Indhold

Dette afsnit giver et indblik i definitionen på værdipapirer samt de transaktioner, som sker i forbindelse med værdipapirer.

Afsnittet indeholder:

  • Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen
  • Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen
  • Retningslinje fra momsudvalget (emissionskvoter)
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen

Værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er fx:

  • Obligationer
  • Pantebreve
  • Aktier
  • Interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt
  • Finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Denne liste er ikke udtømmende.

Direktivteksten

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) indeholder følgende oplistning af værdipapirer omfattet af fritagelsen:

  • Aktier
  • Andele i selskaber eller andre sammenslutninger
  • Obligationer
  • Og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

De transaktioner, som er omfattet af fritagelsesbestemmelse, er efter deres art finansielle transaktioner. De "andre adkomstbeviser", som er omfattet af fritagelsen, skal være sammenlignelige i forhold til de adkomstbeviser, der er specifikt nævnt. Se EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV.

Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e:

  • Varerepræsentativer
  • Dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom. For en beskrivelse af praksis, se "Visse rettigheder over fast ejendom sidestilles med levering" i afsnit D.A.5.9.3.

Varerepræsentativer

På baggrund af de anvendte udtryk i de forskellige sprogversioner af momssystemdirektivet og EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV, må ved et varerepræsentativ i bestemmelsens forstand forstås et adkomstbevis/værdipapir, der giver indehaveren ret til ved indløsning af beviset/papiret at få udleveret en vare på de i beviset/papiret fastsatte vilkår. Et varerepræsentativ er med andre ord et værdipapir, der gør det muligt at overdrage den juridiske ejendomsret til en vare (et løsøre) ved at indgå en aftale om overdragelse af værdipapiret i stedet for at indgå en aftale om overdragelse af selve varen. Se SKM2016.449.SR.

Retningslinje fra momsudvalget (emissionskvoter)

Momsudvalget er med enstemmighed enig i, at det forhold, at emissionskvoter (bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i direktiv 2003/87/EF (emissionshandelsordningen)) er defineret som finansielle instrumenter i Direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), ikke har betydning for den allerede fastlagte momsmæssige behandling af sådanne kvoter i de tidligere retningslinjer WP 480 og WP 678. Særligt finder momsudvalget enstemmigt, at det forhold, at kvoterne i forbindelse med MiFID II er klassificerede som finansielle instrumenter, ikke medfører, at fritagelserne i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, for visse finansielle transaktioner finder anvendelse.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.

Se retningslinje WP 910 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 107. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-615/16, Giovanna Judith Kerr

To selskaber markedsførte brugsrettigheder til fast ejendom. Giovanna Judith Kerrs aktivitet bestod i at hverve kunder og fremme salget af brugsrettighederne i overensstemmelse med på forhånd fastsatte retningslinjer og de grænser, som var fastsat med hensyn til nedslag i prisen og salgsfremmende gaver. Formålet med aktiviteten var, at selskaberne kunne gennemføre salget af brugsrettighederne.

Domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 15, stk. 2, og artikel 135, stk. 1, litra f), skal fortolkes således, at begrebet "formidling" omfatter en aktivitet som den aktivitet, som appellanten (Giovanna Judith Kerr) har udviklet, hvis aktiviteten er en aktivitet udøvet af en mellemmand, som modtager vederlag for at yde en tjenesteydelse til en af parterne i en kontrakt om finansielle ydelser vedrørende adkomstbeviser, og hvis tjenesteydelsen består i at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at sælger og køber indgår en kontrakt, uden at formidleren selv er kontraktpart og - under alle omstændigheder - uden, at formidleren har en selvstændig interesse i denne kontrakts indhold. Hvis Portugal har udøvet muligheden i artikel 15, stk. 2, på brugsrettighederne i hovedsagen, finder undtagelsen fra fritagelsen anvendelse. For at være en kontrakt om finansielle ydelser vedrørende adkomstbeviser i fritagelsesbestemmelsens forstand, skal kontrakten vedrøre et adkomstbevis, der juridisk set er sammenligneligt med de adkomstbeviser, der er specifikt nævnt i fritagelsesbestemmelsen. Domstolen overlod det til den forelæggende ret at efterprøve, om betingelserne for fritagelse var opfyldt i hovedsagen.

 

C-461/12, Granton Advertising BV

Rabatkort. Indehaveren af et Grantoncard kan opnå varer eller ydelser som tilbydes af de tilknyttede virksomheder på fordelagtige vilkår, som er aftalt mellem disse virksomheder og Granton Advertising. F.eks. prisnedslag.

Når indehaveren af kortet fremviser dette, afslår den tilknyttede virksomhed fra at opkræve en del af den normale pris, hvorfor den pågældende indehaver ikke foretager nogen betaling svarende til størrelsen af dette nedslag. Den omstændighed, at den tilknyttede virksomhed accepterer at undlade at opkræve det pågældende beløb, udgør en rabat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra b) (Momssystemdirektivets artikel 79, litra b).

En forbruger, der køber et kort, køber hverken en selskabsandel i Granton Advertising eller en fordring på selskabet. Kortene har ikke nogen nominel værdi, og de kan ikke indløses mod penge eller varer hos de tilknyttede virksomheder. Kortene giver alene indehaverne ret til at opnå rabatter hos de tilsluttede virksomheder. Salget af kort til forbrugere udgør derfor efter sin art ikke en finansiel transaktion i fritagelsesbestemmelsens forstand.

Om rabatter, se evt. D.A.8.1.1.3.2.

C-259/11, DTZ Zadelhoff vof

Salg af aktier i selskaber, som medfører overdragelse af den indirekte ejendomsret til fast ejendom, der ejes af disse selskaber, er omfattet af momsfritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), der svarer til ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e). Undtagelsen, som er fastsat i bestemmelsens andet led, finder alene anvendelse, hvis medlemsstaten har gjort brug af muligheden i direktivets artikel 15, stk. 2, for at anse andele og aktier for materielle goder, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom.

For en beskrivelse af praksis, se "Visse rettigheder over fast ejendom sidestilles med levering" i afsnit D.A.5.9.3.

Skatterådet

SKM2021.694.SR

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger agerer som en afgiftspligtig person, når han sælger skins, idet Spørger driver økonomisk virksomhed. Salg af skins er ikke momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, idet skins ikke kan anses som et adkomstbevis jf. EU-domstolen praksis, samt fordi salg af skins ud fra en naturlig sproglig forståelse ikke kan anses som en finansiel transaktion. Det vurderes desuden slutteligt, at Spørger ikke vil være berettiget til at anvende brugtmomsordningen, idet skins er en elektronisk leveret ydelse.

 
SKM2017.352.SR

Skatterådet bekræftede, at en række ydelser leveret af en el-handelsvirksomhed ikke var fritaget for moms som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer. Ydelserne måtte i stedet anses for momspligtige porteføljeforvaltningsydelser henholdsvis momspligtige ydelser bestående i tilrådighedsstillelsen af en handelsplatform, der indeholder faciliteter, som af kunderne kan anvendes i forbindelse med en række opgaver af administrativ og teknisk art. Handelsplatformen i sig selv kunne ikke anses for en momsfri ydelse, da spørger ikke optræder som modpart ved køb eller salg af værdipapirer over for sine kunder, og da spørger ikke varetager opgaver vedrørende forhandling på vegne af kunden i forbindelse med tilrådighedstillelsen af platformen. Aftaler om fysisk levering af elektricitet, der kan anses for værdipapirer, er momspligtige som varerepræsentativer.

Sammenhold med SKM2020.401.SR
SKM2016.449.SR

Skatterådet bekræftede, at den ydelse, som består i, at spørger indgår finansielle el-aftaler med sine kunder, er momsfritaget. Der blev lagt vægt på, at ydelsen efter sin art må anses for en finansiel transaktion, og på de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af momsgrundlaget, idet ydelsen består i, at spørger og spørgers kunder aftaler at udveksle betalinger af penge. Aftalerne måtte anses for værdipapirer/adkomstbeviser, som ikke er varerepræsentativer.