Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med C ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
2. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med D ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
3. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med F ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
4. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med E ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
5. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med G A/S i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
6. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med I ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
7. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med J ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL 31 C?
8. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med M ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?
9. Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med P ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Spørgers forslag

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Ja
9. Ja
10. Ja

Skatteministeriets indstilling

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Ja
9. Ja

Skatterådets svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Ja
9. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Med virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. marts 2010, er bestemmelsen i SEL § 31 C ændret, og dermed definitionen for, hvornår der foreligger en koncernforbindelse, der medfører, at der foreligger obligatorisk sambeskatning.

Som rådgiver for A-koncernen er repræsentanten ikke i tvivl om, at den eksisterende sambeskatning med A ApS som administrationsselskab skal fortsætte uanset lovændringen. Imidlertid har udtalelserne fra SKAT i Skatterådets afgørelser SKM 2010-209 SR og SKM 2010-677 SR skabt usikkerhed om forståelsen af begrebet bestemmende indflydelse i SEL § 31 C. Selskabet har derfor ønsket at få bekræftet, at den eksisterende sambeskatning med delejede datterselskaber kan fortsættes.

Generelt om koncernen.

A ApS er moderselskab med 75 % for to koncerner: C ApS og D ApS

Koncernen driver konsulentvirksomhed.

Koncernens virksomhed fremgår af dets hjemmeside.

Hovedselskabet i koncernen er C ApS, der ejes af de to personligt ejede holdingselskaber:

• 75 % af A ApS, 100 % ejet af Person x, og
• 25 % af B ApS, 100 % ejet af Person y

De samme to holdingselskaber ejer D ApS, der er 100 % ejer af F ApS, der ejer ejendommen, der er domicilejendom for koncernen, men også har eksterne lejere.

Det er en del af koncernens politik at placere visse dele af aktiviteten i særskilte selskaber og at inddrage ledelsen for disse aktiviteter som medejere.

Dette sker typisk ved, at selve aktiviteten placeres i et datterselskab, der ejes direkte med 80 % af C ApS og 20 % af et selskab, der i første omgang også ejes af C ApS, men således at dette selskabs anparter med tiden overdrages til den pågældende leder.

Denne struktur for medejerskabet er valgt, fordi den giver mulighed for medarbejderen at besidde anparter gennem et 100 % ejet holdingselskab, således at dette kan modtage skattefrit udbytte m.v., idet besiddelsen af anparter i "20 % -selskabet" bliver datterselskabsaktier, og "20 % -selskabet" ikke bliver et mellemholdingselskab, idet C enten ejer mere end 50 % af anparterne i "20 % - selskabet", hvorved dette ikke opfylder kravet til et mellemholdingselskab i ABL § 4A, stk. 3, nr. 3, eller medarbejderens holdingselskab ejer 50 % eller mere i "20 % -selskabet"" og således indirekte ejer mindst 10 % i det underliggende selskab.

Koncernen er ikke af en størrelsesorden, så der efter årsregnskabsloven skal udarbejdes koncernregnskab, men dette sker alligevel for koncernen.

Når der ikke udarbejdes koncernregnskab for hele koncernen skyldes det, at dette vil bestå af C ApS og tilhørende selskaber og domicilejendommen, altså 2 forretningsmæssigt helt forskellige områder.

Der er for hvert enkelt område indgået ejeraftale, evt., som aktionæroverenskomst eller anpartshaveroverenskomst.

Der vil i det følgende blive brugt begrebet ejeraftaler for alle aftaler, selv om de er benævnt anderledes.

I enkelte tilfælde foreligger der kun udkast til ejeraftale. Den endelige indgåelse afventer SKATs svar på nærværende anmodning om bindende svar.

Der kan ved afgivelse af det bindende svar forudsættes, at den endelige ejeraftale bliver indgået, som det fremgår af udkastet.

Repræsentanten har videre oplyst, at tidligere bestod koncernen af G A/S, der ejede J ApS og I ApS: G A/S blev ejet af A ApS (75 %) og B ApS (25 %).

Den 25.3.2009 blev C ApS stiftet ved apportindskud af hele aktiekapitalen i G A/S fra de to aktionærer A ApS (75%) og B ApS (25%), der herefter ejede anpartskapitalen i C ApS. Altså en selskabsretslig aktieombytning.

G A/S´ anparter i J ApS og I ApS er 1.10.2009 (indkomståret 2010) herefter overdraget fra G A/S til C ApS til aktuel handelsværdi. Da anparterne var datterselskabsaktier var overdragelsen skattefri.

For så vidt angår selskaberne, M ApS og P ApS, har repræsentanten oplyst, at begge selskaber er stiftet ved kontant indbetaling af 125 t.kr af C ApS i regnskabsåret 2008/09 (indkomståret 2009). Herefter er der fra G A/S udskilt og overdraget den del af virksomheden, der herefter drives i de to selskaber. Overdragelsen er sket til handelsværdi med afståelsesbeskatning hos G A/S. Værdiansættelsen er sket efter aftale med de udenforstående anpartshavere i selskaberne.

Ved etablering af C ApS og overførsel af anparterne i J ApS m.v. fra G A/S til C ApS var der mellem de to ultimative ejere A ApS (og dennes eneejer Person x) og B ApS (og dennes eneejer Person y) enighed om, at de indgåede anpartshaver/aktionær overenskomster skulle opretholdes, men samtidigt moderniseres.

Det er under arbejdet med at udarbejde disse tilrettede ejeraftaler, der er opstået ønsket om, at det sikres, at de eksisterende aftaler om bestemmelsesstrukturen ikke giver problemer i forhold til de eksisterende sambeskatningsstrukturer, jfr. den usikkerhed, der opstod ved offentliggørelsen af Skatterådets afgørelser SKM 2010-209 SR og SKM 2010-677 SR.

Derefter har ajourføringen af ejeraftalerne været stillet i bero, til der foreligger svar fra SKAT på anmodningen om bindende svar.

Dette er baggrunden for, at der er fremsendt de eksisterende aftaler og udkast til aftaler, og anført, at de kan lægges til grund ved SKATs besvarelse. Hvis SKAT besvarer de stillede spørgsmål med ja vil de pågældende bestemmelser herefter blive indsat i ajourførte ejeraftaler.

Som følge af omstrukturering har C ApS overtaget aktieposter, der tidligere tilhørte G A/S. Der er ikke i alle tilfælde udarbejdet nye ejeraftaler. Indtil dette sker, vil C ApS indtræde i de rettigheder og pligter, der vedrørte G A/S. Det kan derfor lægges til grund, at de relevante afsnit vedrørende krav om enstemmighed o.l. i de hidtil gældende ejeraftaler med G A/S vil blive videreført i ajourførte aftaler, hvor C ApS har erstattet G A/S som anpartshaver.

Der vil ligeledes mellem de ultimative aktionærer Person x og Person y blive indgået ejeraftale vedrørende deres besiddelse af anparterne i C ApS som den vedlagte aktionæroverenskomst af august 2008 vedrørende deres besiddelse af anparterne i G A/S.

Der vil ligeledes blive indgået ejeraftale mellem Person x og Person y og deres helejede holdingselskaber omkring deres besiddelse af anparterne i D ApS, der i indhold vedrørende bestemmelsesret m.v. svarer til den vedlagte aktionæroverenskomst af august 2008 vedrørende deres besiddelse af anparterne i G A/S. Dette kan derfor lægges til grund for besvarelsen.

Der er lidt forskellig udformning af de enkelte ejeraftaler. Dette skyldes dels, at de er indgået på forskellige tidspunkter, men også at der i hvert tilfælde har været forhandlet om de pågældende aftaler, der derfor er udtryk for, hvad ejerne i det aktuelle tilfælde har kunnet blive enige om.

Det bør understreges, at det ikke i aftalerne mellem Person x og Person y er lagt op til, at Person y på sigt skal være 50 % aktionær, ligesom der ikke i aftalerne mellem C ApS og medarbejderne i datterselskaberne er lagt op til, at medarbejderen på sigt skal være 50 % aktionær i datterselskabet.

Alle selskaber har regnskabsår 1.10.2009 - 30.9.2010.

Indkomståret 2010 omfatter således perioden 1.10.2009 - 30.9.2010, og indkomståret 2011 vil omfatte perioden 1.10. 2010 - 30.9.2011.

Der er i alle tilfælde sammenfald mellem kapitalandel og stemmeretsandel.

Den aktuelle sambeskatning.

Der er for indkomståret 2010 sambeskatning mellem følgende selskaber:

A ApS, C ApS, D ApS, F ApS, G A/S, I ApS, J ApS, L ApS, M ApS, O ApS, P ApS, Q ApS

Det bemærkes, at denne anmodning om bindende svar ikke omfatter det af A ApS 100 % ejede Q ApS, da der utvivlsomt her foreligger koncernforbindelse omfattet af SEL § 31 C.

Det bemærkes desuden, at L ApS den 30.09.2009 er overdraget til K ApS, og derfor udgår af sambeskatningen fra den 1.10.2009, og at O ApS, fra 1.10.2010 udgår af sambeskatningen, da der er overdraget 50 % af anpartskapitalen til udenforstående.

De indgåede ejeraftaler

Der er følgende vedtægtsbestemmelser og dele af ejeraftalerne, som efter repræsentantens opfattelse har betydning for vurdering af, hvilke selskaber, der har bestemmende indflydelse:

Omkring C ApS

Der er indgået en ejeraftale mellem Person x og Person y, dels på egne vegne, dels på vegne af deres 100 % ejede holdingselskaber: A ApS, der ejer 75 % af anparterne og B ApS, der ejer 25 % af anparterne.

Vedtægterne indeholder kun standardbestemmelser omkring ledelse.

Ifølge ejeraftalens § 4 skal bestyrelsen i selskabet bestå af 4 medlemmer, hvoraf Person x udpeger de 3 medlemmer og Person y udpeger 1 medlem.

Ifølge ejeraftalens § 5 ansættes Person x til direktør og anmeldes som sådan til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, medens Person y ansættes som kreativ direktør.

Ifølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med tilslutning af 90 % af anpartskapitalen.

Det vedrører således:

• Væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning
• Opsigelse af en af de to parter
• Ændring af selskabets vedtægter
• Ydelse af lån og kaution uden for rammerne af selskabets daglige drift
• Anskaffelse eller afhændelse af fast ejendom
• Anskaffelse, herunder indgåelse af leasingkontrakter, vedrørende driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 1 mio. kr.

Ifølge ejeraftalens § 14 foreligger der misligholdelse i en række situationer, herunder hvis aktionæren ikke opfylder sine pligter efter aftalen.

I dette tilfælde har den anden aktionær en ret til at købe aktieposten tilhørende den aktionær, der misligholder aftalen. Aktierne erhverves i givet fald til indre værdi uden hensyn til goodwill (pkt. 14.2. i aftalen).

Omkring D ApS

Der er i vedtægterne for D ApS og i ejeraftalen om D ApS fastsat samme bestemmelser omkring udpegning af ledelse og enstemmighed om visse beslutninger, som i vedtægterne for og aftalerne vedrørende C ApS.

Omkring E ApS

Det bemærkes særskilt vedrørende spørgsmål 4, at da E ApS er et 100 % ejet datterselskab af C ApS,  må svaret på spørgsmål 4 derfor være det samme som svaret på spørgsmål 1.

E ApS er altså et 100% ejet selskab af C A/S. Der er derfor ingen ejeraftale om dette selskab.. Dette selskab må selvsagt deltage i den sambeskatning, som C ApS deltager i.

Omkring G A/S

Det bemærkes ligeledes særskilt om spørgsmål 5, at da G A/S ejes med 80% af C ApS og med 20% af dettes 100% ejede datterselskab E ApS, må svaret på spørgsmål 5 være det samme som svaret på spørgsmål 1.

G A/S ejes nu af henholdsvis C ApS og E ApS, Der er derfor ingen ejeraftale om dette selskab,, da det reelt er et 100% ejet datterselskab af C ApS.  Dette selskab må selvsagt deltage i den sambeskatning, som C ApS deltager i.

Når der er den særlige struktur med, at E ApS er sat ind med 20 % ejerskab af G A/S skyldes det, at der derved er mulighed for, at medarbejdere kan blive medejere af G A/S ved at de ejer en del af E ApS.

Når der spørges om dette ret selvfølgelige spørgsmål er det udelukkende for at få svar vedrørende alle berørte selskaber, da der ønskes klarhed vedrørende sambeskatningen for alle selskaber

Omkring I ApS

G A/S´ anparter i J ApS og I ApS er 1.10.2009 (indkomståret 2010) overdraget fra G A/S til C ApS til aktuel handelsværdi. Da anparterne var datterselskabsaktier var overdragelsen skattefri.

Ifølge aktionæroverenskomsten af 16.10.2003 mellem G A/S og H ApS, der er 100 % ejet af Person z, er der bl.a. aftalt:

Der udpeges ikke bestyrelse ( § 4), men generalforsamlingen udpeger selskabets direktion, og der er udpeget Person z.

Ifølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med alle anpartshavere.

Det vedrører således:

• Væsentlige udvidelser eller indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning
• Kapitalændring
• Ændring af selskabets vedtægter

Ifølge ejeraftalens § 14 foreligger der misligholdelse i en række situationer, herunder hvis aktionæren ikke opfylder sine pligter efter aftalen.

I dette tilfælde har den anden anpartshaver ret til at ophæve aftalen.

Ved H ApS´ misligholdelse har C ApS ret til at købe H ApS´ anparter, men der er ikke en tilsvarende ret for H ApS ved C ApS´ evt. misligholdelse.

Omkring J ApS

J ApS ejes med 80 % af G A/S og 20 % af I ApS. I ApS ejes med 75 % af G A/S og 25 % af H ApS, hvor person z er 100 % ejer af selskabet H ApS.

Ifølge anpartshaveroverenskomst af november 2003 mellem G A/S og I ApS er der bl.a. aftalt følgende vedrørende ejerskabet af J ApS:

Der er ikke i anpartshaveroverenskomsten regler for valg af ledelse. Person x er af generalforsamlingen udpeget til direktør, og som sådan registreret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Ifølge ejeraftalens § 7 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som kun kan vedtages med alle anpartshaveres stemme.

Det vedrører således:

• Væsentlige udvidelser eller indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning
• Kapitalændring

Ifølge ejeraftalens § 13 foreligger der misligholdelse i en række situationer, herunder hvis anpartshaver ikke opfylder sine pligter efter aftalen.

I dette tilfælde har den anden anpartshaver ret til at ophæve aftalen.

Såfremt G A/S ophæver aftalen, har G A/S pligt til at købe I ApS' anparter i selskabet til anparternes bogførte indre værdi uden hensyn til goodwill. I ApS har ikke en tilsvarende ret ved eventuel misligholdelse fra G A/S' side.

Omkring M ApS

For så vidt angår M ApS, har repræsentanten oplyst, at selskabet er stiftet ved kontant indbetaling af 125 t.kr af C ApS i regnskabsåret 2008/09 (indkomståret 2009).

Herefter er der fra G ApS udskilt og overdraget den del af virksomheden, der herefter drives i selskabet.

Overdragelsen er sket til handelsværdi med afståelsesbeskatning hos G A/S. Værdiansættelsen er sket efter aftale med de udenforstående anpartshavere i selskaberne.

Ifølge udkast til anpartshaveroverenskomsten for M ApS ejes dette selskab med 80 % af G A/S og 20 % af L ApS, der 100 % ejes af K ApS, der er 100 % ejet af Person æ.

Der er mellem de to ejerselskaber, og med tilslutning af deres ejere, indgået en anpartshaveroverenskomst.

Denne indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

3.2. Ingen anparter har særlige rettigheder
5.1. Selskabets ledelse udpeges i henhold til selskabets vedtægter og anpartsselskabslovens regler. Hovedaktionær og direktør i G A/S, Person x, er valgt til direktør.
5.3. Med undtagelse af de beslutninger, der er angivet i punkt 5.4. træffes beslutninger af direktionen.
5.4. Følgende beslutninger kan kun træffes med tilslutning fra begge parter

• Optagelse af lån, som ikke er udtryk for sædvanlige kreditter, og ydelse af usædvanlige kreditter
• Påtagelse af kautionsforpligtelser og garantiydelser
• Investering i andre selskaber
• Påbegyndelse af nye væsentlige aktiviteter
• Vedtagelse af væsentlige indskrænkninger i eksisterende forretningsområder eller aktiviteter i Selskabet, såfremt dette ikke sker som et nødvendigt led i Selskabets ordinære drift, og
• Helt eller delvist salg af Selskabets aktivitet eller aktiver, herunder frasalg af væsentlige kapitalandele i andre selskaber, såfremt dette ikke sker som led i Selskabets ordinære drift, jf. dog afsnit 12 (om medsalgspligt og medsalgsret).

5.6. Selskabets tegnes af en direktør.
6.3. Til vedtagelse af følgende beslutninger på generalforsamlingen kræves tiltrædelse af begge parter:

• Ændring af selskabets vedtægter
• Fusion, spaltning eller likvidation af selskabet
• Væsentlige ændringer i de af Selskabet anvendte regnskabsprincipper, bortset fra sådanne ændringer, der er foreskrevet ved lov
• Kapitalforhøjelse uden fortegningsret for Parterne, herunder ved udstedelse af warrants- og optionsordninger, konvertible gældsbreve eller andre instrumenter, der kan medføre en forpligtelse til at udvide Selskabets anpartskapital, jf. dog afsnit 7, nedenfor.
• Kapitalnedsættelse
  

Iflg. § 19 har G A/S ved misligholdelse krav på at købe enten L ApS´ anparter i selskabet, eller K ApS´ anparter i L ApS.

Omkring P ApS

Selskabet ejes med 80 % af C ApS og 20 % af O ApS, der er ejet med 50 % af C ApS og 50 % af N ApS, der er 100 % ejet af direktør Person ø.

Ifølge vedtægterne (udkast af 10. oktober 2010) har selskabet ingen bestyrelse og generalforsamlingen ansætter en eller flere direktører ( 9) og ifølge vedtægternes § 8 kræves der tiltrædelse fra alle kapitalejere til beslutninger omkring

• Investering i andre selskaber, herunder etablering eller opkøb af datterselskaber
• Salg af selskabets aktivitet o.l.
• Likvidation, fusion og spaltning af selskabet
• Væsentlige ændringer i regnskabsprincip.
• Kapitalforhøjelse - og forpligtelser til sådanne - uden fortegningsret for kapitalejerne
• Kapitalnedsættelse
  

Ifølge ejeraftalen (udkast af 10. oktober 2010) udpeges selskabets ledelse i henhold til selskabets vedtægter og selskabslovens regler herom. ( § 4).

Ifølge ejeraftalens § 6 kræves der tiltrædelse fra alle parter omkring vedtagelser, som anført under vedtægternes § 8.

Dog kan C ApS, hvis det ønsker at udtræde som kapitalejer og forgæves har tilbudt O ApS sine kapitalandele efter reglerne i ejeraftalen, selvstændigt træffe beslutning om selskabets likvidation.

Ifølge § 6.2. anses en afstemning på en generalforsamling i strid med denne ejeraftale at være en væsentlig misligholdelse af ejeraftalen, og i henhold til § 11.2 har den misligholdte part ret til at forlange erstatning.

I henhold til § 11.1. har C ApS ved misligholdelse fra O ApS' side ret - men ikke pligt - til at købe O ApS' kapitalandele til bogført værdi uden hensyn til goodwill.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers repræsentants opfattelse at alle de stillede spørgsmål skal besvares med ja.

Selv om der fra indkomstår, der påbegyndes 1.3.2010 er sket ændring i koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C og således formelt gælder nye regler for koncernen fra indkomståret 2011, er det repræsentantens opfattelse at ændringen ikke medfører, at der sker en ændret afgrænsning af, hvilke selskaber, der skal medtages i sambeskatningen.

Repræsentanten har her lagt vægt på følgende:

1. Det afgørende er, om moderselskabet (her administrationsselskabet) har bestemmende indflydelse i datterselskabet.
2. Det fremgår af SEL § 31 C, stk 3:
   Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
3. De indgåede ejeraftaler indeholder ikke sådanne "vetoretter", at det kan påvises, at ejerforholdet ikke udgør bestemmende indflydelse.
   

Repræsentanten vil særligt om beslutningsretten påpege, at den særlige konstruktion med medejerskab hos ledende medarbejdere i det enkelte datterselskab medfører, at der selvfølgelig tillægges denne en række særlige lederbeføjelser, men dette er i kraft af dennes stilling som daglig leder.

Der er også en række bestemmelser, dels i vedtægter, dels i ejeraftalen, der medfører, at visse beslutninger skal træffes i enighed.

Der er her tale om "mindretalsbeskyttelsesregler", der sikrer, at moderselskabet ikke uden hensyn til medejeren træffer beslutninger, der er velfærdstruende for medejeren, og i det hele taget vil stille spørgsmålstegn ved formålet med medejerskabet.

Dette kendes i et utal af tilfælde, hvor der er mindretalsaktionærer, og er typisk i de tilfælde, hvor der er en (eller flere) ledende medarbejdere, der er selskabsdeltagere.

Intet i forarbejderne til ændringen af årsregnskabsloven, og den deraf følgende ændring af formuleringen af SEL § 31 C, indicerer, at der skulle indføres en anden praksis, og det altdominerende princip om, at der er sambeskatning med det selskab, der besidder stemmemajoriteten i datterselskabet, må også gælde her.
Der er således tale om mindretalsbeskyttelse i form af hel eller delvis vetoret i forhold der har betydning for investeringen i selskabet, men der er ikke vetoret i forhold til selskabets drift.

Vetoretten er en mindretalsbeskyttelse, og den kan ikke sidestilles med aftaler vedrørende joint venture, hvor der normalt vil kræves enstemmighed om de driftsmæssige beslutninger.

Majoritetshaveren har således fortsat den bestemmende indflydelse på driften.
Det bemærkes endeligt, at med vedtagelsen af den nye selskabslov er det slået fast, at selskabets generalforsamling ikke er bundet af aftaler i ejeraftaler, jf. SEL § 82.

Der er i den her foreliggende koncern ikke indgået ejeraftaler, der sikrer, at generalforsamlingen vil følge de indgåede ejeraftaler (f.eks. ved at der er bestemmelser om, at minoritetsejeren har ret til indløsning eller salg til majoritetsejeren, hvis bestemmelser i ejeraftalen ikke følges af generalforsamlingen). Derimod er der indgået aftaler, hvorefter majoritetsejeren kan indløse minoritetsejeren, hvis denne misligholder de indgåede aftaler til regnskabsmæssig indre værdi uden indregning af goodwill.

For aktionærerne i C ApS er konsekvenserne af misligholdelse mere ensartet. Til gengæld fremgår det klart af ejeraftalen om C ApS, at A ApS som ejer af majoriteten af stemmerettighederne efter ejeraftalen har ret til at udpege flertallet af selskabets bestyrelse.

Det bemærkes særskilt om spørgsmål 3, at da F ApS er et 100 % ejet datterselskab af D ApS, må svaret på spørgsmål 3 være det samme som svaret på spørgsmål 2.

Det bemærkes ligeledes særskilt om spørgsmål 4, at da E ApS er et 100 % ejet datterselskab af C ApS, må svaret på spørgsmål 4 være det samme som svaret på spørgsmål 1.

Det bemærkes ligeledes særskilt om spørgsmål 5, at da G A/S ejes med 80 % af C ApS og med 20 % af dettes 100 % ejede datterselskab E ApS, må svaret på spørgsmål 5 være det samme som svaret på spørgsmål 1.

Der er ved anmodningen vedlagt en række anpartshaveroverenskomster og selskabsvedtægter.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med C ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

I selskabsskattelovens § 31, stk. 1, er det fastsat, at koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h, 3a-5 og 5b, § 2, stk. 1, litra a og b, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

I forbindelse med den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, er der sket ændring af definitionen i koncernforbundne selskaber, og som følge af den nye selskabslov er der indført en tilsvarende ændring af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, jf. lov nr. 516 af 12, juni 2009 som ændret ved § 2 i lov nr. 159 af 16. februar 2010. Herefter har selskabsskattelovens § 31 C følgende indhold:

§ 31 C. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Om ikrafttrædelse af den nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, er det fastsat, at Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 25 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, og i henhold bekendtgørelse af 24. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, § 34, stk. 4, har bestemmelsen i § 31 C virkning for indkomstår, der begynder den 1. marts 2010 eller senere.

Det er i nærværende sag oplyst, at selskaberne har indkomstår 1/10-30/9. Selskaberne vil således først for indkomståret 2011 være berørte af nuværende selskabsskattelov § 31 C.

Skatteministeriet bemærker herefter, at det fremgår af lovbemærkningerne, jf. lov nr. 516 af 12. juni 2009, hvorved ændring af koncerndefinitionen i § 31 C, er indført, jf. bilag 14  til Lovforslag 170 og 171 (forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber og forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.fl.), at koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C svarer til selskabslovgivningen og årsregnskabsloven, og det fremgår videre af lovbemærkninger til årsregnskabslovens bestemmelse om "bestemmende indflydelse", som svarer til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2- 4.:

"Det foreslås i 1. afsnit, at det er beføjelsen til at styre de økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der er afgørende for vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse. Begrebet økonomiske og driftsmæssige beslutninger kendes fra den nuværende definition (...) Forslaget 2. og 3. afsnit opregner situationer, hvori der kan foreligge bestemmende indflydelse. Forslaget viderefører som nævnt i bemærkningerne (...) den nuværende opregning (...) med ændringer. Efter forslaget tillægges det således nu afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over virksomheden. Det hidtidige krav om, at en modervirksomhed formelt skal besidde kapitalandele i dattervirksomheden, ophæves med forslaget. Denne ændring gør således op med den hidtidige forståelse af begrebet bestemmende indflydelse og medfører derved en ændring af den gældende koncerndefinition.

Forslaget er i overensstemmelse med artikel 1 i Rådets direktiv om konsoliderede regnskaber ("7. direktiv"). Ved tilpasningen af 7. direktiv til de internationale regnskabsstandarder i 2003 blev det således muligt i den nationale lovgivning at fravige kravet om, at den modervirksomhed skal besidde kapitalandele i en dattervirksomhed. Det er denne mulighed, som nu foreslås udnyttet, således at forslaget tilpasser definitionen både til de nationale regnskabsstandarder, IFRS, og den herskende opfattelse i den selskabsretlige teori samt i Udvalget til modernisering af Selskabsretten, hvor det tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over selskabet.

Skatteministeriet bemærker herefter, at A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS. I henhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, har A ApS den bestemmende indflydelse i forhold til C ApS.

Der er i nærværende sag imidlertid fremlagt en ejeraftale (aktionæroverenskomst) af 22.9.2008 mellem Person x og Person y vedrørende deres 2 holdingselskabers (A ApS´ og B ApS´) aktiebesiddelse i G A/S. Det er oplyst, at som følge af omstruktureringer indtræder C ApS i de rettigheder og pligter, der vedrører G A/S.

Spørgsmålet er, om ejeraftalens bestemmelser medfører, at A ApS ikke har den bestemmende indflydelse i C ApS.

Skatteministeriet bemærker hertil, at ejeraftaler (tidligere benævnt aktionæroverenskomster) ikke tidligere har været reguleret i selskabslovgivningen. I den nye selskabslovs § 82 er der indført en bestemmelse, som fastslår, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Det er således fastslået, at selskabslovgivningen og selskabets vedtægter i alle tilfælde har forrang for en indgået ejeraftale mellem aktionærerne. En selskabsretlig gyldig beslutning kan ikke kendes ugyldig, blot fordi den strider mod en indgået ejeraftale, men den kan eventuelt udløse civilretlige krav mellem aktionærerne indbyrdes. En flertalsaktionær kan derfor i princippet vælge at bryde en indgået ejeraftale og på trods heraf få vedtaget en beslutning på generalforsamlingen, som vil være bindende for selskabet

I den nye selskabsskattelovs § 31 C, stk. 3, er det fastslået, at ejerskab til flertallet af stemmerne i et selskab ikke fører til koncernforbindelse, hvis det klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. En ejeraftale, som i væsentlig grad begrænser flertalsaktionærens muligheder for at udnytte sit stemmeflertal, kan herefter medføre, at flertalsaktionæren ikke har bestemmende indflydelse. Det bemærkes, at en vetoret ikke i sig selv udgør bestemmende indflydelse, men det kan eventuelt blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse. I tilfælde, hvor kravet om enighed eller vetoretten kun gælder visse beslutninger må det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt flertalsaktionæren reelt har bestemmende indflydelse i selskabet. 

SKAT har i afgørelsen SKM2010.209.SR givet udtryk for, at den ændrede formulering i selskabsskattelovens § 31 C som altovervejende hovedregel ikke vil indebære væsentlige ændringer i den eksisterende praksis vedrørende selskabsskattelovens § 31 C. Dog vil praksis, som den er kommet til udtryk i SKM 2009.388.LSR efter SKATs opfattelse ikke kunne opretholdes i de tilfælde, hvor et selskab har flertallet af stemmerne, men hvor der kræves enighed om alle beslutninger.

Af den fremlagte ejeraftale (Det bemærkes, at repræsentanten har oplyst, at C ApS indtræder i de rettigheder og pligter, der vedrører G A/S) fremgår det, at selskabet, G A/S´ bestyrelse består af 4 medlemmer, hvoraf Person x  , som ejer 100 % A ApS, udpeger de 3 medlemmer, og Person y, som ejer B ApS 100 %, udpeger 1 medlem. Det fremgår videre af ejeraftalens § 9, at visse beslutninger, skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og kun kan vedtages med tilslutning af 90 % af aktiekapitalen. Disse beslutninger kræver således enighed mellem aktionærerne, selvom den ene aktionær formelt besidder 75 % af stemmerettighederne i selskabet. De opregnede beslutninger vedrører bl.a. væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, opsigelse af direktørerne og ændring af vedtægter - og disse vedrører ikke løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet, men har mere karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og  -beskyttelse samt mere fundamentale ændringer i virksomhedens organisation.

Under hensyn til karakteren af de i ejeraftalens § 9 opregnede beslutninger, som kræver kvalificeret flertal, finder Skatteministeriet ikke, at der foreligger sådanne særlige tilfælde, der klart kan påvise at et ejerforhold, hvor A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i G A/S, (nu i stedet C ApS), ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem A ApS og C ApS og deraf følgende sambeskatning, jf. selskabsskatteloven § 31 C.

På baggrund af ovenstående er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med D ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Skatteministeriet bemærker herefter, at A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i D ApS. I henhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, har A ApS den bestemmende indflydelse i forhold til D ApS.

Det er imidlertid oplyst, at der i vedtægterne for D ApS og i ejeraftalen om D ApS er fastsat samme bestemmelser omkring udpegning af ledelse og enstemmighed om visse beslutninger, som i vedtægterne for C ApS.

Udfra besvarelsen af spørgsmål 1 er det derfor Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 2 ligeledes skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 3

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med F ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Eftersom A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i D ApS, og dermed, jf. ovenstående besvarelse af spørgsmål 2, skal anses for koncernforbundet hermed, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, og idet D ApS ejer 100 % af kapitalen og stemmerne i F ApS, skal A ApS ligeledes anses for koncernforbundet med F ApS.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 4

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med E ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Skatteministeriet bemærker herefter, at A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS. I henhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, og besvarelsen af spørgsmål 1 har A ApS den bestemmende indflydelse i forhold til C ApS. Idet C ApS ejer 100 % E ApS, skal  A ApS ligeledes anses for koncernforbundet med E ApS.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 5

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med G A/S  i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Skatteministeriet bemærker, at A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS, og som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er A ApS koncernforbundet med C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

C ApS ejer 80 % af kapitalen og stemmerne i G A/S, og udfra det oplyste er A ApS således koncernforbundet med  G A/S.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet derfor skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 6

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med I ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Skatteministeriet bemærker herefter, at A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS, og som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er A ApS koncernforbundet med C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

C ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i I ApS, medens H ApS, ejer de resterende 25 % af I ApS. I henhold til selskabsskattelovens § 31 C, er A ApS således koncernforbundet med I ApS.

Der er i nærværende sag imidlertid fremlagt en ejeraftale (apartshaveroverenskomst) af 16.10.2003 mellem G A/S og H ApS vedrørende I ApS. Det er oplyst, at som følge af omstruktureringer indtræder C ApS i de rettigheder og pligter, der vedrører G A/S. Spørgsmålet er, om ejeraftalens bestemmelser medfører, at A ApS ikke skal anses for koncernforbundet med I ApS.

Af den fremlagte ejeraftale fremgår det, at selskabet, I ApS ikke har en bestyrelse, men at generalforsamlingen udpeger en direktion, hvor Person z er udpeget som direktør. Det fremgår videre af ejeraftalen, at visse beslutninger, skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og kun kan vedtages med alle anpartshavere. Disse beslutninger kræver således enighed mellem kapitalejerne, selvom den ene ejer formelt besidder 75 % af stemmerettighederne i selskabet, I ApS. De opregnede beslutninger vedrører bl.a. væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, kapitalændring, ændring af vedtægter - og disse vedrører ikke løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet, men har mere karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og -beskyttelse samt mere fundamentale ændringer i virksomhedens organisation.

Karakteren af de i ejeraftalen opregnede beslutninger, som kræver enighed, finder Skatteministeriet ikke indebærer, at, at der udfra det oplyste foreligger sådanne særlige tilfælde, der klart kan påvise, at et ejerforhold, hvor C ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i I ApS, således ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem A ApS og I ApS og deraf følgende sambeskatning, jf. selskabsskatteloven § 31 C.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 7

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med J ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL 31 C?

A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS, og som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er A ApS koncernforbundet med C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3. Endvidere ejer C ApS 75 % af kapitalen og stemmerne i I ApS, og er således koncernforbundet med dette selskab, jf. besvarelsen af spørgsmål 6.

C ApS ejer endvidere 80 % af kapitalen og stemmerne i J ApS, medens I ApS ejer 20 % af J ApS. Dermed er A ApS via indirekte ejerskaber koncernforbundet med J ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Udfra den fremlagte ejeraftales indhold vedrørende J ApS og når henses til betragtningerne som anført under besvarelsen af ovenstående spørgsmål om ejeraftaler, er det Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem A ApS og J ApS og deraf følgende sambeskatning, jf. selskabsskatteloven § 31 C.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 8

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med M ApS  i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS, og som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er A ApS koncernforbundet med C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3. Endvidere ejer C ApS 80 % af kapitalen og stemmerne i M ApS. De resterende 20 % af M ApS ejes af L ApS, som ejes 100 % af K ApS.

Der er i nærværende sag imidlertid fremlagt en ejeraftale (anpartshaveroverenskomst) vedrørende M ApS, og spørgsmålet er, om ejeraftalens bestemmelser medfører, at C ApS og dermed A ApS ikke skal anses for koncernforbundet med M ApS.

Udfra den fremlagte ejeraftales indhold vedrørende M ApS og når henses til betragtningerne som anført under besvarelsen af ovenstående spørgsmål om ejeraftaler, er det Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse, jf. selskabsskatteloven § 31 C, mellem A ApS og M ApS og deraf følgende sambeskatning.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 8 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 9

Kan SKAT bekræfte, at A ApS som administrationsselskab fortsat skal være sambeskattet med P ApS i indkomståret 2011 efter ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C?

Skatteministeriet bemærker herefter, at A ApS ejer 75 % af kapitalen og stemmerne i C ApS, og som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er A ApS koncernforbundet med C ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

C ApS ejer 80 % af kapitalen og stemmerne i P ApS, medens O ApS, ejer de resterende 20 % af P ApS ApS. I henhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, er A ApS således via C ApS koncernforbundet med P ApS.

Der er i nærværende sag imidlertid fremlagt udkast til en ejeraftale (apartshaveroverenskomst) vedrørende P ApS, og spørgsmålet er, om ejeraftalens bestemmelser medfører, at A ApS ikke skal anses for koncernforbundet med P ApS.

Udfra den fremlagte ejeraftales indhold vedrørende P ApS og når henses til betragtningerne som anført under besvarelsen af ovenstående spørgsmål om ejeraftaler, er det Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse, jf. selskabsskatteloven § 31 C, mellem A ApS og P ApS og deraf følgende sambeskatning.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 9 skal besvares med et "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.