Indhold
Dette afsnit handler om banker og bankvirksomhed, hvor der skal foretages en særlig vurdering af handelsnæring.
Afsnittet indeholder:
- Næringsformodningen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Næringsformodningen
Handelsnæring omfatter umiddelbart en række personer eller selskaber, som driver bank- eller vekselerervirksomhed mv. Disse aktører er kendetegnet ved, at en del af deres næringsvej omfatter handel med aktier og andre værdipapirer. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.
Selskaber, som branchemæssigt hører til gruppen af bank- og vekselererselskaber, er derfor omfattet af en særlig formodning for næringsvirksomhed ved handel med aktier.
Eksempel
En sparekasse blev anset for næringsskattepligtig af en beholdning af unoterede aktier. Landsretten lagde vægt på, at der for en sparekasse var en formodning for, at aktierne var erhvervet som led i handelsnæring, og at denne formodning ikke var blevet tilstrækkeligt afkræftet. Se SKM2007.51.ØLR.
Efter en konkret vurdering kan denne næringsformodning afkræftes.
Eksempel
En sparekasses aktiepost i en bank blev anset for anlægsaktier. Aktieposten var erhvervet med henblik på at sikre sparekassens markedsposition. Retten lagde vægt på, at købet ikke var sket med henblik på videresalg. Se TfS 1993, 110 VLD. Dommen er kommenteret i TfS 1993, 433 DEP.
En banks beholdning af aktier i datterselskaber, der er et supplement til den almindelige bankvirksomhed, vil som udgangspunkt blive anset for anlægsaktier. Se TfS 1986, 474 LR. Det er afgørende, at datterselskaberne er købt med henblik på permanent drift af den supplerende virksomhed. Dette vil omfatte aktier i finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber.
Uanset næringsformodningen, skal betingelserne for handelsnæring konkret være opfyldt, for at en aktiebeholdning kan anses for en del af en banks næringsbeholdning.
Eksempel
En banks aktiekøb i forbindelse med sanering og afvikling af et engagement kunne ikke anses som led i næringsvirksomheden, idet aktiekøbet ikke var foretaget med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. Se TfS 2000, 294 VLR. Se tilsvarende TfS 1986, 474 LR.
Bemærk
Reglerne for opgørelse af den skattemæssige tabsfradragsbegrænsning for banker mv. efter det såkaldte fondskodeprincip er ophævet pr. 15. januar 2011. Se tidligere bekendtgørelse nr. 855 af 2. august 2006 og den tidligere gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven § 24, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.D.8.1 omkring bankers og pengeinstitutters øvrige virksomhed.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| TfS 1999, 597 HR | En bank havde købt et selskab, hvis primære aktiver bestod af likvide midler og udskudt skat. Tab ved senere salg af aktierne blev ikke anset som omfattet af næringsreglerne, idet selskabet ikke var købt med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg. Ikke næring. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2007.51.ØLR | En sparekasse blev anset for næringsskattepligtig af fortjeneste ved salg af aktier. Sparekassen havde henvist til, at der var tale om unoterede aktier, der kun vanskeligt kunne omsættes, at aktierne var anlægsaktier, samt at aktierne var erhvervet med det formål at skabe bankforretninger med selskabet, der i årene efter aktieerhvervelsen blev en af sparekassens største kunder. Landsretten fandt imidlertid, at fortjenesten ved salget af aktierne var erhvervet gennem sparekassens næringsvej, da der for sparekassen gjaldt en formodning for, at aktier var anskaffet med næringshensigt. Næring. | |
| TfS 2000, 294 VLD | En banks aktiehandel i forbindelse med sanering og afvikling af et engagement kunne ikke anses som led i næringsvirksomheden, idet aktiekøbet ikke var foretaget med henblik på at opnå en fortjeneste ved et videresalg. Ved bankens køb var der ikke en rimelig udsigt til, at aktierne ville kunne sælges med fortjeneste. Ikke næring. | |
| TfS 1993, 110 VLD | En sparekasse, der sammen med en bank havde den altovervejende del af pengeinstitutvirksomheden på en ø, havde i nogle år foretaget opkøb af aktier i banken og ejede nu godt 25 pct. af bankens aktiekapital. Aktiekøbene måtte betragtes som en beskyttelsesforanstaltning med det formål at holde større landsdækkende pengeinstitutter ude fra markedet. Retten fandt, at erhvervelsen nok var foretaget af forretningsmæssige hensyn, men ikke med henblik på salg. Man fandt derfor ikke hjemmel i (dagældende) ABL § 3 til at henregne aktierne til næringsbeholdningen. Man tiltrådte derfor Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der var tale om anlægsaktier, og fortjeneste eller tab på disse skulle derfor ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Ikke næring. | |
| Landsskatteretskendelser |
| TfS 1991, 450 LSR | En banks tab ved salg af aktier var ikke omfattet af ABL § 3 (dagældende), idet købet af aktierne var sket med henblik på at opnå et fradragsberettiget tab. Ikke næring. | |
| Ligningsrådet og andet |
| TfS 1993, 433 DEP | Kommentar til TfS1993.110.VLD | |
| TfS 1986, 474 LR | Overdragelse af aktieposten i et datterselskab, hvis formål var at understøtte driften i banken, blev ikke anset som led i næringsvirksomheden, da aktieposten ikke var købt med henblik på videresalg. Ikke næring. | |