Indhold

Dette afsnit indeholder en række eksempler fra retspraksis på, hvornår et beløb skal anses for vederlag og derfor skal indgå i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

• Både engangsvederlag og løbende betalinger
• Betaling for fejl og mangler på leasingaktiver ved leasingperiodens udløb
• Vederlag er det beløb den reelle køber betaler, uanset rabat til indkøbsforening
• Vederlag er den fulde entreprisesum som er aftalt
• Vederlag er det fulde beløb uanset finansielt element i prisberegningen
• Vederlaget er det fulde beløb uanset kredit- og betalingskortgebyr betalt af sælger  
• Godtgørelse af registreringsafgift indgår ikke i momsgrundlaget
• Præmier er ikke et vederlag
• Kontrolgebyrer for overtrædelse af parkeringsforskrifter  
• Legatgravsteder
• Negative priselementer
• Rykkergebyr er ikke vederlag men godtgørelse for tab
• Kontingent til fordelsklub

• ►Henlagt andelskapital.◄

Både engangsvederlag og løbende betalinger

Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller gennem løbende betalinger. Der skal altså opkræves moms af licenser og royalties og af engangsafgifter, som en virksomhed afkræver nye forhandlere af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som forhandler. Vederlaget for udarbejdelse af tegninger mv. til en løbende produktion af varer kan ydes som et engangshonorar eller som en licensbetaling beregnet på grundlag af den løbende produktion, eventuelt som en kombination af de to betalingsformer. Der skal betales moms af vederlag for konstruktion og formgivning af varer, uanset om vederlaget ydes som et engangshonorar eller som en løbende licensydelse. De løbende licensydelser medregnes i den momspligtige omsætning, efterhånden som de modtages. Se MNA1967, 130.

Betaling for fejl og mangler på leasingaktiver ved leasingperiodens udløb

Der skal opkræves moms af det beløb, som en leasinggiver opkræver hos en leasingtager for fejl og mangler ved aflevering af et leasingaktiv. Når leasingtager er forpligtet til at betale for konstaterede fejl og mangler ved aflevering af leasingaktivet ved leasingperiodens udløb, er betalingen efter skattestyrelsens opfattelse en del af den samlede momspligtige betaling for leasingydelsen.

Vederlag er det beløb den reelle køber betaler, uanset rabat til indkøbsforening

Ved leverancer skal der betales moms af den fulde salgspris uden fradrag af en ydet rabat til en indkøbsforening. Betegnelsen vederlag må naturligt forstås sådan, at det udgør det beløb, som den reelle køber af varen må betale. En indkøbsforening har en begrænset funktion, der hovedsagelig omfatter finansieringsbistand for medlemmerne. Foreningen foretager ikke aktivt salgsarbejde, og varerne passerer ikke over foreningen. Derfor er den reelle køber foreningens enkelte medlemmer. Når sælger fakturerer varen til den sædvanlige pris uden fradrag af den rabat, som foreningen opnår, og den enkelte køber via betalingsanvisningerne betaler dette beløb fuldt ud, skal sælger beregne moms af den fulde salgspris uden fradrag af en ydet rabat til en anden end den reelle køber. Se UfR1977, 376ØLR.

Vederlag er den fulde entreprisesum som er aftalt

I de tilfælde hvor en oprindelig leverandørs datterselskab har overtaget rettigheder og forpligtelser i henhold til en entreprisekontrakt, skal et sådant datterselskab betale moms af den fulde entreprisesum. Dette gælder, selvom den oprindelige leverandør har udført en del af entreprisen før overdragelsen til datterselskabet. Se SKM2005.448.ØLR og tilsvarende SKM2006.648.HR, som stadfæster Landsrettens dom.

Vederlag er det fulde beløb uanset finansielt element i prisberegningen

Det samlede vederlag er momspligtigt, uanset at prisen bliver fastsat fx med baggrund i leverandørens handel med såkaldte "forwards" på Nordpool børsen. Det er eksempelvis et led i kontrakten, at kunden skal betale en merpris på 4 øre pr. kWh. Beløbet indgår i en samlet pulje, som består af alle tilsvarende kunders merpris. Puljen bliver derefter forvaltet ved handler på Nordpool. Hvis den aktive forvaltning giver et positivt resultat, bliver kundens elpris nedsat tilsvarende. Herved kan kunden, hvis forvaltningen går godt, spare mere end de 4 øre, men hvis resultatet bliver negativt, kan kunden ikke komme til at tabe mere end 4 øre. I sagen blev der i øvrigt ikke leveret en særskilt finansiel ydelse i forbindelse med prisfastsættelsen for el-leverancerne. Det finansielle instrument, en såkaldt "forward", var nemlig solgt ved et tidligere særskilt salg. Se SKM2008.821.SR.

Vederlaget er det fulde beløb uanset kredit- og betalingskortgebyr betalt af sælger

Momsgrundlaget ved levering af varer er det samlede beløb, som køberen skal betale. Den pris, der er aftalt mellem parterne, er den samme, uanset at sælger har indgået en aftale med en finansieringsvirksomhed om, at finansieringsvirksomheden betaler den fakturerede pris minus kommission til detailhandleren. Se sag C-34/99, Primback Ltd.

Der skal også opkræves moms af hele forbrugerens købspris i de tilfælde, hvor forbrugeren betaler med et kreditkort, og kreditkortudstederen betaler leverandøren med fradrag af en vis procentdel i provision, som kreditkortudstederen beregner sig for sin ydelse til leverandøren af varen. Se sag C-18/92, Chassures Bally SA.

Der skal afregnes moms af det fulde vederlag, der er faktureret til en kunde, uanset en finansieringsvirksomhed afregner et mindre beløb til sælger. En forretning indgår fx en aftale med en finansieringsvirksomhed om overdragelse af debitorer fra forretning til finansieringsvirksomheden. Som vederlæggelse for overdragelse af debitorerne, afgiver forretningen et kursnedslag til finansieringsvirksomheden. Se SKM2007.157.SR.

Se i denne forbindelse momsforordningens artikel 42, hvori det er fastsat, at hvis en leverandør af varer eller ydelser som en forudsætning for at acceptere betaling via kredit- og debetkort kræver, at kunden betaler et beløb til leverandøren eller en anden virksomhed, og den samlede pris, der skal betales af kunden, ikke er påvirket af betalingsmåden, udgør dette beløb også en del af det momspligtige beløb for leveringen af varerne eller ydelserne i henhold til momssystemdirektivets artikel 73-80.

Godtgørelse af registreringsafgift indgår ikke i momsgrundlaget

Godtgørelse af registreringsafgift skal ikke indgå i momsgrundlaget. Se den beskrevne praksisændring nedenfor.

Tidligere skulle en forhandler af brugte motorkøretøjer medregne registreringsafgift, godtgjort efter reglerne i lov nr. 342 af 27. maj 2002 om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af brugte biler og motorcykler, til salgsprisen ved beregning af moms efter reglerne i ML § 71. Den godtgjorte registreringsafgift skulle indgå som en del af forhandlerens salgspris. Se SKM2003.485.TSS og SKM2007.531.SR.

SKM2007.531.SR er ændret ved SKM2008.983.LSR.

Herefter skal en bilforhandler ikke medregne den godtgjorte registreringsafgift til salgsprisen ved beregning af moms ved salg af et brugt motorkøretøj til udlandet i henhold til ML § 71, jf. ML § 27, stk. 1. Godtgørelse af registreringsafgift udbetales af SKAT ved køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og efterfølgende udførsel fra Danmark. Det er ikke en forudsætning, at der foreligger et salg. Se SKM2008.983.LSR og meddelelse om genoptagelse SKM2009.138.SKAT.

Præmier er ikke et vederlag

Præmier som fx et arkitektfirma modtager ved deltagelse i en åben (offentlig) arkitektkonkurrence, er ikke momspligtige. Årsagen er, at en præmie ikke kan anses som vederlag for en ydelse, når konkurrenceudbyderen ikke er forpligtet til at udbetale en præmie til arkitektfirmaet. Der foreligger derfor ikke et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det vederlag, som arkitektfirmaet har modtaget, udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til konkurrenceudbyderen. Se SKM2003.527.LSR.

Kontrolgebyrer for overtrædelse af parkeringsforskrifter  

Kontrolgebyrer, der opkræves for bilisters overtrædelse af vilkårene for brug af private parkeringsanlæg, udgør vederlag for udlejning af parkeringsplads, der er momspligtig, jf. ML § 4, stk. 1, 1. pkt. og § 13, stk. 1, nr. 8, 2. led. Opkrævning af en forhøjet parkeringsafgift ved overtrædelse af forskrifterne ved privat parkeringsanlæg må anses for vederlag for en ydelse, da den forhøjede afgift er opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold. Se SKM2022.205.HR og TfS1996, 357HD.

Legatgravsteder

Ren- og vedligeholdelse af gravsteder, samt andre arbejder i forbindelse med gravsteder, er momspligtige. Se ML § 4, stk. 1. Dette gælder uanset, om der indgås en aftale om vedligeholdelse af et gravsted for et år ad gangen, eller om der indgås en aftale, som løber over flere år. Hvis aftalen løber over flere år, kan der være tale om et såkaldt legatgravsted, hvor der betales et engangsbeløb (gravstedskapital) for en fastsat periode på fx 10 eller 20 år. Der skal opkræves moms af det vederlag, som gravstedsejeren betaler for denne leverance. Dette beløb indkræves og opbevares af Stiftsøvrigheden, som efterfølgende løbende tilbagebetaler dette beløb til menighedsrådet (hjemfaldne gravstedskapitaler). De løbende tilbagebetalinger er ikke vederlag for en leverance, og de er ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde. Der skal derfor ikke afregnes moms af de løbende tilbagebetalinger. Se SKM2009.423.SKAT.

Negative priselementer

Priselementer, der ikke kan anses for vederlag for en særskilt levering fra køber til sælger, men derimod har en kurtagelignende karakter i forbindelse med salget af en vare eller en ydelse fra sælger til køber, indgår som et negativt priselement ved opgørelsen af vederlaget for den vare eller ydelse, som sælger leverer til køber. Se SKM2015.626.SR om handel med elektricitet.

Rykkergebyr er ikke vederlag men godtgørelse for tab

Rykkergebyrer ved for sen betaling skal ikke indgå i momsgrundlaget. Se den beskrevne praksisændring nedenfor.

Der skulle betales moms af gebyrer, der opkræves af et fjernvarmeværk i forbindelse med udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende ikke-rettidigt betalte ydelser til et varmeværk. Se MNA1996, 88.

Rykkergebyrer ved finansiering af købekontrakter i forbindelse med salg af varer og ydelser på kredit blev anset for en del af vederlaget for henstand omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Se SKM2001.456.LSR og TSS-cirkulære 2002-6 om ændring af praksis og genoptagelse.

SKM2003.541.LSR ændrer praksis ifølge MNA1996, 88 og SKM2001.456.LSR om rykkergebyrer (praksis for oprettelsesgebyrer nævnt i SKM2001.456.LSR ændres ikke.)

Herefter er rykkergebyrer at betragte som godtgørelse af omkostninger, der kan kræves for tab ved ikke at modtage en pengeydelse til den aftalte tid, såsom udgifter til iværksættelse af rykkere mv. Den godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved rykkergebyrerne, har en anden karakter end biomkostninger, og skal ikke indgå i momsgrundlaget for den leverede leasingydelse. Godtgørelsen skal endvidere ikke anses som vederlag for en leverance og falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ML § 4, stk. 1. Se SKM2003.541.LSR og TSS-cirkulære 2005-05 om ændring af praksis og genoptagelse.

Et rykkergebyr, hvor det er aftalt mellem udlejer og administrator, at administrator kan beholde gebyret, skal betragtes som administrators vederlag for arbejde som administrator udfører for udlejer, og dette vederlag er momspligtigt. Se SKM2011.428.SR.

Kontingent til fordelsklub

I SKM2019.432.SR opnår et medlem af en fordelsklub i forbindelse med medlemskabet af klubben et antal kreditter, som kan bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kan anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skal derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kan efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud betales med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne består af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden har købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skal betales særskilt for fragt.

►Henlagt andelskapital◄

►Et andelsskab kunne efter udløbet af hvert regnskabsår beslutte at henlægge en del af årets overskud eller overførsel fra reserver til medlemmernes andelskonti. Henlæggelserne blev opgjort i forhold til medlemmets omsætning med andelsselskabet i det enkelte regnskabsår. Ved omsætning forstås både køb og salg. Medlemmerne havde i visse tilfælde mulighed for at få den henlagte andelskapital udbetalt, fx når medlemmet ophørte med at drive virksomhed. 

Skatterådet fastslog, at udbetaling af et medlems andelskonto, bestående af tidligere henlæggelser, udgjorde levering mod vederlag.

Da der udelukkende skete henlæggelse af andelskapital til medlemmer, som havde haft omsætning med Spørger i det enkelte år, bestod der en direkte sammenhæng mellem Spørgers leverancer til/fra medlemmerne og henlæggelsen til samt de senere udbetalinger fra den del af medlemmernes andelskonti, der hidrørte fra opsparet overskud, så udbetalingerne skulle anses som momspligtigt vederlag/prisafslag.

Udbetalingen af den del af henlæggelsen, som kunne henføres til medlemmernes leverancer til Spørger skulle anses som yderligere vederlag for medlemmernes leverancer til Spørger, som forøgede medlemmets salgsmoms og Spørgers købsmoms. Den del, der kunne henføres til Spørgers leverancer til medlemmerne skulle anses for et prisafslag, der nedsatte Spørgers salgsmoms og medlemmets købsmoms.

De henlagte beløb skulle dog først medregnes i afgiftsgrundlaget på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen godkendte, at der skete udbetaling af andelskapitalen til medlemmerne, og med de beløb, der faktisk blev udbetalt, idet det først var på dette tidspunkt, medlemmet erhvervede endelig ret til udbetaling af et konkret beløb. Se SKM2024.330.SR◄