Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om mulighed for at ændre den oplyste afskrivningssats, når afskrivningssatsen ønskes ændret inden tre måneder efter, at oplysningsfristen (tidligere selvangivelsesfristen) er udløbet, og når afskrivningssatsen ønskes ændret senere end tre måneder efter, at oplysningsfristen (tidligere selvangivelsesfristen) er udløbet. Desuden beskrives de regler, der gælder om muligheden for at ændre afskrivningssatsen i tilfælde, hvor indkomstansættelsen ikke er ændret.

(Begrebet "selvangivelse" er afløst af begrebet "oplysningsskema", ligesom ordet "selvangivne" er afløst af begrebet "oplyste", og "selvangivelsesfristen" er erstattet af "oplysningsfristen". Se nedenfor.)

Dette afsnit indeholder:

Ved lov nr. 1555 af 19. december 2017 blev begrebet "selvangivelse" afskaffet og erstattet af "udtrykket oplysningsskema", ligesom udtrykket "selvangivelsesfrist" blev erstattet af "oplysningsfrist". Som konsekvens heraf er AL § 52, stk. 1, ændret således, at "selvangivelsesfristen" er ændret til "oplysningsfristen efter SKL §§ 10-13". For juridiske personer, der skal indgive selvangivelse for indkomståret 2018 finder denne lovændring ikke anvendelse for indkomståret 2018. For 2018 finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse juridiske personer. Se § 38 i lov nr. 1555 af 19. december 2017.

Regel

Afskrivninger efter afskrivningsloven, der er oplyst (tidligere selvangivet), kan ændres ved, at skatteyderen giver meddelelse til told- og skatteforvaltningen om ændring af afskrivningssatsen. Meddelelse skal gives inden tre måneder efter udløbet af oplysningsfristen (tidligere selvangivelsesfristen). Se AL § 52, stk. 1. Der skal blot sendes en meddelelse om, hvordan den oplyste (tidligere selvangivne) afskrivningssats ønskes ændret.

Når skatteforvaltningen har modtaget meddelelsen, ser skatteforvaltningen efter, om betingelserne for at ændre den oplyste afskrivningssats er til stede. Det vil sige, om tidsfristen på tre måneder er overholdt, og om den ændrede afskrivningssats er i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.

Efter udløbet af tre måneders fristen kræves der tilladelse fra skatteforvaltningen for at ændre afskrivningssatsen. Se AL § 52, stk. 2.

AL § 52 angår udelukkende ændring af afskrivningssatsen. Anmodninger om ændring af de oplyste (tidligere selvangivne) afskrivningsbeløb, der skyldes, at afskrivningsgrundlaget ikke er blevet opgjort rigtigt i oplysningsskemaet (tidligere selvangivelsen), skal behandles efter reglerne i SFL § 26 eller § 27 om ekstraordinær genoptagelse.

Regler om efterfølgende af- og nedskrivninger. Anmodning senere end 3 måneder efter udløbet af oplysningsfristen (tidligere selvangivelsesfristen)

Skatterådet har med hjemmel i AL § 52, stk. 2, fastsat regler for skatteforvaltningens adgang til at give tilladelse til efterfølgende ændring af afskrivningssatsen. Reglerne fandtes tidligere i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Disse regler trådte i kraft den 31. december 2005 med virkning for ansøgninger modtaget den 1. november 2005 eller senere. Bekendtgørelsen videreførte de retningslinjer, som Ligningsrådet havde fastsat i TSS- cirkulære 2000-34, der er ophævet. Reglerne er nu videreført i Bekendtgørelse nr. 1783 af 19/11/2020 om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v., der er trådt i kraft den 1. januar 2021.

Reglerne i bekendtgørelsen giver mulighed for efterfølgende ændringer af afskrivninger og nedskrivninger i forbindelse med både danske og udenlandske indkomstændringer. Udenlandske indkomstændringer er omfattet, hvis en udenlandsk myndighed ændrer indkomsten, for

  • et sambeskattet datterselskab, der er hjemmehørende i udlandet
  • et selskab, der er hjemmehørende i Danmark og har fast driftssted udlandet
  • en personligt ejet virksomhed med fast driftssted i udlandet.

Hvis skatteforvaltningen ændrer den oplyste (tidligere selvangivne) eller den ansatte indkomst, har den skattepligtige mulighed for inden for lovens rammer, herunder de gældende frister, at få ændret afskrivninger og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige virkning af ændringen vil blive udlignet helt eller delvist. Det er ikke en betingelse for at anvende reglen, at ansættelsesændringen er sket på told- og skatteforvaltningens initiativ.

Skatteforvaltningen skal gøre den skattepligtige opmærksom på, at der er denne mulighed.

En ansættelsesændring skal som udgangspunkt udlignes af ændrede af- og nedskrivninger i det indkomstår, for hvilket ansættelsen ændres. Kun hvis det ikke er muligt fuldt ud at udligne de skattemæssige konsekvenser herved, kan de (resterende) skattemæssige konsekvenser udlignes ved korrektion af af- og nedskrivninger i senere indkomstår, Se TfS 1994, 576.

Reglerne i den tidligere og den nugældende bekendtgørelse indeholder tilsvarende retningslinjer, som var gældende i de tidligere regler fastsat af Ligningsrådet i TSS-cirkulære 2000-34. Afgørelser fra tiden før 1. november 2005 kan derfor stadig have betydning. Se afgørelsesskemaet nedenfor.

Særlige frister. Bekendtgørelse nr. 1783 af 19/11/2020 om efterfølgende af- og nedskrivninger § 3

Hvis et ønske om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger ikke skyldes en ansættelsesændring, kan en ansøgning efter reglerne i bekendtgørelsen imødekommes, når den bliver indgivet senere end tre måneder, men senest tre år efter udløbet af det indkomstår den vedrører, hvis

  • der er tale om særlige omstændigheder,
  • af- og nedskrivningerne ikke har skattemæssig virkning eller
  • skatteyderen har undladt at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag efter AL § 18, stk. 2, eller nedrivningsfradrag efter AL § 22, se bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Hvis virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse (oplysningsskema) for ophørs- eller afståelsesåret, kan der kun ske ændring af af- og nedskrivningerne, når der foreligger særlige omstændigheder. Dette følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet "særlige omstændigheder" skal forstås på samme måde i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og i bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Særligt om seniornedslag

Skatteministeriet har anset det for en særlig omstændighed efter § 3 i BEK nr. 1287 af 13/12 2005, (nu § 3 i BEK nr. 1783 af 19/11/2020), at en skattepligtig ved en fejl eller forglemmelse ikke har tilpasset den selvangivne (oplyste) afskrivningssats efter afskrivningsloven, nedskrivningssats og opgørelsesmåde efter husdyrbeskatningsloven og opgørelsesmåde efter varelagerloven efter indkomstgrænsen i § 2 i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer, som ændret ved lov nr. 1433 af 5. december 2018. Ansøgninger, der er begrundet i dette forhold, bør således imødekommes, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.110.HR

Told- og skatteforvaltningen kan ikke på eget initiativ træffe afgørelse om efterfølgende af- og nedskrivninger.

  

Landsretsdomme

SKM2004.86.ØLR

Sagen handlede om forståelsen af punkt 2.1 i TSS-cirkulære 2000-34 om adgang til efterfølgende af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når afskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt. Den skattemæssige effekt skal vurderes ud fra forholdene på selvangivelsestidspunktet. Skatteyderen havde som følge af afskrivningerne opnået et større fremførselsberettiget underskud, og da der på selvangivelsestidspunktet ikke var retlige hindringer for, at underskuddet kunne fremføres, havde afskrivningerne haft en skattemæssig effekt. Afskrivningerne var foretaget som følge af en fejl hos skatteyderens revisor, men dette blev ikke anset for at falde ind under særlige omstændigheder i TSS-cirkulæret. (Nu reglerne i § 3, stk. 1, i BEK nr. 1783 af 19. november 2020 om efterfølgende af- og nedskrivninger).

  

Landsskatteretsafgørelser
SKM2021.467.LSR

Et selskab, der beskæftiger sig med fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr, havde afholdt omkostninger hertil, og selskabets moderselskab anmodede om udbetaling af skattekredit i henhold til LL § 8 X.

Skattestyrelsen afviste anmodningen om at få udbetalt skattekredit, idet der ikke var foretaget skattemæssige straksafskrivninger efter LL § 8 B, stk. 1, hvorved betingelsen i LL § 8 X, stk. 1, om at der kun kan udbetales skattekredit af udviklingsomkostninger, der er straksafskrevet efter enten LL § 8 B, stk. 1, eller AL § 6, stk. 1, nr. 3, ikke var opfyldt. Desuden vurderede Skattestyrelsen, at der ikke kunne foretages ordinær genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2, da datterselskabet havde taget et bindende valg om at afskrive med 0%.

Landsskatteretten udtalte, at de afholdte udgifter ikke er afskrevet efter afskrivningslovens bestemmeler, og i tilfælde af at de havde været afskrevet, ville det være i henhold til LL § 8 B, stk. 1. Situationen var derfor ikke omfattet af AL § 52 om ændring af afskrivningssatsen.

Landsskatteretten fandt, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv udelukker anvendelsen af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerer opgørelsen af indkomsten, mens omvalgsreglen vedrører det trufne valg. Det var herefter Landsskatterettens vurdering, at genoptagelsesreglerne kunne finde anvendelse, da det måtte anses som godtgjort, at der var sket en fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet havde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de havde til hensigt at afskrive de afholdte udviklingsomkostninger i henhold til LL § 8 B, stk. 1, og at den manglende afskrivning skyldtes en fejl. Landsskatteretten fandt, at der kunne ske ordinær genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2.

  

SKM2016.274.LSR

Den økonomiske udvikling på ejendomsmarkedet kunne ikke anses for en sådan særlig omstændighed, jf. § 3, stk. 1, i BEK nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger, at der i 2014 kunne ske genoptagelse for årene 2010 og 2011 med henblik på at kunne foretage efterfølgende skattemæssige afskrivninger. Landsskatteretten udtalte, at særlige omstændigheder som udgangspunkt må forstås som særlige forhold, der vedrører den enkelte person og ikke samfundet som helhed.

 Nu § 3, stk. 1, i BEK nr. 1783 af 19. november 2020 om efterfølgende af- og nedskrivninger.

Skatterådets og Ligningsrådets afgørelser

SKM2003.253.LR

En gift skatteyder kunne foretage yderligere afskrivninger, så der kom et større skattemæssigt underskud, der kunne modregnes hos den anden ægtefælle. Efter Ligningsrådets opfattelse måtte både ansættelsesændringen for den førstnævnte ægtefælle og for den anden ægtefælle anses for omfattet af reglerne om udligning af den skattemæssige effekt af danske indkomstændringer i pkt.1.1 i TSS- cirkulære 2000-34 om efterfølgende af- og nedskrivninger. Der blev herved lagt vægt på, at det måtte antages, at den førstnævnte ægtefælle ville have taget højde for sambeskatningseffekten, hvis hendes ægtefælle havde selvangivet sin indkomst på en måde, så den svarede til den senere ansættelsesændring.

  

SKM2002.468.LR

Ansøgning om at tilbageføre afskrivninger blev afslået. Ligningsrådet fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, og afskrivningerne havde efter rådets opfattelse haft skattemæssig effekt, fordi de havde skabt et større, fremførselsberettiget underskud. Det var ikke særlige omstændigheder, at selskabets revisor ikke havde været opmærksom på, at reglerne om afskrivning på goodwill var ændret, så afskrivningerne, der tidligere havde været bundne, nu var ubundne.

  

TfS 1994, 576

Om sambeskattede selskaber har Ligningsrådet tilkendegivet, at en ansættelsesændring i et selskab kan udlignes ved ændring af af- og nedskrivninger i et andet selskab, der er omfattet af sambeskatningen. Dog bør udligningen af ansættelsesændringen i videst muligt omfang ske ved efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger hos det selskab, der har fået ændret sin ansættelse.