudlejet til sagsøgeren. Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at disse polakker var omfattet af social sikring i Polen. Det fremhæves, at formålet med denne erklæring netop er at påvise, hvilket EU-lands sikringsordning en konkret arbejdstager er omfattet af.

Det bestrides, at sagsøgeren med henvisning til bilag J kan godtgøre, at de polske arbejdere har været omfattet af polsk social sikring i hele den periode, de har opholdt sig i Danmark. Selv hvis det lægges til grund, at bilaget dokumenterer, at polakkerne har betalt "polsk arbejdsmarkedsbidrag", så er dette ikke ensbetydende med, at polakkerne også har været omfattet af social sikring i Polen.

I øvrigt bestrides det, at bilaget dokumenterer, at polakkerne har foretaget indbetalinger til social sikring i Polen.

Sagsøgeren gør gældende, at det indeholdelsespligtige beløb skal nedsættes væsentligt. Til støtte herfor gør sagsøgeren gældende, at der alene skal betales skat af de polske arbejdstageres faktiske løn, som sagsøgeren hævder maksimalt har udgjort kr. 16.184,-, for så vidt angår ...2.

Det bestrides, at sagsøgeren har dokumenteret størrelsen af det samlede vederlag, de arbejdsudlejede personer har modtaget.

Det fremgår af SKATs Vejledning om arbejdsudleje E 125, version 1.4, at det ved opgørelsen af beregningsgrundlaget påhviler hvervgiveren at skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af betalingen til arbejdsudlejeren der skal anses som vederlag til de udenlandske lønmodtagere. Hvis hvervgiveren ikke kan få dokumentation, udgør trækgrundlaget hele kontraktsummen med arbejdsudlejeren, jf. også SKM2009.633.BR.

I den forbindelse skal den udenlandske arbejdsgiver sende følgende materiale til den danske hvervgiver (Vejledning E-125, version 1.4):

"...

Navn, adresse og fødselsdato for hver arbejdsudlejet medarbejder.
Medarbejderens lønsedler og andre oplysninger om bruttoindkomsten.

Lønmodtagerens bruttoindkomst består af løn, bonus, provision, tillæg mv., herunder

- løn mv. under afspadsering optjent i forbindelse med arbejde i Danmark
- ferieløn eller feriegodtgørelse optjent ved arbejde i Danmark
- rejse- og befordringsgodtgørelser
- værdi af fri kost og logi
- andre former for skattepligtige personalegoder.

..."

Sagsøgeren har ikke fremsendt dette materiale, der er nødvendigt for, at myndighederne kan opgøre beregningsgrundlaget. Trækgrundlaget udgøres herefter af summen af de betalte beløb.

Sagsøgeren har henvist til det som bilag 6 fremlagte materiale samt til det af sagsøgeren udarbejdede bilag 7.

Det materiale, som sagsøgeren henviser til, identificerer ikke de polske arbejdere med navn, adresse og fødselsdato. Der er endvidere ikke tale om lønsedler eller andre oplysninger om bruttoindkomsten. Der er endelig ingen oplysninger om ferieløn, feriegodtgørelse, rejse- og befordringsgodtgørelse samt opgørelser over værdi af fri kost og logi. Det fremhæves, at de arbejdsindlejede personer modtog fri kost og logi (bilag N).

Herudover viser det af sagsøgeren udarbejdede hjælpebilag en gennemsnitlig timeløn på 10,73 zloty. Denne timeløn er væsentlig lavere end den timeløn, der er blevet oplyst af de hos G1 ansatte polakker, jf. bilag K. Overfor politiet har polakkerne således oplyst en timeløn på mellem 20 og 25 zloty (bilag N).

Endelig bemærkes det, at hjælpebilaget er ufuldstændigt, idet der ingen oplysninger foreligger fra den polske virksomhed, for så vidt angår maj måned 2005.

Der kan herefter ikke lægges vægt på de oplysninger, der fremgår af bilag 6, som sagsøgeren har bearbejdet i bilag 7.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det endvidere gældende, at sagsøgeren, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 2, er ansvarlig for betaling af den i 2005 manglende indeholdelse af A-skat over for det offentlige, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse.

Det gøres gældende, at der er tale om indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, og at der derfor har foreligget en sådan klarhed om sagsøgerens indeholdelsespligt, at sagsøgeren har udvist forsømmelighed.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har været i begrundet god tro om, at indeholdelse kunne undlades, jf. SKM2003.207.VLR, bl.a. som følge af, at fakturaerne i alle tilfælde var vedlagt timeopgørelser.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra sagsøgerens side eller på anden måde godtgjort, at sagsøgeren kan fritages for ansvar, jf. SKM2007.73.ØLR og SKM2009.476.HR.

Det fremhæves i denne forbindelse, at det afgørende er, hvorvidt sagsøgeren har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsen. Da sagsøgeren så vidt ses ubestridt har været bekendt hermed, hæfter sagsøgeren.

For så vidt angår momsspørgsmålet, gøres det gældende, at der er sket en faktisk benyttelse af ydelsen i Danmark, idet de polske arbejdere har udført arbejde på sagsøgerens danske udlejningsejendom. Det gøres gældende, at betalingen af afgiften i denne situation påhviler sagsøgeren, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3. I henhold til denne bestemmelse påhviler betaling af moms den afgiftspligtige person, der har aftaget ydelser som nævnt i momslovens § 15, stk. 2, fra en virksomhed, der er etableret i udlandet.

Momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, omhandler levering af arbejdskraft, hvilket der i denne sag er tale om, jf. bemærkningerne ovenfor.

Det bestrides, at momslovens § 17 har forrang fra lovens § 15, stk. 2, i nærværende sag, ligesom det bestrides, at et forhold generelt skal underlægges bestemmelsen i lovens § 17, hvis forholdet både kan omfattes af lovens § 15, stk. 2 og § 17.

Det gøres herved gældende, at når der som i nærværende sag foreligger et arbejdsudlejeforhold omfattet af momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, går denne bestemmelse forud for særreglen i momslovens § 17 om beskatningsstedet for visse ydelser vedrørende fast ejendom. Ved arbejdsudleje leverer udlejeren ikke en ydelse vedrørende fast ejendom, men derimod udelukkende en arbejdskraft, som herefter benyttes af hvervgiveren selv til hvervgiverens egen udførelse af det pågældende arbejde for hvervgiverens egen regning og risiko.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende sagen BS 3-673/2009 og sagerne BS 3-696/2009 og BS 3-805/ 2009 - A mod Skatteministeriet

Det er ubestridt, at det er A, der som ejer af ejendommen ...1 har indgået aftale med "G1" ved KL om udførelse af arbejde på ejendommen, uanset de kontrakter, der er om arbejdet, og de fakturaer, der er udstedt, er med H1 ApS som kontraktspart.

Efter en samlet vurdering finder retten, at benyttelsen af den polske arbejdskraft på ejendommen ...1 må anses for arbejdsudleje.

Retten har herved lagt vægt på, at det efter oplysningerne om størrelsen af de fakturaer, der er fremsendt fra "G1" til A sammenholdt med oplysningerne om det antal timer, de polske arbejdstagere har udført arbejde på ejendommen, må lægges til grund, at vederlaget til den polske virksomhed "G1" er beregnet efter den tid, der er medgået til arbejdets udførelse. Der er endvidere ikke beregnet moms af faktura nr. 85/2005, 88/ 2005 og 91/2005. For så vidt angår de kontrakter, A har henvist til, finder retten ikke, at de i tilstrækkeligt omfang kan godtgøre, at der er tale om entreprise. Det bemærkes herved, at de kontraktsummer, der fremgår af kontrakterne, ikke fremtræder sædvanlige, ligesom kontrakterne heller ikke indeholder nærmere bestemmelser om mangelsansvar for det udførte arbejde. Det bemærkes endvidere, at det må anses for usædvanligt, at det på forhånd skulle være muligt nøjagtigt at fastlægge det antal timer, der var nødvendige for at udføre arbejdet.

Retten har videre lagt vægt på, at retten efter en samlet vurdering af DLs oplysninger om den kontakt, han havde med A om byggeriet, finder at A har udøvet et sådant tilsyn, at det er A, der i forløbet har haft den overordnede ledelse af arbejdet. Retten har desuden lagt vægt på, at alle byggematerialer er leveret af A og efter karakteren af det arbejde, der skulle udføres, må det antages, at byggematerialerne har udgjort det væsentligste grundlag for udførelsen af arbejdet. Det forhold, at det efter bevisførelsen må antages, at de polske arbejdstagere selv havde medbragt håndredskaber og muligt andre mindre redskaber og det forhold, at den polske virksomhed "G1" uden beregning har udbedret et forhold, A ikke var tilfreds med, findes overfor de ovenfor nævnte omstændigheder ikke at kunne tillægges afgørende betydning. A findes derfor pligtig til at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. § 43, stk. 2, litra h, jf. § 46, stk. 1, jf. § 48 b.

Da det ikke ved de foreliggende oplysninger om, at der af den polske arbejdsgiver er indbetalt bidrag til ZUS i Polen, i tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at de polske arbejdstagere var omfattet af social sikring i Polen, er A ligeledes pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, litra a, jf. § 11, stk. 1 og stk. 9.

Det er A, der har indgået aftale med "G1" om benyttelse af den udenlandske arbejdskraft og A har derfor været bekendt med grundlaget for udbetaling af beløbene. Under hensyn hertil og da A ikke i øvrigt har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side i forhold til indeholdelsespligten, finder retten, at A hæfter for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 3.

Der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag, der brutto er udbetalt til de polske arbejdstagere. I bruttoindtægten indgår løn, bonus og tillæg, herunder ferieløn, og der indgår desuden befordrings- og rejsegodtgørelse samt værdien af fri kost og bolig.

De polske arbejdstagere har arbejdet i Danmark i flere dage i sammenhæng og SJ har den 14. juli 2005 oplyst til politiet, at han fik 20 zloty i timen samt kog og logi. Det må på denne baggrund lægges til grund, at de polske arbejdstagere, der har udført arbejde for A, ud over selve lønnen i hvert fald også har fået kost og logi. Efter disse oplysninger er det ikke med den opgørelse, der er udfærdiget af A over de enkelte personers indtægt i den periode, de har udført arbejde, eller ved de i øvrigt foreliggende oplysninger godtgjort, hvilket samlet vederlag, der er viderebetalt til de polske arbejdstagere. Selv om det må formodes, at der sædvanligvis er en avance til den, der har forestået arbejdsudlejningen, finder retten derfor, at der må tages udgangspunkt i det samlede vederlag, A har betalt, ved opgørelsen af de beløb, A er forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af.

Da der er tale om arbejdsudleje er der tale om levering af arbejdskraft og ikke ydelser til en konkret fast ejendom. Retten finder derfor, at A tillige hæfter for den moms, der skal betales, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, 2. punktum, nr. 3, jf. § 15, stk. 2, nr. 6.

Af de grunde, der er anført ovenfor, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse derfor til følge.

Vedrørende sagen BS 3-672/2009 og sagerne BS 3-697/2009 og BS 3-8061 2009 - H1 ApS mod Skatteministeriet,

Efter en samlet vurdering finder retten, at benyttelsen af den polske arbejdskraft på ejendommen ...2 må anses for arbejdsudleje.

Retten har herved lagt vægt på, at det efter oplysningerne om størrelsen af de fakturaer, der er fremsendt fra "G1" til H1 ApS sammenholdt med oplysningerne om det antal timer, de polske arbejdstagere har udført arbejde på ejendommen på ...2, må lægges til grund, at vederlaget til den polske virksomhed "G1" er beregnet efter den tid, der er medgået til arbejdets udførelse. Dette støttes desuden af den forklaring, der er afgivet af DL. Der er endvidere ikke beregnet moms af de beløb, der er opkrævet af "G1". For så vidt angår de kontrakter, H1 har henvist til, finder retten ikke, at de i tilstrækkeligt omfang kan godtgøre, at der er tale om entreprise. Det bemærkes navnlig, at de kontraktsummer, der fremgår af de kontrakter, der er om arbejdet, ikke fremtræder sædvanlige, ligesom kontrakterne heller ikke indeholder nærmere bestemmelser om mangelsansvar for det udførte arbejde. Det må endvidere anses for usædvanligt, at det på forhånd skulle være muligt at fastlægge det nøjagtige antal timer, der var nødvendige for at udføre arbejdet, som efter det oplyste er baggrunden for prisen på en del af arbejdet.

Retten har videre lagt vægt på, at det fremgår, at NJ, der var ansat som murer af H2 A/S, i hvert fald i perioder var på arbejdspladsen på ...2 samtidig med de polske arbejdstagere, og at der er samstemmende forklaringer om, at arbejdet på ...2 var tilrettelagt på samme måde, som arbejdet på sommerhuset på ...3, hvorom det fremgår af de oplysninger, der er givet til politiet af de to polske arbejdstagere - der også har arbejdet på ...2 - , at de udover af DL - der ikke var uddannet murer - også fik instruktioner af en ældre dansk murer. Under hensyn hertil og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder at der ikke forelå skriftlige arbejdsbeskrivelser, finder retten, at den overordnede ledelse har været varetaget af A eller NJ på vegne H1.

Retten har endvidere lagt vægt på, at alle byggematerialer blev leveret af H1, idet det efter karakteren også af det arbejde, der skulle udføres på ejendommen ...2, må antages, at byggematerialerne har udgjort det væsentligste grundlag for udførelsen af arbejdet. Det forhold, at det efter bevisførelsen må antages, at de polske arbejdstagere selv havde medbragt håndredskaber og muligt andre mindre redskaber og det forhold, at den polske virksomhed "G1" har udført arbejde uden beregning på grund af et forhold, der blev reklameret over, findes overfor de ovenfor nævnte omstændigheder ikke at kunne tillægges afgørende betydning. H1 findes derfor pligtig til at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, jf. § 43, stk. 2, litra h, jf. § 46, stk. 1, jf. § 48 b.

Der er afgivet E101-erklæringer for KM og SJ - der er to af de polske arbejdstagere, der har udført arbejde på ejendommen ...2 - der dokumenterer, at disse i perioden fra den 11. juli til den 11. august 2005 var omfattet af reglerne om social sikring i Polen, og det er derfor godtgjort, at der som følge heraf er grundlag for at nedsætte det indeholdelsespligtige beløb for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag med 4.627 kr., som anerkendt af Skatteministeriet, hvilket ikke er bestridt størrelsesmæssigt, jf. dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 3.

Der ses ikke afgivet andre E101-erklæringer, og det er ikke ved de foreliggende oplysninger, herunder om at der af den polske arbejdsgiver er indbetalt bidrag til ZUS i Polen, i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at de polske arbejdstagere derudover var omfattet af social sikring i Polen. H1 er derfor ligeledes pligtig til i øvrigt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 11, stk. 1 og stk. 9.

Det er H1, der har indgået aftale med "G1" om benyttelse af den udenlandske arbejdskraft og H1, der har været repræsenteret af A, har derfor været bekendt med grundlaget for udbetaling af beløbene. Under hensyn hertil og da H1 ikke i øvrigt har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side, finder retten, at H1 hæfter for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 3.

Der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag, der brutto er udbetalt til de polske arbejdstagere. I bruttoindtægten indgår løn, bonus og tillæg, herunder ferieløn, og der indgår desuden befordrings- og rejsegodtgørelse samt værdien af fri kost og bolig. Af de grunde, der er anført ovenfor vedrørende sagerne anlagt af A finder retten også for så vidt angår H1, at det må lægges til grund, at de polske arbejdstagere, der har udført arbejde for H1 ud over selve lønnen i hvert fald også har fået kost og logi. Det er derfor heller ikke for så vidt angår H1 godtgjort, hvilket samlet vederlag der er viderebetalt til de polske arbejdstagere ved den opgørelse, der er udfærdiget over de enkelte personers indtægt i den periode, de har udført arbejde for H1 eller ved de i øvrigt foreliggende oplysninger. Retten finder derfor, at der også her må tages udgangspunkt i det samlede vederlag, H1 har betalt, ved beregningen af de indeholdelsespligtige beløb.

Da der også her er tale om arbejdsudleje, er det levering af arbejdskraft og ikke ydelser til en konkret fast ejendom. Retten finder derfor, at H1 tillige hæfter for den moms, der skal betales, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, 2. punktum, nr. 3, jf. § 15, stk. 2, nr. 6.

Af de grunde, der er anført ovenfor, nedsættes det beløb, H1 er forpligtet til at indeholde i arbejdsmarkedsbidrag med 4.627 kr. I øvrigt tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagsomkostninger

Efter udfaldet af sagerne skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 31.550 kr. Heraf er 30.000 kr. til dækning af advokatbistand, 600 kr. er til dækning af vidnegodtgørelse og 950 kr. er til dækning af halvdelen af Skatteministeriets udgift til materialesamling.

H1 ApS skal efter udfaldet af sagerne ligeledes betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, her med 20.950 kr. Heraf er 20.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand og 950 kr. er til dækning af den anden halvdel af udgiften til materialesamling.

Ved fastsættelsen af størrelsen af de beløb, der skal betales i sagsomkostninger har retten lagt vægt på størrelsen af den samlede sagsgenstand og har lagt vægt på sagernes samlede omfang. Retten har desuden lagt vægt på, at sagerne er behandlet samlet, hvor det er samme advokat, der har repræsenteret Skatteministeriet både i forhold til A og til H1 ApS, samt at det i forhold til begge er de samme juridiske problemstillinger, der er omhandlet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

I BS 3-673/2009, BS 3-696/2009 og BS 3-805/2009 frifindes sagsøgte, Skatteministeriet, for de påstande, der er nedlagt af sagsøgeren, A.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 31.550 kr.

I BS 3-672/2009 nedsættes det beløb sagsøgeren, H1 ApS, er pligtig at indeholde i arbejdsmarkedsbidrag med 4.627 kr.

I øvrigt frifindes sagsøgte, Skatteministeriet, i BS 3-672/2009, BS 3-697/ 2009 og i BS 3-806/2009 for de påstande, der er nedlagt af sagsøgeren, H1 ApS.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 20.950 kr.