Indhold

Dette afsnit handler om de personer, som kan fradrage rejseudgifter efter LL § 9 A.

Afsnittet indeholder:

  • Lønmodtagere
  • Bestyrelsesmedlemmer og forskere
  • Selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtagere

Lønmodtagere kan som hovedregel fradrage rejseudgifter, når betingelserne for at være på rejse er opfyldte. Der er dog særlige grupper af lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne, se afsnit C.A.7.3.3 om de særlige grupper af lønmodtagere, som helt eller delvis er afskåret fra at fratrække rejseudgifter.

Se afsnit C.A.7.2.2 om lønmodtagerbegrebet, herunder SKM2022.86.LSR om elever på SU samt SKM2015.72.LSR om en særlig ordning for politiskoleelever.

Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst.

Fradraget efter LL § 9 A, er ikke begrænset af det grundbeløb, der er nævnt i LL § 9, stk. 1, og som udgør 7.000 kr. i 2024, (6.700 kr. i 2023).

Bestyrelsesmedlemmer og forskere

Lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, og lignende der modtager vederlag, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra a, kan få fradrag efter de samme principper og med de samme beløb, som gælder for lønmodtagere. Se LL § 9 A, stk. 9, 2. pkt.

Det samme gælder forskere, der modtager vederlag, der er A-indkomst, og som på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor forskeren midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Se LL § 9 A, stk. 10. Der er tale om A-indkomst i henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 36, der vedrører skattepligtige tilskudsbevillinger, der administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1.

Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejsen. Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter er ikke omfattet af loftet over rejsefradraget på 31.600 kr. i 2024 - (30.500 kr. i 2023). Se LL § 9 A, stk. 8, modsætningsvis.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet vælge at fratrække udokumenterede rejseudgifter med de standardsatser, der gælder for lønmodtagere i de samme erhverv og på de samme betingelser. Se SKM2015.276.LSR. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog ikke tage 25 pct. fradrag for småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 4. Se afsnit C.A.7.3.3 om personer, som helt eller delvis, er afskåret fra at fratrække rejseudgifter. Fradraget for udokumenterede rejseudgifter med standardsatser kan ikke overstige 31.600 kr. i 2024 - (30.500 kr. i 2023). Se LL § 9 A, stk. 8 og C.A.7.3.1 samt LL § 9 A, stk. 13.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der eksempelvis har foretaget fradrag med udokumenterede rejseudgifter med standardsats, og har nået loftet over rejsefradraget, kan i indkomståret ikke foretage yderligere fradrag for udokumenterede rejseudgifter med standardsats. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan i et sådant tilfælde i stedet vælge at foretage fradrag med de dokumenterede faktiske udgifter for fremtidige rejser, idet fradrag med de dokumenterede faktiske udgifter, som ovenfor nævnt, ikke er omfattet af loftet over rejsefradraget.

Selvstændigt erhvervsdrivendes kan fratrække rejseudgifterne i den personlige indkomst jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2015.276.LSR

Henset til det oplyste om virksomhedens omsætning, udgifter og overskud samt den udøvede professionalisme, fandt Landsskatteretten, at klageren i indkomståret 2010 havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i LL § 9 A, stk. 2 og 3, fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8.

Da klageren blev anset for at være selvstændig erhvervsdrivende, blev klageren anset for berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi med Skatterådets satser.

Se evt. også SKM2019.417.BR, hvor retten fandt, at der ikke var adgang til fradrag efter LL § 9 A, stk. 8, da den pågældendes virksomhed ikke, var erhvervsmæssig.