Indhold

Dette afsnit handler om reaktionsfristen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Kundskabstidspunktet
Suspension af reaktionsfristen
Dispensation
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. - En ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen af afgift kan kun foretages, hvis den varsles af Skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen eller den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 31.

Fristen i SFL § 32, stk. 2, omhandler det tidspunkt, hvor anmodningen senest skal være kommet frem til Skatteforvaltningen. Det er ikke tilstrækkeligt, at anmodningen er afsendt på fristdagen. Det er borgerens/virksomhedens ansvar, at anmodningen modtages af Skatteforvaltningen senest på det angivne tidspunkt. Borger/virksomhed bærer således risikoen for, at Skatteforvaltningen rettidigt modtager anmodningen. Hvis fristdagen er en lørdag, søn- eller helligdag, vil modtagelse den førstkommende hverdag være rettidig.

En anmodning om genoptagelse kan ikke længere indleveres i ekspeditionen i Skatteforvaltningen, se mere herom under afsnit A.A.8.3.1.3. Obligatorisk digital indberetning.

Se nærmere om reaktionsfristen, når genoptagelse sker på Skatteforvaltningens initiativ A.A.8.3.2.1.4. Reaktionsfristen.

Kundskabstidspunktet

Fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dvs. kundskabstidspunktet, sker på grundlag af en konkret vurdering.

Ved genoptagelsesanmodning fra borger/virksomhed sker fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen på grundlag af borgerens/virksomhedens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.

Dette udgangspunkt gælder dog i mindre omfang ved ekstraordinær genoptagelse efter endelig underkendelse af hidtidig praksis. Når der offentliggøres en genoptagelsesmeddelelse, løber 6-måneders fristen normalt fra tidspunktet for offentliggørelse på Skatteforvaltningens hjemmeside. At en kendelse er tilgængelig i Landsskatterettens afgørelsesbase anses ikke for offentliggørelse. Hvis Skatteforvaltningen har undladt offentliggørelse, vil 6-måneders fristen løbe fra det tidspunkt, hvor det anses for godtgjort, at borgeren/virksomheden har haft kendskab til den endelige underkendelse. Dette tidspunkt er normalt offentliggørelsen af den underkendende afgørelse.

Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, og SFL § 32, stk. 2, var ikke overholdt ved borgerens anmodning om genoptagelse den 25. februar 2016, da borgeren allerede havde alle faktuelle oplysninger og dermed tilstrækkelige oplysninger til at vurdere forholdet på tidspunktet for SKATs afgørelse den 29. juli 2014. Byretten henviste i den forbindelse til, at det i SKATs afgørelse særskilt var fremhævet, at der i indkomståret 2011 var medtaget fakturaer udskrevet i 2010, hvilket burde være medregnet i omsætningen for 2010, og at dette forhold ikke var ændret ved SKATs afgørelse. Der blev desuden lagt vægt på, at borgeren selv havde indtægtsført beløbet for 2011, og at oplysningerne var baseret på borgerens eget regnskabsmateriale. Det forhold, at borgerens revisor først gennemgik materialet i efteråret 2015, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2019.261.BR.

Fra skatteområdet - Reaktionsfristen var ikke overholdt. Borgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at SKAT havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at borgeren blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene Y2-adresse, Y3-adresse og Y1-adresse, og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er borgerens risiko. Se SKM2016.585.VLR.

Retten lagde til grund, at det var ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til borgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså borgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at borgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. SFL § 27, stk. 2. Se SKM2016.574.ØLR.

Fra skatteområdet - Retten fandt, at da borgeren henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde borger og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for borgers henvendelse til revisor. SKM2013.739.ØLR.

Fra skatteområdet - SKAT havde sendt forslag til borger og revisor. Forslaget kom retur fra borger, mens den efterfølgende årsopgørelse ikke kom retur. Landsretten lagde til grund, at borger havde modtaget årsopgørelsen, og dermed fået kendskab til den ændrede skatteansættelse. 6 måneders fristen var ikke overholdt, og der var ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af reaktionsfristen. Se SKM2013.343.ØLR.

Fra skatteområdet - Borger bad om genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten fandt, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, var udløbet, da borger bad om genoptagelse. Landsretten fandt at, uanset om det måtte lægges til grund, at årsopgørelsen blev sendt til en forkert adresse eller den slet ikke blev sendt, måtte ligningen anses for endelig afsluttet, da årsopgørelsen var tilgængelig i tast selv. Se SKM2013.124.VLR.

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, var ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra, at virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Se SKM2012.170.ØLR.

Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold, der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borger bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse. Se SKM2012.99.BR.

Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, ikke overholdt. Se SKM2012.72.BR.

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af borgers momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, ikke var overholdt, fandt Retten ikke, der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2011.372.BR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt borger var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at borgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. SFL § 32, og herunder må ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at borger kan godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt. Borgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af borgeren i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet borgeren heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten bemærker i øvrigt, at det lægges til grund, at borgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da borgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 2. Se SKM2010.108.BR

Landsskatteretten fandt, at der i 2004 var sket en praksisændring, men fandt bl.a. ikke, at der kunne ske genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, idet den lille fristregel i stk. 2, ikke var iagttaget, da borgers repræsentant først havde rettet henvendelse 10 år efter Højesteretsdommen. Se SKM2016.632.LSR.

Der er afsagt en række domme på skatteområdet, hvortil der henvises, se afsnit A.A.8.2.2.2.4. Reaktionsfrist.

Suspension af reaktionsfristen

Se fra skatteområdet - Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist. Se SKM2008.702.HR.

Dispensation

SFL § 32, stk. 2, sidste pkt. - Skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Dispensation fra reaktionsfristen afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne, herunder sagens karakter, den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigedes forhold og længden af fristoverskridelsen.

Eksempel

Fra skatteområdet - Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2011. Retten fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 4, eller SFL § 27, stk. 1, nr. 8, var til stede. Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, ligesom der ikke var grundlag for at meddele dispensation. Se SKM2019.654.BR.

Landsretten fandt efter en konkret vurdering af bl.a. sagens karakter og borgers personlige forhold ikke grundlag for at dispensere fra 6 måneders fristen i SFL § 27, stk. 2. Se SKM2013.124.VLR.

Borgers problemer med børn i anledning af skilsmisse samt betalingsstandsning kunne ikke begrunde dispensation fra overskridelse af 6 måneders fristen. Se SKM2012.170.ØLR.

Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af 6 måneders fristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt forkert, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende. Se SKM2012.87.BR.

Bortset herfra findes ingen offentliggjorte afgørelser om denne dispensationsmulighed, men et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl, borgerens helt særlige personlige omstændigheder eller generelt tilfælde, hvor en mindre overskridelse af 6 måneders fristen vil medføre et uforholdsmæssigt retstab.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2008.702.HR	Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist.
Landsretsdomme
SKM2016.585.VLR	Reaktionsfristen var ikke overholdt. Borgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at SKAT havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at borgeren blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene Y2-adresse, Y3-adresse og Y1-adresse, og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er borgerens risiko.
SKM2016.574.ØLR	Retten lagde til grund, at det var ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til borgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså borgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at borgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. SFL § 27, stk. 2.
SKM2013 .739.ØLR	Retten fandt, at da borgeren henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde borgeren og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for borgers henvendelse til revisor.
SKM2013.343.ØLR	SKAT havde sendt forslag til borger og revisor. Forslaget kom retur fra borgeren, mens den efterfølgende årsopgørelse ikke kom retur. Landsretten lagde til grund, at borgeren havde modtaget årsopgørelsen, og dermed fået kendskab til den ændrede skatteansættelse. 6 måneders fristen var ikke overholdt, og der var ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af reaktionsfristen.
SKM2013.124.VLR	Borger bad om genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten fandt, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, var udløbet, da skatteyder bad om genoptagelse. Landsretten fandt at, uanset om det måtte lægges til grund, at årsopgørelsen blev sendt til en forkert adresse eller den slet ikke blev sendt, måtte ligningen anses for endelig afsluttet, da årsopgørelsen var tilgængelig i tast selv.
SKM2012.170.ØLR	Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, var ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra, at virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Borgerens problemer med børn i anledning af skilsmisse samt betalingsstandsning kunne ikke begrunde dispensation fra overskridelse af 6 måneders fristen.	Tidligere instans SKM2011.332.BR.
Byretsdomme
SKM2019.654.BR	Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2011. Retten fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 4, eller SFL § 27, stk. 1, nr. 8, var til stede. Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, ligesom der ikke var grundlag for at meddele dispensation.
SKM2019.261.BR	Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, og SFL § 32, stk. 2, var ikke overholdt ved borgerens anmodning om genoptagelse den 25. februar 2016, da borgeren allerede havde alle faktuelle oplysninger og dermed tilstrækkelige oplysninger til at vurdere forholdet på tidspunktet for SKATs afgørelse den 29. juli 2014. Byretten henviste i den forbindelse til, at det i SKATs afgørelse særskilt var fremhævet, at der i indkomståret 2011 var medtaget fakturaer udskrevet i 2010, hvilket burde være medregnet i omsætningen for 2010, og at dette forhold ikke var ændret ved SKATs afgørelse. Der blev desuden lagt vægt på, at borgeren selv havde indtægtsført beløbet for 2011, og at oplysningerne var baseret på borgerens eget regnskabsmateriale. Det forhold, at borgerens revisor først gennemgik materialet i efteråret 2015, kunne ikke føre til et andet resultat.
SKM2012.99.BR	Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold, der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borger bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse.
SKM2012.87.BR	Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af 6 måneders fristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt urigtig, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende.
SKM2012.72.BR	Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, ikke overholdt.
SKM2011.372.BR	Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af borgerens momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, ikke var overholdt, fandt Retten ikke, der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
SKM2010.108.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt borger var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at borgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. SFL § 32, og herunder må ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at borgeren kan godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt. Borgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af sagsøgeren i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet borgeren heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten bemærker i øvrigt, at det lægges til grund, at borgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da borgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 2.
Landsskatteretten - kendelser og afgørelser
SKM2016.632.LSR	Landsskatteretten fandt, at der i 2004 var sket en praksisændring, men fandt heller ikke, at der kunne ske genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, idet den lille fristregel i stk. 2, ikke var iagttaget, da klagers repræsentant først havde rettet henvendelse 10 år efter Højesteretsdommen.