Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om, hvornår realisationsprincippet skal anvendes, og hvornår lagerprincippet skal anvendes, samt hvordan gevinst og tab skal opgøres efter de to metoder. Se ABL § 23.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad betyder realisationsprincippet?
• Hvad betyder lagerprincippet?
• Hvornår anvendes realisationsprincippet, og hvornår anvendes lagerprincippet?
• Skift mellem realisationsprincippet og lagerprincippet
• Selskaber.

Regel

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser skal for personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 1. I visse tilfælde kan eller skal personer dog bruge lagerprincippet.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes efter lagerprincippet. Se ABL §§ 19 - 19 D, ABL § 23, stk. 7 (som ændret ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, idet ændringen dog først har virkning fra og med den 1. januar 2022), og afsnit C.B.4.3. (For indkomståret 2019 og tidligere år  fandtes reglerne i ABL § 19 og § 23, stk. 7. Se lov nr. 84 af 30. januar 2019 og afsnit C.B.4.3).

Vedrørende aktier og investeringsbeviser, der er indlagt i en aktiesparekonto, se afsnit C.B.5.

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 5-6, afsnit C.B.2.3.3 og afsnit C.B.2.3.6.

Se afsnit A.A.8.2.1.7, hvor det beskrives, hvad der gælder, hvis skatteyderen fx har anvendt realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst/tab ved afståelse af investeringsbeviser i et investeringsselskab, hvor skatteyderen skulle have anvendt lagerprincippet, og i nogle af de år, hvor skatteyderen skulle have været lagerbeskattet, har haft tab. Se § 6 og § 9, stk. 7-9, i lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Hvad betyder realisationsprincippet?

Når realisationsprincippet anvendes, medregnes gevinst og tab i skatteansættelsen for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. det indkomstår, hvor afståelsen finder sted. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Det afgørende for fastsættelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen. For aktier, der handles på børsen, lægges børsnotaens dato (handelsdatoen) til grund. Valørdatoen er derimod uden betydning. Se ABL § 30, stk. 1, og afsnit C.B.2.1.6. Likvidationsprovenu, der udloddes i det indkomstår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles normalt også som en afståelsessum. Se ABL § 2, stk. 1, LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, og afsnit C.B.2.10.1.

Gevinst opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Se afsnit C.B.2.2.1.

Se også afsnit C.B.2.2.3 om overgangsregler for personer og afsnit C.B.2.1.7.3 om aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden.

Hvad betyder lagerprincippet?

Når lagerprincippet anvendes, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Der sker således beskatning af gevinst eller gives fradrag for tab, selv om aktierne ikke er solgt og gevinsten eller tabet ikke er realiseret. For aktier, der er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. Afståelsessummer, der er skattepligtige efter LL § 16 A eller 16 B, indgår dog ikke i opgørelsen. Se ABL § 23, stk. 2 og 7 (som ændret ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, idet ændringen dog først har virkning fra og med den 1. januar 2022), samt afsnit C.B.2.10.

Der er i SKM-meddelelse af 15.august 2019 (SKM2019.395.SKTST) givet retningslinjer for kursdata til skattemæssig indberetning af værdipapirbeholdninger mv. efter reglerne i SIL § 17 (tidligere SKL §§ 10 og 10 A).

Se SKM2019.395.SKTST.

Der gælder særlige regler for aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Se afsnit C.B.4.3.

Hvornår anvendes realisationsprincippet og hvornår anvendes lagerprincippet?

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser skal for personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 1.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal dog beskattes efter lagerprincippet. Se ABL §§ 19 - 19 D, ABL § 23, stk. 7 (som ændret ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, idet ændringen dog først har virkning fra og med den 1. januar 2022), og afsnit C.B.4.3. (For indkomståret 2019 og tidligere år fandtes reglerne om investeringsselskaber i ABL § 19 samt ABL § 23, stk. 7. Se lov nr. 84 af 30. januar 2019).

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 5-6, afsnit C.B.2.3.3 og afsnit C.B.2.3.6.

Skattepligtige personer, der er omfattet af ABL § 17, dvs. skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 2.

Skattestyrelsen kan tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 3. Der kan fx.gives tilladelse til, at andre end næringsdrivende kan benytte lagerprincippet. Er en sådan tilladelse givet, kan den godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se ABL § 23, stk. 3.

Der kan eventuelt gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper for aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, også kan benyttes i forhold til aktieavancebeskatningsloven.

Der kan dog ikke gives tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat i loven, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet.

Skattepligtige personer, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.  Se ABL § 23, stk. 4. Desuden skal skattepligtige personer anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvis den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 23, stk. 4.

Skift mellem realisationsprincippet og lagerprincippet

Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår under lagerprincippet. Se ABL § 24, stk. 3.

Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiernes værdi ved slutningen af det sidste indkomstår under lagerprincippet (ultimoværdien) som aktiernes anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktierne. Se ABL § 24, stk. 3.

Disse regler gælder ikke, når et selskabs aktier skifter skattemæssig status. Se ABL § 33 A, og afsnit C.B.2.3.7.

Aktier, der er omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, omfattet af ABL § 17, kan skifte status og i stedet overgå til den skattepligtiges beholdning af anlægsaktier.

Ved aktiens overgang til anlægsbeholdningen i tilfælde, hvor den skattepligtige har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på næringsaktier, foretages en afsluttende opgørelse af gevinst og tab under lagerprincippet. Overgangen til anlægsbeholdning sker fra det efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen. Se ABL § 24, stk. 4.

Vedrørende indlæggelse af aktier i en aktiesparekonto eller udtagning af aktier fra en aktiesparekonto, se afsnit C.B.5.

Selskaber 

Se afsnit C.B.2.3 om selskaber.