Indhold

Dette afsnit beskriver betingelserne om, at lønmodtagere skal overnatte, og at rejsen skal have en varighed på mindst 24 timer.

Afsnittet indeholder:

Regel
Overnatning
Varighed på mindst 24 timer
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er en betingelse for, at lønmodtageren kan få godtgørelse eller fradrag efter LL § 9 A, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, og at han eller hun har overnattet. Lønmodtagere på éndagsrejse kan derfor ikke få udbetalt nogen form for skattefri rejsegodtgørelse eller få fradrag efter LL § 9 A.

På éndagsrejse kan arbejdsgiveren skattefrit dække lønmodtagerens faktiske udgift til kost som udlæg efter regning eller stille fri kost til rådighed. Det fremgår af LL § 16, stk. 11. Se afsnit C.A.5.12.2 om fri kost og logi.

Lønmodtagere på éndagsrejse kan ikke fratrække noget beløb efter LL § 9 A, stk. 7-12. Medmindre de opfylder betingelserne for fradrag efter andre bestemmelser i skattelovgivningen, kan de kun trække deres dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter fra efter den generelle bestemmelse i SL § 6, litra a. Se afsnit C.A.7.3.6 om fradrag efter SL § 6, litra a.

En lønmodtager, der tager direkte fra bopælsadressen ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når bopælen forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. En lønmodtager, der tager fra det faste arbejdssted ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når det faste arbejdssted forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. Det er lønmodtageren, der skal godtgøre, at han eller hun har overnattet, og at rejsen har haft en varighed på mindst 24 timer.

Overnatning

Det er en betingelse, at lønmodtageren har overnattet. Der er derimod ingen betingelser til selve overnatningsstedet. Det er derfor uden betydning, om lønmodtagerne har overnattet i telt, lastbil, skurvogn/campingvogn, på hotel eller hos familie eller venner.

Varighed på mindst 24 timer

Det er en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer. En lønmodtager, der tager direkte fra bopælsadressen ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når bopælen forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. En lønmodtager, der tager fra det faste arbejdssted ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når det faste arbejdssted forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. Se SKM2022.543.LSR (indbragt for domstolene) om en pilot, hvis rejse begyndte når lufthavnen, der var pilotens faste base og blev anset for et fast arbejdssted, blev forladt, og sluttede når piloten igen ankom til lufthavnen. Betingelsen om 24 timers varighed var derfor ikke opfyldt i en række tilfælde. Se tilsvarende SKM2023.237.LSR om en lastbilchauffør, hvor rejsen blev påbegyndt og sluttede på vognmandens adresse, der måtte anses for lastbilchaufførens faste arbejdssted.

Når lønmodtageren vender tilbage til det faste arbejdssted eller den sædvanlige bopæl, bliver rejsen således afbrudt. Der skal på dette tidspunkt være gået mindst 24 timer.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2009.129.HR	Lønmodtageren sejlede med færge i rutefart mellem to færgehavne. Lønmodtageren mødte til aftentørn på færgen i G1 Færgehavn. Færgen sejlede i rutefart mellem G1 og G2 Færgehavn. Overfartstiden var ca. 45 minutter. Lønmodtagerens aftentørn sluttede i G1 Færgehavn, hvor færgedriften i øvrigt ophørte for det pågældende døgn. Rejsen blev afbrudt, når færgen returnerede til havnen. Lønmodtagerens rejser varede derfor aldrig mindst 24 timer. Lønmodtageren havde derfor ikke krav på fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1.	Se tilsvarende afgørelse i SKM2009.146.LSR, samt SKM2013.163.ØLR om et afviserfartøj
SKM2007.559.HR	En fisker havde faste arbejdssteder i tre ud af fem havne, hvor der blev fisket fra. Der var først tale om et midlertidigt arbejdssted, og dermed mulighed for fradrag for rejseudgifter, når båden forlod en af de tre havne, som fiskeren var fast tilknyttet. Rejserne sluttede ved bådens ankomst til en af disse havne igen. Liggetiden i havnene og turen mellem bopælen og havnene skulle ikke medregnes til rejsetiden, selvom fiskeren udførte arbejde på båden i havnene.	Tilsvarende afgørelse i SKM2007.557.HR
Landsskatteretskendelser
SKM2023.237.LSR	Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS måtte lastbilchaufførens faste arbejdssted anses for arbejdsgiverens adresse. Arbejdsgiveren havde bl.a. udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for rejser, hvor klageren havde startet og sluttet arbejdsdagen på arbejdsgiverens adresse, og hvor klageren havde startet og sluttet arbejdsdagen tæt på eller på hans sædvanlige bopæl, ligesom der var udbetalt for arbejdsdage, som var startet om morgenen og sluttet om eftermiddagen/aftenen. Betingelsen om varighed på 24 timer var derfor ikke opfyldt. Bl.a på baggrund heraf var lastbilchaufføren ikke berettiget til at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse.
SKM2022.543.LSR	Landsskatteretten bemærkede, at lufthavnen, der udgjorde pilotens faste base, måtte anses for et fast arbejdssted. Rejsen blev derfor først påbegyndt når lufthavnen blev forladt, og rejsen afsluttedes på det tidspunkt, hvor piloten igen ankom til denne lufthavn, jf. SKM2018.11.LSR og SKM2009.129.HR Betingelsen om 24 timers varighed var derfor ikke opfyldt i en række tilfælde. Betingelserne til bogføringsbilagene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 var heller ikke opfyldte. Det grundlag den skattefri rejsegodtgørelse blev udbetalt på indeholdt således ikke alle de oplysninger der er stillet krav om i bekendtgørelsen. Da betingelserne for udbetaling ikke var opfyldte kunne der heller ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse for de rejser, der måtte opfylde 24-timers reglen. Endelig fandt Landsskatteretten ikke, at der på det foreliggende grundlag kunne foretages en skønsmæssig opgørelse af et rejsefradrag efter LL § 9 A, stk. 7, da der ikke var fremlagt en specificeret opgørelse over, hvilke rejser der opfyldte betingelserne i LL § 9 A.	Indbragt for domstolene
SKM2021.91.LSR	Rejsegodtgørelser til en pilot var udbetalt som faste tillæg for hvert påbegyndt arbejdsdøgn, uafhængig af om betingelsen om 24 rejsetimer var opfyldt, ligesom udbetalingen ikke var baseret på, om der var tale om et midlertidigt arbejdssted. Herudover oversteg den anvendte sats, også satsen for rejsegodtgørelse i LL § 9 A. Ved udbetaling med højere beløb end de satser, der er anført i LL § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst, medmindre der er sket en behørig opsplitning i en skattefri og en skattepligtig del. Dette var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilfældet i sagen. Piloten var således skattepligtig af hele den udbetalte rejsegodtgørelse.
SKM2009.458.LSR	Et containerområde nær arbejdsgivers adresse, som lastbilschaufføren regelmæssigt vendte tilbage til, var ikke et fast arbejdssted. Rejsen blev derfor ikke afbrudt, når chaufføren kørte ind på containerområdet. Betingelsen om 24 timers varighed var derfor opfyldt.
SKM2009.146.LSR	En fastansat skibsfører arbejdede på færgen "X". Hans arbejde på denne færge begyndte og sluttede i færgehavnen i Y2. Færgehavnen i Y2 var lønmodtagerens faste arbejdssted. Først når færgen sejlede fra havnen, dvs. det faste arbejdssted, begyndte rejsen. Først fra dette tidspunkt var lønmodtageren på et midlertidigt arbejdssted. Overfartstiden var ca. 45 minutter. Betingelsen om 24 timers varighed var derfor ikke opfyldt.
SKM2003.506.LSR	Zonetillæg var ikke en godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter LL § 9 A, blandt andet fordi de blev udbetalt, uanset om lønmodtageren overnattede eller ej.