Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-381/01, Kommissionen mod Italien

Tilskuddet var ikke særligt blevet betalt, mod at forarbejdningsvirksomheden havde leveret tørret foder til en køber. I det foreliggende tilfælde var parterne enige om, at der ikke var mangel på tørret foder på verdensmarkedet. Det var også ubestridt, at formålet med støtteordningen var dels at tilskynde til produktion inden for Fællesskabet, på trods af at produktionsomkostningerne var større end omkostningerne på verdensmarkedet, for at sikre interne forsyningsmuligheder, dels at producere tørret foder af en vis kvalitet. Herved lægges der i forordning nr. 603/95 vægt på "at fremme en regelmæssig forsyning af forarbejdningsvirksomhederne med frisk foder og gøre det muligt for producenterne at drage fordel af støtteordningen", og det konstateres, at det bør fastlægges, hvilke kriterier for minimumskvalitet tørret foder skal opfylde, for at der kan ydes støtte. Støtten, der gives videre til producenten, letter dennes omkostninger til at få foderet tørret. Besparelsen opnås dog ikke, når prisen for den afgiftspligtige transaktion skal betales. Den opnås først senere efter betaling af en pris svarende til ydelsens samlede værdi.

Problemstillingen om støtte til tørret foder i C-381/01, Kommissionen mod Italien er identisk med problemstillingen i C-495/01, Kommissionen mod Finland og C-144/02, Kommissionen mod Tyskland og C-463/02, Kommissionen mod Sverige.

Landsskatteretten

TfS1999, 906LSR

Et kommunalt tilskud til en forening var ikke momspligtigt, da tilskuddet ikke blev anset for at være betaling for en konkret modydelse til bistandsklienter.

Foreningen havde til formål at fremme uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige. Det blev gjort gældende, at tilskuddene var ydet til bistandsklienter, der var ude af stand til at deltage i kommunale beskæftigelsesprojekter, og at det derfor ikke var muligt at knytte forventninger eller krav om modydelse til tilskuddene. Der var lagt vægt på, at der ud fra det oplyste fra kommunens side ikke var stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunerne.

Skatterådet

SKM2021.171.SR

En kommune vil udføre kystsikringsarbejder. Som led i finansieringen af arbejderne opkræver kommunen bidrag fra en række lodsejere. Skatterådet bekræftede, at bidragene ikke er momspligtige, da kommunen opkræver bidragene i sin egenskab af offentlig myndighed.

Kommunen vil foranledige, at der oprettes et nyt kystsikringslag. Kommunen agter at yde et driftstilskud til laget. Skatterådet bekræftede, at tilskuddet ikke vil være momspligtigt.

Spørger var en almennyttig forening, som bl.a. har til formål at udføre sygdomsforebyggende informationsarbejde.

Spørger modtog tilskud til forskellige projekter, og de tilskud, der blev spurgt til, måtte alle anses for generelle driftstilskud, som falder uden for momslovens anvendelsesområde. Spørger skulle derfor ikke betale moms af disse tilskud.

Spørger modtog tilskud til at markedsføre og brande et område.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var tale om momspligtige tilskud, idet de ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. ML § 27, stk. 1.

Skatterådet bekræftede dog, at tilskuddene ikke påvirkede Spørgers fradragsret, da Spørgers aktiviteter måtte anses som én integreret aktivitet, der måtte karakteriseres som økonomisk virksomhed.

En donation fra Kirkestifter til oprettelse af et permanent kirkerum i forbindelse med opførelse af et nyt hospital, anses ikke for at være omfattet af momslovens område. Donationen var ikke betinget af, at hospitalet leverede en momspligtig ydelse (eller vare) til Kirkestifterne eller tredjemand.

Spørger var et holdingselskab for en række datterselskaber, som drev virksomhed inden for samme branche. Holdingselskabet ville lancere et fælles reklamekoncept, hvor koncernen via indsamling af midler på forskellige måder, ville støtte velgørende formål i form af donationer til udvalgte godkendte foreninger, som holdingselskabet valgte.

Spørgsmål 2 og 5 var momsretlige spørgsmål.

Skatterådet bekræftede i svaret til spørgsmål 2, at donationer udbetalt til valgte godkendte foreninger ikke var momspligtige, idet der ikke er tale om levering mod vederlag, jf. ML § 4, stk. 1.

Der spurgtes desuden til et koncept, hvor en kunde i forbindelse med køb i et af selskaberne kunne donere xx kr. til et - ikke på forhånd valgt - velgørende formål. Selskabet modtog beløbet og betalte det videre til Spørger.

Skatterådet bekræftede i svaret på spørgsmål 5, at donationer modtaget fra de enkelte selskabers kunder, der skulle videregives til en godkendt forening, ikke udgjorde vederlag for en direkte ydelse, jf. ML § 4.

Skatterådet bekræftede, at et tilskud til gennemførelse af et udviklingsprojekt, som spørger modtog fra Miljøstyrelsen i henhold til lovgivningen om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, faldt uden for momslovens anvendelsesområde, hvorfor spørger ikke skulle afregne moms af tilskuddet. Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger kunne fradrage moms på omkostninger til gennemførelse af projektet.

Skatterådet bekræftede, at det årlige beløb, som i henhold til egnsteateraftalen med kommunen skulle prioriteres til udgifter forbundet med Spørgers engagement i undervisning på en dramaskole, var ikke omfattet af momsloven.

Skatterådet bekræftede, at et lovpligtigt kompensationsbeløb ikke er momspligtigt. Kompensationsbeløbet skal betales af et fjernvarmeselskab til et naturgasselskab i forbindelse med konvertering af et naturgasområde til et fjernvarmeområde.

SKM2017.258.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke skulle afregne moms af tilskud fra XX Kommune, som spørger modtog til brug for renovering af en ishockeyhal.

Det fremgik ikke, at bevillingen af anlægstilskuddet var betinget af, at spørger leverede en momspligtig ydelse (eller vare) hverken til kommunen eller til 3. mand.

Allerede af den grund fandt Skatterådet ikke, at tilskuddet var momspligtigt.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at tilskudsgiver var en kommune, eller at spørger havde oplyst, at der afregnes moms af det årlige driftstilskud.

SKM2016.150.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle afregne moms af tilskud fra xy-Fond, jf. udkast til tilsagn om tilskud/gavebrev, som Spørger modtog til opførelse af ny bygning, når Spørger lod sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.

Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger havde adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til projektering og opførelsen, når Spørger lod sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, uagtet at der ikke skulle afregnes moms af tilskuddene.

Endeligt bekræftede Skatterådet, at Spørger ville have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. ML § 37, hvis projektet ikke blev realiseret på grund af manglende finansiering.

SKM2014.748.SR

En forening skulle ikke betale moms af et årligt driftstilskud, da foreningen ikke leverede konkrete modydelser til tilskudsgiver, som betingelse for at modtage tilskuddet. Tilskuddet var heller ikke direkte forbundet med en vares eller ydelses pris for leverancer til 3. mand og indgik derfor ikke i afgiftsgrundlaget.

SKM2013.474.SR

En almennyttig forening indgår aftaler med e-butikker, således, at når foreningens støtter (køberne) handler i e-butikkerne, yder butikkerne en vis procentdel til foreningen. Køberne vælger selv en institution, der skal modtage tilskud fra foreningen.
Foreningen har ikke gjort tilskuddet betinget af, at den modtagne institution skal levere en bestemt vare eller en bestemt ydelse. Tilskuddet er alene betinget af, at anvendelsen af tilskuddet godkendes af institutionens bestyrelse, at tilskuddet ikke anvendes til den sædvanlige daglige drift, samt at tilskuddet anvendes til en eller anden kulturel eller social aktivitet. Der er således tale om et tilskud, som modtageren kan disponere frit over inden for visse rammer.

SKM2013.13.SR

En kommunes tilskud til kommunens idrætshaller efter en nærmere defineret tilskudsmodel, kunne ikke anses for at være vederlag for en ydelse, og forholdet falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde. Der lægges vægt på, at kommunen formål med at yde tilskuddene - at der iværksættes aktiviteter, der øger borgernes fysiske aktiviteter, at der fokuseres på produktion og salg af sund kost, at hallernes energiforbrug optimeres mv., ikke har direkte sammenhæng med de ydelser, som hallerne leverer til brugerne, og at der endvidere ikke er en direkte sammenhæng mellem tilskuddene og de vederlag brugerne (foreninger, klubber og borgere) evt. betaler for benyttelse af hallerne, brug af on-linebookingsystemer, køb af mad i cafeterier mv.

SKM2012.328.SR

Uddeling fra fond var ikke momspligtig og begrænsede ikke spørgers fradragsret.

SKM2010.390.SR

Tilskud fra Vækstfonden og Regionalfonden (EU's Strukturfonde) til selskabets aktivitet bestående i at udvælge samt at tilrettelægge og implementere udviklingsforløb for de udvalgte iværksættere, kunne ikke anses for vederlag for en leverance, hverken til tilskudsgiver eller til de udvalgte iværksættere.

Det fremgik ikke af de faktiske oplysninger, at selskabet skulle levere nogen konkrete modydelser til tilskudsgiverne som modydelse for tilskuddet. Det forhold, at tilskuddet blev givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale", var jf. den citerede praksis ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kunne betragtes som vederlag for de ydelser, som selskabet leverede overfor iværksættervirksomhederne. Selskabet skulle derfor betales moms af de tilskud, der som det modtog fra Vækstfonden og EU's strukturfonde mv.

SKM2008.810.SR

Tilskud fra A til et jernbanedriftsselskab skulle ikke medregnes i momsgrundlaget. Der blev lagt vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at tilskuddet ville påvirke priserne på jernbanedriftsselskabets leverancer. Tilskuddet skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret. Se ML § 38.

A havde ansvaret for togtrafik på privatbanerne i regionen. A tilvejebragte togtrafikken gennem en aftale med et jernbanedriftsselskab. Jernbanedriftsselskabets indtægtsgrundlag bestod af billetindtægter. Hvis jernbanedriftsselskabet havde underskud på persontransporten, ville selskabet inden for en nærmere aftalt ramme modtage et tilskud fra A til dækning af underskuddet. Tilskuddet ville være øremærket til persontransporten. Ifølge lov om trafikselskaber fastsætter A taksterne for den kollektive trafik i regionen. Tilskud fra A til jernbanedriftsselskab var ydet i henhold til § 13 i lov om trafikselskaber. Tilskuddet udgjorde altså ikke en faktor ved fastsættelsen af den pris, som jernbanedriftsselskab forlanger af passagererne. Der var lagt vægt på, at jernbanedriftsselskaber ikke frit kan fastsætte sine takster, samt at de til enhver tid gældende takster derfor må antages at svare til markedsværdien af ydelserne.

SKM2007.407.SR

Tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en almennyttig forening (tidligere virksomhed under Arbejdsmarkedsstyrelsen) var momsfri.

Foreningens medlemmer bestod af offentlige myndigheder og institutioner, frivillige organisationer samt virksomheder mv., der tilslutter sig foreningens formål.

Det var en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater m.m., der var udviklet i forbindelse med projektet, var til fri disposition, herunder med henblik på en eventuel anvendelse inden for statens område. Projektets resultater kunne frit offentliggøres. Projektet medførte, at der blev præsteret ydelser, der ikke kunne anses for leveret til konkrete aftagere, i form af materiale, resultater mv. udviklet i forbindelse med projektet, der blev stillet til fri disposition for almenheden.