Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om udlæggets prioritetsstilling.

Afsnittet indeholder:

• Hvad afgør udlæggets prioritetsstilling?
• Sikkerhedsstillelse efter udlændingeloven
• Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad afgør udlæggets prioritetsstilling?

Der foretages ofte flere udlæg i de samme aktiver, og derfor opstår spørgsmålet om, hvordan prioritetsrækkefølgen er for udlæggene.

Hvis udlæg foretages af den judicielle foged (fogeden i fogedretten) efter begæring fra en privat kreditor, er det tidspunktet for fogedrettens modtagelse af begæringen om udlæg (når retsafgiften betales), der er afgørende for prioritetsstillingen. Flere udlægsbegæringer, der modtages samme dag, sidestilles. Se retsplejelovens § 526, stk. 1.

Det er altså uden betydning, i hvilken rækkefølge fogeden foretager udlæggene og ekspederer udlægsbegæringerne. En enkelt privat kreditor kan ikke opnå bedre prioritet ved at få fremskyndet sin egen udlægsbegæring, hvis der tidligere er indleveret andre udlægsbegæringer.

Det er dog en betingelse, at kreditor ikke forsømmer at søge udlægsbegæringen fremmet. Hvis forsinkelser derimod skyldes:

• Skyldneren
• Tredjemand 
• Fogedretten

bevarer udlægget sin prioritetsstilling.

For udlæg, der foretages af pantefogeden, regnes prioritetsstillingen fra selve udlæggets foretagelse. Se retsplejelovens § 526, stk. 2.

Årsagen til dette er, at disse fogeder er ansat hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og det er derfor kun restanceinddrivelsesmyndigheden, der afgør, i hvilken rækkefølge udlæggene skal fremmes.

Hvis den judicielle foged udsætter en udlægsforretning til senere kontinuation/fortsættelse, er det fortsat tidspunktet for indgivelse af udlægsbegæringen (betaling af retsafgiften), der er gældende for prioritetsstillingen. For pantefogeder gælder fortsat tidspunktet for udlæggets foretagelse.

Fornyelse af udlæg i løsøre

Hvis man foretager et nyt udlæg i det samme aktiv og for samme fordring, som man tidligere havde udlæg i, vil udlægget få prioritet som et nyt udlæg, og det gamle udlæg vil bortfalde sammen med dets prioritetsstilling. Se UfR 1986.241 ØLD. Dette har betydning, hvis der i mellemtiden er foretaget udlæg fra anden side i de samme aktiver, da de andre udlæg vil få prioritet forud for det fornyede udlæg. Der foretages derfor kun udlæg for eventuelle nye krav, og tidligere udlæg skal alene fornys, hvis forældelsesfristen eventuelt skal afbrydes.

Fornyelse af udlæg i fast ejendom

Hvis et udlæg i fast ejendom fornys for at afbryde forældelsen, opretholdes den tidligere tinglysning, og der tinglyses kun for yderligere tilkommende renter mv. Dette skal fremgå af fogedbogen.

Udlægshaver og skyldner kan ikke med retsvirkning for tredjemand aftale, at:

• De udlagte effekter ombyttes med andre
• Udlægget flyttes til andre aktiver.

Hvis begge parter ønsker at ændre udlæggets genstand, må en ny udlægsforretning foretages. Dette kan dog først ske, når der foreligger en ny misligholdelse fra skyldners side. En ny udlægsforretning kan medføre nye omkostninger, hvilket skyldner formentlig ikke har nogen interesse i.

Tvivl om prioritetsstillingen

Hvis der er tvivl om prioritetsstillingen, skal den ikke afgøres i forbindelse med udlægsforretningen. Prioritetsstillingen skal derimod først afgøres efter en tvangsauktion, hvor den judicielle foged udarbejder et fordelingsudkast, der skal vise, hvem af udlægshaverne der opnår provenu fra de solgte effekter.

Sikkerhedsstillelse efter udlændingeloven

Ved familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle skal den herboende ægtefælle som hovedregel stille en økonomisk sikkerhed over for kommunen. Der kan i særlige tilfælde ske tvangsinddrivelse i denne sikkerhedsstillelse, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Inddrivelse i sikkerhedsstillelser efter udlændingeloven for så vidt angår ansøgninger efter 15. november 2017, er ikke omfattet af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetencer, men ligger hos kommunerne. Reglerne der gennemgås i dette afsnit, angår således ansøgninger fra før 15. november 2017 

Den gældende bekendtgørelse nr. 903 af 6/6 2020 trådte i kraft den 1. juli 2020. Senest ændret ved bekendtgørelse nr. 957 af 23/6 2020. Denne afløste bekendtgørelse nr. 220 af 16/3 2018, som trådte i kraft den 21. marts 2018. Begge disse bekendtgørelser finder som udgangspunkt ikke anvendelse på sager, hvor udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden den 15. november 2017. Se bekendtgørelse nr. 220 af 16/3 2018 og bekendtgørelse nr. 903 af 6/6 2020 § 20, stk. 2. Bemærk at det i disse sager ikke er restanceinddrivelsesmyndigheden - som det tidligere var tilfældet - men kommunerne, som har kompetencen til at foretage tvangsinddrivelse i sikkerhedsstillelsen. Se bekendtgørelse nr. 220 af 16/3 2018 og bekendtgørelse nr. 903 af 6/6 2020 § 13, stk. 1.

For sager, hvor udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden den 15. november 2017, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 21/6 2012 fortsat anvendelse. Bemærk, at det her fortsat er restanceinddrivelsesmyndigheden, der har kompetencen til at foretage tvangsinddrivelse i sikkerhedsstillelsen. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/6 2012 § 13, stk. 1. I de følgende afsnit er det derfor alene tvangsinddrivelse i sikkerhedsstillelse inden for restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence, der gennemgås.

Reglerne om sikkerhedsstillelse for en ægtefælles ophold i landet efter udlændingelovens §§ 9, stk. 4 og 9 c, stk. 1, 2. pkt., som har relevans for inddrivelsen under restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence, er beskrevet i en SKAT-meddelelse. Se  SKM2008.603.SKAT. Sikkerhedsstillelse i form af en anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut er ikke behandlet i SKAT-meddelelsen.

Reglerne om sikkerhedsstillelse

Reglerne om sikkerhedsstillelsen før den 15. november 2017 findes som udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2 nr. 1, kan økonomisk sikkerhed stilles i form af:

• Anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut jf. bekendtgørelsens § 1 eller
• Deponering på en dertil oprettet konto i et pengeinstitut, hvori kommunalbestyrelsen har pant.

Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 4, stk. 2 nr. 2.

Størrelsen af sikkerhedsstillelsen

Størrelsen af sikkerhedsstillelsen i form af deponering fastsættes af Udlændingeservice, se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 5, stk. 2, og skal udgøre det beløb, der skulle stilles, hvis sikkerhedsstilleren havde valgt at stille sikkerhed i form af en anfordringsgaranti. Størrelsen af en anfordringsgaranti er 50.000 kr. i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 en gang årligt den 1. januar efter lov om satsreguleringsprocenten. Beløbets størrelse skal fastsættes ud fra det tidspunkt, hvor udlændingen indgiver sin ansøgning om opholdstilladelse og vil ikke efterfølgende blive reguleret årligt efter satsreguleringsprocenten. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 5, stk. 1.

Sikkerhedsstillelsen skal være uopsigelig i gyldighedsperioden. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012  § 6, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, over for hvem sikkerheden er stillet, give samtykke til, at sikkerhedsstilleren opsiger sikkerhedsstillelsen og stiller tilsvarende økonomisk sikkerhed i form af ny anordningsgaranti stillet af et andet pengeinstitut eller ved at deponere pengene på en konto oprettet til formålet i et andet pengeinstitut, hvori kommunalbestyrelsen har pant. Der skal dog være opfyldt tre krav:

• Tidspunktet for den nye sikkerhedsstillelses ikrafttræden skal være sammenfaldende med tidspunktet for den oprindelige sikkerhedsstillelses ophør
• Udløbstidspunktet for den nye sikkerhedsstillelse svarer til den i bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 6, stk. 1, nævnte periode
• Den nye sikkerhedsstillelse opfylder i øvrigt betingelserne i bekendtgørelsen.

Se hertil bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 19.

Sikkerhedsstillelsen skal gælde i fem år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1 til udlændingen. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 6, stk. 1. Sikkerhedsstillelsen frigives dog efter bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 18, hvis der sker en af de deri opremsede ændringer i udlændingens forhold, herunder at gæld, der stammer fra hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, er betalt.

Sikkerhedsstillelsen kan efter anmodning nedsættes med 10.000 kr. eller 20.000 kr., når udlændingen har bestået en af de i bekendtgørelsen anførte afsluttende prøver i dansk. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 §§ 14-16.

Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen kan alene ske i et sådant omfang, at sikkerhedsstillelsen udgør mindst 10.000 kr. Beløbet er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 17.

Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen

Der skal sondres mellem to situationer:

1. Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen med henblik på inddrivelse af de restancer, som sikkerheden er stillet til dækning for. Dette gælder restancer, der stammer fra krav om tilbagebetaling af udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012, §§ 4 og 13.
2. Udlæg foretaget til inddrivelse af restancer, der stammer fra andre krav end de nævnte i pkt. a.

Ad a) Udbetalt hjælp efter aktivloven eller integrationsloven

Hvis restancen stammer fra det krav, der er stillet sikkerhed for, indtræder Skatteforvaltningen i kommunalbestyrelsens ret til sikkerhedsstillelsen. Se gældsinddrivelseslovens § 3. Skatteforvaltningen kan derfor fyldestgøre sig i sikkerhedsstillelsen til dækning af kravet. Kravet, som Skatteforvaltningen inddriver, skal naturligvis vedrøre samme person, som sikkerheden er stillet for. Inddrivelsen foretages efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1.

Ad b) Inddrivelse af anden gæld

Kommunalbestyrelsen har pant i kontoen med sikkerhedsstillelsen, hvis sikkerheden stilles i form af deponering i et pengeinstitut. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 §§ 7, stk. 4 og § 9, stk. 1.

Et udlæg i kontoen fra Skatteforvaltningens side for andre krav end de nævnte under punkt a vil derfor skulle respektere kommunalbestyrelsens pant i sikkerhedsstillelsen, før der kan ske fyldestgørelse i det deponerede beløb. Dette pant vil være gældende i fem år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 9 c, stk. 1 til udlændingen, medmindre det er ophørt før perioden udløber efter bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 18.

Det kan kræves, at der bliver stillet en ny sikkerhed, eller en allerede stillet sikkerhed kan kræves forlænget, hvis udlændingen ikke opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Se bekendtgørelse nr. 646 af 21/06/2012 § 6, stk. 3. Hvis der er andre, der har en bedre plads i prioritetsrækkefølgen end Skatteforvaltningen, skal Skatteforvaltningen naturligvis også respektere deres rettigheder, før der kan ske fyldestgørelse.

Eksempel

En sag handlede om beløbet på en konto, der var indsat af skyldner A til sikkerhed efter udlændingelovens § 9. SKAT ville foretage udlæg, men skyldner A henviste til, at beløbet tilhørte hans hustru. Det fremgår af Østre Landsrets kendelse, at bl.a. "Som udgangspunkt anses indestående på bankkonto lydende på skyldnerens navn for at tilhøre skyldneren. Dette bestyrkes navnlig af oplysningen om, at A den 2. november 2005 over for banken har givet håndpant i det til enhver tid indestående beløb på kontoen. Håndpantsætningserklæringen indeholder bl.a. en tvangsfuldbyrdelsesklausul." Østre Landsret finder det ikke bevist, at beløbet tilhører hustruen og hjemviser sagen til fogedretten til fornyet behandling. Se SKM2008.800.ØLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2008.800.ØLR	Sagen angik ejerforhold om en konto, som var stillet til sikkerhed efter udlændingeloven. Landsretten lagde vægt på, at kontoen var oprettet i skyldners navn og derfor tilhørte ham og ikke hans hustru, for hvem sikkerhedsstillelsen var oprettet. SKAT kunne derfor foretage udlæg i kontoen til dækning af skyldners restance.	Udgangspunktet er, at en konto, der står i skyldners navn, også tilhører skyldner.
UfR 1986.241 ØLD	Et nyt udlæg for samme fordring medfører, at det gamle udlæg bortfalder, og at det nye udlæg får prioritet fra udlægstidspunktet.	Der skal derfor ikke foretages et nyt udlæg, men derimod en kontinuation af det gamle udlæg. Der kan dog foretages udlæg for nye krav, fx renter, der er påløbet efterfølgende.